København blev ikke anlagt af Absalon

[Bornholm]

Saxo gjorde, hvad han kunne for at berømme Absalon, men nu viser det sig, at København var en by, før han fik området af Valdemar I.

http://ibyen.dk/gadeplan/ECE1723052/nye-fund-aendrer-markant-paa-koebenhavns-historie/

 

[Bornholm]

Var der også en trelleborg i København?
http://www.oresundstid.dk/arkiv/arkivalt.aspx?id=967&tekst=700-1050&standard=J

 

[Sven lagman]

Jo men visst fanns det en trelleborg och en tidig stadsbildning utmed Ströget i Köpenhamn. Det är ingen hemlighet. Kul att tiden hinner i kapp även danska arkeologer. När jag publicerade mina resultat och de nya hypoteserna baserat på dessa år 2004 om en trelleborg i Köpenhamn och att det funnits en större vikingatida bebyggelse där än man tidigare trott var det många danskar som mötte det hela med en likgiltig nick. Att jag sedan menade att den befästning som man sedan länge funnit rester av vid Ströget i Köpenhamn var en trelleborg - helt enkelt därför att den låg invid en Clemenskyrka av trä, att den lagerstratigrafisk var det den äldsta på platsen samtidig med Clemenskyrkan, att den var rund och att den var för liten för att vara en stadsbefästning som danskarna då trodde, ja då var man ju som svensk inte värd någonting.

När jag anlitades som skribent för alla texter rörande vikingatiden 700-1050 på faktasiten "Öresundstider", vilken i första hand riktade sig mot danska skolor, fick jag emellertid, efter en del diskussioner, möjlighet att redovisa detta som länken ovan ju visar.

Ni kan läsa mer om vad jag skrev om Köpenhamns trelleborg på sid 101-104 här:

http://www.fotevikensmuseum.se/pdf/Skanes%20historia%202.pdf

[Odinkarr]

Jeg sakser et bidrag jeg skrev på Nationalmuseets side i dag:

citat

Hedeby opstår år 808 e.Kr. som afløser til Ribe, men afbrændes allerede år 1050 e.Kr.
Kongsgården Heorot, Gl. Lejre blev opført ca. år 450 e.Kr. Hallen afbrændes under et angreb ca. år 494 e.Kr. Roskilde (Hróiskelda) grundlægges på et tidspunkt i 500 tallet e.Kr. af Kong Rokill som følge heraf.

Den urnordiske vej på tværs af Sjælland, hvorved Skåne forbandtes med Fyn og Jylland, var vandvejen fra øst mod vest: Øresund → Mølle Å (Jægersborg Hegn og Erimitagen) → Bagsværd Sø → Mølle Å → Furesø → Farum Sø → Græse Å → Bastrup Sø → Græse Å → Burresø → Græse Å → Roskilde Fjord.

Landskabslovkoden for "fèlag", direkte "ejendomslov", men opfattes som "fælleskab, forening, selskab" er et klart afgrænset begreb i lovkoder fra senest 900 tallet e.Kr. Undersøger man alle kendte runeindskrifter med ordet, hvorved man kan se de vigtigste steder for handels- og fremstillingsvirksomhed, glimrer Sjælland ved sit fravær. Dette understøtter at de danske landskaber mangler samlet styring fra år 755 e.Kr. til den nye centraliserede nationalstat genskabes.

Det vi skal forsøge at forstå ret er hvornår fiskerlejet Sletten (Havn), mellem Nivå og Humlebæk, erstattes af en ny landingsplads længere mod syd; en købmændenes havn. Det rette svar er formentlig en forståelse af hvornår den gamle vandvej tilsandes, samt hvor tidligt vi kan finde spor af en landevej, forudsætningen for at København kan leve.

citat slut

mere følger i næste bidrag.

mvh

Flemming

[Odinkarr]

Der er faktisk en, synes jeg, ekstrem spændende tilgang et muligt motiv for kontrollen med København.

Den sjællandske "Hvide"-æt, ofte kaldet "Hviderne", er så vidt jeg kan se en urnordisk landnámsslægt fra Sjælland. Slægten er uddød i mandlig linje, men heldigvis spillevende i kvindelig linje.

Blandt "Hviderne" tæller vi:

Odinkar den Ældre (Othincarus Albus, Odinkar (af slægten) Hvide, ca. 937-988)
Odinkar den Yngre (ca. 960-1020)
Skjalm Hvide (d. 1113), dennes søn
Asser Rig/Asker Ryg (1075-1151), dennes tvillingesønner
Absalon (1128-1201) og Esbern Snare (1128-1204) og
Anders Sunesøn/Sunesen (?-1228).
Stig Andersen Hvide (bedre kendt som "Marsk Stig", - 1293) kom også fra Hvide-slægten, og blev som bekendt, uretfærdigt?, dømt fredløs ved retten i Nyborg for mordet på Kong Erik V Klipping (regent 1259-1286) i Finderup Lade ved Viborg 22. november 1286.
Kong Sverke (Sverker Karlsson den Yngre) var konge af Svea-folket år 1196-1208 e.Kr. Han kom ligeledes ud af Hvide-slægten da hans moder var Dronning Kristina Stigsdatter Hvide, igen datter af den skånske stormand Stig Hvide (Stig Tokesson Hvitaled, - 1151, se Knytlinga Saga).


