Författare Ämne: Sidste nyt fra Jelling  (läst 182184 gånger)

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #320 skrivet: december 22, 2013, 21:09 »
Også jeg har med stor interesse læst Boreas indlæg om storbondeætter der kan have siddet på samme gård i 4000 år. Det er meget inspirerende og det er også meget relevant for forståelsen af Jellinganlægget og katolicismens indmarch i Danmark.
Men jeg er skuffet over at kun en enkelt debattør udtaler sig om det emne, som dog er mest aktuelt, nemlig publiceringen af en artikel i et tysk fagtidsskrift, hvori man - for første gang, tror jeg - beskriver palisaden og skibssætningen for et internationalt  publikum af fagfolk.
Det, der ligger mig mest på sinde, det er, at man slet ikke nævner, at der øjensynligt er anvendt pythagoræisk geometri  til at tegne anlægget.
I Bibracte-oppidumet har man, som allerede nævnt, et lignende geometrisk design, men her skriver både fagfolk og amatører - både i officielle websites og på Wikipedia - at det pythagoræiske ved bassin-designet er en betydningsfuld kendsgerning.
Jeg har givet mine meninger til kende her på dette forum og overfor danske fagfolk. Matematikerne giver mig enstemmigt ret og det samme gør de fleste historikere og arkæologer. Men alligevel publicerer man en artikel med en ganske anden indstilling!
Jeg hælder til den opfattelse, at dansk historisk forskning er useriøs, og alt for afhængig af sponsorer og befolkningens ideologiske luner.
 
Heldigvis har jeg andre interesser end arkæologi !

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #321 skrivet: december 23, 2013, 01:00 »
Du bör hitta ett sätt att marknadsföra dina insikter till de historiska institutionerna. Deras företrädare läser t ex inte säkert detta forum. Men ge inte upp.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #322 skrivet: mars 31, 2014, 18:13 »
Gemmer Jelling-egnen på ukendte vikingeskatte?

Et beslag fra 900-tallet har ikke været anset for noget særligt, siden det blev fundet i 1800-tallet. Men nu begynder arkæologer at fundere over, om beslaget faktisk røber, hvor langt større værdier ligger gemt.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/gemmer-jelling-egnen-pa-ukendte-vikingeskatte

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #323 skrivet: maj 12, 2014, 13:37 »
Politiken Kultur havde i sidste uge et indlæg om Jelling-monumentet.

Citat från: Politiken
Vinden kommer fra syd op ad bakken fra Fårup Sø og den vej, vikingerne i midten af 900-tallet ankom til det høje plateau for at anlægge Danmarks første landskabsmonument. [ . .] Symbolikken i anlægget har givet været af indenrigspolitisk karakter. Han talte højt for at sikre, at alle forstod hans budskab. Men allerede dengang var symbolpolitik noget, der lynhurtigt kunne flyve over grænser og skabe vrede i udlandet.

Anlægget var nemlig ikke mere end seks år gammelt, da hele dette hedenske skuespil tilsyneladende viste sig mindre opportunt i forhold til den mægtige kristne nabo mod syd. [ . .] De rester, man har fundet af palisadehegnet viser ingen tegn på vedligehold. Det stod højst en enkelt generation, og Harald har sikkert ladet det fjerne eller forfalde ved ombygningen til et kristent mausoleum.

http://politiken.dk/kultur/ECE2285613/beton-giver-jellingestenen-fordums-storhed-tilbage/
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #324 skrivet: juni 10, 2014, 13:27 »
Der er nu kommet en rapport om jellinganlægget af Mads Dengsø Jessen, Mads Kähler Holst, Charlotta Lindblom, Niels Bonde and Anne Pedersen: "A Palisade Fit for a King: Ideal Architecture in King Harald Bluetooth’s Jelling" link http://dx.doi.org/10.1080/00293652.2014.921239.
Jeg var selvfølgelig interesseret i deres behandling af geometrien. Til Mio's glæde kan jeg sige at hans opdagelse af 3-4-5 trekanterne (uafhængig af min) er behandlet, via en reference til min artikel i Acta Archaeologica (2012). Og som jeg også havde påpeget viser forfatterene med flere data, at den aktuelle rombe afviger med ca. 1% fra den matematiske.
Citera
It has been suggested that the lozenge shape reflects a Pythagorean 3-4-5 triangle layout (Bandholm 2012). In Table 3 this hypothesis is tested against the measures derived from the excavations at Jelling on the two triangles, which allows for relatively certain measures. There is a general correspondence, but the deviations between expected and observed values are larger than in the remaining parts of the palisade geometry. It is thus conceivable that some form of Pythagorean triplet could form part of the geometric principles employed at Jelling, although further identification of the geometry quickly tends to become all too speculative.
På den måde undgår de at forholde sig til min teori, at Jellinganlægget viser en løsning på cirklens kvadratur.
Det var nu heller ikke at forvente, da det kræver et større indblik i den matematiske vidensskabshistorie end det kan forventes af praktiske arkæologer.

