Irske genstande i svenske gravfund

[Historikus]

Frågan är vilken datering kräklan kan tillskrivas. Vad säger lagret den hittas i? vad säger typen om tillverkningsår?

Jeg har fundet siden i 'Historiska' som mener den er irsk og relativ datering er vikingetid.

http://mis.historiska.se/mis/sok/fid.asp?fid=108113&g=1

http://www.fmis.raa.se/cocoon/fornsok/search.html?tab=3&page=1&objektid=10001501190007

[Vetgirig]

Kräklan svarar alltså mot en ankomst till Helgö 800-talet eller någon gång därefter, såvida inte lagret den hittades i kan peka på en närmare tidsbestämmning? Kräklan kan alltså ha plundrats eller kommit till Helgö t ex under 1300-talet eller när som helst (efter 800).

[Historikus]

Fornvännen.
Fynden från Helgö : en översikt
Holmqvist, Wilhelm
Fornvännen 209-226
http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/1957_209
Ingår i: samla.raa.se

Brons. Här kommer givelvis i främsta hand en liten buddha-statyett av brons, som påträffades under tredje grävningssäsongen. Inga som helst märkliga omständigheter kunde noteras vid fyndtillfället, utan den lilla skulpturen frampreparerades på samma nivå och i ungefär samma omgivning som alla övriga fynd inom grävningsområdet. Vid upptagandet låg runt halsen och ena handleden ett band av läder med inrullade kanter. Närmast gav det intryck av halskrage respektive armring, men ett avgörande besked torde man väl inte få förrän läderbandet blivit närmare undersökt. Figuren återger en synnerligen slank och elegant Buddha med ett kastmärke av guld i pannan samt ögon, ögonbryn och mun inlagda med silver (?) eller målade. Man är böjd att datera den till 500-talet e. Kr. och tillskriva den ett nord-indiskt eller centralasiatiskt ursprung. Den mera exakta bestämningen försvåras emellertid därav, att jämförbara arbeten äro ytterst sällsynta.

Inte långt ifrån fyndplatsen för Buddha-statyetten påträffades ett litet konstverk ifrån en helt annan kulturmiljö, nämligen en irisk kräkla. Den är utsökt arbetad och rikligt försedd med emaljinläggningar saml millefiori och välvda, blå glasstenar. Den är av allt att döma tillverkad på Irland under 700-talet e. Kr. Ett alldeles särskilt intresse tillkommer denna kräkla av den anledningen, att den är den första och hittills enda av sin typ samt sannolikt även den äldsta av alla de kräklor av iriskt ursprung, som för närvarande äro kända.

[Hans Menzing]

Eftersom Helgös betydelse upphörde på 800-talet har kräklan knappast kommit dit senare. På 1300-talet hade den säkert vårdats ömt.

[Historikus]

Ranvaiks gyldne skrin - relikvieskrin som er husformet - kan beundres i det danske Nationalmuseets samling, er fremstillet i Irland eller Skotland i 700-tallet og kommer oprindelig fra en kirke eller et kloster.

"Ranvaik ejer dette skrin" (RANVAIK A KISTU ÞASA) lyder indskriften i bunden, som et stærkt indicium på, at det siden kom til at tilhøre en fornem vikingefrue med navnet Ranvaik.

Klostre var et oplagt mål for røveriske overfald og kirkelige skatte som denne relikvieskrin er blevet fundet i Skandinavien. Arkæologer mener, det er tyvekoster fra vikingetiden. Ukendt findested i Norge.

[Hans Menzing]

I det här fallet var stöldgodset ju av värde även för en icke kristen, men jag läste om en viking som stulit heliga skrifter. Han kunde inte läsa dem och för honom var de värdelösa. Men det kom kristna och erbjöd honom en stor summa för de ville inte att heliga föremål skulle vanhelgas av hedningar.
Så rov från kloster kunde löna sig på många sätt.

[Historikus]

Det først viste husformede relikvieskrin er sandsynligvis fra Irland.

