Jag har aldrig tidigare hört någon som påstått att Blekinges härader skulle ha föregåtts av hundare. I tex kung Knut den heliges gåvobrev från den 21 maj 1085 står >Tuna herathi< som idag är Tune herred på Själland. Skåne verkar ännu inte vara indelat i härader, och några hundare nämns defenitivt inte
Jeg mener der her ligger en vrang opfattelse af udviklingen i Skandinavien, her opfattet som nord for Ejder-strømmen.
Vore landskaber er, uden undtagelse, opdelt i herat (herred) og sýsla (syssel). Dette er sandt fra Estland (*Aðalsýsla & Eysýsla); det sydlige Garðaríki omkring Daniperstadir (Kænugarður, Kiev), der jvf. Hervarar saga ok Heiðreks (kap. 13) lå i "Ernarherað" (errinn + herað = Det stærke herred); over de norske landskaber, jvf. f.eks. Borgersyslo, hele det nuværende Danmark og Sverige, og de nye kongeriger i Britannien. Jyderne gør brug af landopdelingen ”lathe” (hlaða, lade/gærde), der underopdeles i "hundreder", der igen er hvorledes Svea-folket eller Ynglinga-ætten landopdeler gennem brugen af Attundaland (8 x hundrede + land), der bestod af bl.a. Seminghundra (Sæmingiahundæri), Sjuhundra (Sæhundæri; Sø + hundrede), Långhundra (Langhundære), Ärlinghundra (Arlendahundæri) og Lyhundra (Lyundereth, Lyhundæri, Lovund). De andre to "folkelande" var Tíundalandi (10 x hundrede + land), der bestod af bl.a. Närdingshundra (Nerdungahunder) og Norunda (Norundh), samt Fjädrundaland (*Fjärdhundraland; 4 x hundrede + land).
Snorre Edda (Skáldskaparmál, 82. Hópaheiti) siger ”herr er hundrað” eller ”hær er hundrede”, hvorfor det forekommer rimeligt at den militære opdeling ”herat” må være identisk til ”hundrede”, og begge betød 120 (tólffraett). Derfor tilføjes på et tidspunkt "herred" til stednavnet "hundrede" i de tre "folkelande" i Svea-folkets område, jvf. f.eks. "Seminghundra härad".
Fra Snorre: Heimskringla (Hákonar saga Aðalsteinsfóstra, 12. Frá Eysteini illa) kan vi se at Þórir helsingur (Thor Helsinger), der hos Saxo: Gesta Danorum (Bog 5.7.11.1-8 på latin) kaldes "Thoriam Longum" (Thor Lange), er landnámsmand af den vestlige del af Hälsingland ca. år 450-500 e.Kr.
Da Widsith-digtet (sætning 22) fra 600 tallet e.Kr., omhandlende tidsrummet ca. år 360-500 e.Kr. nævner "Wada Hælsingum" (Wada Helsingerne), dvs. at personen Wada er leder af ætterne fra Hälsingland, må vi kunne slutte at landnám er fuldendt da Widsith-digtet skrives i 600 tallet e.Kr.
Fra Snorre: Heimskringla (Ólafs saga helga, kap. 137. Frá bygging Jamtalands) kan vi se at hans oldefader Ketill Jamti var landnámsmand af Jämtland, og at han vandrede dertil fra Sparbu i Trondheim ca. år 450-500 e.Kr.
Om Óláfr trételgja (Olaf Trætelge) ca. år 500-550 e.Kr. hører vi i "Sögubrot af nokkrum fornkonungum í Dana ok Svíaveldi” (1. Frá Óláfi konungi trételgju): "Óláfr, sonr Ingjalds konungs illráða af Svíaríki, ruddi Vermaland", dvs. han gjorde landnám i Värmland. Han må sejle op af Göta älven og søge ind i skovene mod nord, som han må fælde før han kan skabe sig agerjord. Årsagen må være at der ikke er mere land at få mod syd.
Derfor, pr. definition, er opdelingen i herred og syssel fuldendt fra Ejder-strømmen til det nordlige Sverige og Norge i 500 tallet e.Kr. Denne forståelse fører til at Skåne, Halland og Blekinge også er opdelt i herreder senest i 500 tallet e.Kr., jeg argumenter for ikke senere end år 450 e.Kr.
Mere følger.
mvh
Flemming