Författare Ämne: Autbert-Gautbert-Gauzbert  (läst 47766 gånger)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #80 skrivet: januari 30, 2014, 11:18 »
Spørgsmålet er, hvad der er kilden til de informationer, vi finder fra 1900 eller for den sags skyld 1950 og 1980. Hvad er den originale kilde til informationerne ... uanset hvem af os, der finder dem ...
Bemærk venligst at Vita Ansgarii er en delvis konstruktion, hvilket flere forfattere har beskæftiget sig med.

Bornholm;

Problemstillingen interesserede mig - og derfor har jeg forsøgt at finde mulige originaltekster frem (frankiske annaler), for at dybdeanalysere og konkludere på den samlede kontekst. Jeg har nu studeret både ældre og nyere litteratur om Rimberts ’Vita Ansgarii’ - vurderet til at være fra ca. år 870. Flere af disse værker er kommenterede og som sådan fortolkede.

Netop tolkningen er årsag til den forvirring du beskriver i starten på denne tråd. Jeg er selv faldet i denne grøft, hvor en del kilder mener, at der allerede ved Ebo’s mission år 823 og den efterfølgende mission med Ansgar og Autbert år 826, var kontakt til kong Erik’s styre - og at Hedeby blev besøgt. Intet i kilderne bekræfter dette, tværtimod omtales jævnligt det fjendtlige forhold mellem frankerne og normannerne. Måske år 827, hvor Harald Klak forvises af Erik 1. - kommer Ansgar med i denne proces, der er ren politisk.

Ansgar og Witmar’s første mission til Birka (828/29-831) synes at være gennemført uden Erik 1.’s accept, med eller uden eventuelle sendebud fra Birka, der alene er omtalt af Rimbert. Gautbert’s mission (832/835-845) blev igangsat af Ebo af Reims, hvor Ansgar nok ikke har haft den store indflydelse på forløbet.

År 845 udløses et langvarig politisk forløb i en konfrontation mellem frankere og normanner, der medfører, at Hamburg blev ødelagt og brændt af - og samtidig ødelægges missionen i Birka. Det politiske magtspil kulminerer.

Først år 847 vendes denne udvikling, måske grundet to årsager.

De tre frankerkonger Lothar I, Ludvig II og Karl II truer nu Erik 1. med krig - og de følgende to år ændrer Erik 1. pludselig holdning til kristendommen. Et sted mellem år 848-850 dør de sidste af gudfredssønnerne, hvilket gør Erik 1. som søn af Gudfred, til enehersker. Den tidligere kollektive beslutningsproces er nu afløst af hans egen politiske holdning og vurdering.

Så er der spørgsmålet om, hvad denne konge i virkeligheden hed. Jeg har nærstuderet Langebek’s studie af Ansgar samt hans mange faktuelle henvisninger til forskellige annaler, hvilket giver et objektivt billede af hans arbejde. Flere steder beskriver Langebek kongen som Oricus eller Ericus og kalder ham for Erici 1. Ingen tvivl om, at magten fra år 850 og fremadrettet lå hos Erik 1. for efterfølgende at overgå til Erik 2. junior. Begge nævnes af kilderne som konge af en del af Jylland.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #81 skrivet: januari 30, 2014, 11:35 »
Samhandelen var en vigtig økonomisk dynamo i denne periode. Trekantshandelen mellem Hedeby, Birka og Kaupang understøttes derfor af vigtige støttepunkter for handelsskibene - og i virkeligheden etablerede Normannerne et bemærkelsesværdigt optimeret handelsnetværk.

Strategisk var det vigtigt at kunne kontrollere hele handelsnetværket i Skandinavien også benævnt som »The Northern Arc«. Teorien er her, at -

»den, der kontrollerer handelsruten (leden) ligeledes er den egentlige magthaver i området«

Derfor udsøgte den katolske kirke sig de største handelspladser som indfaldsvinkel til deres mission. Pladserne var kosmopolitiske og beboet af mange forskellige handelsfolk, ligeledes allerede kristne som f.eks. handelsfolket friserne. Kirken mente, at de kristne handelsfolk på pladserne havde krav på en kirke for deres gud.

