Författare Ämne: Björketorp-monumentet  (läst 8628 gånger)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #20 skrivet: april 05, 2014, 17:24 »
Tilbage til Björketorp-monumentet. Tilsyneladende findes to forskellige opdelinger af den ristede tekst samt hele tre forskellige oversættelser. Som jeg skrev i første indlæg viser det bare at indskriften er en af de vanskeligste tekster at tolke.

Side A:
1) hAidRruno ronu | fAlAh Ak hAiderA g | inArunAR ArAgeu | hAerAmAlAusR | utiAR welAdAude | sAR þAt bArutR
2) hAidz runo ronu | fAlAhAk hAiderA g | inArunAz ArAgeu | hAerAmAlAusz | utiAz welAdAude | sAz þAt bArutz
3) hAidR runo ronu | fAlAhAk hAiderA g | inArunAR ArAgeu | hAerAmAlAusR | utiAR welAdAude | sAR þAt bArutR
Side B:
1)   uþArAbA sbA
2)   uþArAbA sbA
3)   uþArAbA sbA

Ad A: dansk oversættelse:
Himmelglansrunerækken (hAidRrunoronu) skjulte jeg her, kraftruner (ginArunAR). Med argskab (ArAgeu) uophørlig (hAerAmAlAusR),{utiAR} med trolddomsdød (welAdAude), (bliver) den der bryder det [mindesmærket]. Jeg spår fordærv.

Ad B: svensk oversættelse:
Mäktiga runors hemlighet dolde jag här, kraftfulla runor. Den som bryter detta minnesmärke ska ständigt plågas av arghet. Svekfull död ska träffa honom. Jag spår fördärv.

Ad C: svensk oversættelse:
Ärofulla runors rad dolde jag här, mäktiga runor. Rastlös av arghet, död genom list skall den bli som bryter detta. Jag spår fördärv.

Utloggad anber

  • Medlem
  • Antal inlägg: 48
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #21 skrivet: april 05, 2014, 17:56 »
Jag har svårt att ställa mig bakom uttydningen av runorna enligt följande:
http://home.swipnet.se/~w-93783/Bjorketorp/bjorketorp2.html

Men om inte alla runor finns uppmärkta och registrerade så är det nog ingen mening att ens försöka tyda texten...
Så min fråga är:
När gjorde man senast en vetenskaplig undersökning med vedertagna metoder av denna/dessa sten/ar?
//anders

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #22 skrivet: april 05, 2014, 19:27 »
Del1
Nu kommer det utanför ämnets kärna, men jag instämmer inte i den bild du refererar vad gäller förhållandena mellan keltiska kulturyttringar och germanska kulturyttringar.
Citera
Keltisk/gallisk ifølge lingvistisk teoretisk kronologi – kan opdeles primært i transalpine gallisk, cisalpine gallisk, lepontisk og galatisk.
Lepontisk ca. 650-0 f.Kr., gallisk 350 f.Kr.-600 e.Kr., keltiberisk 250-0 f.Kr., proto- britannisk (rekonstrueret) 50 f.Kr.-400 e.Kr.
Först och främst är begreppet kelt resp german definierat som språkbegrepp. Hur kan det då komma sig att när kelter och/eller germaner diskuteras så hemfaller man nästan alltid i etnicitéter? Även DNA styrker skillnaderna mellan språk och etniciteter. Det är helt enkelt så att den indoeuropeiska språkteorin fallerar helt och leder historikerna till att dra helt felaktiga slutsatser.

