Författare Ämne: Vad är de första bevisen för att Kristendomen etablerats i Skandinavien?  (läst 22014 gånger)

Utloggad Kungsune

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 424
Det beror ju på vad man har för perspektiv och inte på vad som är politiskt korrekt! Vad skulle förresten vara politiskt korrekt här? Som akademiker skulle jag nog vilja skilja mellan uppgiften om "Alltingets antagande av kristendomens införande" och den mer komplicerade processen kring Islands faktiska kristnande. Visst hänger de samman på något vis eftersom det ska till en del för att frågan ska vara aktuell på alltinget men man bör ju ha klart för sig hur. Enstaka historiska källor är väl sällan den bästa vägen att att reda ut sådana här saker?  Så alltså, oavsett om uppgiften är uppdiktad eller sann så löser den ändå inte grundfrågan så som ex. Claes formulerar den. Däremot visar den i bästa fall vad som var politiskt korrekt i nedskrivarens ögon ;)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
Det är enligt en forskare som citeras av Politiken "en primitiv idé" att ett land skulle kunna kristnas genom ett politiskt beslut.

Heller ikke blandt forskerne er der åbenbart konsensus omkring det spørgsmål, om Haralds kristning var en politisk beslutning eller ej.

I løbet af maj måned 2011 blev udsendt en række pressemeddelelser (og indslag i TV) med de sidste vurderinger af Harald Blåtands kongsgård. Jelling komplekset vurderes af forskerne til at være centrum i det Danmark, som Harald Blåtand regerede og selve palisadeværket var den politiske ramme, hvor stormændene samledes og tog de beslutninger som landet skulle styres efter – herunder kristningen af Danmark. Kongsgården bedømmes dermed til at være vikingetidens form for Christiansborg.

Utloggad Piankhy

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 463
Lite nyheter om tidiga kristna i Norge:

Citera
Arkeologiske funn i Romsdal tyder på at dei siste vikingane og dei første kristne levde side om side og at dei i stor grad tolererte ulike religiøse skikkar og tilknytingar.


http://nyheter.uib.no/?modus=vis_nyhet&id=49199
Ju äldre desto bättre.

Utloggad Odinkarr

  • Stammis
  • Antal inlägg: 192
  • Zigenarfågeln och negerfinken - fine svenske ord
    • Asernes æt
Det forekommer mig at mange (unge?) forskere er ved at genopfinde det varme vand for at gøre sig selv bemærket, men heri er jo intet nyt.

Egils Saga (kap. 50) viser os hvorledes man midlertidigt holdt den religiøse fred mellem kristne og hedninger blandt landsmænd. Kong Aðalstein til England (”Æðelstān” oldengelsk, ”Athelstan” nuengelsk) var konge af England år 924-939 e.Kr. Han manglede altid lejesoldater, hvorfor Egill Skallagrímsson (ca. år 910-990 e.Kr.) og hans broder Þórólfur bød sig om frilanser.

Kong Aðalstein var tilsyneladende en meget kristen mand (var vel kristinn) og havde derfor tilnavnet ”hin trofaste” (hinn trúfasti). Egill og Þórólfur følger den forne sæd, som de fleste andre i samtiden. Kongen er derfor nødsaget at have et ”værktøj” til kunne gradbøje de katolske dogmer, herunder om ikke at måtte omgås hedninger.

Dette klarede man ved at kongen bad Egill og Þórólfur om at lade sig ”primsigne” ("prímsignast" oldnordisk, "prima signati" latin) for det var den store sæd (mikill siður) både for købmænd og de [krigs]folk der gik med kristne [krigs]folk. De mænd der var ”primsignet” (prímsignaðir) havde fuld omgang (samneyti) med kristne mænd og hedninge (heiðna), og bibeholdt den tro der var i deres sindelag (en höfðu það að átrúnaði, er þeim var skapfelldast).

Ritualet ”primsigne” bestod i at man lod sig ”foreløbigt døbe” (kom ihu at den kristne dåb er en voksendåb og et konverteringsværktøj ind til Reformationen). Det skete i praksis ved at man blev ”mærket” med korsets tegn, dvs. en præst har slået korsets tegn foran ansigtet på den fribårne. Dette ritual redder den kristnes dogmer og giver ingen mening for den hedenske mand; alle er [lige]glade.

”Vita Anskarii auctore Rimberto” eller ”Ansgars liv og levned skrevet af Rimberto”  (kap. XXIV) fra ca. år 865 e.Kr. forklarer nøjagtigt det samme i Kong Horik I. (Horic)’s regeringstid år 813-854 e.Kr. i Sliaswic (Hedeby):

”...for de blev af egen vilje signet med korset for at blive catechumens 1, således at de havde adgang til kirken og kunne være tilstede under hellige handlinger; men de havde udskudt baptismen da de vurderede at det var til deres fordel at afvente baptismen til afslutningen på deres liv...”.

