ÖG är ett landskap som jag kan pinsamt lite om, men även där finns väl några platser som skulle kunna platsa in.
I tidlig jernalder var området
fra Mjölby og mod vest til Ödeshög, Erikstorp, tæt bebygget af mange små landbrug. Det ses af de mange store som små gravfelter, der er spredt rund i området. Et meget stort gravfelt er
Kungshöga gravfält (Mjölby 231:1), der også kaldes for 'Knektahagen' og udgør et 1,5 km langt plateau. Kungshögabakken er en del af den store grusås, der følger Svartå'en fra syd og op imod Skänninge.
Selve gravfeltet - 420 x 20-145 m - består af 125 oldtidsminder, heraf 20 høje på 5-13 m i diameter, 80 runde stensætninger 3-14 m i diameter, 9 stenkredse på 7-18 m i diameter, 12 trekanter, 1 skibssætning som er 18 m lang og 4,5 m bred og 3 bautasten.
I Högby kirkes nærområde står 10 runesten, hvoraf 4 fra 900-tallet (Ög 81,82,83,84) - og ved Skänninge kirke står 3 runesten, hvoraf Ög 165 er fra 900-tallet. I området ved Svartå'en og mellem byerne Högby, Skänninge, Järstad, Uddarp, Veta og Viby - står omkring en fjerdedel af alle egnens runesten fra vikingetid på omkring 250 enheder.
Et blik af forgyldt sølv og glas fra romersk jernalder 0-400 e.kr. er fundet i Högby 14:1, Linneberg 1:2, 1:3. I Ödeshög, Erikstorp er der fundet flere interessante oldsager fra perioden vikingetid 800-1050 e.kr. bl.a. et dragtspænde i guldfiligran, et dragtspænde i sølvfiligran samt en thors hammer af guld-sølv.
Området bliver endnu mere interessant da man mener at Birger Jarls slægt kommer fra området Bjälbo, der ligger i trekantsområdet Väderstad, Skänninge, Mjölby.________________________________________
Et andet stort jernaldergravfelt Kärna 8:1, der ligger nær Linkøbing, et felt med i alt 460 oldtidsminder. Ved Kärna kirke står 4 runesten Ög 105, 106, 107, 108 - alle fra vikingetiden.
I Tornby, der ligger i området omkring Linköping, er fundet en jordfæstegrav, der indeholdt 1 sværd, 1 kniv, 1 nøgle, sporer samt rembeslag. I ÖG og fra ældre romertid findes kun to ryttergrave med udstyr.