Den minst komplicerade slutsatsen är att de keltiska kulturkretsarna omvandlas till germanska kulturkretsar beroende på effekter av Romerska Rikets aggressivitét. Befolkningar med keltisk kultur tvingades att omvandla sin samhällsstruktur för att överleva och detta blev till en germanisering. En noga undersökning av hur det keltiska formspråket etableras, visar att det finns 4 spridningscentran. S Tyskland/Österrike, Gallien, Brittiska Öarna och NV Spanien. Varje centra bidrar till helheten. Metallhanteringen kommer från NV Spanien och Österrike, men formspråket med utsmyckningar fulländas på Brittiska Öarna och repellerar tillbaks. I Gallien utvecklas ett handelsystem baserat på god (efter tiden) infrastruktur långt INNAN Romarna lärt sig detsamma av keltiska stammar i N Italien. Religionen sprids från S Tyskland/Österrike till Brittiska Öarna där det tillförs prästelementet med 10-15 års vetenskaplig utbildning vilket sedan återsprids till övriga kulturkretsar på fastlanden. Prästerskapet/druiderna hade sedan ett gemensamt språk, vilket var överbryggande mellan alla kulturkretsar, vilket var av nöden eftersom de keltiska stammarnas språk var lika skilda åt som idag mellan engelska ocn t ex svenska INOM resp kulturkrets. Man talade alltså germanska språk i S Tyskland och NV ut längs Rehn. Man talade Galliska språk i Gallien (som inte förstods särskilt väl i Tyskland, Brittiska Öarna eller N Spanien). Inom Brittiska Öarna talade man ett antal olika britonska dialekter. I Österrike och nord- resp nordostut talade man slaviska språk.

Spridningsvägarna är handelslederna/vägstråken mellan städerna. Man hade ett rikt system av städer, som var centra för produktion och handel, samt säte för den härskande eliten. Romarna var AVUNDSJUKA på kelternas rikedom och välstånd och deras giriga attacker förstörde allt detta.

Att sedan de indoeuropeiska språkteorins företrädare hittar likheter i olika grannfolks språk är fullt naturligt. P g a långa perioders (100-tals år) normala interaktioner mellan stammarna (tekniköverföring, handelsbegrepp, giftermålsutbyten, krigföring, religion) innebär samtidigt att språkbegrepp för dessa ensas upp m h t befintlig dialekt/språk. Deras språk kommer alltså att likna varandra i vissa stycken trots helt olika grunder.

Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #23 skrivet: april 05, 2014, 19:27 »
Del2
Citera
Der er ingen tvivl om, at keltisk/gallisk og germansk udspringer af samme ursprog.
Den slutsatsen menar jag inte stämmer enligt ovan motivering.
Germanernas samhällsskick uppträder sedan med samma språk som under keltisk kulturtid inom nämnda keltiska områden norr limes. Övriga keltiska regioner har ju erövrats av Romerska Riket och utsatts för en våldsam utplundring, där systematiskt alla bärare av kultur, sociala samband, ekonomi, religion utplånas. I Gallien dödas ca 1/3 av befolkningen och 1/3 förslavas (för att ovanpå de gamla keltiska städerna och infrastrukturerna bygga om till romersk - med slavarbetare) och romarna använder 1/3 av befolkningen som ombudsmän för förtrycket. Men det leder förståss samtidigt att kvarvarande befolkningar romifieras.

Vidare menar jag att den keltiska kulturyttringen har en hel del influenser in i Norden, utan att för den delen befolkningarna blir annan etniskt. Typ att vi använder amerikanska prylar och själv tillverkar liknande prylar, men fortfarande är svenskar.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #24 skrivet: april 06, 2014, 12:49 »
Nu kommer det utanför ämnets kärna, men jag instämmer inte i den bild du refererar vad gäller förhållandena mellan keltiska kulturyttringar och germanska kulturyttringar.

Vetgirig; jeg holder mig stort set indenfor rammerne af den konventionelle forskning selvom visse elementer indenfor den germanske sprogudvikling stadig er omdiskuteret. Visse dele af sprogforskningen er dog sammenfaldende med det historiske forløb - som jeg ser det. Her lidt litteraturhenvisninger om kelterne -

Hvis den keltiske historie renses for fremmed påvirkning er der en række karakteristika, der beskriver dette folk. Se denne artikel fra det danske SPROGMUSEET - Kelterne – Europas indianere:

http://sprogmuseet.dk/enkeltsprog/kelterne-europas-indianere/

Citat från: Kelterne – Europas indianere
De gamle keltere levede primitivt, så der fandtes ingen keltiske byer. Et keltisk »oppida« var befæstede bakketoppe, der kunne rumme både bygninger og jordlodder og var omringet af en mur, vold og/eller palisade.

Kelterne levede i små, klanbaserede kongedømmer, så samfundene var klasseinddelte. Kelterne var stærkt slægtsfokuserede og levede i kollektive familieklaner. Her levede man i slægtskabsklynger, men det forblev på gård- og landsbyniveau. Mange steder holdt kelterne slaver.

Kelterne havde ingen penge, så økonomien var baseret på byttehandel med kvæg.