1 fra latin “catechumenus” – et veldefineret katolsk begreb, der vel bedst kan beskrives som kristen-på-prøvetid.


mvh

Flemming

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
Arkeologien bekræfter Ansgar-myten -
Handelsentret Ribe hadde en koloni av kristnede handelmenn og præster allerede på 800-tallet:

Citera
Levede fredeligt sammen med vikinger

- Vi kan se, at der ligger mindst 2000-3000 personer begravet, hvilket betyder, at der har været tale om en kristen gruppering omkring 100 år før Harald Blåtand. Det betyder, at denne kristne minoritet har været i stand til at leve fredeligt side om side med de hedenske vikinger i den periode, siger Morten Søvsø.


http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/07/24/0724012112.htm
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Odinkarr

  • Stammis
  • Antal inlägg: 192
  • Zigenarfågeln och negerfinken - fine svenske ord
    • Asernes æt
Jeg kan da godt give et rimeligt bud på hvorfor denne massegrav er fundet i Ribe. Lad os spørge Ansgar i ”Vita Anskarii auctore Rimberto” eller ”Ansgars liv og levned skrevet af Rimberto”  fra ca. år 865 e.Kr.

Efter at være blevet tilstået retten til at åbne en kristen kirke i Hedeby (rent faktisk lidt nord for Hedeby i ”Sliaswic” (Slesvig), se kap. XXIV) i Kong Horik (Haarik) I.’s regeringstid år 813-854 e.Kr., bliver kongen dræbt år 854 e.Kr. af sin nevø, den fra Danmark i år 825 e.Kr. fordrevne Harald Klak's søn Gudurm (Gudurin), jvf. Adam af Bremen (bog I:XVIII). Hele den danske kongeslægt blev udryddet bortset fra en ung purk ved navn Horik II. (Horich, regent 854-873), der iflg. Gesta Danorum kun var 9 år gammel da han besteg tronen (dvs. født år 845 e.Kr.). Derfor kaldes han også af Saxo i Gesta Danorum for ”Erik Barn”.

Som hævn for dette massive kongemord bliver alle kristne fordrevet fra vore landskaber, og kirken i Slesvig blev lukket. Da Kong Horik II. på dette tidspunkt kun er 9 år gammel tages beslutningen af statholderen for Slesvig, der i samtiden kaldes Hovi (”Vita Anskarii auctore Rimberto”, kap. XXXI.). Denne beslutning omstødes på et senere tidspunkt henimod "hans sidste dage", og derfor ikke før den unge Kong Horik II. er blevet mindst 20 år gammel, dvs. tidligst år 865 e.Kr., og ”hvad mere er, at der skulle være en klokke i kirken, hvilket hedningene tidligere ikke havde givet tilsagn til” (Insuper etiam, quod antea nefandum paginis videbatur ut Clocca haberetur in Ecclesia consensit), jvf. ”Vita Anskarii auctore Rimberto” (kap. XXXII.).

Jeg foreslår derfor at 2-3000 romersk-katolske konvertiter år 854 e.Kr. er blevet likvideret som hævn for drabet på den danske kongefamilie. Det er tilfældigvis netop 100 år før Harald Blåtand lyver så vandet driver af ham på Jellingestenen år 965 e.Kr.

mvh

Flemming

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
Først år 847 vendes denne udvikling, måske grundet to årsager.

De tre frankerkonger Lothar I, Ludvig II og Karl II truer nu Erik 1. med krig - og de følgende to år ændrer Erik 1. pludselig holdning til kristendommen. Et sted mellem år 848-850 dør de sidste af gudfredssønnerne, hvilket gør Erik 1. som søn af Gudfred, til enehersker. Den tidligere kollektive beslutningsproces er nu afløst af hans egen politiske holdning og vurdering.

Odinkarr; I min behandling af tråden 'Autbert-Gautbert-Gauzbert' nåede jeg frem til, at året 847 blev vendepunktet i normannernes holdning til kristendommen.

Ang. personen Hovi og kirkeklokken fra Hedeby - mener jeg at kunne finde lidt mere stof frem.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
Ang. personen Hovi og kirkeklokken fra Hedeby - mener jeg at kunne finde lidt mere stof frem.

Allerede fra år 817 er det kendt, at Erik 1. (Horik) oprettede en grænsejarl til bevogtning af ’marken’ syd for grænsen. En grænsejarl - eller hærchef - var ikke meget bevendt, hvis der i området ikke samtidig var udstationeret en hærdeling.

Perioden ca. 814-17
Alliancen sendte (år 817) en flåde ad Elben og floden Stör til borgen Esesfeld og ødelagde hele borgens opland samtidig med, at grænsejarlen Glum, (Gluomi, custos Nordmannici limitis), med fodfolk (pedestres copias), hjalp abodritterne med at belejre borgen (Annales Regni Francorum 741-829 s. 113).

