Hammershus og rundkirker

[Bornholm]

"Hammershus blev bygget af biskop, viser undersøgelser
Nye arkæologiske undersøgelser styrker teorien om, at det var ærkebiskop Erlandsen, der byggede borgen Hammershus på Bornholm."
Sådan skriver DR Bornholm.
http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Bornholm/2014/10/16/124826.htm

•

"Hvem byggede øens rundkirker og hvem byggede borgen Hammershus - og hvornår tog man det første spadestik til disse bygningsværker? De spørgsmål bliver vi lidt klogere på i aften, hvor journalist og forfatter Jan Eskildsen fra Sandvig og udgravningsleder og museumsinspektør fra Nationalmuseet Nils Engberg er gæster.
Sådan skriver TV2 Bornholm og her kan man se udsendelsen.
http://www.tv2bornholm.dk/net-tv?area=programmer&program=mellem+os&filter=mellem+os&videoID=197590

•

[Sven lagman]

Trevligt att se och höra dig Jan tala om rundkyrkorna. Delar helt din uppfattning. Däremot inte Nils ståndpunkt som bara vilar på den gamla myten att det skulle ha varit ärkebiskop Jacob Erlandsen som byggt Hammershus vid mitten av 1200-talet. Vad jag förstår av utgrävningsbilderna har man endast grävt i borgens stora förborg. Utifrån detta klargör man att den är från 1200-talet. Detta är ju absolut inget märkvärdigt. Problemet som man helt bortser från är att borgen består av två klart urskiljbara delar - den inre, mindre kärnborgen med sitt stora torn, sin ringmur och sina innanför muren befintliga hus. Dessa är endast uppförda i natursten undantaget tornets övre och senare påbyggnad i tegel. Den stora omgivande förborgen är däremot helt uppförd i tegel.

Gräver man nu på förborgen är det liksom självklart att man finner 1200-tals föremål men detta säger givetvis inget om när den inre borgen är byggd. Varför skulle man bygga denna helt i sten och sedan vid samma bygge plötsligt bestämma sig för att utanför denna bara bygga med tegel? Helt enkel för att den inre borgen är uppförd vid mitten av 1100-talet innan bruket med tegelsten har etablerats på allvar i Danmark.

En annan sak som talar mot att det skulle vara ärkebiskop Jacob Erlandsen som bygger hela Hammershus är den politiska situation han hade att utkämpa i sin kamp mot kungen. Han kan teoretiskt inte ha påbörjat Hammershus förrän han blir ärkebiskop i april 1254. Redan 1259 tillfångatas han av kungen men frisläpps och tvingas i landsflykt. Han återkommer men tvingas åter i landsflykt strax där efter, en lång landsflykt som han inte återkommer levande ifrån. Han mördas nämligen på hemväg från Rom 1274. Utifrån detta ställer jag bara en fråga som jag tycker är viktig i detta sammanhang: hur är det möjligt för ärkebiskopen att under ett fåtal år, i princip 5-6 år, bygga norra Europas största klippborg. Det säger sig självt att detta enorma arbete har tagit en otroligt lång tid.

[Bornholm]

Nu har jeg ikke Danmarks Riges Breve i de årgange, men så vidt jeg husker skrev Erlandsen også til paven - da der var klaget over, at han byggede borge - at han kun forbedrede på nogle eksisterende borge. Jeg vil bore noget mere idet, når jeg får bogen hjem fra biblioteket. Hvis ingen her har citatet ved hånden ...
Der er dog også gravet i inderborgen og en dam neden for borgen.
I udsendelsen fortæller Niels, at de på forhånd har gennemgået alle fund fra frilægningen af ruinerne i 18- og 1900-tallet. Deriblandt tydede intet på aktiviteter i 1100-tallet og 1200-tallets første halvdel.
*
Nu skal de analysere, hvad de har fundet, og der kan vise sig mere, når det nuværende besøgscenter/restaurant skal erstattes af et nyt et stykke fra borgen, så man stgår et stykke væk og ser på den, samtdig med at der er udstilling m.v. i lokalerne. Nu er jeg ikke ekspert, men teglsten er i hvert fald fra anden halvdel af 12. århundrede, men det behøver de gamle kampestensmure jo ikke at være.
I en udsendelse om terrakotta-soldaterne fra Kina så man en person sætte et måleinstrument på størrelse med en bilstøvsuger på metalgenstande, og så kunne han udlæse legeringen i procenter. Vi kunne godt bruge sådan et instrument til at sætte på mure, så vi kunne aflæse tidspunktet for opførelsen ;-)
 Når 2015 er gået, tror jeg ikke, at nogen kommer til at grave på borgen i mange mange år.

[Bornholm]

Efter en tur til nogle andre danske øer, er jeg nu på plads igen.

Vad jag förstår av utgrävningsbilderna har man endast grävt i borgens stora förborg. Utifrån detta klargör man att den är från 1200-talet. Detta är ju absolut inget märkvärdigt. Problemet som man helt bortser från är att borgen består av två klart urskiljbara delar - den inre, mindre kärnborgen med sitt stora torn, sin ringmur och sina innanför muren befintliga hus. Dessa är endast uppförda i natursten undantaget tornets övre och senare påbyggnad i tegel. Den stora omgivande förborgen är däremot helt uppförd i tegel.

