Övrigt > Historia

Nordiske dynastiske forbindelser

<< < (2/4) > >>

Historikus:
Hej Bornholm

Jeg mener på et tidspunkt at ha' læst, at Harald Blåtand på samme måde skulle være døbt "Otto". Altså var hans fulde navn Harald Otto Blåtand. Det afføder en række spørgsmål.

Et døbenavn forudsætter naturligvis, at Harald må være kristent døbt på et eller andet tidspunkt, måske i forbindelse med hans to ægteskaber med slaviske kvinder? Det styrker jo oplysningerne i Widukinds Sakserkrønike om, at en forholdsvis ukendt præst Poppo skulle ha' døbt Harald. Er det kejser Otto 1. eller 2. der spøger i baggrunden?

Bornholm:

--- Citat från: Historikus skrivet december 04, 2014, 11:15 ---Hej Bornholm

Jeg mener på et tidspunkt at ha' læst, at Harald Blåtand på samme måde skulle være døbt "Otto". Altså var hans fulde navn Harald Otto Blåtand. Det afføder en række spørgsmål.

Et døbenavn forudsætter naturligvis, at Harald må være kristent døbt på et eller andet tidspunkt, måske i forbindelse med hans to ægteskaber med slaviske kvinder? Det styrker jo oplysningerne i Widukinds Sakserkrønike om, at en forholdsvis ukendt præst Poppo skulle ha' døbt Harald. Er det kejser Otto 1. eller 2. der spøger i baggrunden?

--- Slut citat ---

Da jeg er på farten i nogle dage, svarer jeg fra et sted i det fjerne.
Nu er det måske Sven Otto Tveskæg, du hentyder til, for hans navn er omtalt i forbindelse med kejser Otto I.
Så vidt jeg husker, blev Mieszko nødt til at aflægge ed til kejser Otto I i 963, samme år som Harald Blåtand l blev døbt - i henhold til den nyeste forskning. Mieszko blev døbt tre år efter. Otto I's bror, Bruno af Cologne, var den egentlige magthaver (som vikar) fra begyndelsen af 960'erne (mens Otto I, hans bror var på rejse til Italien) sideløbende med, at han var hertug af Lothringen. En analyse af kilderne har vist, at det var biskop Folkmar, ærkebiskop Brunos nære medarbejder og efterfølger, der i mange historier er blevet kaldt Poppo.
Håber dette hjalp, for jeg har ikke mere tid nu.
 8)

Historikus:
Ja, men det var da et fyldestgørende svar. Så det er Svend, der hedder Svend 'Otto' Tveskæg.

Så Mieszko aflægger ed til kejser Otto I - og Harald Blåtand døbes samme år - året 963. Er det så før eller efter at Harald gifter sig for anden gang med abodritterfyrsten Mistivojs datter Tove? Haralds egen døb kunne passende falde sammen med at sønnen Svend døbes?

Svend menes estimeret at være født lige omkring år 960.

Bornholm:

--- Citat från: Historikus skrivet december 04, 2014, 17:22 ---Ja, men det var da et fyldestgørende svar. Så det er Svend, der hedder Svend 'Otto' Tveskæg.

Så Mieszko aflægger ed til kejser Otto I - og Harald Blåtand døbes samme år - året 963. Er det så før eller efter at Harald gifter sig for anden gang med abodritterfyrsten Mistivojs datter Tove? Haralds egen døb kunne passende falde sammen med at sønnen Svend døbes?

Svend menes estimeret at være født lige omkring år 960.

--- Slut citat ---

Hvornår Sven præcis er født, ved ingen, i 960'erne har jeg læst, men det kan vel godt passe, at dåb og fødsel hænger sammen. Haralds svigerfar Mistivoj tog skridt til at grundlægge bispedømmet Aldinburg/Oldenburg (968), og må vel være blevet kristen før det eller samtidig. Blev han det pga hustruen, var hun skandinav, det ved vi ikke.


http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/svend-tveskaeg-1014/

Historikus:
I Roskilde Domkirke har Harald Blåtand haft en kenotaf i nordvestre korpille. Legenden paa kalkmaleriet, der sidder over nuværende korgulv, lød ifølge stik i Resens Atlas fig. 11 -

»Harald(us) rex dacie Anglie et Norveg(ie) püs (primus) fundator huj(us) eccles(ie)«

"Harald, konge af Danmark, England og Norge, den første grundlægger af denne kirke".

Som du kan se gengives Harald ikke med et døbenavn her.

Ser vi på pilleindskriften for Svend Tveskæg står der noget tilsvarende -

»Sueno magnus Rex Danir Anglie et Nor(veg)«

Mærkeligt er det - at hvis rigtigt er, at Svends døbenavn var 'Otto' - at det ikke netop fremgår af indskriften i Roskilde Domkirke? Magnus er måske kun et kongeudtryk i lighed med fx. Svend 'den Store'.

Navigering

[0] Meddelandeindex

[#] Nästa sida

[*] Föregående sida

Gå till fullversion