Kelterne levede uden skriftsprog.

Der vides ikke så meget om de gamle kelteres religion. Af gudenavne findes Teutates, Cernunnos og Epona. Helligsteder f.eks. som hellige lunde med ofring til guderne sågar mennesker.

Mange våbenfund bekræfter at kelterne levede i et krigermiljø.

Det ville dog føre til en alvorlig misforståelse at kalde det keltiske område for et rige. Det bestod af stammer der var lige så forskellige fra hinanden som moderne hollændere og islændinge er det blandt de germansktalende folk. Der var nogle sproglige og kulturelle ligheder – bl.a. har guden Lugh været kendt i store dele af Vesteuropa - men ellers har der næppe været nogen enhedsfølelse der strakte sig ud over lokalsamfundet.

Keltisk -
http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/14725/=366721.601.png?size=webview

Keltiske sprog: indoeuropæisk sprogfamilie, der omfatter de nulevende sprog irsk, skotsk-gælisk, walisisk og bretonsk foruden kornisk.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #25 skrivet: april 06, 2014, 13:00 »
Vetgirig; lidt flere henvisninger der støtter min holdning -

Det indoeuropæiske sprogtræ –

http://www.almensprogforstaaelse.dk/dokumenter/ietreecentum1.gif

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Indoeurop%c3%a6iske_sprog/indoeurop%c3%a6iske_sprog
Citera
Indoeuropæiske sprog, sprogæt, der omfatter en række sprogfamilier i Asien og Europa: albansk, armensk, baltoslavisk, germansk, græsk, indoiransk, italisk og keltisk. Hertil kommer følgende sprogfamilier, hvis sprog ikke mere tales: anatolisk, frygisk, illyrisk, messapisk, thrakisk, tokharisk og venetisk. Gennem emigration er de indoeuropæiske sprog udbredt til de øvrige verdensdele.

Artikel ’Dansk tunge’: Det nordiske sprogfællesskab i vikingetid og tidlig middelalder. Behandler de germanske sprog i Europa omkring år 900. Her ser man hvordan sprogene har udviklet sig.

http://sprogmuseet.dk/sproghistorie/dansk-tunge/

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #26 skrivet: april 06, 2014, 14:38 »
Keltisk/gallisk ifølge lingvistisk teoretisk kronologi – kan opdeles primært i transalpine gallisk, cisalpine gallisk, lepontisk og galatisk.
Lepontisk ca. 650-0 f.Kr., gallisk 350 f.Kr.-600 e.Kr., keltiberisk 250-0 f.Kr., proto- britannisk (rekonstrueret) 50 f.Kr.-400 e.Kr.
Der er ingen tvivl om, at keltisk/gallisk og germansk udspringer af samme ursprog.

Först och främst är begreppet kelt resp german definierat som språkbegrepp. Hur kan det då komma sig att när kelter och/eller germaner diskuteras så hemfaller man nästan alltid i etnicitéter?

I flere år har jeg fulgt forskningen indenfor de alpine runer. Specielt har prof. dr. David Stifter gjort store fremskridt indenfor de norditalienske keltiske sprog som Lepontic og Cisalpine Gaulish. Der er ikke tale om rent lingvistisk skrivebordsarbejde men reel forskning baseret på arkæologiske fund af inskriptioner på forskelligt materiale. En forskergruppe oprettede for nogle år siden et site med navnet ’Lexicon Leponticum’, hvor forskningsresultaterne successivt fremlægges og underbygges med fuld dokumentation.
 
Et meget spændende projekt in progress.

Main Page - http://www.univie.ac.at/lexlep/wiki/Main_Page

Citat: When finished, the website can be expected to host a multimedia lexicon of the remnants of Lepontic and Cisalpine Gaulish, the Celtic languages spoken in the first millennium BC in northern Italy and southern Switzerland.

Site Lepontic - http://www.univie.ac.at/lexlep/wiki/Lepontic

Citat: In this project, however, we follow the opinion that Lepontic is a separate Celtic language with distinctive phonological and morphological features, albeit closely related to Gaulish.