Jeg holder fast ved min tidligere holdning til denne påstand, som bakkes op af Dansk Biografisk Leksikon:

Citera
Netop i disse år tegner den nordiske missions struktur sig klart. Den fulgte handelens hovedvej mellem Vesteuropa og Rusland-Orienten. Kirker og menigheder opstod alene i handelscentrene: Birka/Björkö, Hedeby/Slesvic og siden Ribe, og for de to første anføres klart at indfødte, endda fornemme folk, undertiden havde ladet sig døbe under ophold i Dorestad eller Hamburg, ligesom det berettes, at der var mange kristne blandt de fremmede købmænd. Men efter alt at dømme begrænsedes missionen til disse byer, hvis handel man åbenbart har søgt at fremme ved en speciel liberalitet.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #82 skrivet: februari 02, 2014, 08:38 »
Fint, Emund Slemme. Det var godt, du kom hjem fra ferie ;-) -
 8)

Utloggad Karlfredrik

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 346
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #83 skrivet: februari 03, 2014, 20:12 »
Ernst Dümmler gick igenom samtliga källor om Anskar, jag har för mig det var någon från frankerriket
Geschichte des ostfränkischen Reichs.
Dümmler, Ernst (författare) Berlin, 1862

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #84 skrivet: februari 24, 2014, 19:21 »
Ernst Dümmler gick igenom samtliga källor om Anskar, jag har för mig det var någon från frankerriket
Geschichte des ostfränkischen Reichs.
Dümmler, Ernst (författare) Berlin, 1862

Tak for henvisningen. Har fundet kilden på nettet og er i gang med at studere indholdet.

For øvrigt har jeg fundet en ganske interessant tekst i Rimberts Ansgar, som jeg er ved at oversætte og granske op i mod de tidligere tekster her på tråden. Hvis jeg har fat i noget - låner jeg lidt plads her på tråden, da vi jo egentlig er færdig med emnet Autbert-Gautbert-Gauzbert . Vi høres ved.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #85 skrivet: februari 26, 2014, 17:07 »
Ansgars og Rimberts rejse til Birka

Så er der spørgsmålet om, hvad denne konge i virkeligheden hed. Jeg har nærstuderet Langebek’s studie af Ansgar samt hans mange faktuelle henvisninger til forskellige annaler, hvilket giver et objektivt billede af hans arbejde. Flere steder beskriver Langebek kongen som Oricus eller Ericus og kalder ham for Erici 1. Ingen tvivl om, at magten fra år 850 og fremadrettet lå hos Erik 1. for efterfølgende at overgå til Erik 2. junior. Begge nævnes af kilderne som konge af en del af Jylland.

Uddrag af Dansk Biografisk Leksikon –
Citera
Da Gauzbert ikke ville forlade sit nyerhvervede bispesæde i Osnabrück drog Ansgar selv på ny til Birka, under hensyn til Ebo-beskikkelsen ledsaget af en slægtning af Gauzbert (nevø Erimbert) og med anbefalingsskrivelser fra både den danske og den tyske konge. Ansgar overvandt hurtigt den kristenfjendtlige stemning, og der etableredes en kirke med præster og officiel gudstjeneste. Og menigheden voksede.

Det præcise årstal for denne rejse er vanskeligt at fastsætte. Både Adam og Langebek skriver, at efter præfekt Hergejrs død (ca. 852), blev eneboeren Ardgar ladt alene tilbage.

Langebek: »Ardgarius anachoreta (eneboer) sveciam relinquit«

Af Langebeks kronologi fremgår det, at først år 853 er Ansgar og Rimbert tilbage i Birka. Af de nævnte to anbefalingsskrivelser fremgår det af teksterne, at bemyndigelsen (mandata ludovico) kun vedrører Ansgars fortsatte kandidatur i Bremen med ansvar for Skandinavien. Dertil kommer et såkaldt ’tegn’ (signum) som Erik 1. lader fremstille til Ansgar. Det er muligt Ansgar havde et mundtligt budskab med, fra kong Ludvig.