Jeg har dog på grundlag af deres data afprøvet nogle af mine egne forudsigelser.
1) at afstanden mellem højene skulle være 137,5 m. Da da positionen af Nordhøjen og Jellingstenen er angivet kan afstanden mellem den bestemmes til 68,4m +/- 0,6m. Da Jellingstenen ofte er angivet til at ligge præcist midt mellem højene kan høj-afstanden bestemmes til intervallet 135,6m - 138,0m med den usikkerhed der er angivet i artiklen. Altså en udmærket overensstemmelse. Imidlertid skulle det fra gamle foto være muligt at bestemme positionen af sydhøjens midte med langt større nøjagtighed.
2) at vinklen mellem den lange diagonal og skibssætningen skulle være 26,57 , som vinklen i en gylden snit konstruktion. Fra data i artiklen kan vinklen bestemmes til 27 +/- 0,5 med de usikkerheder der er angivet i artiklen

Imidlertid har man ikke forholdt sig til, at den karakteristiske geometriske figur, der fremkommer, når man geomerisk løser cirklens kvadratur, netop er en halv halv Jelling rombe bestående af 2 stk 3-4-5 trekanter, og at en hel Jelling rombe har et areal på 11 gange en cirkelborg med diameter på 120m. Men det var vel heller ikke at forvente i en arkæologisk artikel. Det er for matemagisk.
At højden i den ideelle rombe bestående af 4 stk 3-4-5 trekanter med en kantlængde 360m er halvanden gange Keopspyramidens kantlængde er vel så provokerende, at man slet ikke tør tænke tanken, da afstanden mellem vikingetid og ægyptologi er alt for stor. Så bryder opdelingen i arkæologiske discipliner jo helt sammen.

Til Slemme kan jeg oplyse at de foreslår et traditionelt favn-mål på 1,877m hvor den gamle danske favn = 3 alen = 6 fod er på 1,883m og Eshøj målestokken giver 1,885m

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #325 skrivet: juni 10, 2014, 19:37 »
Nej, det er ikke en glæde for mig. Det er komik og karneval. Jeg har aldrig selv tvivlet på at jeg havde ret, og min respekt for Jellingarkæologernes videnskabelige moral kan idag ligge et meget lille sted.

Det skal bemærkes, at de bruger Nibans videregående teorier som et påskud til at afslutte debatten. Her har de på en måde ret. Jeg selv tror ikke på Nibans andre "opdagelser" og så vidt jeg husker, har han heller ikke på dette forum overbevist nogen om, at der er mere matematik i Jellingromben end 3,4,5 forholdet. Men for arkæologerne er Niels Bandholm derfor blevet et bekvemt påskud til ikke at overveje hvilken mening man iøvrigt skal lægge i dette uventede pythagoræiske design midt i jysk vikingetid.

Det er derfor, regner jeg med, at de vælger at citere Bandholm som ideens ophavsmand. Skønt jeg havde skrevet til Skalk og dermed til dem længe før. Skønt jeg havde offentliggjort ideen på dette forum, således at der, på det tidspunkt hvor Bandholm - uafhængig af mig - får ideen, er mindst 50 danskere der allerede kender den via mig.

Men Jellingromben får os til at tænke. Og jeg bemærker i den forbindelse at nylig forskning i Irland tager nogle gamle rygter op til positiv overvejelse: Nemlig at de katolske, latintalende munke og missionærer der ifølge de skriftlige kilder var de første kristne i Irland, havde kristne forgængere af en anden art, men sporene efter disse er blevet udslettet. 


Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #326 skrivet: juni 10, 2014, 21:06 »
Citera
Men Jellingromben får os til at tænke. Og jeg bemærker i den forbindelse at nylig forskning i Irland tager nogle gamle rygter op til positiv overvejelse: Nemlig at de katolske, latintalende munke og missionærer der ifølge de skriftlige kilder var de første kristne i Irland, havde kristne forgængere af en anden art, men sporene efter disse er blevet udslettet. 
Kristendomen kom till England under romersk tid. Där uppstod en ursprungskristendom, som organiserades i stift i likhet med vad som skrivs i Nya testamentet och alla de samtidiga texter som gallrades ut av blivande Katolicismen. Romersk katolicismen gick f ö ytterligare ett antal steg i samma riktning efter Whittby 656 när man försökte kväsa de "Britonskt Kristna". Genom kontakter och mission, så etablerades även på Irland en ursprungskristendom, som är den Iriska Kristendomen. Dessa Iriskt kristna missionerade sedan även i Skottland och s:t Patrik anlade klostret Iona som bas för detta verk. Romersk Katolikerna gillade förståss inte konkurrensen och använde hårda metoder för att successivt ta kontroll över stift, församlingar, kloster resp prästutbildningen. Man var formidabla propagandamakare, vilket vi än idag blir förda bakom ljuset av (t ex Beda). Kampen mellan Britonska/Iriska kristendomen och Romersk Katolicismen avgjordes slutligen hårdhänt i samband med inbördeskrigen i England 1066-ca 1150 medan Normanderna konsoliderade sitt välde. I slutet av perioden attackerade Normanderna Irland i något som hade karaktären av korståg, vilket resulterade i att Romersk Katolicismen fick fast fot där också.

Någon gång kort efter 800 sände en hövding i det då danska landet Himmerland en flotta till Iona och förde med sig plundringsgods, vilket var så förskräckande för den då nytillträdde Romersk Katolske abotten att han beklagade fasan till hela europas elit. Man tog med sig s:t Patriks reliker och hans gravsten. Klostret skadades dock i övrigt icke. Man har hittat stenen inmurad i en kyrkvägg i Himmerland. Det står skrivet på stenen vem den var monument för.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #327 skrivet: juni 10, 2014, 21:12 »
Det har diskuterats pallisaden i Jellinge.

I Gamla Uppsala har man nu hittat ett stort antal stolpar stående på lång rad. Det finns minst 2 rader i vinkel mot varandra. Om det finns ytterligare stolprader/stolpar, som ännu inte hittats, återstår att se. Vad jag förstår är dateringen f n 500-talet. F n går det antagligen inte att säga om det ligger någon matematik bakom även dessa stolprader.

Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #328 skrivet: juni 10, 2014, 23:06 »
Jammen kæreste Mio som du dog tager på vej.
Du var forøvrigt ikke den første der så, at 4 Pythagoræiske 3-4-5 trekanter kunne forklare rombens form. For godt et år siden var jeg i Jelling med et simpelt hjemmelavet sigteinstrument. Dengang viste jeg en erfaren arkæolog, hvordan man i vikingetiden kunne have udlagt romben trigonometrisk i forhold til skibssætningen med udgangspunkt i Nordhøjen. Han nævnte da for mig, at flere arkæologer allerede var kommet på tanken om 3-4-5 trekanter før publiceringen i Skalk. Forøvrigt beskriver artiklen ovenfor at:
Citera
The measurements at Jelling appear to exhibit a higher precision than measuring along the relatively undulating surface terrain at Jelling would merit, which indicates that the overall layout may in large part have been achieved by some form of trigonometric operation rather than simple measuring.
Det var netop den metode jeg afprøvede og som jeg forventede kunne forklare afvigelsen på ca. 1% som en systematisk fejl. Det er en mulig forklaring, men skævheden kunne også være bevidst.
Det undrer mig, at du ikke undersøgte, hvor godt din teori passede med virkeligheden, f.eks. via kort fra nettet.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #329 skrivet: juni 11, 2014, 10:22 »
Ja Vetgirig. Det du fortæller om en oprindelig irsk kristendom, det er netop sådan noget jeg har læst om. Jeg kan finde linket frem, hvis nogen ønsker det. Det nye var vist ikke selve tanken, men at det var den officielle historieskrivning, der tog den op. Med stor forsigtighed !
Om der har været noget tilsvarende i Danmark - det er spørgsmålet. Jeg tror det. Jeg regner det for usandsynligt at der ikke har været sådan nogen grupper og tiltag i Danmark og resten af Skandinavien. Men jeg regner det ikke for bevist.
 