I foråret 1892 fik en fisker noget overraskende på krogen i en lille bugt på den vestlige side af Lough Erne i nærheden af Tully og omtrent midtvejs mellem Enniskillen og Belleek, Nordirland.

Det viste sig at være et husformet relikvieskrin med et andet mindre indeni. Hvert skrin er en kasse af taks træ med et hængslet låg i form af et valmtag, der er omfattet af fortinnede bronze plader med nittede hængsler. Det største skrin er dekoreret med cirkulære medaljoner.

Relikvieskrin kan dateres til perioden 8. - 9. århundrede. Skrinene blev udført til at indeholde de jordiske rester af helgener og kunne bæres rundt om halsen med stropper, så de kunne bæres i procession.

[Boreas]

Dansk skattekiste/relikvieskrin, 1000-tallet:



http://da.wikipedia.org/wiki/Cammin-skrinet

Norsk kirkeskrin/relikvieskrin - Heddal:



http://vandrarane.blogspot.no/2011_07_01_archive.html
http://www.nrk.no/sf/leksikon/index.php/Thomaskyrkja_-_huldrekyrkja_p%C3%A5_Filefjell

Skattekiste, ('Bondeskrin') 1200-tall:
http://digitaltmuseum.no/things/skrin/TFM-SVB/FTT.48239?place=Midtre+Gauldal&search_context=1&count=1625&pos=18

Herregårdsutgaven - fra Melhus ved Bertnem, datert til 800-tallet.
Bemerk den før-kristne symbolikken:
http://www.ntnu.no/ub/tilbyr2/utstillinger/vutst/vestled/bilder/kunst/kunst_bilde1.jpg

Mer om kontakten mellom Midt-Norge og Irland:

Arkeologiske funn fraTrøndelag viser at kontakten med de britiske øyer fortsetter utover på 800-tallet. Nyere forskning ved Vitenskapsmuseet i Trondheim har påvist at mengden av irske og engelske gjenstander fra regionen er betydelig høyere enn det man tidligere har vært oppmerksom på. I dag kjenner man til minst 85 slike gjenstandsfunn fordelt på over 60 graver i Trøndelagsfylkene. Dette er nesten en fordobling av antall funn sammenlignet med det som tidligere var kjent.

Den største funnkonsentrasjonen finner man i de gode jordbruksområdene i indre deler av Trondheimsfjordområdet, med også andre deler av regionen som f.eks Vikna, Oppdal, Ørlandet og Overhalla peker seg ut med markerte konsentrasjoner av importert materiale.

Den store mengden funn gjenspeiler en nær og gjensidig relasjon mellom samfunni Trøndelag og norrøne kolonier på De britiske øyer gjennom store deler av vikingtiden. Denne kontakten innebar imidlertid langt mer enn ufredelige plyndringstokter. På De britiske øyer drev man handel, og det ble opprettet norrøne kolonier med en bofast befolkning. Strategiske giftermåls allianser kan også ha vært en viktig ingrediens.

I 2001 ble det gjort et viktig funn i Adwick-le-Street i Nord-England som viser at også personer fra Midt-Norge fant veien over til de norrøne koloniene. Her ble det funnet en kvinnelig vikinggrav fra siste halvdel av 800-tallet.
 
I etterkant av utgravningen ble det foretatt isotopiske analyser av skjelettmaterialet for å prøve å finne hvilken del av Skandinavia kvinnen kan ha kommet fra. Resultatene ... indikerer at hun sannsynligvis var oppvokst i Norge, nærmere bestemt Trondheimsområdet.

http://www.adressa.no/meninger/kronikker/article9765489.ece

[Historikus]

Citat:
De nævnte husformede relikvieskrin blev på Irland fremstillet til at blive transporteret rundt, og de er ofte udstyret med kramper til ophæng. Tidlige irske annaler nævner, at de blev bragt rundt de steder, hvor vigtige kirkelige og politiske møder fandt sted og hvor deres tilstedeværelse indgik i højtideligholdelsen af indgåede aftaler. At man sendte relikvieskrinene rundt og at man valfartede til betydningsfulde relikviekirker må i høj grad have bidraget til udbredelsen af forskellige stilarter i kunsthåndværket over hele øen (Irland). Undertiden omtales det, at de (skrinene) blev taget med på flugt for en eller anden truende magt (vikingerne). Nogle af dem faldt naturligvis i skandinaviske sørøveres hænder, og brudstykker, der utvivlsomt stammer fra irske relikvieskrin, er dukket op i norske grave fra det 9. årh. Ø-versionen af en type irsk relikvieskrin blev velkendt over hele Europa.