Hvem har kontrol med Jørlunde Herred, Nordsjælland har kontrol med Gl. Lejre fordi dette herred har kontrol med den urnordiske landevej (vandvej). Jørlunde kirke menes at have Skjalm Hvide som bygherre, og det menes at han ejede det meste af herredet i sin levetid. Hans gård lå et par km fra kirken på Hagerup øre.

Skjalm Hvide med sønnen Ebbe Skalmsen, menes at være bygherre til Bastrup Stenhus (Bastruptårnet), Skandinaviens stærkest befæstede borg år 1067-1199 e.Kr.

http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/93841/

Formålet med denne enorme borg var alene at sikre Hvidernes kontrol over Sjællands hovedfærdselsåre.

At Hviderne uden sammenligning er Sjællands største jorddrot kan man udlede bl.a. ved at se hvor mange kirker ætten er bygherre for på Sjælland.

http://reocities.com/Heartland/estates/5640/hvide_kirker.htm

Beowulf-kvadet (sætning 320) skriver "Stræt wæs stanfah" (strædet var sten-gjort) - dvs. at vejen førende op til Heorot, Gl. Lejre var brolagt med sten. Det antyder at den tværgående vej over Sjælland muligvis på en del af strækningen har været en hærvej, fra Heorot i vestlig retning.

Fra Knýtlinga Saga’s beskrivelse af flugten 9. august 1157 e.Kr. fra ”blodgildet” i Roskilde, kan vi udlede at landevejen i øst-vestlig retning var:

Ramsø (Ramsømagle/Ramsølille)  → Buetorp (Borup) → Freysmose (ukendt med retningen er mod Fjenneslev, kan være Frølunde, nord for Korsør) → Vikingevad (Viskinge, øst for Kalundborg) → sejlads mod Jylland.

Helt i tråd med hvad vi nu ved, ejes gården i Fjenneslev også af Hviderne, og Asser Rig og hustruen Inge, fader og moder til Absalon og Esbern, er afbildet på et kalkmaleri i Fjenneslev Kirke dateret til år 1125-1150 e.Kr. Derfor har Hviderne også haft kontrol med landevejen fra Roskilde til Kalundborg, og har sikkert haft dette fra urnordisk tid.

Hermed har vi hovedmotivet for hvorfor vi 21. oktober 1186 ser Pave Urban III. stadfæste Kong Valdemar’s gave til Absalon, der bestod af borgen i ”Hafn”, herunder byen ”Hafn”, Utterslev med alt dens tilliggende, nemlig Serrislev, Solbjerg, Vanløse, Vigerslev, Valby, et Bol i Brønshøj, Emdrup, Gjentoftegaard med dens tilliggende, Mørkhøj med dens tilliggende, Bagsværd, Virum, Høsterkjøb, Rødovre, Burgby (paa Amager) og Nærum med deres tilliggende, foruden det som Borgfogeden Niels har erhvervet til ham.

http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_1.html


Det er kontrollen med Sjællands hovedfærdselsåre Hviderne ønsker.

mvh

Flemming

[Frågvis Amatör]

Edit: Såg att Bornholm lagt till samma länk.

Thomas I

[Troels]

Saxo skrev ikke, at Absalon oprettede København, men at han byggede en borg ved Havn, som han havde modtaget som gave. Derfor burde ingen undre sig over, hvad man finder nu - for den strategisk beliggende havn havde sikkert ligget der længe. Derfor kan Svens forslag ikke afvises.

Hvorfor Flemming så begynder at remse en masse andet op, kan jeg ikke gennemskue. Den ældste Lejrehal er arkæologisk dateret til en gang i 500-tallet - så Flemming må vist redegøre nærmere for sine årstal.

En forbindelse med nogle sønderjyske Odinkar'er og Skjalm er aldeles udokumenteret - og der har aldrig været vand nok i Mølleåen og Græse Å til at danne en anvendelig vandvej på tværs af Nordsjælland. Man har højst trukket et let vikingeskib enkelte gange i nødsituationer, hvis det overhovedet er realistisk. Det er også vanskeligt at se noget rationelt formål med den, og der er ikke nogen spor heraf. Bastrup-borgen i det tørre vandskel har antageligt været en beskyttelse af hovedvejen fra Roskilde til Helsingør/Helsingborg, som gik her i tidlig middelalder efter opførelsen af Værebro, og inden Slangerup blev købstad.

[Odinkarr]

Hvorfor Flemming så begynder at remse en masse andet op, kan jeg ikke gennemskue. Den ældste Lejrehal er arkæologisk dateret til en gang i 500-tallet - så Flemming må vist redegøre nærmere for sine årstal.

Lejre afløses af Roskilde, men hovedfærdselsåren forbliver den samme fra Roskilde Fjord tværs over Sjælland til Øresund, og derefter en kystsejlads mod nord til Sletten (Havn), mellem Nivå og Humlebæk. Dette er Hvide-slægtens herredømme.

Det forekommer, så vidt jeg kan se, rimeligt at i fald den gamle vandvej ikke længere har det løb der skal til, og en anden færdselsåre er under opsejling, at Hviderne vil forsøge at tage kontrol med dette, evt. forebyggende.

Det fremgår direkte af stadfæstelsen af gaven i 1186 at Hvide-slægten overtager ”castrum de Hafn” (borgen ved (Køben)havn) og ” uidelicet uillam ipsam de Hafn” (nemlig byen (Køben)havn). Derfor findes der allerede en befæstning af byen i 1186; bygget af hvem og hvornår ved vi vist ikke, endnu da.


mvh


Flemming