Ellers er det en direkte reaksjon på anglo-saksernes avtalebrudd. Utførelsen ligner helst på hva man i våre dager kaller 'psykologisk krigføring'. Forøvrig forteller episoden noe om frillesønnen Knuts 'talenter och ferdigheter' - som hærfører og storpolitisk aktør. Først som hærleder for de 'sen-hedenske' nordiske styrker i England. Dernest som renegat, hærleder og erobrerkonge for de franko-romanske intresser - som fra Engand kunne erobre hele Danmark (inklusive Holstein,Sleswig og Pomern), deler av Sverige og hele Norge - anno 1027.
Det mest bemerkelsesverdige med denne bragd var at det for første gang inkorporerte hele Norden - inklusive Anund Jacobs 'Sverige' - under det 'helige tysk-romerske keiservelde'. Det kaster jo en del perspektiver på den første krig man kjenner til mellom svensker og nordmenn på den ene (forsvarende) side og dansker (inkl. jomsvikinger, angler og sakser) på den andre. Av denne orsak kan man vel si att den gamle nordiske allianse - under Lodbrokernes 'ravnebanner' - var brakt till sitt endelige opphør. Når Ellisiv fra Kiev syr ett nytt Ravnebanner till Harald Hardråde er det etter at han - i forlengelse av Magnus den Godes anstregnelser, klarer å ta makten over de danske kyster, inkl. Øresund.
Deretter inngikk nordmenne og nordmannerne en allianse rettet mot England, der de 'anti-frankiske krefter' planla - nok en gang - å genvinne den nordiske kontrollen over England og tilbakeføre deres leidanger under Ravnebanneret. Prosjektet mislyktes imidlertid ettersom korordinasjonen mellom angrepene feilet, hvoretter det siste Ravnebanner - og den gamle allianse av de nordiske leidanger - døde altså i England, sammen med Harald Haradråde, sommeren 1066. Da hadde allerede Ynglinga-ætten i Sverige 'gått ur tiden' og blitt erstattet av en kirkelig vasall-konge - en politisk avart som de kommende 200 år førte till stadige konflikter og borgerkrigslignende tilstander i såvel England som i de nordiske land...