Det tidligere viste irske relikvieskrin fra et ukendt sted i Norge, tilhører en gruppe fundne skrin af 7 små, husformede irske skrin, hvoraf 3 er fundet i Norge.

Boreas; Tre skrin i Norge? Det ene har jeg nævnt - hvilke er de to andre af irsk oprindelse - og hvor er de fundet?

[Historikus]

Relikvieskrin blev ligeledes brugt til at opbevare liturgiske håndklokker af bronze. Håndklokken var den fremherskende i den ældre irske kirke og de mest kendte klokker er fra Lough Lene og Skt. Patrick.

Disse klokker blev opbevaret i relikvieskrin og må have været betydningsfulde for de tidlige trosfællesskaber. Flere klokker er tidsmæssigt dateret til det 9. årh.

Her er vist Skt. Patricks klokke (6.-8. årh.) samt dens skrin.

[Boreas]

Citat:
De nævnte husformede relikvieskrin blev på Irland fremstillet til at blive transporteret rundt, og de er ofte udstyret med kramper til ophæng. Tidlige irske annaler nævner, at de blev bragt rundt de steder, hvor vigtige kirkelige og politiske møder fandt sted og hvor deres tilstedeværelse indgik i højtideligholdelsen af indgåede aftaler. At man sendte relikvieskrinene rundt og at man valfartede til betydningsfulde relikviekirker må i høj grad have bidraget til udbredelsen af forskellige stilarter i kunsthåndværket over hele øen (Irland). Undertiden omtales det, at de (skrinene) blev taget med på flugt for en eller anden truende magt (vikingerne). Nogle af dem faldt naturligvis i skandinaviske sørøveres hænder, og brudstykker, der utvivlsomt stammer fra irske relikvieskrin, er dukket op i norske grave fra det 9. årh. Ø-versionen af en type irsk relikvieskrin blev velkendt over hele Europa.

Det tidligere viste irske relikvieskrin fra et ukendt sted i Norge, tilhører en gruppe fundne skrin af 7 små, husformede irske skrin, hvoraf 3 er fundet i Norge.

Boreas; Tre skrin i Norge? Det ene har jeg nævnt - hvilke er de to andre af irsk oprindelse - og hvor er de fundet?

Jeg linket nettopp til Melhus-skrinet (ovenfor) - funnet på en nabogård til Bertnem, der man visstnok har drevet landbruk siden yngre steinalder. Skrinet ble funnet i samme gravfelt som en berømt praktspenne fra 800-tallet:
https://www.facebook.com/pages/Prosjekt-Vikingeland-Namdalen/365050639897?ref=ts

Det tredje av samme type - som også har fått betegnelsern 'irsk relikvieskrin' stammer antagelig fra Sunndal, like syd av Trøndelag. 

En serie likeartede skrin fra Norge forteller imidlertid at denne typen ikke kan begrenses til Irland - eller kirketid og relikvier. Relikviene ble trolig plassert i dekorerte 'skattekister' av en type der allrede eksisterte - i Norge såvel som det øvrige Nord-Europa, lenge før de 'katolske impulser' fikk politisk og sosial betydning.

