Övrigt > Historia

Nordiske dynastiske forbindelser

(1/4) > >>

Bornholm:
Flere navne i dansk/nordiske herskerfamilier går igen i de familier de kommer fra eller indgiftes i.
Hvis man holder sig til trådens emne, kan vi måske alle blive klogere.

Da Harald Blåtand regerede i Danmark, hed den polske hersker Mieszko I (963-992).

Mieszko af Polen var gift med Dobrawa af Bøhmen – hun var datter af Boleslaus I af Bøhmen.
   De fik børnene a:, deres børn fik børnene b: o.s.v.
   a: Svietoslawa, gift med Sven Tveskæg, konge af Danmark 987-1014,
          b: Harald og Knud Lambert (den Store)   
   a: Boleslaw Chrobry, g.m. Tveskægs søster Tyre(?)
          b: Mieszko II Lambert, konge af Polen 1025-34, gift med Richeza (datter af Ezzo, greve af Lothringen)   
                c: Datter g.m. Béla I, konge af Ungarn 1060-63.   
                    d: Géza I, konge af Ungarn, 1074-77.     
                    d: Ladislas I, konge af Ungarn, 1077-95.
                    d: Lambert

                c: Casimir I (Lambert) Greve af Polen, 1039-58.
   
   a: Mieszko
   a: Swietopelk
   a: Lambert


Ezzo:
http://en.wikipedia.org/wiki/Ezzo,_Count_Palatine_of_Lotharingia

Litteratur om dette kan man finde flere steder. En kilde omhandler også de gejstlige i Lothringen, men det falder lidt udenfor i første omgang.

(fortsættes senere)

Historikus:
Det er jo tydeligt, at navnet 'Lambert' går igen i slægten.

På nettet fandt jeg denne side, hvor Lambert (Lambrigt?) kunne angives i et søgefelt.
 
Det ser ud til, at navnet i tidlige tider - muligvis på oldtysk - var Landberht/Lantberht eller Lamprecht/Lambrecht.

http://www.nordicnames.de/wiki/Lambert

Bornholm:
Fortsat:

Angående Knud den Store og navnet Lambert – Adam af Bremen skrev dette i Den Hammaburgiske Kirkes Historie:
 
Chnut filius Suein regis abiecto nomine gentilitatis in baptismo Lambertus nomen accepit.

( = Efter at have aflagt sit hedenske navn, modtog Knud, søn af kong Sven, navnet Lambert i dåben) – og

Unde scipto est in Libro fraternitatis nostrae: "Lambrecht rex Danorum et Imma regina et Chnut filius eorum devote se commendaverunt orationibus fratrum Bremensium."

( = Dermed er det skrevet i vores broderskabs bog: "Lambert, danskernes konge og dronning Emma og deres søn Hartha(Cnut) har andægtigt hengivet sig til de bremensiske brødres bønner".

(fortsættes senere med hensyn til tid, sted og andre forbindelser)

Bornholm:
I det 11. århundredes midte var der tætte forbindelser mellem den engelske og den tyske kirke, og der var en del tyske gejstlige (mest fra Lothringen, hvor Liege ligger) ved det engelske hof. Dette synes at være begyndt i Knud den Stores regeringstid. Navnet Lambert blev brugt af familier, som var tilhængere af kulten omkring St. Lambert af Liége, også kaldet Landebertus, Sint-Lambrechts m.v.

Mens vi ikke umiddelbart ved noget om Knuds forbindelse til Liège, efterlod en samtidig mand med et lignende navn som vores helgen, nemlig Lantbert af Liége, efterladt spor i sin hagiografi om Heribert, Miraculi Heiberti, som han skrev ca. 1060 under et ophold i klostret Deutz, der lå på den anden side af Rhinen, over for Køln.
Et kapitel omhandler en krøbling, der havde haft et syn om, at han skulle besøge St. Heriberts skrin, og efter at være kommet dertil med skib, blev han mirakuløst helbredt.

Teksten fortsætter så: Chnut rex anglorum huitcmirando spectaculo intererat, et fidele sit, quod ob hoc Dominus eum direxerat, ut Heribertus praedicaritur etiam per reges, qui in diebus suis placens Deo et inventus iustus fideliter observavit regis sui Dei leges. Rex ipse in venerationem sancti humiliter conversus, regia dona ingentia et honorifica transmisit ipsi reversus.

( = Knud, den engelske konge, var til stede ved denne fantastiske (el. forbløffende) forestilling, og lad det blive regnet for sandt, at Herren havde instrueret ham ved denne lejlighed, så Heribert måske også kunne blive proklameret af konger, han, som i sine egne dage, for at behage Gud og fundet retfærdig, trofast overholdt Guds, hans konges love. Kongen selv, der ydmygt havde vendt sig i veneration for helgenen, sendte ham uhyre og ærefulde kongelige gaver ved hans tilbagevenden).

(Fortsættes senere med mere info)

Bornholm:
Ved Knuds besøg i Køln kunne der have været anledning til at drøfte status for bispedømmet i Slesvig. De tyske biskopper  i Slesvig havde ikke været, der siden det danske rige blev udvidet sydpå i 980'erne (har du noget om dette Historikus?) og biskop Ekkehard (995/1000-1026) var måske aldrig i Slesvig. Ekkehards efterfølger Rudolf (1026-47) som man har ment skulle være i Slesvig, hentet dertil af Knud, opholdt sig ved flere senere lejligheder i Køln, men det er muligt at Knuds besøg i Køln fandt sted på grund af noget andet.
Pilgrims efterfølger som ærkebiskop var Herimann II (1036-56), et medlem af den Ezzoniske familie (se tidligere link til Ezzo) og her er det værd at bemærke, at Herimanns søster Richeza var gift med kong Mieszko II af Polen, den mand, som jeg tidligere viste var Knuds fætter og tilmed havde det samme dåbsnavn Lambert.
Besøget i Køln og de kontakter, som Knud fik ved den lejlighed, kan have dannet grundlag for, at flere gejstlige fra Lothringen senere var i England.

http://en.wikipedia.org/wiki/Lotharingia#mediaviewer/File:Lotharingia-959.svg

(Kilderne til noterne er flere, dels Adam af Bremen som nævnt, dels gamle danske historiebøger, dels Michael Hare: Cnut and Lotharingia. Two notes. I Lapidge Michael: Anglo-Saxon England, bind 29.)

(fortsættes senere med opsummering af de svenske forbindelser samt navnet Magnus).

Navigering

[0] Meddelandeindex

[#] Nästa sida