Författare Ämne: Sidste nyt fra Jelling  (läst 181647 gånger)

Utloggad Troels

  • Stammis
  • Antal inlägg: 198
    • Gedevasen.dk
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #140 skrivet: oktober 02, 2012, 14:17 »
Jeg beklager, at jeg kun kan følge sporadisk med på de desværre alt for tidsrøvende lister, så mit svar kommer noget sent.

Jeg tror godt man helt kan udelukke en geometrisk indflydelse fra det Karolinske Renaissance.
....
Niveauet i klosterskolerne i Frankerriget dengang svarede til nutidens koranskoler i islamiske lande, mens niveauet i Visdommens Hus i Baghdad mere var lig nutidens universiteter. Ja sådan er rollerne byttet om.

Jeg synes, at det er en ganske enøjet betragtning, at fordi de forskede mere i matematik i Bagdad, måtte påvirkningen komme derfra – men jeg bemærker ordet ”tror”. Den karolingiske renæssance var en genoplivning af den græsk/romerske kultur tilføjet byzantinske elementer. Hovedfiguren var ganske rigtigt, som Jens Høyrup skriver, den engelske gejstlige, Alcuin, som først og fremmest gik forrest i undervisning og litteratur, hvor han dog tillige gjorde porfyriansk akrostik populær. Det afgørende er imidlertid ikke, hvor meget dette gejstligt prægede samfund selv forskede i matematik, men at den græske viden om matematik og geometri var samlet igen og dermed kendt af dem, der udviklede og arbejdede med den nye karolingiske arkitektur (jeg noterede mig da også kommentaren herom), som gennem lang tid dominerede den kristne europæiske verden – bl.a. med 27 katedraler, 414 klostre og 100 paladser som resultat, hvis vi nu skal skyde genvej over tallene fra Wikipedia. Vi kan starte med Karls eget slotskapel i Aachen - formet som et oktoeder inspireret fra Ravenna. Det var stadig den kultursfære, Harald Blåtand stillede sig op imod og derfor har skullet måle sig imod - ikke hvad der skete 150 år tidligere i Bagdad uanset, hvor avanceret det var (og som du selv skriver, er din Jelling-formel ikke særligt avanceret).

Den dygtige matematiker kan inden for en vis måle-usikkerhedsmargin finde en formel for hvilken som helst figur i virkelighedens verden – men kan ikke bevise, at skaberen af figuren havde den formel i tankerne, selv om den er simpel. En figur som et retvinklet eller skævt ”kvadrat” (rombe eller ligesidet parallelogram) kan let skabes intuitivt uden viden om matematik – og tilbage står blot at finde en formel, der ligger nær vinklen. Måske er det blot det, du har gjort i Jelling.
 
Jeg har tidligere henvist til Einar Birgissons bog, som indeholder mange spændende observationer, men det er skræmmende så mange sammenhænge i lange afstande mellem oldtidsminder, man kan få øje på, hvis man vil - især når man tænker på det kortmateriale, vore forfædre producerede.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #141 skrivet: oktober 02, 2012, 23:05 »
Troels
Jeg kender mest til den matematik, geometri og astronomi, der knytter sig til astrolabiet og rumgeometrien bagved der kom til klosterskolerne i vesten omkring 200 år efter Jelling. Der var tilsyneladende ingen tradition at bygge på så derfor blev megen af geometrien fuld af misforståelser. Derfor mener jeg at niveauet ikke kan have været højere i klosterskolerne før dette.

Det er vigtigt at skelne mellem er bevis og en måling. Hvis man måler med største nøjagtighed på utallige trekanter vil man opdage at vinkelsummen altid er nær 180 grader. Men det er ikke et bevis. Med et bevis kan man indse at vinkelsummen er exakt 180 grader. Tilsvarende kan man måle på utallige retvinklede trekanter og regne efter om Pytagoras' sætning gælder men det er ikke et bevis. Med et bevis er der ingen målenøjagtighed. Se her http://da.wikipedia.org/wiki/Den_pythagoræiske_læresætning
Hvis du ser det visuelle bevis i linket og ser at en person har tegnet noget der ligner disse kvadrater, der fremkommer ved beviset, så ved du at han har tænkt sig til beviset og indset det og ikke målt sig frem.

