Hej Karsten
Din argumentation og din måde at citere og skyde mig motiver i skoene på er useriøs, som det fremgår af nedenstående samling af mine og dine udtalelser – naturligvis frigjort for de mange ord, som let får en til at glemme, hvad der er op og ned. Man kan jo kun forvente, at dine lange opremsninger af navne og årstal og ræsonnementerne bag dem er af samme kvalitet:
Mail 255, 261, 263, 266, 267, 270, 271 fra Karsten:
Lang opremsning af dansk kongefamilie i Frisien, som blot skal give indtryk af, at denne familie kan være kommet tilbage til Danmark i skikkelse af Gorm, uden at der er nogen som helst af vore tidligere kilder, der omtaler forbindelse med disse frisere og Gorm. Det er Karstens egen hypotese.
Mail 285 fra Troels:
”Måske kom Gorm fra Frisien …. Kildematerialets spor peger snarere på, at Gorm var fra Normandiet eller York …”
Mail 293 fra Karsten:
”Hvilke kilder kan du henvise til?”
Mail 295 fra Troels:
”Normanneren Sven som Gorms far kommer fra Adam af Bremen og dermed også Roskildekrøniken - og Dudo nævnte i øvrigt en dansk slægtning til normannerhertugerne, som synes at være Harald Blåtand.
Saxo kaldte Gorm for Engelskmand. Erik Kroman pegede derfor på, at Gorm kunne være en Gudrum, som optrådte på dokumenter i forbindelse med York i 934.
Ingen af delene kan bevises - men der er mere grundlag her end en dansk-friser.”
Mail 307 fra Karsten:
”… redegøres for en række underskrivere af kongebreve (vidnelister) fra kong Athelstan’s tid, perioden 928-934. Her optræder navnet Gudrum (Guthrum) flest gange, hvorimod der år 934 ikke findes denne underskrift. … Kromans slutning er imodsagt i nyere tid, hvor forskerne har gransket diplomet fra år 937. … Desværre har det vist sig, at dokumentet var falsk. Af historikerne nævnt som fravær af vidnesbyrd dvs. princippet argumentum e silentio, der ikke godkendes som bevis.
Min egen mening er, at Harald Blåtand på runestenen skriver at hans far hedder Gorm. Han må da vide bedst af alle. Men i England skulle han hedde Gudrum?”
Mail 318 fra Troels:
”F.eks. skal man ikke hænge sig for meget i stavemåde for navne på forskellige sprog i forskellige alfabeter - de kunne endog skifte navne, som den tidligere Gudrum i East Anglia, der blev til Athelstan. Og hvorfor fremføre som argument, at der også var nævnt en Gudrum i England i 937, for derefter at sige, at dokumentet var falsk?”
Mail 325 fra Karsten:
Derefter peger du på Eriks Kroman’s bevisførelse gennem vidnelister i York under den engelske kong Athelstan 934 - hvor Kroman mente han havde fundet frem til Gudrum / Gorm. Kroman redegør side 108 i fodnote 13, omkring det endelige bevis år 937. Dokumentet er senere bedømt som værende falsk.
Det var dig selv der bragte påstanden på banen for at undergrave min teori, men du roder ganske enkelt rundt i det. Noget tyder på du ikke selv har læst bogen eller ikke forstået pointen.
Mail 328 fra Troels til Boreas:
”Ja, det er da korrekt, men jeg har heller ikke påstået, at han [Gudrum af East Anglia] havde noget med Gorm den Gamle at gøre. Jeg nævnte ham som et eksempel på navneskifte.
Og hvad en Gudrum i York angår, så var navnet nævnt tidligere, og så er det sådan set ligegyldigt for diskussionen om 937-dokumentet var falsk eller ej. Niels Lund skriver derfor også blot om Gorm fra York, at det ikke er bevist, at de to er identiske, og det er jeg da ganske enig i. Det jeg skrev var nemlig blot: "Kildematerialets spor peger snarere på, at Gorm var fra Normandiet eller York".
Mail 329 fra Karsten vedr. 328:
Det var vist ikke helt det du skrev. Navneskifte? Kildematerialets spor? Læs nu hvad det er du selv skriver.
Du fører dig frem med en stil, hvor du efterfølgende, når du er på galt spor, verbalt mudrer dine formuleringer til det ukendelige.”
Mail 338 fra Karsten:
”... værre er det bevidst at kaste grus i maskineriet, selv om det viser sig, at man er bekendt med Niels Lunds afvisning af beviset.”
