Stednavnet "Lindisfarne Ø" skrives i 1100 tallet som "Lindisfarena ee" på oldengelsk.
Historia Brittonum forklarer os at Anglerne (fra Sønderjylland) i 500 tallet e.Kr. havde kontrol med øen og blev angrebet. Nærmere bestemt var det de angelske ætter fra området "Lindesege" (Lindsey), der var flyttet nordpå fra deres område ved Humber-floden.
Som vi derfor taler om "Sjálandsfari, Siælansfare” ifald vi kommer fra Sjælland, eller "Englandsfari”, hvis man er kendt for at rejse til England, da betegner "Lindisfarena ee" at "Lindisfaran" (oldengelsk) - de angelske ætter fra øen og egnen "Lindesege" er "fara, faran" (olddansk, oldnordisk, oldengelsk, gotisk) til/fra denne ø.
Derfor brugen af "landsmænd", som jeg her ønsker skal opfattes som os alle - modsat tanken at indbyggerne er de fremmede - det mener jeg ikke de er.
Blandt de genstande vi må forvente at drengene har fundet på Lindisfarne Ø er:
1 stk Tabernakel (tabernacle, tabernaculum – normalt et skab med lås og gjort af sølv).
1 stk pyx (pix, pyxis - en slags dåse gjort af sølv),
1 aumbry (vægkabinet hvor man stillede kopper og kander med hellig olie),
Mange hellige kopper (gjort af sølv),
Mange hellige kander (gjort af sølv),
1 stk Det Velsignede Sakramente (stage med sol og kors gjort af sølv);
Lysestager (gjort af sølv) .
Alt i alt, mange kilo af sølv der gør det hele umagen værd.
Endvidere ved vi at den hedenske “hovtold” erstattes af en “kirkeskat”.
I Danmark sker det efter Kirkerådet november 1215 e.Kr. (Laterankonciliet / the Fourth Lateran Council). ”Laterankonciliet” er nævnt i Jyske Lov fra år 1241 e.Kr. som ”then general concili” (3. bog: kap 9). Dette råd indfører en Kirkeskat på 1/10 af Gods erhvervet efter dette kirkeråd.
Jeg er udvidende om hvorvidt der på dette tidspunkt opkræves Kirkeskat i Northumberland. Er dette tilfældet, og angrebet kan måske være planlagt til januar for at drage fordel af dette, kan der have været en stor beholdning af sølvpenge og let omsættelige naturalier, i klostret. Vi har kendskab til at der blev betalt skat ved juletid, kendt som ”jólagjafir” (julegave).
mvh
Flemming