Ju mer jag tittar på figuren desto mer blir jag övertygad om att
den övre ringen är en tvinnad mustasch.
Jeg så figuren i går. Hvis det er en mustache er den udført mere klodset end resten af den imponerende detaljeret udførte figur. Det er imidlertid rigtigt, at den kun dækker ansigtet og ender kort før mössa-kanten. Ryggen op mod stolen er dog ikke så detaljeret udført som resten – måske af tekniske årsager. Der er også besynderligt, at den øverste ring går helt op til næsen, mens der er et større mellemrum til den nederste ring, hvor munden burde sidde. Man mener, at ringen kan være Draupner.
Ravnene er meget naturtro, selv om vingerne måske er krydset lidt for meget på ryggen. Det er bestemt ikke rovfuglenæb. Kassestolen er meget fint udført - også bagpå - og minder om sydens tronstole.
Udgravningslederen Tom Christensen kender diskussionerne og får en mængde mails herom, men han har endnu ikke haft tid til at svare (udgravningerne blev først tildækket kort før man offentliggjorde fundet). Han er ikke afvisende over for, at det kan være Frigg eller Freja. Hans egne hovedargumenter for Odin er ravnene og stolen. Det må være Odins ravne og Lidskjalf - altså demonstrativt stærke identifikatorer i forhold til en klædning, når der i øvrigt ikke ses kvindelige kendetegn.
Selv om Frigg blev siddende i Lidskjalf i Grimnismal, fulgte ravnene vel med Odin.
Figuren er hul, og har måske siddet på en stang. Der er fundet trærester inden i, som man nu vil forsøge at C14-datere. Man er i øvrigt slet ikke færdige med at datere.
Kun Thorshammeren er fundet i hallerne, resten er fundet syd herfor mellem de to halkomplekser i Lejres nyere del – herunder også to beslag til knivskæfter, som er udformet som et skægget hoved.
Arkæologerne har næsten kun fundet stolpehuller, rester af en brændt stolpe, sten og lidt ben, herunder de tidligere omtalte grave - resten er detektorfund. Man har ikke gennemgravet alt, men gemmer noget til senere tid. Mønstret minder som tidligere sagt om Tissø, og de nye haller tolkes pt. som kulthaller, som ikke har været i dagligdags brug - altså noget i retning af Beowulfs mjødhaller.
Der er fundet to kæber fra bjørn, som ikke levede i Danmark på den tid. Man får associationer i retning af shamanisme, men det kan være en gave.
De seneste to haller er bygget på en kunstig forhøjning, som man ikke før har set i Danmark - men i Mellemsverige? Lejre blev omtalt af Thietmar, som Adam omtalte Uppsala. Lejre blev "aflivet" af Weibullianerne. Mon ikke I skal til at tænke jer om en gang til omkring Uppsala?