Jeg vil nævne, at en kendt religionshistoriker, Mircea Eliade, har udgivet et essay for over 50 år siden, hvori han forklarer, at ateister og areligiøse mennesker har aktiviteter der fortsætter det mytologiske arbejde. Som eksempel på dette nævner Eliade dels de store politiske ideologier som kommunisme og fascisme, men også det moderne menneskes romanlæsning skulle være en fortsættelse af det mytologiske. (Religiøs tro er i nogle perioder pålagt ovenfra af samfundet, men i andre perioder er den ganske frivillig og individuel.)
Det religiøse skulle, ifølge Eliade, især bestå i at skabe en mytos der ligger udenfor dagligdagens tidsforløb.
Eliades essay er, på en mærkelig måde, blevet en klassiker og hans teorier accepterede af faget. Alle tror på dem, men ingen religionshistorikere fortsætter med at arbejde på dem.
Dog findes der andre samfundsforskere, der arbejder i forlængelse af Eliade.
I USA er Eliade meget kendt og man fortolker hans teori som en kritik af det verdslige samfund.
I Frankrig er Eliade især kendt blandt intellektuelle, og de opfatter hans teori som en opvurdering af det verdslige samfund.