Med hensyn til det spørgsmål du rejser, Niban, så har jeg selv været inde på det og her på dette forum skrevet, at jeg havde svært ved at tro på at ingen andre, før mig, havde set det matematiske forhold i Jellingfiguren. Men da jeg talte med redaktør Adamsen, nogle dage efter publiceringen af den første korrekte plantegning af romben, så svarede han, at han ikke havde hørt ideen før.  Den 9 marts -11 skrev jeg en mail til ham om mine opmålinger, hvori jeg fremlagde tal på præcisionen. Jeg udtrykte præcisionen i disse tre tal: 15,5 - 15,66 og 15,7. Med perfekt overensstemmelse med det matematiske forhold skulle de tre tal være identiske.
Og da jeg år senere udvekslede nogle mails med en af arkæologerne, så gav vedkommende også udtryk for, at han var i god tro. Altså at ingen af de ansvarlige for publiceringer bevidst har holdt en viden tilbage.

Og det tror jeg på. Den utrolige langsomhed arkæologerne har udvist, skyldes biologisk og social træghed. Ikke ond vilje. Men jeg tror også, at uden det store sponsorprojekt om Kongernes Jelling, uden befolkningens indgroede forestillinger, uden dronning Margrethe og uden A.P.Møllers fond… så ville arkæologerne have reageret hurtigere.

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #330 skrivet: juni 11, 2014, 10:55 »
Imidlertid har man ikke forholdt sig til, at den karakteristiske geometriske figur, der fremkommer, når man geomerisk løser cirklens kvadratur, netop er en halv halv Jelling rombe bestående af 2 stk 3-4-5 trekanter, og at en hel Jelling rombe har et areal på 11 gange en cirkelborg med diameter på 120m. Men det var vel heller ikke at forvente i en arkæologisk artikel. Det er for matemagisk.
At højden i den ideelle rombe bestående af 4 stk 3-4-5 trekanter med en kantlængde 360m er halvanden gange Keopspyramidens kantlængde er vel så provokerende, at man slet ikke tør tænke tanken, da afstanden mellem vikingetid og ægyptologi er alt for stor. Så bryder opdelingen i arkæologiske discipliner jo helt sammen.

Matemagisk   ?

Er det en skrivefejl - eller er det en hybrid? Det græske 'mathema' som er kundskab sammenholdt med græske 'magikos' (mageia) som er trolddomskunst sammentrukket i en ny betydning som mate-ma-gisk? 'Magikos' er afledt af 'magos' - som betyder troldmand.

Egentlig ganske interessant.

En sådan hybrid giver jo plads til at indeholde (troldmandens?) fabuleringer omkring 'cirklens kvadratur', '11 gange en cirkelborg' samt 'halvanden gange Keopspyramidens kantlængde'.

At artiklens panel ikke forholder sig til den slags - måske flyvske - teorier, er så stof til egen eftertanke - selvom du bortforklarer det med 'praktiske arkæologer'. Sådan kan det gå  ;)
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #331 skrivet: juni 11, 2014, 12:00 »
Jeg kender Niban godt nok til at kunne svare dig Historikus. Nej, det er ikke en skrivefejl, men tværtimod en af Nibans gode sider: en afbalanceret humoristisk sans og en vis originalitet i formen. Han har jo undervist i mange år ! Hvis man skal holde de unge vågne, så må man forny sproget !

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #332 skrivet: juni 11, 2014, 13:08 »
Dessa tankar om Britonsk kristenhet och Irisk, kommer fram offentligt först med Francis Pryors "Britain AD". Finns f ö BBC-program. Där gör han även upp med Beda, som delvis historieförfalskare och pekar på långtgående kontinuerliga kontaketr med Ö medelhavsregionen under hela Dark Ages, som han myntar som "Not so Dark". Det innebär t ex också ett ständigt inflöde av idéer och vetenskapliga kunskaper den vägen, för att anknyta till matematiken i Jellinge.