Site Cisalpine Gaulish - http://www.univie.ac.at/lexlep/wiki/Cisalpine_Gaulish

Citat: Cisalpine Gaulish distinguishes itself from Lepontic in sharing more distinctive phonological and morphological features with (transalpine) Gaulish. It can therefore be classified as a local Gaulish dialect.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #27 skrivet: april 06, 2014, 15:16 »
Site Lepontic - http://www.univie.ac.at/lexlep/wiki/Lepontic
Site Cisalpine Gaulish - http://www.univie.ac.at/lexlep/wiki/Cisalpine_Gaulish

I en radius af ca. 50 km med centrum i byen Lugano er kendt til omkring 150 tekster med såkaldte alpine runer, der engang mellem det 6. til 1. årh. f.Kr. blev efterladt af et keltisk folk kaldet leponterne (lepontii). Lepontisk er et nu uddødt keltisk sprog, men sandsynligvis et af fem kendte alfabeter afledt fra det etruskiske alfabet.

De fleste af teksterne er fragmentariske og skrevet med Luganoalfabetet, hvoraf kun et halvt dusin indeholder mere end to ord og det længste er på syv ord. Dateringen er baseret på både lingvistisk og arkæologisk verificering. Ældst kendte lepontiske inskription er dateret til ca. 575 f.Kr., er fra den schweiziske Kanton Ticino (Castelletto sopra) og teksten lyder χosioiso. Indskriften - (k)osioiso - minder meget om et palindrom, der kan læses i begge læseretninger og tolkes som »af Gosios«.

Enkelte indskrifter i Norditalien tilskrives en anden keltisk enhed - cisalpine keltisk - der deler enkelte funktioner med lepontisk. Cisalpine keltisk adskiller sig fra lepontisk i, at dele mere særprægede fonologiske og morfologiske træk med (transalpine) keltisk og kan derfor klassificeres, som en lokal keltisk dialekt. Cisalpine keltisk dateres til efter 400 f.Kr. 

I Schweiz og Kantonen Tessin er der ligeledes fundet flere lepontiske indskrifter, hvor et sværd bærer påskriften Korisios, der enten er producentens eller ejerens mærkning. Fra Kantonen Bern og Münsingen-Rain er der fundet en glasperle med en påskrift, der i etruskiske eller ’etruskoide’ bogstaver giver navnet Samoritos. Dog gør visse usædvanlige bogstavformer tydningen tvivlsom.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #28 skrivet: april 06, 2014, 15:26 »
Vetgirig; der sker en del europæisk forskning pt. der kræver at man går et spadestik dybere for at orientere sig.

Professor dr. David Stifter har ca. 2008 lagt et par orienterende artikler ud på nettet. Du kan se dem her -

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CC4QFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.univie.ac.at%2Findogermanistik%2Fdownload%2FStifter%2Foldcelt2008_1_general.pdf&ei=K01BU-iWGqLl4wS9zYB4&usg=AFQjCNEYGySPg2M7Eso7i73N_WjGer8nmQ&sig2=AZaFWIVFbBcAz2NPI7AsDw

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&ved=0CEEQFjAC&url=http%3A%2F%2Frootsofeurope.ku.dk%2Fkalender%2Farkiv_2012%2Fceltic_spring%2FGallisch_1_WS_2010.pdf%2F&ei=K01BU-iWGqLl4wS9zYB4&usg=AFQjCNEs6keTZuOkTZ9gTkviE_CcyaVTtQ&sig2=63x8VHB4TEU0g-dbjiD7hQ


Selvfølgelig skal man tage denne udvikling med et vist forbehold indtil forskningen bringes mod en afslutning og en plausibel syntese.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #29 skrivet: april 06, 2014, 15:28 »
Nu kommer det utanför ämnets kärna

Ja, det gjorde det! næste gang tror jeg det er bedst vi opretter en tråd med relevant emne  ;)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #30 skrivet: april 06, 2014, 15:40 »
Men om inte alla runor finns uppmärkta och registrerade så är det nog ingen mening att ens försöka tyda texten...
Så min fråga är:
När gjorde man senast en vetenskaplig undersökning med vedertagna metoder av denna/dessa sten/ar?
//anders

Hej Anders; jeg har en fornemmelse af, at en del af runeteksternes tolkninger er af ældre dato - og ikke løbende ses efter for en eventuel nyfortolkning.

I Danske Runeindskrifter og for Björketorp-stenen står der følgende -
Citera
Indskriften består af runemesterens *jeg-formel fulgt af en *forbandelsesformel vendt mod personer, der måtte ødelægge indskriften på stenen. Om familieklanen bag indskriftgruppen, se *Lister-stenene. Den engelske oversættelse følger Erik Moltke (1985:142), dog med første sætning efter Michael Schulte (2006).

