Författare Ämne: Kimbrerkungen Boiorix  (läst 13329 gånger)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Kimbrerkungen Boiorix
« Svar #20 skrivet: december 10, 2012, 16:03 »
Markomannerriget kom igen i søgelyset i perioden fra 166 til 180 e.kr. under markomannerkrigene.

Markomannerkrigene
(reduceret uddrag fra ’Danmarks Oldtid’ af museumsinspektør Jørgen Jensen) -

Markomannerne er formentlig udgået fra det nordeuropæiske lavlandsområde, hvor der allerede før midten af det 1. årtusinde f.kr. havde udviklet en meget ensartet materiel kultur, fra det sydlige Polen til den jyske halvø. Under kejser Tiberius (14-37 e.kr.) anvendte man diplomatiske midler og skabte en kæde af afhængige stammeområder fra den nedre Rhin til den mellemste Donau, bestående af bl.a. frisere, batavere, hermundurer, markomanner, quader og sarmater. Afhængigheden blev af romerne sikret gennem belønning for tjenester, som tilflød stammeforbund og udvalgte høvdinge eller konger ved den nordlige grænse. Ofte var modydelsen romersk statsborgerskab, ophøjelsen til ridder og betaling af subsidier.

Markomannerkrigene fra 166 til 180 e.kr. - og de dermed sammenhængende folkebevægelser på kontinentet - blev ydermere et udtryk for en helt ny magtbalance i Europa. Urolighederne brød ud, da de normalt romervenlige stammer i grænseområdet - markomanner, quadere og jazyger (eller sarmater) - efter først at have virket som diplomatiske formidlere - slog sig sammen med angriberne. Der nævnes ligeledes om langobarder, vandaler og obier i de skriftlige kilder.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Kimbrerkungen Boiorix
« Svar #21 skrivet: december 10, 2012, 16:11 »
Markomannerne & 'den skandinaviske kontakt'
(reduceret uddrag fra ’Danmarks Oldtid’ af museumsinspektør Jørgen Jensen) -

Selv en sydskandinavisk deltagelse synes der at have været tale om. Fund af en særlig slags sværd med ringgreb i Danmark trækker en lige linje fra krigsskuepladsen og hertil. På den tid var et magtcenter under opbygning på Østsjælland - Himlingøje - og fundet af en kolbearmring i en af de østsjællandske grave er det ældste fund af en sådan ring i en 'ikke-sarmatisk' kontekst. Der er en påfaldende sammenhæng i tid mellem Himlingøje’s opståen og markoman-nerkrigene. Der er da også dem, som har foreslået, at magtcentret netop blev grundlagt af krigere, som var vendt hjem til Sjælland efter at have deltaget i markomannerkrigene, enten mod romerne eller som lejetropper på romersk side.

En interessant detalje peger i netop den retning.

Kolbearmringen tages som bevis for at medlemmer af det sjællandske krigeraristokrati havde været i krigszonen og stiftet bekendtskab med dette oprindeligt sarmatiske insignium, som senere blev karakteristisk for det højeste aristokrati i Barbaricum. På de sølvbægre, som blev fundet i en af de rige Himlingøjegrave, ser man afbildet en siddende eller dansende mand, der foran sig holder et sværd med ringformet greb. Den slags sværd finder man i syd i en bred zone langs den romerske grænse. Så når sværd af den type afbildes på de sjællandske sølvbægre, kan det betyde, at beretninger om deltagelse i markomannerkrigene indgik i de myter, der dannede det østsjællandske aristokratis identitet.

Fra magtcentret i Himlingøje i Sydsjælland (2. og 3. årh. e.kr.) ses kontakter til bl.a. Gudme på Sydfyn (3.-7. årh. e.kr.), hvor der ligeledes er fundet en kolbearmring - samt så langt som til den vestnorske ø Karmøy. Her er der med centrum i Avaldsnes og omegn fundet specielle fingerguldringe, af samme type som i Himlingøje og dateret til yngre romertid C1b (210-250 e.kr.), C2 f.eks. Avaldsnes, Hove (250-310 e.kr.) og C3 (310-371 e.kr.).