Jeg har gjort det samme, idet hele formen af Jelling-palisaden viser at de har bevist formlen, men det bliver for matematisk til denne blok at gengive det her. Desuden kan jeg se at konstruktører har haft en meget god indsigt i egenskaberne ved 3-4-5 trekanten. Så jeg har ikke målt mig frem til formlen. Så jeg giver dig ikke ret når du skriver:
Den dygtige matematiker kan inden for en vis måle-usikkerhedsmargin finde en formel for hvilken som helst figur i virkelighedens verden – men kan ikke bevise, at skaberen af figuren havde den formel i tankerne, selv om den er simpel. En figur som et retvinklet eller skævt ”kvadrat” (rombe eller ligesidet parallelogram) kan let skabes intuitivt uden viden om matematik – og tilbage står blot at finde en formel, der ligger nær vinklen. Måske er det blot det, du har gjort i Jelling.
Jeg har tidligere henvist til Einar Birgissons bog, som indeholder mange spændende observationer, men det er skræmmende så mange sammenhænge i lange afstande mellem oldtidsminder, man kan få øje på, hvis man vil - især når man tænker på det kortmateriale, vore forfædre producerede.

Ja jeg havde næsten glemt Einar Birgissons bog som jeg havde lånt og tilfældigvis så i går. Jeg har ikke vurderet hans geometri endnu. Det ser interessant ud, men kræver en del tid at checke og den tid har jeg ikke nu.
Men mange tak for henvisningen.

Utloggad Troels

  • Stammis
  • Antal inlägg: 198
    • Gedevasen.dk
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #142 skrivet: oktober 03, 2012, 12:08 »
Du behøver ikke at undervise mig i matematiske beviser eller Pythagoras. Jeg var oppe i beviset for Pythagoras ved en eksamen en gang i fortiden - og det sidder i baghovedet endnu :).

Min omtale af måleusikkerheden går på, om det, der er fundet i jorden, nu også svarer til målene på de figurer, du tror det er - eller utilsigtet resultat af brug af knudesnor ved konstruktion af et parallelogram - eller rene tilfældigheder.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #143 skrivet: oktober 03, 2012, 18:08 »
Min gennemgang af fundne mønter fra vikingetid (kufiske, byzantinske) sammenholdt med Jylland, viste ganske få fund og dermed et vist fravær. Intet tyder på tæt kontakt eller diplomatiske forbindelser.

Diplomatiske forbindelser - derimod, mellem skandinaver og Karl den Stores stab, fremgår tidligt af de frankiske annaler.

Året 782 nævnes gesandter fra den normanniske konge (regis Danorum), der ankom til Karl den Stores rigsdag. Da informationen mere eller mindre er enslydende i flere kilder må meddelelsen være valid.
Kilder: Annales Regni Francorum 741-829 s. 349, Annales Fuldenses 782, MGH SS I, p. 349, annalerne fra Lorsch-klostret.

Året 798 sendte Karl den Store gesandter til kong normannerkongen Sigfred (Sigifrid). På tilbagerejsen fra forhandlingen myrdede nordalbingerne højtstående personer som grev Richoff (sakser), grev Rorieh, Had og Garieh ligesom grev Gottschalk.
Kilder: Annales Regni Francorum 741- 829 s. 143; Annales Laurissense Maiores.

Op gennem 800-tallet forsætter denne kontakt successivt og dermed er der ingen tvivl om den karolingiske tætte forbindelse, der fortsætter helt op til Harald Blåtands tid -
Citera
"Mens kejseren og hans søn Otto I, der allerede i faderens levetid havde fået kejsertitel (962), opholdt sig i Quedlinburg i påsken, kom der gesandter fra Grækenland og Benevent med gaver og stormænd fra ungarerne og bulgarerne, ligeledes kom der gesandter fra grev (dux) Harald med den fastsatte skat og underkastede sig kejseren".
Kilde: Annales Althahensis Maiores 973.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #144 skrivet: oktober 03, 2012, 18:33 »
Sigfred tituleres altså "Regis Danorum", medens Harald må nøye seg med tittelen "ducis" eller "dux".
Hva kan en slik desavuering bunde i?  :-\
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #145 skrivet: oktober 04, 2012, 17:50 »
Ja, at Danmark er tæt på Tyskland og har været det siden Arilds tid, det er en kendsgerning. Møjsommeligt at påvise denne kendsgerning er at deltage i en sport der kan give bagslag: nemlig at sparke ulåste døre op!
Vi har jo set, både i nyere tid, men også i vikingetiden, at naboskab ofte er fjendskab. Men dette fjendskab kan vendes modsat fra den ene dag til den næste. Vi så Danmark være en stædig allieret med Frankrig under Napoleonskrigene, vi hørte Stauning rose Hitler den ene dag og et par år efter savlede hans efterfølgere ryggen til på de engelsk-amerikanske sejrherrer.
Jeg tror ikke der er den mindste risiko for at tage fejl, dersom man formoder at der i Danmark, før den katolske tvangskristning, var kredse der skelede til den byzantinske kristne kirke.  Det må der simpelthen have været. Men alle spor efter disse tiltag blev naturligvis slettet af katolikkerne. Det er almindelig fornuftig tænkning, der fører til en sådan tanke. Byzantinerne var jo kendt for deres decentrale religion og deres tolerance. De danske drømmere ville have selvstændighed, ingen skatter til udlandet og ingen tvang!