Der foreligger en omfattende litteratur om tolkningen af indskriften på Björketorp-stenen, se *Lister-stenene, samt i øvrigt Birkmann 1995, Snædal 1997, Williams 2001, Schulte 2006. Indskriftafslutningen kan enten opfattes som et navneord "ulykkesspådom" eller som en sætning "Jeg spår fordærv". På grund indskriftens anden jeg-formel er sidstnævnte alternativ valgt her. Men runerne uþArAbA sbA kan også opfattes som en overskrift til den øvrige indskrift på stenens modstående side.

Jeg finder det selv misvisende med flere fortolkninger henholdsvis Sverige/Danmark.

Engelsk oversættelse:
A row of brightness-runes I hid here, mighty runes. Unceasingly (?) encumbered by sorcery, {utiAR} to death through malicious guile (is) he who breaks it (the monument). I prophesy destruction.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #31 skrivet: april 06, 2014, 20:11 »
Tilbage til Björketorp-monumentet. Tilsyneladende findes to forskellige opdelinger af den ristede tekst samt hele tre forskellige oversættelser. Som jeg skrev i første indlæg viser det bare at indskriften er en af de vanskeligste tekster at tolke.

Side A:
1) hAidRruno ronu | fAlAh Ak hAiderA g | inArunAR ArAgeu | hAerAmAlAusR | utiAR welAdAude | sAR þAt bArutR
2) hAidz runo ronu | fAlAhAk hAiderA g | inArunAz ArAgeu | hAerAmAlAusz | utiAz welAdAude | sAz þAt bArutz
3) hAidR runo ronu | fAlAhAk hAiderA g | inArunAR ArAgeu | hAerAmAlAusR | utiAR welAdAude | sAR þAt bArutR
Side B:
1)   uþArAbA sbA
2)   uþArAbA sbA
3)   uþArAbA sbA

Ad A: dansk oversættelse:
Himmelglansrunerækken (hAidRrunoronu) skjulte jeg her, kraftruner (ginArunAR). Med argskab (ArAgeu) uophørlig (hAerAmAlAusR),{utiAR} med trolddomsdød (welAdAude), (bliver) den der bryder det [mindesmærket]. Jeg spår fordærv.

Ad B: svensk oversættelse:
Mäktiga runors hemlighet dolde jag här, kraftfulla runor. Den som bryter detta minnesmärke ska ständigt plågas av arghet. Svekfull död ska träffa honom. Jag spår fördärv.

Ad C: svensk oversættelse:
Ärofulla runors rad dolde jag här, mäktiga runor. Rastlös av arghet, död genom list skall den bli som bryter detta. Jag spår fördärv.

En mærklig samling av fullkommen svada. Utrolig hvor meget man får vite om tolkernes egne fantasier i de tilfeller hvor man i prinicipp ikke klarer uttolke noe som helst. Her virker det sogar som alle har kopiert en og samme tolkning - ukritisk.

Vil man prøve en forsiktig tilnærming til de uttolkede lydverdier - som ett og samme norønne stanza - kan man  få følgende intonasjoner:

hAidR runo ronu | fAlAhAk hAiderA g | inArunAR ArAgeu | hAerAmAlAusR | utiAR welAdAude | sAR þAt bArutR

hAidR runor onu, ginArunA R
 
fAlA hak, hAiderA - ginAr runar Ageu,
 
hAer AmAl AusR, uti AR -

wel Ad Aude saR

- dAt bArut R


Værsågod neste.  ;D
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #32 skrivet: april 07, 2014, 12:11 »
Vil man prøve en forsiktig tilnærming til de uttolkede lydverdier - som ett og samme norønne stanza - kan man  få følgende intonasjoner:

hAidR runo ronu | fAlAhAk hAiderA g | inArunAR ArAgeu | hAerAmAlAusR | utiAR welAdAude | sAR þAt bArutR

hAidR runor onu, ginArunA R
fAlA hak, hAiderA - ginAr runar Ageu,
hAer AmAl AusR, uti AR -
wel Ad Aude saR
- dAt bArut R

Værsågod neste.  ;D

boreas; godt forsøg - flere af dem savnes.