De verkliga Dark Ages stod däremot den frankiska alliansen med Romersk Katolska kyrkan för.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #333 skrivet: juni 11, 2014, 14:07 »
Tak Mio for din venlige beskrivelse af min originalitet
Til Historikus kan jeg referere til noget tidligere i denne tråd:
Imidlertid er der en talmystik mellem romben og ringborgene, der refererer til Cirklens Kvadratur både mht omkreds og areal:
1) Ringborgenes diametre på 120m og 240m passer pænt med kantlængden på 360m i romben
2) En ringborg med diameter på 120m har som nævnt et areal på 1/11-del af romben.
3) Trelleborgs diameter på ca.137,5m passer med afstanden mellem Jelling-højene
4) Omkredsen på Trælleborg svarer til den korte diagonal i Jelling-romben
På den måde er der en matemagisk sammenhæng mellem romben og ringborgene.
Cirklens kvadratur skal opfattes som et symbolsk udtryk for forbindelsen mellem Himlen (cirklen) og Jorden (kvadratet) eller at mennesket består af både Stof og Ånd
Mærkeligt nok har jeg fundet denne matematiske symbolik indlejret i hellige bygninger overalt på jorden f.eks Keops Pyramiden, Pantheon, Hagia Sophia, Chartre katedralen, Tai Mahal, mm
Jeg præsenterede det på en konference om Semiotik i Århus for et år siden.
Jeg opfatter arkæologien som en semiotisk diciplin, der tolker tegn fra fortiden

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #334 skrivet: juni 11, 2014, 14:16 »
Vetgirig, hvad du skriver er vand på min mølle og  balsam på mine sår !
Derfor har jeg også været inde i min korrespondance og fundet linket angående kristendommens indførelse i Irland.
Her er det: http://www.catholicireland.net/a-history-of-the-irish-church-400-700-ad-2/

Det meste af teksten er traditionel historie-opsummering, men der er et par passager der nævner de førkatolske kristne som en kendsgerning. Vi er omtrent 500 år før Jelling.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #335 skrivet: juni 12, 2014, 01:08 »
Interessant side med den opsummering.
Det var dog Columba, der stiftede Iona. Forinden havde Columba været medstifter af Kells kloster nord for Dublin, mener jeg. I historien om kristningen af England finder vi også et eksempel på, at de første munke ikke var katolske. Det er i hvert fald det indtryk, man sidder tilbage med, når man har konsulteret Catholic Encyclopedia, der meddeler „The Christianizing of Britain begun by St. Augustine in A.D. 597 was carried on with varying success throughout the seventh century. „Det fortælles også, at en hindring for missionen var, at skotske (irske) impulser var blevet udbredt gennem
St. Aidan fra Iona. De engelske og keltiske traditioner stemte ikke overens.
Når den northumbriske kong Oswiu – Oswalds bror – fejrede påske, fastede hans hustru, der var opvokset med den romerske tradition. Det gjorde han ikke.
Oswalds bror, den saksiske kong Oswiu (613-670), grundlagde i 657 Whitby kloster, der i 664 var rammen om en synode, hvor den lokale keltiske kirke blev forsonet med Rom, eller i hvert fald hedder det vist sådan i den officielle udlægning.

I øvrigt en senere irsk kobling til Skandinavien: Ansgar og hans følge vidste besked med tidligere irsk byggeri, da de kom til det nye Corvey kloster, der blev stiftet af Karl den Stores fætter Adalard. Forgængeren for klostret, det oprindelige Corbie, blev stiftet af den irske missionær Columban (Skt. Columbanus) i samarbejde med munke fra klostret Luxeuil (Luxovium) i Haute-Saône, Frankrig. Luxeuil var det første kloster, Columban stiftede i slutningen af 500-tallet, efter at han var udvandret fra Irland for at missionere.

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #336 skrivet: juni 12, 2014, 11:29 »
Ber om ursäkt för att jag mindes fel angående Patrik/Columba. Emellertid är detta med stenens resp relikernas bortrövande till Himmerland korrekt.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #337 skrivet: juni 12, 2014, 11:48 »
I sådan en relativt progressiv tekst om den irske kirkes historie, nævnes ikke det græske sprog eller Konstantinopel en eneste gang (Teksten er et resumé. I selve bogen er det vel anderledes.) Endvidere tror jeg ikke der skelnes mellem at være katolik og at være kristen. Ordene bruges vist som synonymer.
 
Jeg var i Avignon i maj og læste turistkontorets brochure om det pavelige palæ: Der forsikres man om at Pavestolen dengang var alle de kristnes hovedstad. Denne løgnehistorie gentages på fire sprog !