Der fortælles om en grænsejarl ved navn Glum, der vogter (custos) den normanniske grænse.

Perioden ca. 850-52
"Harald (nevø til Harald Klak) blev dræbt (år 852) af de ledende i de nordlige egne og vogterne af grænsen til danerland (Danici limitis)" (Annales Fuldenses).
På det tidspunkt (år 852) var Hovi grænsejarl - "Comes praefati vici, Sliaswich videlicet, no mine Hovi" (Vita Anskarii).

Der fortælles om en markgreve (comes) ved navn Hovi, der vogter den normanniske grænse.

Hvad findes af informationer om Harald, nevø til Harald Klak?

Harald: lensgreve 839-841 Dorestad, (Testrabenti)
Harald: lensgreve 841-852 Walcheren, (Frisia Maritimaeque)
Rørek/Harald: lensgreve 850-852 Frisia Minor (nordfrisland)
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
Ang. personen Hovi og kirkeklokken fra Hedeby - mener jeg at kunne finde lidt mere stof frem.

Om Hedebys kirkeklokke findes lidt i Danmarks Oldtid -

Citat från: Danmarks Oldtid
I Norden må klokkeklang i 800-tallet have været en vederstyggelighed i hedningenes øren. Vi ved heller ikke, om Ansgar faktisk fik hængt en klokke op i sin kirke. For trods de omfattende udgravninger i den store handelsstad Hedeby, er det endnu ikke lykkedes at finde resterne af hans kirke. Men en kirkeklokke har man fundet, selv om det ikke er den af ærkebiskop Rimbert omtalte.

Citat från: Danmarks Oldtid
Det var en dykker, som i 1978 fandt den i noret ud for Hedeby. Den lå dybt nedsunket i mudderet og var formentlig tabt under transport. Klokken havde knebel, og sammen med den fandt man et stort stykke træ fra en ophængningsanordning. Det har desværre vist sig uegnet til dendrokronologisk behandling, men på andet grundlag har man anslået, at klokken stammer fra sidste halvdel af 900-årene, dvs. den tid hvor kristendommen blev Danmarks officielle religion. Hedebyklokken er godt en halv meter høj og fremstillet ved støbning, måske i selve Hedeby. I betragtning af det omfattende kirkebyggeri, der må være sat ind i netop de år, må der også i stort omfang være blevet støbt klokker i Danmark. Ingen af dem er imidlertid bevaret – bortset fra Hedebyklokken. De ældste klokker, vi i øvrigt kender, er fra 1100-årene og altså betydeligt yngre end Hedebyklokken.

Citat: "Da Danmark i 965 officielt blev kristnet, skete det i en periode, hvor kristendommen var i voldsom fremmarch i Europa. Polen blev kristnet i 966, det russiske Kiev-rige i 988, og Ungarn i år 1000. Norge fulgte efter i begyndelsen af 1000-tallet og Sverige blev gradvist omvendt i løbet af samme århundrede. Omkring år 1000 antog også vikingekolonierne i Atlanterhavet kristendommen".

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_Oldtid/Yngre_Jernalder/Mellem_to_religioner_800-1050_e.Kr/Den_f%C3%B8rste_klokkeklang
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
Det er tilfældigvis netop 100 år før Harald Blåtand lyver så vandet driver af ham på Jellingestenen år 965 e.Kr.

Et er, hvad Harald havde sat sig for, som mål i den nærmeste fremtid ca. år 965. Et andet er, at nedfælde sine 'ønsker' i runer på en stor sten. At Harald kristnede danerne ca. år 965, er næppe den rette beskrevne virkelighed.  ;)  En virkelighed med vide rammer?
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
Arkeologien bekræfter Ansgar-myten -
Handelsentret Ribe hadde en koloni av kristnede handelmenn og præster allerede på 800-tallet:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/07/24/0724012112.htm

Citat från: artikel
Med udgravningerne i Ribe, der fandt sted mellem 2008 og 2012, har man desuden fundet frem til ny viden om den kirke, der engang lå dér, hvor Ribe Domkirke befinder sig i dag.

Spørgsmål: Hvad er det for 'ny viden' man har fundet om en tidligere kirke i Ribe?

http://www.etik.dk/danmark/2014-07-24/kristne-i-danmark-l%C3%A6nge-f%C3%B8r-bl%C3%A5tand
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Hans Menzing

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 369
Från västgötsk horisont kan sägas att Sveriges äldsta stift, det i Skara, tusenårsjubilerar om en månad. Men det finns forskare som hävdar att bilderna på Sparlösastenen är fyllda av kristna symboler och höggs redan på 600-talet eller ännu tidigare.
I Varnhem har man funnit kristna gravar från sent 800-tal, men också rester av en stenkyrka från tidigt tusental och spår av en träkyrka från niohundratal.
Så nog undrar man över uppgiften om att Sveriges förste kristne kung skulle ha döpts i början av tusentalet. Han var sent ute.
Hans