Nu gravede man ikke kun i den store forborg. Her er et uddrag af substans i mail fra Finn Ole Nielsen (min formulering).

De fandt ikke de fundlag, man havde sat næsen op efter – der var i volden ved Tinghuset to faser også med gl. muldlagshorisonter men ingen fund – området bag volden var opfyldt med fund af langt senere dato.
Ved Hundepiberdammen var der en ældre spærring med strandstene – opstemning dvs der er ikke tale om et naturligt vandhul ––  i stenlaget fandtes brændte tegl – senere – tættere dammen var der muret en regulær mur som spærring.
Ved den indre cisterne fandtes de ældste muldlag fyldt med meget velbevarede dyreknogler men også her fandtes små teglstensstumper og stumper af afslag fra granitkvadre.
Heller ikke tre ekstra huller førte os længere tilbage – i hullet syd for den indre borg fandtes uforstyrrede lerlag – men ikke noget ældre muldlag. Der er grænser for, hvor dybt mulden går på klippen.
Som Nils (Engberg) udtaler: ingen beviser for nogen korsridderborg – så jeg ville være meget forsigtig med at postulere noget ældre – som Nils siger kan sten-jordvolden ved Tinghuset også sagtens være fra o. 1250 – det er meget lidt sandsynligt at man - som det ellers er hævdet - har bygget Hammershus i én omgang – i en samlet plan.
Han mener også, at 1000 forsvarere er helt hen i vejret.

•

[Bornholm]

Efter en tur til nogle andre danske øer, er jeg nu på plads igen.
Igen.
•

Mere kommer ...

[Sven lagman]

Jag förstår det inte riktigt. Var är det egentligen man grävt? Hade varit intressant med en skiss med schakten inlagda. Har man grävt innanför den inre ringmuren? Det är ju där den äldsta borgen finns. Du talar om en vall men där inne finns väl ingen vall? Det är endast inne i denna äldsta del som man eventuellt kan hitta spår efter 1100-talet, allt utanför tillhör ju "tegelperioden" på 1200-talet. För mig är det fullständigt obegripligt att man vid en och samma byggperiod skulle uppfört en inre borg helt i natursten och samtidigt använt enbart tegel i den enorma förborgen. Tidsperspektivet är också en viktig faktor. Det har sammantaget tagit en enormt lång tid att uppföra hela Hammershus - knappast gjort på de fem-sju år som Jacob Erlandsen hade möjlighet att göra detta innan interdikt lades över Danmark, hans fängslande och hans landsflykt. 

[Bornholm]

Ikke kunjeg, men også Nils Engberg (i tv) taler om en vold. Der er en synlig vold uden for borgen, som man har konstateret må have været en vold, der skulle beskytte under bygning af borgen. En skitse har jeg ikke, men der er gravet flere steder på området.

[Sven lagman]

Frågan är då vilken fas i borgbygget den här vallen skulle beskydda. Det behöver ju inte vara centralborgen utan kanske det arbete på förborgen i tegel som uppfördes under 1200-talet. Vid den tiden pågick stridigheter mellan kyrka och kung och då behövdes kanske ett provisoriskt försvar av byggplatsen till den nya förborgen.

Endast genom utgrävningar inne i centralborgen och då med schakt som ger profilväggar in mot centralborgens yttermurar kan man bestämma nedgrävningsnivåerna för dessa murar och få säkra daterbara arkeologiska belägg. Ett annat sätt är att göra C14 analyser på murbruket i centralborgen. Sådant kan ju göras numera, bl.a. har man gjort det i Dalby kyrka.

[Bornholm]

Desværre kan jeg ikke få lov til at lægge billede på. Ved ikke hvorfor.
 
Men volden går uden om den del af borgen (inderborg) som er bygget af kampesten,
ligesom der er noget ved Tinghuset og et formodet forløb.

(Så kom billedet på - med FireFox, Safari ville ikke.)

[Bornholm]

Vender først tilbage om nogle timer.

[Bornholm]

Inden længe vil TV2 bornholm bringe en udsendelse om udgravningen,
og så vil jeg lægge link op til den.

[Bornholm]

Tidsperspektivet är också en viktig faktor. Det har sammantaget tagit en enormt lång tid att uppföra hela Hammershus - knappast gjort på de fem-sju år som Jacob Erlandsen hade möjlighet att göra detta innan interdikt lades över Danmark, hans fängslande och hans landsflykt.

