Författare Ämne: Sønder Vilstrup-stenen Dr 36  (läst 2670 gånger)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
Sønder Vilstrup-stenen Dr 36
« skrivet: mars 19, 2013, 17:23 »
Sønder Vilstrup-stenen / Landerup-stenen, Dr 36 (SJy 3), fra perioden 970-1020.

Allerede i 1643 aflæste og tegnede Worm en ukendt runesten fra Sønder Vilstrup, Brusk Herred, Vejle Amt. Han tydede runeskriften således -

[... lit : ku]bl : þisi : [kaurua : haralt ...rm... ... faþ(u)(r) ...]

... lēt kumbl þessi gǫrva, Harald ... faður ...

… lod gøre disse kumler, Harald … fader…

I 1600-tallet indsendte Jørgen Seefeld på Koldinghus en indberetning om en runesten med næsten udviskede runetegn. Stenen lå skjult af græs og krat i landskabet. Kløvningshuller på en skitse af Søren Abildgaard fra sidste halvdel af 1700-tallet viser, at man havde forsøgt at sprænge stenen. Desværre forsvandt stenen herefter og først i 1910 genfandt adjunkt Fr. Orluf et brudstykke af stenen med en enkelt huggefure, nær dens oprindelige plads i Sønder Vilstrup. Brudstykket måler 188 cm i højden, ca. 40 cm i bredden og 22-23 cm i tykkelse - og er beskrevet i indberetninger til Nationalmuseet af 25.7. og 17.12 1910. Sprængningen må være udført efter år 1808. Fragmentet af stenen ligger i dag i parken ved Kongens Kilde på Landerupgård.

Dette er de officielle oplysninger om den ødelagte runesten. Dog har jeg fundet yderligere informationer om stenen, jeg ikke har set andre steder. Der skulle have eksisteret en næsten fuldstændig originaltegning af Laurits Bording fra 1642, der sammenholdt med den resterende tekst på fragmentet fik rektor Johann Mejer fra Ribe til at rekonstruere teksten - en art drotkvæde.

Þorwe lēt kumbl þessi gǫrva
Harald Gormssunar (gilda)
sian(da) faður en’s hwintepp
hin mi(nni)shlinni ati

Dette kvad fik flere lærde på den tid til at mene, at det var Harald Blåtands datter Thyra, der havde rejst en runesten efter sin fars død (†986-88). Samtidig ville det så rykke lidt ved sandheden i en islandsk saga der beretter, at Thyra sultede sig ihjel og døde 9 dage efter slaget ved Svold. Ifølge sagnmaterialet var Thyra først gift med sveakongen Styrbjørn og senere (>995) med norske Olav Tryggvason (†1000).

Nogen der nogen der kan hjælpe med en oversættelse af dette drotkvad?