Laxdæla Saga (12. kafli Leiðangur) er en fantastisk god beretning om samtiden medens Haakon den Gode (Hákon Aðalsteinsfóstri) var konge ca. år 930-960. Vi kan datere beretningen om slavehandlen til ca. år 936-941.
Der er en række spændende oplysninger i dette lille afsnit, hvorfor jeg har brugt lidt tid på at oversætte fra den oldnordiske tekst.
Optakten er at den islandske Höskuldi Dala-Kollssyni var hirdmand (hirðmaður) for Haakon den Gode (Hákon Aðalsteinsfóstri), og boede skiftevis sit hjem i Laksedal (Laxárdal) på Island, og ved kongens hof i Norge. Som var nedfældet ved lov skulle den danske, den norske og Svea-folkets konge træffes hver tredje sommer på Brännö (Bræn(dings)ø) ved indsejlingen til Göteborg, hvor man forhandlende udenrigspolitiske søgsmål på plads for at holde freden. ”Trekonger-stævnet” var en enorm sammenkomst fra hele Skandinavien, og stævnet havde naturligvis en dertil hørende markedsplads, kaldet ”kaupstefnu” (købestævne). Markedspladsen var fyldt med mennesker (allfjölmennur) og der var stor skæmten, drikken, (sports)leg og al slags glæde (Þar var skemmtan mikil, drykkjur og leikar og alls kyns gleði).
Siddende i et pragtfuldt telt (tjald eitt skrautlegt) på markedspladsen træffer Höskuldur købmanden og slavehandleren Gilli hinn gerski (Gille fra Garðaríki). På sit hoved bærer han en hat fra Garðaríki (hafði gerskan hatt á höfði). Gille hinn gerski var den rigeste (auðgastan) købmand i købmandslauget (kaupmannalögum) .
Såvel navnet Gille, som det at købmand og køber fører en normal samtale, viser os at sproget i Garðaríki i 900 tallet e.Kr. var oldnordisk.
Min oversættelse til nudansk følger her:
Höskuldur sagde at han ville købe en trælkvinde et sted ”hvis du har at sælge”…
Höskuldur så at på tværs af boden var et forhæng. Da løftede Gille teltforhænget og Höskuldur så tolv koner siddende inde i teltet. Da mælte Gille at Höskuldur var skyldig der at gange og tage i øjesyn hvorvidt han på dette sted ville købe en af disse koner. Höskuldur gjorde så.
De sad alle sammen på tværs af boden. Höskuldur efterså omhyggeligt disse koner. Han så en kone der sad ude ved telt-skørten. Hun var ilde klædt. Höskuldur læste konen køn for syn, ifald man nogensinde måtte det se.
Da mælte Höskuldur: "Hvor dyr skal den kone være ifald jeg vil købe?”
Gille svarer: ”Du skal (ud)rede for hende tre mark sølv”.
”så vurderer jeg”, sagde Höskuldur, ”at du bevirker (at) denne trælkvinde gøres for dyr, for at dette er tre (gange hendes) værd”.
Da svarer Gille: ”Ret siger du det, at jeg med hende dyrere er end (med) andre. Udvælg nu enhver af de elleve og gæld da for mark sølv, end denne efterlad i min besiddelse”….
Da siger Höskuldur: ”Lad frem De Oprejste [dvs. vægtskålene] og se hvad vejer pungen som jeg haver her”….
Gille gjorde så. (Ud)redede nu sølvet og var da tre mark (af)vejet.
Siden gik Höskuldur hjem til sin bod. Den samme kvæld sov Höskuldur med hende.
citat slut
1 trælkvinde ca. år 936-941 e.Kr. koster derfor 1 mark sølv.
At den ovenfor beskrevne trælkvinde koster 3 mark sølv skyldes at hun var den 15-årige prinsesse Melkorka, datter af Mýrkjartan (oldirsk ”Muircheartach” eller ”Søkriger”), jvf. Laxdæla Saga (13. kafli Útkoma Höskuldar). Fra irske slægtsregistre ser det ud til at Mýrkjartan (Muircheartach) er identisk med Muirchertach, mac Néill Glúnduibh, der ca. år 936-941 e.Kr. var konge af Cenél Eóghain, det nordvestlige Ulster.
Holmgangsloven muliggjorde at hver af Holmgangsmændene, før Holmgangen fandt sted, kunne frikøbe sig (mod tab af liv?) ifald man tabte Holmgangen. Dette kaldtes ”Hólmlausn” (Holmløsen) og var fastsagt til samme takst, 3 mark sølv, i netop samme tidsrum Prisen på en træl er derfor identisk til personens wergeld.
(2. del følger nedenfor).
mvh
Flemming