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #146 skrivet: oktober 07, 2012, 13:21 »
Jeg vil vende tilbage til Nibans og Troels diskussion, for at sige et par ord om personen Pythagoras. Denne mytiske skikkelse var oprindelig ikke kendt som matematiker, men som stifter af en religiøs retning, der er beslægtet med Orphisme, men også med Buddhisme.
Hårdt forfulgt af den katolske kirke har tilhængerne på et eller andet tidspunkt legitimiseret deres profet, ved at gøre ham til matematiker. Hvornår det skete, aner jeg ikke, men i den lange Pythagorasbeskrivelse i Ovids Metamorfoser er der ikke et ord om matematik.

Vi er efterhånden nået til enighed, tror jeg, om at 3,4,5 formlen har været kendt længe. Da man tog den op i Jelling, var det altså ikke for at prale med noget matematisk nyt (Niban tror det, men ikke vi andre),  men snarere en symbolsk henvisning til en ideologisk bevægelse.

Det er ikke sandsynligt, at romben skulle henvise til noget, der kom fra Karolingernes rige. Jellingpalisadens korte levetid tyder jo på, at den ikke var anvendelig i en katolsk sammenhæng.   

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #147 skrivet: oktober 07, 2012, 22:25 »
Mio, 3-4-5 trekanten referer ikke specielt til Pythagoras. Det er en af utallige retvinklede trekanter, der jo alle opfylder Pythagoras sætning. Hvis derimod den var en del af den rombe jeg omtalte tidligere:
En anden mulig rombe kunne være den der fremkommer hvis man laver en femstjerne (pentagram) og forbinder spidserne så der fås en femkant (pentagon) Find romben i denne figur http://en.wikipedia.org/wiki/File:4-simplex_t0.svg. Denne rombe afviger ca. 3,2% fra den teoretiske baseret på 3-4-5 trekanterne, som jeg kalder the  sacred diamond på engelsk.
så kunne jeg se at der var en henvisning til Pythagoras, der jo havde pentagrammet som sit symbol.

3-4-5 trekanten referer snarere til Ægypten og kaldes derfor også "den ægyptiske trekant". Den findes på flere måder lidt skjult i Keopspyramiden. Det var en af disse, der i sidste omgang førte mig til "den gyldne pi-formel". Desuden er højden i romben 1½ gange Keopspyramidens kantlængde, med utrolig nøjagtighed.

Jeg ved godt det er provokerende, men du kan jo selv regne efter. Højden er 24/25-dele af rombens kantlængde som jeg sætter til 360 m af flere grunde.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #148 skrivet: oktober 08, 2012, 12:10 »
Jeg er helt enig i dine første to linier, Niban, så meget mere som jeg selv har skrevet det samme i svar 124. Altså at der findes uendeligt mange pythagoræiske talsæt.

De næste linier, derimod, tror jeg ikke på. At de mennesker, der tegnede Jellingromben havde kendskab til pyramiderne i Ægypten, det er da nærmest sikkert og vist. Men at de skulle kende Keops' kantlængde med stor nøjagtighed - det er ikke sandsynligt. Det gør vi jo heller ikke idag. Ganske vist kan man ekstrapolere sig til en omtrentlig højde over den afrettede klippe, men man ved ikke hvor tykke de oprindelige flisebelægninger omkring pyramiden var. Spørgsmålet diskuteres ivrigt på fransk Wiki, men jeg danner mig ingen anden mening, end at vi ikke ved det.