Kronologi -
Pave Innocens 4. tillod i brev fra Assisi af 13.august 1253, at biskop Jakob Erlandsen af Roskilde (siden 1249)  modtog valg til ærkebisp af Lund. Samme dag stadfæstede Innocens Lunds Domkapitels valg af Jakob Erlandsen af Roskilde til ærkebisp, ligesom han i et tredje brev meddelte menigheden og stiftet Lund, at han havde stadfæstet domkapitlets valg af Erlandsen til ærkebisp.
Kong Christoffer var modstander af dette, og af ærkebispens ønske om at ændre på de retlige forhold, deraf fulgte 20 års stridigheder. Erlandsen blev fængslet i februar 1259, men frigivet senere samme år. Han sad i sit embede til 1264, trods diverse trakasserier
Pave Urban 4. pålagde i brev fra Orvieto, af 4. april 1264, at Jakob Erlandsen skulle nedlægge sit embede.
Langt senere blev der indgået voldgift i 1272, og han skulle genindtræde i embedet, men døde i 1274 på vej hjem.

Glem ikke, at Jakob Erlandsen var en formuende mand; han har selvfølgelig hyret et antal bygningsarbejdere til at arbejde på / opføre Hammershus.

(forts.)

[Bornholm]

Djævlens advokater ...

I en artikel fra før 1992 med titlen 'Hammershus i middelalderen' skrev Kai Hørby og Rikke Agnete Olsen følgende:

”Medens det kan være tvivlsomt, hvorvidt Hammershus eksisterede på Jakob Erlandsens tid, og hvilket forhold der da bestod mellem ærkebiskoppelige og kongelige fæstninger på Bomholm, er der ingen tvivl om at ærkebiskop Jens Grand havde Hammershus.” (Han søgte dertil efter flugt fra Søborg, JE).

Senere skriver de, at der både kan have været en kongelig og en ærkebiskoppelig fæstning i 1260.

(forts.)

[Bornholm]

Bygherren kunne også være Jens Grand, der som fredløs i 1295 flygtede til borgen efter mordet i Finderup Lade. Og hvad blev der egentlig klaget over til paven i 1259, som traditionen foreskriver, spørges der om i artiklen?
*
Ærkebiskop Uffe døde i midten af december 1252, og derfor måtte den planlagte kroning af Valdemars Sejrs søn, kong Christoffer I (konge 1252-59) og dronning Margrethe varetages af biskop Eskil af Slesvig, da han havde den højeste anciennitet af de danske biskopper.
Da valget af ny ærkebiskop skulle foregå, blandede Christoffer sig, hvilket fik til resultat, at både kapitlet i Lund og kongen selv sendte delegationer til Italien for at tage sig af valgsagen. Paven erklærede dog biskoppen af Roskilde Jakob Erlandsen for udvalgt ærkebiskop i Lund i august 1253, men denne tiltrådte først sit embede, da han havde modtaget palliet i marts 1254.
Snart efter opstod uenigheder om lovgivning, idet Erlandsen kun ville acceptere dele af en gammel skrå (lov), mens kongen omvendt ville have, at han skulle følge dens bestemmelser fuldt ud, hvis ikke han da ville miste sin tiende, som ellers er påbudt i Bibelen.
Stridighederne mellem kong Christoffer I og Jakob Erlandsen førte i årene 1256-57 til en række møder, hvor klagerne over Jakob Erlandsen blev behandlet. Der var også andet galt. Klagerne blev forelagt ved et møde i Nyborg Kirke (10/3-56). I forbindelse dermed havde Christoffer mere end undret sig over de bygge- og befæstningsarbejder, ærkebispen havde ladet foretage. "Det er en styrkelse af forsvaret inden for ærkebispens domæne, men kun til gavn for riget, naar denne heltigennem er loyal".
Ved et efterfølgende møde i Vordingborg i anden halvdel af marts 1256 specificerede kongen 4 af sine tidligere anker, herunder at Erlandsen skulle have bygget 3 borge og taget mænd fra andres skiben til sit eget ledingsopbud.
Ved endnu et møde i Lund lod Erlandsen svare, at han "har ikke bygget 3 borge, men alene forbedret de bestaaende. Det er hans skyldighed i henhold til troskabspligten over for konge og rige."
Af Danmarks Riges Breve fremgår det, at ærkebiskoppen og nogle biskopper i 1256 klagede til paven over kongen i kurien, men ikke at det omvendte fandt sted. Dog kan der gemme sig mere i de sagsakter, der følger med brevet. Når Engberg har studeret de latinske kilder, følger avisen op, og jeg vil meddele mig igen.
I samme forbindelse som ovennævnte fremfører en sommerbornholmer nu en helt anden teori om en vikingeborg på Hammer Odde (!).

http://www.bornholmstidende.dk/?Id=59727

[Bornholm]

Supplement:
Erlandsen gik ikke "rigtigt" af, før han døde i 1274, på vej tilbage til sin post, efter først at have været afsat i brev fra paven 4. april 1264*, men senere genindsat. Han var formuende og kunne sagtens hyre de bygningsarbejdere, der skulle bygge borgen. *Ved samme lejlighed kritiserede paven ham for at have ødelagt kongens borg, men borgens navn nævntes ikke.

Hammershus i Middelalderen blev behandlet i denne artikel fra årbogen Bornholmske Samlinger 1992.

http://www.historisk-samfund-bornholm.dk/media/Hms-i%20midlald-3-6.pdf