Læs mere af den norske forsker Håkon Reiersen her -
"Status Rings as Indicators of Centres in Western Norway in the Late Roman Iron Age" - på nettet.

I slutningen af 2. og i 3. årh. e.kr. kom således nye betydningsfulde familier til magten i Skandinavien. De havde fælles magtsymboler og kontakter over store afstande. Ved hjælp af alliancerne med romerne opretholdt familierne deres magt. De var de største forbrugere af romerske varer i Nordeuropa. Et stort antal bronzekar, smykker, drikkeglas og mønter fandt vej fra de romerske Rhin-provinser. Kontakterne med Romerriget fik stor betydning for de skandinaviske magthavere, der til en vis grad overtog romernes livsstil.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Kimbrerkungen Boiorix
« Svar #22 skrivet: december 12, 2012, 11:36 »
Dansk prinsessa död i Tuna?

För nära 2000 år sedan, på 200-talet e.Kr., anlades en mycket märklig grav i det som idag är Tuna i Badelunda socken. En stor kammare av trä byggdes. Golvet täcktes med en bädd av granris och på detta lades en kvinna till sin sista vila. Kvinnan måste ha tillhört de absolut mäktigaste ätterna i denna del av det som sedermera blev Sverige.

Hennes smyckeuppsättning bestod av en tung halsring, två armringar, två fingerringar och två nålar, allt av guld. Dräkten har av allt att döma hållits samman av ett stort och konstfullt utformat dräktspänne. Till dräkten och smyckena har också pärlor av glas hört, burna runt halsen eller kanske hängande ner från spännet. Runt den döda kvinnan hade en mängd exotiska föremål, införda från någon romersk provins, placerats: två höga hinkliknande bronskärl som arkeologerna brukar kalla Hemmoor-kärl efter en tysk fyndplats, ett stort bronsfat, ytterligare ett bronskärl vars form vi inte längre kan återskapa, en glasbägare med en dekor av pålagda blå och vita glastrådar och slutligen två skedar av silver. Förmodligen har ännu fler föremål funnits i graven men eftersom den inte undersökts av arkeologer utan kom fram i samband med ett husbygge kan många föremål ha förbisetts eller förstörts.

[ . . ] Däremot finns intressanta paralleller på sydöstra Själland, till exempel i Himlingøje. Där har under några generationer under slutet av 100-talet och 200-talet e.Kr. en mycket mäktig hövdingaätt residerat som genom kontakter såväl inom som utom Norden skapat sig en helt unik ställning i hela södra Skandinavien.

Gravarna i Himlingøje kännetecknas av att De är dessutom rikt utrustade med smycken av guld, huvudsakligen arm- och fingerringar. Guldringarna har ofta en utformning på avslutningarna som man tidigare trodde avbildade ormhuvuden och de kallas därför ormhuvudringar. Flera av kvinnogravarna i Himlingøje innehåller dessutom en bestämd typ av kostbara dräktspännen.

I Tuna-graven ingår fyra ormhuvudringar: halsringen, de båda armringarna och en av fingerringarna samt förmodligen rester av ett spänne av samma slag som i de danska gravarna. Kan detta användas för att försöka bestämma vem kvinnan var? Ja, det är jag helt övertygad om att det gör. För egentligen kan det bara röra sig om en kvinna från det nuvarande östra Själland som blev begravd i Tuna. Guldsmyckena, i alla fall halsringen, fingerringarna och nålarna, har hon av allt att döma fått med sig från Själland, det tyder inte minst kvaliteten på. Armringarna däremot kan mycket väl vara tillverkade av en lokalt verksam guldsmed i Tunatrakten. Dräktspännet pekar också mot Själland.

http://www.vastmanlandslansmuseum.se/files/2/35/spaning_910_.pdf

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Kimbrerkungen Boiorix
« Svar #23 skrivet: december 12, 2012, 12:37 »
Emund Slemme!
I England finns från ett tidsspann, vilket jag vill minnas innefattar Himlingöjetiden, spännen, bl a i brons, som har "hästhuvuden" i ändarna. I slutet av perioden är de extremt stiliserade, så man knappt förstår att de ursprungliga modellen var "hästhuvud", eller varför inte "orm-".
Amatör! Skåning i Norrland!