Ser man på dekor og symbolspråk i disse kistene - såvel som de mange skålvekter funnet i de samme regioner - så går sporene tilbake til nordisk og keltisk bronsealder.  Sammenlign gjerne Melhus-skrinet med andre skattekister fra Norge:


http://www.digitaltmuseum.no/search?query=skrin&search_context=1&rows=24&sort_by=&js=1&page=1

Ellers kom det nettopp en Master-oppgave som utvikler Steinviks kronikk fra 2001 (ovenfor) - ang. kontaktene mellom hovedsætet for Tronhjemmets gamle, insulære kystaristokrati og øyene vest av Norge. I dag vet man at disse ferdene inkluderte og koloniserte såvel Shetland som Orkenøyene og Færøyene - samt Skye, Man og Irland. 

https://www.dur.ac.uk/news/newsitem/?itemno=18471

Funn-mengden som oppgaven baseres på er naturligvis begrenset, ettersom kun en knapp prosent av de tusentalls gravhauger man har i Trøndelag - fra eldre og yngre jernalder - er tilbørlig undersøkte. Hva man kans fastslå er imidlertid at kontakten mellom norskekysten og øyene i havet har røtter tilbake i bronse-alder - selv om de fleste kjente spor finnes fra "gravhøj-tiden", altså YJ.

Oppdelingen i 'folkevandringstid', 'merovingertid' og 'vikingtid' får altså ses i en historisk og kronologisk sammenheng - der kun den seneste periode kjennetegnes av den dramatiske krigføring som vi kjenner fra middelalderkildene - og derfor har fått ett overdrevent, ensidig fokus. Av den årsak klarer man gjerne ikke se hverken trær eller skov - hva gjelder linjene tilbake til eldre jernalder og den felles symbolik der var etablert allerede under den nordiske og keltiske bronsealder. 

https://www.academia.edu/7719540/Mellom_De_britiske_Oyer_og_Midt-Norge_En_arkeologisk_analyse_av_insulaer_kontakt_og_gjenstandsfunn_fra_vikingtidsgraver_i_Trondelag._Masteroppgave_i_arkeologi_varen_2013

[Historikus]

Jeg linket nettopp til Melhus-skrinet (ovenfor) - funnet på en nabogård til Bertnem, der man visstnok har drevet landbruk siden yngre steinalder.

Boreas; Tak for diverse interessante links. Jeg har søgt lidt på Melhus-skrinet.

Citat:
Irskt relikvieskrin fra Melhus i Overhalla. Dette skrinet er antagelig plyndret gods fra et av de tidligste vikingtoktene på De britiske øyer. [ . .] Omtrent på samme tid som da angrepet på Lindisfarne fant sted, ble mektige kvinner på flere steder i Trøndelag gravlagt med kostbare engelske og irske gjenstander, deriblant draktspenner, drikkehorn, bronsekar og relikvieskrin. Disse gravene representerer noen av de tidligste spor av kontakt mellom Norge og De britiske øyer, og vitner om at vikinger fra Trøndelag deltok på de første raidene over Nordsjøen. Plyndringsaktiviteten gjenspeiles blant annet gjennom funnet av et komplett relikvieskrin fra Melhus i Overhalla. [ . .] Fra å være inventar i et kirkebygg/kloster i Irland endte dette skrinet opp som gravgods til en betydningsfull kvinne fra Nord-Trøndelag.

http://www.adressa.no/meninger/kronikker/article9765489.ece

Melhusskrinet. Et keltisk relikvieskrin ble funnet i en gravhaug på Melhus i 1906. Dette var en del av gravutstyret der både en mann og ei kvinne ble funnet. Skrinet er ganske lite, bare 12 x 5 x 8 cm. Det er laget av to uthulte trestykker; et for skrinet og et for taket. Slike små relikvieskrin ble båret med reim rundt halsen av prester, munker og misjonærer. Melhusskrinet er trolig fra før år 973 og er et av 7 skrin som er funnet i Europa. Skrinet må ha kommet fra det irsk-keltiske området. Kan det ha kommet til Overhalla i sammenheng med vikingene? Skrinet er utstilt på Vitenskapsmuseet i Trondheim.

[Historikus]

Relikvieskrin blev ligeledes brugt til at opbevare liturgiske håndklokker af bronze. Håndklokken var den fremherskende i den ældre irske kirke og de mest kendte klokker er fra Lough Lene og Skt. Patrick.