Jeg har fundet lidt flere engelske oversættelser såvel ældre som nyere, som viser samme forvirring -

A row of brightness-runes I hid here, mighty runes. Unceasingly (?) encumbered by sorcery, {utiAR} to death through malicious guile (is) he who breaks it (the monument). I prophesy destruction.

(Krause): The brilliant runes row, I have preserved here, Carriers of magic, {g|inA} runes. By ergi, {ArAgeu} without rest, Abroad, a maliceous death, To the one (who) this (monument) destroys. Prophecy of misfortune.

(Moltke): I master of the rune row {haidRrunoronu} buried here potent runes. Unceasingly (?) uncumbered by sorcery, {utiaR} to death through malicious guile (is) he who breaks it (the memorial).

(von Friesen): Holy runes I have fashioned here, potent runes, by magic myself unharmed. Treacherous death shall visit him who destroys it (the monument). A warning of harm.

(Jantina Helena Looijenga 1997): A clear runerow I, Restless, buried (dug, carved) here, wide (divine) runes (or a fate predicted message), I foresee bad things: because of cowardly behaviour a death by treachery far away; he who breaks this - something unwanted.

(Michael Schulte 2010): A row of brightness-runes I hid here, mighty runes. Restless due to baseness, he who breaks this (monument) suffers an insidious death abroad.

Den sidste hører til de lidt mere fantasifulde og måske uautoriserede oversættelser -

Heidrun (geten), bland getter, flår jag raggen utav, tidigt, med eggen. Den menlöse (barnet) må märka snart döden genom kokning. Den som det bryter. Olycksspådom! (Varning!).  :D

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #33 skrivet: april 09, 2014, 14:59 »
I familie med Björketorp-monumentet er de tre sten Stentoften, Istaby og Gummarp - alle ligeledes dateret til perioden 600-700 og i sproget urnordisk.

Ifølge Danske Runeindskrifter fra Nationalmuseet klassificerer de stenenes runetypologi til sen-urnordisk. I DR antages perioden sen-urnordisk at begynde ca. år 650 e.Kr. og varer indtil ca. 750 (< 800).

Ældre f u þ a r k med 24 tegn - benævnt som den ’germanske runerække’ - blev benyttet i perioden fra ca. 160 til ca. 725 e.Kr. og blev først generelt afløst af ’yngre f u þ a r k’ med 16 tegn benyttet i perioden ca. 800 til ca. 1050 e.Kr. [Stoklund 2006].

Note: Kun ca. 10% af runemindesmærkerne i Norden er skrevet med den ældre f u þ a r k.

Det kronologiske gap - fra ældre til yngre f u þ a r k fra ca. 600 til ca. 725 e.Kr. (< 800) [Stoklund 2006] - skyldes sproglige ændringer i både lyd og grafik. Midt i denne overgangsperiode ses både Björketorp-stenen og Lister-stenene. Læg mærke til en rimelig kronologisk konsensus til lingvistisk forskning og termen 'tidlig fællesnordisk' [Simmelkjær 2012].

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6234.msg68398.html#msg68398

Kilder:
"Chronology and Typology of the Danish Runic Inscriptions", runolog, museumsinsprktør, Marie Stoklund 2006.
"Gotisk", mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen - Kompendium - Københavns Universitet 2012.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #34 skrivet: april 09, 2014, 16:52 »
Begrebsruner
I enkelte tilfælde er en rune brugt som *begrebsrune, dvs. som udtryk for runenavnets indhold, f.eks. 'j' for *jāra i betydning 'år, godt (frugtbart) år'.

Stentoften-stenen
Side A: niu hAborumR | niu hagestumR | hAþuwolAfR gAf j | hAriwolAfR (m)A--u snuh-e | hideRrunono fe(l)(A)h ekA h ed|erA

Danske Runeindskrifter:
Citat från: særlige tegn
Runerne har normal urnordisk form, idet s-runen har to bløde knæk, R-runen har nedadvendte bistave. Den gamle jāra-rune benyttes i linje tre som *begrebsrune, her translittereret 'j'. Samme rune i en yngre udformning med fuld runehøjde og krydsende bistave (som en vikingetids h-rune) anvendes som rune for oralt a, her translittereret 'A'. AnsuR-runen bruges for nasalt a.

