Årsagen til Erik’s uvenskab og konflikt med Harald Klak slægten skyldes, at denne slægt år 807 blev fortrængt fra sit rige i Sønderjylland. Harald Klak's far »Alfdeni« (Halvdan) "underkaster" sig med et stort følge Karl den Store (Inter ea Northmannorum dux Alfdeni dictus).
Denne del kan læses i følgende to tidligere indlæg –
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg47921.html#msg47921http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg47932.html#msg47932________________________________________
Harald Klak slægten tilhørte friser-ætterne og vi ser i biografien for kong Erik 1., at friserslægten dukker op med navnene Harald Klak, Rørik og en senere Harald - og med kejserens hjælp forlanger deres land tilbage.
År 827 nævnes Erik 1. som søn af Gudfred. Årsberetningerne fortæller at kong Gudfred havde fem sønner, hvoraf vi kun har navnet på Erik 1. De fire andre sønners navne fremgår ikke af de frankiske kilder. I Ansgars Levned nævnes Erik 1. som enekonge fra år 848 og kan godt have været det et par år forinden. Det må derfor tolkes som, at ingen andre af Eriks brødre var i live.
Erik 1. fik besøg af Ansgar år 828 - og fik tilladelse til et ophold hos kong Bjørn i Birka åren 828-31. Som nævnt tidligere er jeg ret sikker på, at der er tale om den kosmopolitiske handelsby Birka/Björkö (Birca, Byrca).
Hvorfor bestemte og besluttede Erik 1. enerådigt, at kong Bjørn i Birka skulle modtage missionærerne?"Med stor besværlighed rejse de den meget lange vej til fods og hvor det traf sig så, satte de på båd over de mellemliggende vande og nåede endelig til dette riges havn, som kaldes Birka. Her blev de godt modtagne af kongen, som hed Bjørn".Ansgar rejste hjem år 831 og medbragte vidnesbyrd på sine gerninger underskrevet af kong Bjørn med egen hånd og med bogstaver, der var formet efter deres skik (runer). Det tyder på han ikke var latinkyndig.
Igen år 832 opnåede Ansgar tilladelse af kong Erik 1. til Gautberts ophold i Birka hos kong Bjørn (og Anund) år 832-45.
Ifølge Rimbert afløste Anund (Anoundus) i perioden 845-851 på et tidspunkt Bjørn som konge i Birka. På et tidspunkt sendte Ansgar eneboeren Ardgar til Birka og Rimbert skriver -
"På et forslag fra præfekten Hergeir og efter ordre og med tilladelse af den regerende konge (Anund), begyndte han (Ardgar), at udbrede den kristne tro offentligt".Erik 1. døde perioden 853-54.
Kilde: Annal Fuldenses, Ansgars Levned.________________________________________
I denne periode regerede Erik 1. fra den sydlige del af Jylland med nærmeste øer og ifølge Rimbert optrådte kong Bjørn som ’rege sueonum’ og kong Anund som ’rex sueonum’. Åbenbart var de samkonger, da den ene dublerede den andens fravær. En del litteratur konkluderer på det grundlag at de var brødre - og at begge var sønner af Erik 1.
Hvis det var tilfældet er der tale om samme ætte-linje, der delte magten. Det mest sandsynlige er, at Erik 1. var enehersker og hans to sønner administrerede i Mälardalen. Det forklarer beslutningsprocessen.