Man får betänka att ytterst litet är känt om Västergötlands bon och trots deras höga frekvens är troligen ännu mindre känt om Bosgårdarna. I det jag har läst om bona, ses bos-indelningen såsom en mycket ålderdomlig företeelse, eftersom de nämns första och sista gången i (bevarad) skrift c:a år 1220. I den mindre än 100 år yngre "Yngre västgötalagen" nämns de inte. Därmed inte sagt att det är otroligt, att bosindelningen endast existerade under 100-200 år. Vi kommer dock då tillbaka till början av 1100-talet och tiden för många av våra socknars bildande .
Der er vist ingen tvivl om at Hisingen omkring år 1000 var et politisk knudepunkt, hvor de efterfølgende første landskabslove som Borgarþingsloven (ca. 1140), Skånske Lov (ca. 1202-15) og Äldre Västgötalagen (ca. 1219-20) -
grænsede op mod hinanden.
Äldre Västgötalagen (Codex B59(A)) anses at være skrevet af lovmanden Eskil Magnusson, der var af Bjälboslægten fra Östergötland - og en ældre bror til Birger Jarl.
Västgötalagen er nedskrevet år 1219-20 på old-svensk - og
er den eneste kilde, der nævner den västgötiske bo-inddeling. Ældst kendte fragment af loven er fra ca. år 1250 og der findes en håndskriftkopi fra ca. år 1280. Loven er en privat retsbog og samling af den i landskabet gældende generelle sædvaneret baseret på ældgamle sædvaneretlige bestemmelser.
Oplysninger om tidligere sædvaner eller regionale lovtekster fra VG, finder vi i Vidhems-præstens (nuværende Vedum) påtegninger fra år 1325. Af ’Västergötlands lagmanslängd’ - oprindelig fra ca. 1240 - fremgår en lagman Lumbær (Lumber) fra Vangum (Norra Vånga), Skånings härad. Han sættes i forbindelse med ’Lum's lov’, der menes at være en tidlig formuleret samling af sædvaner for västgöterne (fælles tingret?).
At lovmanden Eskil Magnusson omtaler den västgötiske bo-inddeling er ikke det samme som, at ’bona’ er blevet implementeret i et regionalt forvaltningssystem i VG. Der er ikke fundet rester af en sådant administrativt system - med mindre de mange Bosgårde kan knyttes til ’bona’? Her mangler verificering.
En anden teori er, at Eskil Magnusson har inkorporeret ’bona’ i Västgötalagen, som et forslag til et administrativt system ud fra de samtidige koncentrationer af godser versus ejerskab. Resterne af et sådant (falleret?) system er så de mange Bosgårde i VG og ÖG. Som AiÖ antyder,
kan ’bona’ ha’ eksisteret i en afgrænset, kort periode.
Det er sandsynligt, at Bosgården har sin oprindelse i VG med næsten samtidig, eller senere spredning til ÖG. Bosgårde i regionerne Värnamo, Växjö og delvis Bolmen - kan tyde på godsansamlinger med samme ejerskab som i VG og ÖG. Påstanden - som nævnt før - understøttes af mange enslydende runestenstekster i nævnte områder.
Jeg har tidligere stillet tvivl om de få Bosgårde i de gammeldanske områder og et nærmest fravær af Bosgårde på den østsvenske Østersøkyst. På øerne Gotland, Öland og Bornholm findes ingen Bosgårde.
yngwe;
har du sorteret samtlige Bosgårde i din datafil ud fra en oprindelse i 1100-tallet henholdsvis 1200-tallet? Hvis ikke - er der en brist i dit spredningsmønster. Selv i Danmark findes der Bosgårde, men kun registreret i 1700-tallet.