Rimbert skriver således om tiden ca. 852-853 -

"Profectionem itaque hanc suscepturus, iam dicti regis Horico missum pariter et signum secum habuit. Qui regi (regis) sueonum nomine Olef (Oleph) partis suae mandatum tale intimari iussit: servum Dei, qui ex parte Hludowici regis missus fines regni eius peteret, sibi per omnia cognitum fore, ac se in vita sua numquam tam bonum vidisse hominem nec in quolibet mortalium aliquando tantam fidem invenisse".

Således, efter at have påtaget sig rejsen (profectionem), sendte (missum) nævnte kong Erik 1. et ’tegn’ (signum) sammen (pariter) med ham (Ansgar). En del af et sådant mandat (mandatum) til kongen af svearne ved navn Olef (bestod af) en anmodning og beordrede (iussit):

Denne guds tjener, som blev sendt (missus) til grænserne (fines) for sit kandidatur (peteret), en del af kong Ludvigs rige, var (vel)kendt af ham (Erik 1.) og at han aldrig før i sit liv (vita) havde set så god (bonum) en mand eller på noget tidspunkt - i en mand - fundet (invenisse) så stor tro (fidem).

mandatum = bemyndigelse.

forsættes . . .

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #86 skrivet: februari 27, 2014, 14:09 »
Citat från: Emund Slemme link=topic=6172.msg67490#msg67490 date=1393430820[i
"Profectionem itaque hanc suscepturus, iam dicti regis Horico missum pariter et signum secum habuit. Qui regi (regis) sueonum nomine Olef (Oleph) partis suae mandatum tale intimari iussit: servum Dei, qui ex parte Hludowici regis missus fines regni eius peteret, sibi per omnia cognitum fore, ac se in vita sua numquam tam bonum vidisse hominem nec in quolibet mortalium aliquando tantam fidem invenisse".
Således, efter at have påtaget sig rejsen (profectionem), sendte (missum) nævnte kong Erik 1. et ’tegn’ (signum) sammen (pariter) med ham (Ansgar). En del af et sådant mandat (mandatum) til kongen af svearne ved navn Olef (bestod af) en anmodning og beordrede (iussit):
Denne guds tjener, som blev sendt (missus) til grænserne (fines) for sit kandidatur (peteret), en del af kong Ludvigs rige, var (vel)kendt af ham (Erik 1.) og at han aldrig før i sit liv (vita) havde set så god (bonum) en mand eller på noget tidspunkt - i en mand - fundet (invenisse) så stor tro (fidem).

Spekulation

Selv om Rimberts Ansgars Levned - Vita Ansgarii - skønnes at være nedskrevet omkring år 870, er den overleverede tekst en rekonstruktion. Det er muligt at kontrollere tekstens sandhedsværdi, ved at tjekke informationerne med Adam af Bremens værk om De Hamburgske Ærkebispers Historie fra ca. år 1070. Visse teksters indhold viser, at Adam har haft et forlæg af Rimberts fortælling. Eksempel -

Adam: »Extimplo atleta intrepidus Horici regis missum rogavit atque sigillum, et a litore Danorum transfretans in Sueoniam pervenit«

Tilsyneladende frygtløs (intrepidus) bad denne stridsmand (rogavit atleta) om at kong Erik 1. (med)sendte (missum) et ’segl’ (sigillum) og fra danernes kyst (litore) og efter at have passeret havet (transfretans), ankom (de) til svearnes land.

sigillum = segl; diminutiv af signum = tegn

Jeg er ikke klar over om der allerede eksisterer en sådan komparativ analyse af Rimbert/Adam? Lingvistisk er jeg heller ikke kompetent til at vurdere om den eksisterende latinske tekst modsvarer samtidens udtryksmåde.

Interessant er det, at Erik 1. som konge af en del af Jylland, udarbejder et ’mandatum’ som Ansgar skal overbringe til kong Olef af Birka. Belært af den tidligere fejlslagne mission i Birka forsøgte Ansgar nu at indhente den nødvendige kongelige tilladelse til at forsætte kirkens arbejde. Taktisk var det nok klogt.

Men havde Erik 1. virkelig både magt og kompetence til at beordre kong Olef, eller var det blot Ansgar og Rimberts opfattelse af det ’tegn’ kongen havde givet dem med. Tilsyneladende virkede det efter hensigten - og ja, måske var Erik 1. en slags overkonge.