Et klokkeskrin af samme type som de irske blev fundet sammen med flere andre liturgiske genstande fra Irland på det opbyggede plateau til en halbygning på Helgö, hvor der også er fundet knuste drikkebægere og store mængder guldgubber. Fundet dateres til 800-tallet (Holmqvist & Granath 1969:178-182, Zachrisson 2004:350-351).

Netop denne brug af klokker kendes også fra Irland, men her optræder de allerede i tiden fra 600–900-tallet. Disse irske klokker er af samme form og dimension som de skandinaviske 'kobjælder', men de irske kan være ornamenterede og har et greb i bronze, og de har været brugt som håndholdte klokker. Rigt dekorerede skrin til disse klokker er ofte produceret flere hundrede år efterklokkerne (Roesdahl 1992:340). Velkendte eksempler er St. Cuileáins og St.Conall Caels klokke.

I et brev fra 830’erne fra Hrabanus Maurus i Fulda til biskop Gautberti Birka fortæller Hrabanus, at han har sendt en lille håndklokke til Gautbert.

[Historikus]

Udbredelsen af anglo-irske genstande i Nordeuropa. Måske en indikator på, hvorfra vikingerne kom i 800-900-tallet?

Kilde: Das northumbrische Kloster Lindisfarne im Jahre 793. Die Überfalle von Wikingern auf Klöster der Britischen Inseln und ihre Folgen in der historischen und archäologischen Überlieferung. Acta Praehistorica et Archaeologica, Band 34, 2002, s. 225-240. Berlin.

Klik og forstør kortet.

[Historikus]

Endnu et muligt irsk relikvieskrin fra en vikinggrav i Grytten på Møre.

Del av en forgylt bispestav (crozier) fra 700-tallet og et relikvieskrin ble funnet i ei vikinggrav (Setnesgårdene) på Møre på 1960-tallet. Vi er sikre på at norske vikinger har stjålet bispestaven under et røvertokt. Bispestaven fra Nordengland har vel vært rundt en meter lang, og vi har altså en del av toppen liggende her, sier Jon Anders Risvåg ved Vitenskapsmuseet.

Relikvieskrin av form som et hus med spisst tak. Skrin og lokk er laget av uthulet barlindtre belagt med bronseplater dekket av tinn, og som er prydet med opphøyete, kvadratiske rammer smykket med enkle mønstre i hvert hjørne med rød emalje i små fordypninger. Bronseplatene er festet med nagler og er innrammet av beslag som følgeralle kanter av skrin og lokk. Lokket har hatt to små hengsler, hvorav bare den ene er bevart. Hengselsplatene på lokket har vært nedfelt i treet under bronseplatene. Skrinet har hatt en enkel låseanordning med teten tynn bronseten som kunne skyves inn iet spor langs forsiden av skrinet og inn i bøylene på et lite låsebeslag i lokkets kant. Låsmekanismen bærer tydelige spor etter å ha vært brutt opp i gammel tid. Lengde 11,5 cm, bredde 5 cm, høyde 8,8 cm.

[Boreas]

Av grunner man ikke helt forstår skjedde den katolske konvertering av Irland langt senere enn av de skandinaviske samfunn i Nordmandie og England. Den endelige innlemmelse i de katolske rekker skjer faktisk ikke før det berømte slaget om Trondheimsfjorden - Stiklestad 1030 - er over, og den katolske storkonge kan foreta den endelig opprenskning av motstandsmenn i Irskesjøen.

For noen år siden gjorde Gwen i Torornto ett redelig forsøk på å kikke litt bak de mange historier som deretter ble skapt i de katolske annaler.

Man legger bl.a. merke til at de tidlige besøk av skandinaviske krigere i Irland hadde til hensikt å beskytte kirker og klostre - fra engelske og katolske pirater. Bildet er mao. ikke så svart-hvit som mange liker å tro.

ttps://tspace.library.utoronto.ca/bitstream/1807/29866/1/Sheldon_Gwendolyn_L_201106_PhD_thesis.pdf

[Historikus]

Irske beslagstykker.