En professionnel historiker har selvfølgelig en række forskellige mål når han skriver og hvert af disse mål kan man give en talværdi, der afspejler den betydning historikeren tillægger dem. Denne skala har ti trin. Betydningen af at komme sandheden nærmere tillægger den ærlige historiker 1 eller 2 points. Betydningen af at blive solgt i 100.000 eksemplarer gives imidlertid værdien 10.  >:D

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #338 skrivet: juni 12, 2014, 18:13 »
Katolsk (allmän) blir kyrkan i princip efter att serien av Niceamötena är avslutade. Ett antal ursprungskristna trosbekännelser ställde sg dock utanför eller i varje fall svala till Katolicismen. Arianerna är en av de kändaste. Men det gäller i princip även Syrianer, Armenier, Kopter för att ta några östliga. Arianerna fanns både i öst och väst och i texten om de Iriskt kristna nämns ett antal ursprungskristna föregångare till vad som sedan blir Irisk kristendom. Den Iriska kristendomen är arvtagare till den Britonska kristendomen.

Gemensamt för den icke-katoska kristendomen är att de anser att ingen biskop är förmer än någon annan. Man motsatte sig alltså Påven, som den kristna kyrkans främste biskop. Det var även andra detaljer. I ursprungskristendomen utser biskopen sin egen efterträdare eller genom val inom församlingarna. Motsvarande sker vad gäller enskilda församlingar och dess präster, dock att med tiden smög sig in att biskopen hade ett slutligt avgörande i prästtillsättningen. Prästspråket var oftast grekiskan, eftersom bibelns delar var skriven på detta språk.

Efter Niceamötena fjärmades successivt den kyrkliga organisation som verkade inom Östrom och den som verkade inom de områden som tidigare varit Västrom från varandra. Katolicismen i Västeuropa höll dock på att gå under på 500-talet. Den Västromerska kristendomen antog med tiden en "militär" romersk strategi för att "erövra" den kvarvarande kristendom som existerade i enklaver runt om i Västeuropa. Där ingick bl a att kyrkospråket skulle vara latin. Man skulle alliera sig med eliterna och speciellt de kunliga ledarna. Behövdes militära insatser i "missionen" så skulle de politiska ledarna förmås utföra dessa. Steg för steg så inordnades alla oliktänkande mindre kristna organisationer i Västkristendomen. De tidigt Irisk kristna missinärerna (de var extremt aktiva och många) i Västeuropa bäddade för utvidgningar av blivande Romersk Katolicismen, ett slags nyandlighet vid tiden. Själv förmådde påven inte uppamma samma entusiasm hos egna missionärer. Mycket av missionshistorien är dock senare förfalskningar av Romersk Katolska kyrkan, där Romersk Katolsk missions betydelse övervärderas och all Icke-romersk Katolsk sådan undervärderas.

Man kan ju fundera över hur många missionärer från Iriskt/Britoskt kristna områden som begav sig ÄVEN till norden så tidigt? Det vanliga var ju att missionen följde handelsvägarna, så där finns tips för att söka tecknen inom Norden. Till Himmerland verkar man kommit. Det fanns Grekisk Ortodoxer i Jumne med omnejd enligt Adam på hans tid.

Ca 1054 bröt den Ortodoxa Katolicismen med den Romersk Katolska (eller tvärtom) och det är först då som västkristendomen kan betecknas som Romersk Katolicism.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #339 skrivet: juni 12, 2014, 20:35 »
Der var muligvis også armeniske biskopper eller missionærer i Norden. Det er beskrevet i mindst en bog, jeg har læst, redigeret af Henrik Janson.
Tidligere har jeg været meget forsigtig med at mene noget om østlig/slavisk indflydelse på vores kristendom, men jeg er i det mindste helt sikker på, at noget er kommet hertil i forhold til kirkebyggeri.
Da jeg gik i skole, fik vi at vide, at sager var en slags romaner, det var ikke noget, man kunne regne med.
50-60 år før analysere danske historikere dem, nærmest som om det var historieskrivning, ikke mindst Johannes Steenstrup. I en bog fra 1900 nævnte han noget om forholdet mellem danske og polske regenter. Hvorefter det blev glemt i mere end 100 år, hvis man ser det ud fra faguddannede historieskriveres arbejde siden da. Faktisk har jeg kun fundet to danske amatør-historikere, der har beskæftiget sig med nogle begivenheder, som har haft indflydelse, er det lidt underligt at ingen har nævnt det.
De forskere, der har beskæftiget sig med emnet, er enige om, at rundkirker i det østlige Skandinavien er kommet hertil fra - eller er inspireret af - tilsvarende kirker i de slaviske lande. Nu er det for varmt til at arbejde ret meget længere, så jeg holder en lille pause, hvor folk kan byde ind med de specielle forhold ved kirkerne, der i højere grad tyder på slavisk afsmitning/indflydelse?
 8)