Spørgsmålet man rejser i denne nye artikel er egentlig ikke om årstallet for Ribes grundlæggelse, men hvorvidt det, der blev grundlagt i begyndelsen af 700-tallet var en by, eller bare en markedsplads. Indtil videre tror man mest, at det var en markedsplads med nogle ganske få helårsbeboelser i de første 50 år - og først derefter - forestiller man sig - kom der bymæssig bebyggelse. Det overraskende ved fundet af markedspladsen var, at den lå uden for middelalderbyens rammer - men desværre ikke så langt ude, at man kan grave frit. Det er et parcelhuskvarter.