"brísinga men" (oldnordisk) nævnes som ”men Brisinga” i Þrymskviða (vers 13,15 & 19. Ældre Edda), som Snorre gentager i Gylfaginning (kap. 35, Snorre Edda).
Det nævnes som ”Brósinga mene” (oldengelsk) i Beowulf-kvadet (sætning 1199), hvor det en henvisning til den halsring som Higelác (Hygelac) bar da han blev dræbt af Frankerne år 521 e.Kr. (Beowulf 1202-5, 2355-59, Gregory af Tour’s ”Historiae Francorum” (kap. III.3)). Måske er det herfra den senere oldnordiske beretning stammer.
"Brósinga mene” skal sammenlignes med ”Jarðarmen” (jordsmykke), der er en skærsild (skírsla), dvs. personlig renselse i nutiden. Jvf. Laxdæla Saga (kap. 18) går man under jordsmykket ”ganga skyldi undir Jarðarmen”. Jordsmykket var gjort af græstørv. Da alle halsringe er gjort af guld indtil sølvpenge erstatter guldskillinger år 670 e.Kr. finder jeg det en rimelig antagelse at guldet (i praksis rødguld) skal symbolisere ”ild”. At forklare ”brísinga” som kommende fra ”brísingr” (ild) mener jeg må være korrekt, ikke mindst fordi ordet forekommer som et heite for ”ild” i ”Þul Elds” (Elds heiti).
I Fjolsvinnsmál (vers 8, Ældre Edda) er det halsringen ”Menglöð” (”smykke” + ”glød”, dvs. ”det strålende smykke”), der er beskrevet som symbolet på Drotten og retten til at herske (hon hér ræðr ok ríki hefir eign ok auðsölum). Jeg mener at såvel ”brósinga mene/brísinga men”, som ”Menglöð” har samme betydning som ”det strålende smykke”.
Beowulf (sætning 1208) nævner ”eorclanstánas”, der er et heite for "brísinga men, brósinga mene".
”Eorclanstánas” er identisk til ”jarknasteinn” (oldnordisk) med betydningen “ædelsten, brilliant”, og “airknis” (gotisk) med betydningen “god, hellig”, ultimativt fra kaldeiske “jarkán” (gul ædelsten).
Fra Beowulf (sætning 2809-14) kan vi se at at den gyldne halsring er Hariwalda-mærket, der sammen med det hellige sværd, og andet krigstøj, udgør den symbolske ret til at herske og pligten at forsvare og beskytte ætten.
Derfor mener jeg at hariwalda-mærket kan ses her:
Guldskilling/Gylden tavle fundet i Maglemose, Præstø. Dateret til år 385-670 e.Kr. Stærkt forstyrrende kan vi ikke tyde hele indskriften i Ældre Futhark, endsige forstå hvad der er ridset. Vi kan dog se at omringet af en lykkebringende hestesko/hestehov har vi den gyldne Hariwalda-kæde. Vi kan fra alle vore arkæologiske fund se at disse Gyldne Tavler findes i mange udformninger med forskellige antal guldskillinger omgjort til Gyldne Tavler. I visse tilfælde synes der kun at være få særligt gjorde Gyldne Tavler.
Billedkilde: Mogens B. Mackeprang: De Nordiske Guldbrakteater (1952, planche 4:4, 20:18)mvh
Flemming