Omformede insulære eller irske beslagstykker av bronse utgjør en ikke ubetydelig funngruppe i Kaupanggravene. Slike gjenstander er funnet i 10 av gravene der, og det er mulig at dette som opprinnelig trolig var røvet gods, ble omsatt på stedet. I to andre graver på Kaupang er det dessuten funnet andre insulære gjenstandstyper av bronse – nærmere bestemt drikkehornbeslag og boller/kar. Av de 12 øvrige insulære funnene fra Vestfold, er åtte fra nåværende Larvik kommune.

Note: C38836 fra Melau, Hedrum; C20133 fra Bergan, Hedrum; C19670 fra Nordrum, Hedrum; C19919 fra Gjønnes, Hedrum; C20163 fra Gjønnes, Hedrum; C13590 fra Farmen, Hedrum; C13600 fra Farmen, Hedrum; C17494 fra Klåstad, Tjølling; C18641 fra Kamfjord, Sandar; C20716 fra Var, Stokke; Oseberg 106 h-i fra Oseberg, Slagen; C6069 fra Lund, Stokke.

Skabelon af bly for fremstilling af
irske insulære emalje-knapper i 8.-9. årh.

[Vetgirig]

Av grunner man ikke helt forstår skjedde den katolske konvertering av Irland langt senere enn av de skandinaviske samfunn i Nordmandie og England. Den endelige innlemmelse i de katolske rekker skjer faktisk ikke før det berømte slaget om Trondheimsfjorden - Stiklestad 1030 - er over, og den katolske storkonge kan foreta den endelig opprenskning av motstandsmenn i Irskesjøen.

Men observera, att Irerna var kristna ända sedan romerska tiden i England, med undantag för en kort period några generationer efter att romarna övergett England. Kristna enklaver på irland missionerade dock framgångsrikt, så att man snart var övervägande kristna igen.
Men detta var alltså en en ursprungskristendom där ingen biskop var förmer än en annan. D v s biskopen i Rom var bara en i mängden. Konverteringen innebär bl a att den iriska kyrkan erkänner Påven, som den främste bland biskopar.

[Historikus]

Irske beslagstykker.

Omformede insulære eller irske beslagstykker av bronse utgjør en ikke ubetydelig funngruppe i Kaupanggravene. Slike gjenstander er funnet i 10 av gravene der, og det er mulig at dette som opprinnelig trolig var røvet gods, ble omsatt på stedet. I to andre graver på Kaupang er det dessuten funnet andre insulære gjenstandstyper av bronse – nærmere bestemt drikkehornbeslag og boller/kar. Av de 12 øvrige insulære funnene fra Vestfold, er åtte fra nåværende Larvik kommune.

Note: C38836 fra Melau, Hedrum; C20133 fra Bergan, Hedrum; C19670 fra Nordrum, Hedrum; C19919 fra Gjønnes, Hedrum; C20163 fra Gjønnes, Hedrum; C13590 fra Farmen, Hedrum; C13600 fra Farmen, Hedrum; C17494 fra Klåstad, Tjølling; C18641 fra Kamfjord, Sandar; C20716 fra Var, Stokke; Oseberg 106 h-i fra Oseberg, Slagen; C6069 fra Lund, Stokke.

Skabelon af bly for fremstilling af
irske insulære emalje-knapper i 8.-9. årh.

Korsemaljefibler (emalje-knapper) er et beslag af bronze med forgyldning eller indlagt glas, halvædelsten og emalje og er et kendetegn for irsk kristent kunsthåndværk i 8.-9. årh. Da vikingerne begyndte at hjemsøge de irske kyster omkring år 800, var disse beslag blandt plyndringsgodset, som kom med hjem.

’Hjem’ var især Vestnorge, hvor disse såkaldte insulære beslag kendes fra ganske mange gravfund fra 9. årh. (Wamers 1985). Det er imidlertid karakteristisk, at de sekundært er blevet forsynet med nåleanordning, så de fik en ny anvendelse som fibel. De korsprydede irske emaljearbejder er altså først blevet til fibler i Skandinavien. Kilde: Jens Ulriksen.