WeekendAvisen har i dag to sider om et område ved Fysing, hvor Kong Godfred (måske) har haft sin kongsgaard. Andres Dobat mener det er Godfreds Sliasthorp.
Det er et rigtigt interessant fund, der er gjort her. Udgravningen går tilbage til 2010 og avisens omtale bygger på resultaterne fra sæson 2012, der er nævnt i de tyske arkæologers sæsonrapport. Udgravningerne er netop startet igen for en måned siden.
Der er tale om en ny boplads fra vikingetiden fundet i fjorden Slien tæt ved landsbyen Fysing, Füsing - dateret til perioden ca. 700 til 1000 e.kr. Udgravningen ligger ca. 5 km fra datidens handelsby Hedeby - og er således hundrede år ældre end denne. Man har kunne sejle op til bopladsen ad Fysing Å.
Et område synes primært at have fungeret som boligområde. Der er identificeret tre langhuse, et er 32 m langt og 9 m bredt, et andet er ca. 25 m langt og 5-6 m højt. To af de største huse har været placeret på en bakke med udsigt over Slien, hvoraf det ene bærer præg af at være nedbrændt. To pilespidser sidder i de rådne egetræsstolper ved indgangspartiet. Der er registreret mere end 200 af de såkaldte grubehuse fra vikingetiden, hver på ca. 6 m2 forsænket i overfladen.
I udgravningen er indtil nu fundet en ”korsamulet”, der er en mønt fra sidst i 600-tallet med et korsmotiv på den ene side. Korset er et malteserkort og amuletten er båret med korset vist udad. Korsamuletter fundet i Skandinavien er normalt fra 900-tallet.
Andre fund er en armring af massivt guld, kostbare smykker og perler med indlagt bladguld, arabiske mønter samt fibler med forgyldte ornamenteringer. Desuden er der fundet glasskår af drikkeglas, glasperler, kviksølv og elementer af nåle og bronze, spydspidser af jern, der indikerer, at der kan have været en handelsplads på stedet.
Arkæologerne forestiller sig at pladsen måske var det militære og administrative magtcentrum, hvor aristokratiet boede - og den danske arkæolog Andres Dobat kæder i avisens artikel bopladsen sammen med de frankiske annalers benævnelse af kong Godfred årene 808 og 810.
Der er således fundet en forløber for Hedeby, der i 700-tallet blev etableret ved Slien og som nævnes i de historiske tekster som Sliaswich og Sliesthorp.
Handelspladsen går helt tilbage til ca. år 700 hvor ingen sønner af Gudfred eksisterede, men hvor den oversete Alfdeni-slægt dokumenteres af annalerne og kan føres tilbage til 700-tallet. At Gudfreds slægt så senere - år 807 - jager denne slægt i eksil (det nedbrændte hus?) og måske overtager aktiviteterne - er en anden sag.
Det bliver spændende at se flere dateringer og artefakter, der måske kan indikerer et ejerskab.