Ifølge utallige frankiske annaler var Erik 1. søn af kong Gudfred og regerede i mere end 40 år. Annalerne fortæller samtidig af Gudfred havde en bror, så udover mindst fem (5) gudfredssønner er også fem (5) brorsønner eller nevøer til Gudfred kendt. De nævnte konger i Birka - Bjørn (Bern), Anund (Anoundus) og Olef (Oleph) - er alle plausible sønnesønner af Gudfred og hans bror. Den mest kendte af en sandsynlig brorsøn til Gudfred er legenden Ragnar Lodbrog.

Erik 2. junior - der afløser Erik 1. senior i det sydlige Jylland - er således søn af en af kongerne og ættelinjen i den sidste række.

Hvad betyder dette? Et svea-regime i det sydlige Jylland siden kong Gudfreds dyst med Karl den Store? Bekræfter dette teorien omkring 'The Northern Arc' - og at "den, der kontrollerer handelsruten (leden) ligeledes er den egentlige magthaver i området"?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #87 skrivet: februari 28, 2014, 15:10 »
Hvad betyder dette? Et svea-regime i det sydlige Jylland siden kong Gudfreds dyst med Karl den Store? Bekræfter dette teorien omkring 'The Northern Arc' - og at "den, der kontrollerer handelsruten (leden) ligeledes er den egentlige magthaver i området"?

I og for sig er det faktisk Rimbert selv, der leverer det afgørende bevis.

Rimbert beretter om en skrækkelig vildfarelse, der havde grebet både folket og kongen i Birka, der på et tidspunkt havde rejst et tempel til ære for deres afdøde konge Erik, samt ofrede og tilbad ham som en gud.

Rimbert: »Porro, si etiam plurus deos habere desideratis, et nos vobis non sufficimus, Ericum quondam regem vestrum nos unanimes in collegium nostrum asciscimus, ut sit unus de numero deorum«

Endvidere, hvis du ønsker (desideratis) at have flere guder (deos), og vi ikke er dig nok (sufficimus), så er vi enige om at optage (asciscimus) jeres tidligere (quondam) konge Erik 1. (Ericum) i vor (nostrum) kreds, så han er en blandt (unus de numero) guderne (deorum).

Adam af Bremen: »Colunt et deos ex hominibus factos, quos pro ingentibus factis immortalitate donant, sicut in Vita sancti Anscarii leguntur Hericum regem fecisse«

De tilbeder (colunt) guder (deos), der før var mænd (hominibus), hvem de giver (donant) udødelighed (immortalitate) efter deres store (ingentibus) gerninger (factis); det kan man læse (leguntur) i Vita sancti Anscarii at kong Erik 1. (Hericum) gjorde (fecisse).

Langebek: »Olavum regem bircæ invenit & populum nimio errore consusum, Ericum enim quondam regem suum in numerum deorum re tulerent, ejusque honori & templum & sacrificia statuerant«

Langebek oplister her blot et resumé.

Kommentar
Efter gammel hedensk skik ærer befolkningen deres nu afdøde kong Erik 1. og sender ofre til de nordiske guder på vegne af deres konge gennem mere end 40 år. Endda har der måske været afholdt en begravelsesceremoni med tilhørende ritual, da Erik 1. uden tvivl er blevet fragtet til sin hjemegn og bisat dér. Det er tydeligt at se i teksten at missionærerne ikke er bekendt med ritualerne, men ser en slags konkurrence i forhold til deres egen ’Hvide Krist’.

Læg mærke til at Erik 1. benævnes som Ericum, hvilket er første gang i utallige tekster jeg har set det stavet så korrekt. Den Erik 1. der i kilderne optræder i den sydlige del af Jylland og som nu hædres af befolkningen i Birka - dør samme år. På den tid eksisterede kun én konge med navnet Erik og samtidig med så langt et renommé, der fortjente befolkningens hæder.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #88 skrivet: mars 03, 2014, 10:32 »
Godt arbejde !
 8)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #89 skrivet: maj 05, 2015, 16:21 »
Der ligger en del research bag indlæggene i denne tråd som jeg har samlet i et resume på mit site i form af en artikel som jeg kalder 'Ansgars mission i Norden'. Den findes her -

http://www.vikingetidenskonger.dk/ansgars-mission-i-norden/