Oversættelse af de første tre linjer:

Godtaget forslag af Lillemor Santesson 1989:
Med ni bukke (og) ni hingste gav HaþuwulfR (Hådulv) godår (j =*jāra).

Flere forskellige fortolkninger er blevet foreslået for de første tre linjer. Her er et par eksempler -

Alternativer:
‘To the new farmers, to the new foreigners Haduwolf gave a good year’.
‘To the nine high sons, to the nine high guests Haduwolf gave a good year’.
‘To the Niuha-dwellers, to the Niuha-guests Haduwolf gave a good year’.
‘Haduwolf gave the new farmers, the newcomers a good year’.

Det ses at alle tolkerne er enige om, at j-runen i den tredje linje er et formsprog - en begrebsrune - for *jāra.
Den urnordiske j-rune, *jāra, jf. tysk Jahr, blev til en a-rune *āra, oldn. ár 'år', da j- forsvandt i forlyd i sen-urnordisk tid.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #35 skrivet: april 10, 2014, 14:54 »
Begrebsruner II
I enkelte tilfælde er en rune brugt som *begrebsrune, dvs. som udtryk for runenavnets indhold, f.eks. 'f' for *fehu i betydning ’fæ, kvæg, rigdom'.

Gummarp-stenen†
Side A: [(h)AþuwolAfA] Side B: [sAte] Side C: [(s)tA(b)A þr(i)a] Side D: [fff]

Danske Runeindskrifter
Citat från: særlige tegn
De tre stave sigter til f-runerne, der rimeligvis er anvendt som *begrebsruner. Både a- og A-rune (som vikingetidens h-rune).

Oversættelse:

’HaþuwulfR (Hådulv) - satte tre (rune)stave fff’ (f = *fehu).

Alternativer:
’Efter HaþuwulfR [....] satte [disse] tre (rune)stave fff’.
‘Haduwolf placed three staves fff’.
‘Haduwolf cut three staves fff’.
’[In memory of] Haduwolf [...] placed [these] three staves fff’.
 
Det ses, at f-runen på side D er et formsprog - en begrebsrune - for *fehu.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #36 skrivet: april 10, 2014, 15:17 »
Runologen Alan Griffiths skriver i sin gennemgang af Blekingestenene –

Citat: “Both the three f’s and the j have been interpreted as Begriffsrunen (begrebsruner) in the context that Haduwolf was a member of the Wulfinge clan intent on demonstrating their generosity to their underlings.”
Kilde: Artikel Rune-names: the Irish connexion, 2006.

Blekinge-stenenes personnavne:

Stentoften-stenen:
HaþuwulfR (Hådulv), HariwulfR (Hærulv)
Istaby-stenen:
HariwulfR (Hærulf), HaþuwulfR (Hådulf, HaeruwulfR's (Hjorulfs)
Gummarp-stenen:
HaþuwulfR (Hådulv)

Hvem var denne nævnte Wulfing(e) klan? Og hvordan passer det ind i området hvor Blekinge-stenene står? Og hvad med kronologien?

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #37 skrivet: april 10, 2014, 16:26 »
Bra jobbat!
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #38 skrivet: april 10, 2014, 17:27 »

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Björketorp-monumentet
« Svar #39 skrivet: april 16, 2014, 19:10 »
Men om inte alla runor finns uppmärkta och registrerade så är det nog ingen mening att ens försöka tyda texten...
Så min fråga är:
När gjorde man senast en vetenskaplig undersökning med vedertagna metoder av denna/dessa sten/ar?
//anders

Hej Anders; der er de senere år gjort forsøg på en innovativ udvikling, hvor bl.a. runolog Edith Marold har forsøgt sig med en såkaldt metrisk fortolkning (metrischen Interpretation) af stenene fra Björketorp og Stentoften.

Artikel: Vers oder nicht Vers? Zum metrischen Charakter von Runeninschriften im älteren Futhark.

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CDEQFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.diva-portal.org%2Fsmash%2Fget%2Fdiva2%3A512970%2FFULLTEXT02.pdf&ei=o7lOU8LqMqzQ4QSCwYDwAg&usg=AFQjCNE2kWacb1P-Rms0zhCqX6jqOPbVGg&sig2=odTjRKro9LQBYuJLPaaJWQ

De næste par dage vil jeg vise et par af de seneste eksempler på ny metodik.