Arkeologi > Allmänt

Arkeologi och politisk ideologi

(1/37) > >>

Mio Nielsen:
Jeg har en bog foran mig: Nos ancêtres les germains - Les archéologues au service du nazisme. Af Laurent Olivier. Tallandier 2012. Altså helt ny og meget omtalt her i Frankrig, hvor jeg bor. Ifølge forfatteren er bogen foranlediget af et stort tysk arbejde, for at forstå de tyske arkæologers rolle indenfor nazismen. Navnet er Achim Leube, men jeg ved ikke om dette planlagte tyske arbejde er blevet publiceret.
Jeg vil gerne fortælle lidt om bogen, men måske der er nogen her, der kan gøre det på svensk? Bemærk at titlen på dette nye emne er forfattet på svensk. Jeg har forsøgt i hvert fald.

Mio Nielsen:
Fra denne bog af en fransk arkæolog vil jeg nævne fire teser:
 
1. De tyske arkæologer var nazister i en sådan grad, at det næsten var en rekord indenfor faggrupperne. Mere end firs procent var medlem af DNSAP.
 
2. Denne situation skyldtes ikke udelukkende opportunisme. Tværtimod var arkæologien en af de faggrupper der gav nazisterne data og intellektuel kaution for deres raceteori.
 
3. Denne raceteori involverede fra begyndelsen de nordiske folk. Skandinavien og Nordtyskland blev anset for at være herrefolkets geografiske vugge. De nazistiske arkæologer fra Tyskland tog tidligt til Danmark og Sverige for at styrke deres argumentation i et fagligt samarbejde.
 
4. De nazistiske arkæologer der dominerede faget under krigen, blev ikke udrenset efter krigen. Tværtimod medvirkede de senere til at der blev lagt et røgslør over krigstidens arkæologi. Senere blev det deres elever der aktivt modvirkede at en historisk forskning satte fokus på disse ting.

Mio Nielsen:
En personlig reflexion om emnet: Arkæologien er en aktivitet, der kun kan udøves i nært samarbejde med den siddende politiske magt. Heri adskiller den sig fra den historiske aktivitet, der blot kræver adgang til biblioteker og arkiver - ikke til jorden. Derfor er en fri og selvstændig faglig arkæologi en umulighed - en utopi. Uafhængig arkæologi kan kun eksistere som en enkeltpersons aktivitet på egen jord eller i nabolaget. 

Mio Nielsen:
Bogen påviser en udvikling af filosofisk og historisk art der starter i 1853 og bliver inkorporeret i nazismen fra dennes begyndelse. Etaperne er: Franskmanden Gobineau : Essai sur l'inégalité des races, 1853, derefter tyskeren Adolf Bastian, 1826 - 1905, og tyskeren Gustaf Kosinna, der bliver betragtet som grundlægger af den national-socialistiske arkæologi. Interessant for skandinaver er det, at Kosinna skulle have været stærkt påvirket af den svenske arkæolog Oscar Montelius. Hele denne udvikling gik ud på at bevise en sammenhæng mellem civilisation og racerenhed: Dersom arkæologen konstaterede en langvarig positiv udvikling, da måtte dette skyldes, at et og samme biologiske folk dominerede lokaliteten. Hertil kommer det omvendte ræsonnement, som er politisk mere interessant: Dersom et folk bevarer sit biologiske særpræg og renhed, da vil en positiv civilisationsudvikling blive resultatet.
Anderledes sagt: Jo mere blandet en race er, des ringere er dens kulturelle og militære værdi.
At arkæologer således var implicerede i nazismen teoretiske grundlag, er en kendsgerning. Den arkæologi der faktisk udførtes under nazismen blev gennemført på dette forkvaklede grundlag, men ofte med videnskabelig grundighed. Derfor var den nazistiske arkæologi ikke værdiløs, set med efterkrigstidens øjne, og man kan citere dens resultater, f. eks. i Hedeby, eller i mange lokaliteter i de besatte lande, hvor tyske arkæologer, (medlemmer af nazipartiet og ofte af SS) arbejdede side om side med lokale fagfolk.

Det ejendommelige var imidlertid at de franske arkæologer, der samarbejdede med besættelsesmagten, senere fortsatte deres karriere og blev i stand til at forhindre, at det politiske aspekt ved krigstidsarkæologien blev undersøgt og kritiseret.
I Tyskland ofrede faget en syndebuk efter krigen:  Det blev Hans Reinerth, der var et nemt offer, idet han allerede var svækket af anklager og fordømmelse fra nazipartiets side. 

Mio Nielsen:
Tilsyneladende er der kun ringe interesse for det emne, jeg her har foreslået. Dette kunne jo skyldes, at emnet allerede har været grundigt behandlet i Sverige ?
Med hensyn til Danmark, giver et Googleopslag på "arkæologi og besættelse" en henvisning til en enkelt dansk forsker, men hans arbejde resulterede vist ikke i nogen publikation. Jeg er ikke i tvivl om at Danmark underordnede sig arkæologisk, ligesom Frankrig. Hvilket vil sige, at danske arkæologer i de første besættelsesår formodentlig arbejdede side om side med tyske fagfolk, på projekter der var besluttet af tyske ideologer og som blev udført med militærets hjælp.
Dersom den tilsyneladende ringe interesse her skyldes, at jeg skriver på dansk, så kunne dette jo endnu reddes, dersom en anden griber ind på svensk !
Laurent Olivier, som er en fransk arkæolog og museumsmand, antyder, som allerede sagt, at nazismen på en måde blev skabt af arkæologer, (ligesom marxismen var økonomers værk). Det er da værd at undersøge, om dette skulle være rigtigt !

Navigering

[0] Meddelandeindex

[#] Nästa sida