Med hensyn til din sidste linie, så har jeg hygget mig med at regne efter: Højden i romben (den teoretiske 6-8-5 rombe) er ganske rigtigt 24:25 af kantlængden, hvilket jeg ikke havde set og hvilket er smukt. Arealet er, som jeg skrev, 24:25 af et 5x5 kvadrat. Disse smukke talforhold tror jeg helt sikkert planlæggerne havde set, for de er i harmoni med knudesnorens tal: 3, 4, 5 og 12.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #149 skrivet: oktober 09, 2012, 00:11 »
At de mennesker, der tegnede Jellingromben havde kendskab til pyramiderne i Ægypten, det er da nærmest sikkert og vist. Men at de skulle kende Keops' kantlængde med stor nøjagtighed - det er ikke sandsynligt.

Mht kantlængden i pyramiden så er de fleste ægyptologer enige om at den er 440 royal cubit.
Hvis vi sætter en cubit til 0,5236m (nogle siger 0,5235m) så svarer det ret godt til 20 gl danske tommer. Især hvis man benytter kæppen fra Borum Eshøj på 30 tommer. Den bliver så på 0,7854m, hvor den da den blev fundet var 0,7855m. En forskel på 1/10 mm. Et mærkværdigt præsist sammentræf. En fod på 12 tommer bliver så 0,31416m. Højden i romben bliver så 1100 fod.
Med disse antagelser bliver kantlængden af Keopspyramiden 230,384m og kantlængden af romben 359,975m eller realistisk afrundet til 360m. På den måde kan dimensionerne af Cubiten og Keopspyramiden være skjult i den gl. danske fod.
Men spørgsmålet er så hvordan kan denne utrolige overensstemmelse være nået til Danmark i Bronzsalderen, og mon den er blevet overleveret til Jellinganlægget?

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #150 skrivet: oktober 10, 2012, 14:23 »
I diskussionen for og imod karolingisk og-eller  byzantinsk indflydelse på skandinavien i 9-hundredetallet er der et argument, der forener yderstandpunkterne: Det tidlige karolingiske rige var stærkt præget af byzantium. Dette gælder især kulturhistorisk, men sikkert også politisk. Karl den Store talte og læste græsk. Men et par hundrede år senere var dette vendt modsat i det ottoniske kejserrige, som var solidarisk med Paven i Rom (selvom man diskuterede hvem var over hvem) og som betragtede de ortodokse som frafaldne skismatikere.  Man kan derfor udmærket forestille sig at grupper af intellektuelle skandinaver har været påvirket af østlig kristendom og hellenisme via det tidlige karolingiske rige, og at de har bevaret denne ideologi efter at deres læremestre havde forladt den.
Med hensyn til påvirkning fra Bagdad, så er der faktisk arabiske kilder der nævner, at de skandinaver der var tiltrukket af Islam, havde svært ved at vænne sig til en kost uden svinekød ! I Konstantinopel, derimod, fandt tusinder af skandinaver et erhverv og alle væringer i livgarden blev døbt.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #151 skrivet: oktober 10, 2012, 14:35 »
Det tidlige karolingiske rige var stærkt præget af byzantium. Dette gælder især kulturhistorisk, men sikkert også politisk. Karl den Store talte og læste græsk. Men et par hundrede år senere var dette vendt modsat i det ottoniske kejserrige, som var solidarisk med Paven i Rom . .

Et lille citat fra min bog side 203 -

"I Karolingertiden blev kirken forlenet med jord og forskellige centralmagtsfunktioner. Denne model skabte en praktisk berøringsflade mellem gejstlig og verdslig magtudøvelse - militia christia og militia saeculi - og en underordning af kirken. Kejserens magt over kirken blev ikke mindre i den følgende tid, hvor han, bortset fra sakramenterne, tog sig af alle kirkelige funktioner - han lod sig salve og krone af Guds nåde. Det foreløbige højdepunkt for den verdslige magts dominans over kirken var nået".

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #152 skrivet: oktober 10, 2012, 14:40 »
I Konstantinopel, derimod, fandt tusinder af skandinaver et erhverv og alle væringer i livgarden blev døbt.

Tja, prøv at se dette citat fra samme kilde, som før (s. 205). Det er en samtidig beretning fra klosteret Sankt Gallen i Schweiz, der beretter følgende -

"Ludvig den Fromme opfordrede alle normanner som kom til ham, til at lade sig døbe og der var snart mange som drog til ham for den sags skyld. Men grunden var rigtignok, at de havde lyst til at få den hvide dåbsdragt og gaverne, som frankerne skænkede de døbte. Således kom der engang en skare på et halv hundrede og forlangte dåben. Da der ikke var dåbsklædninger færdige til så mange, måtte man i hast skære det tøj, hvoraf de blev syet, i stykker, og hæfte disse sammen så godt man kunne. En sådan mangelfuld klædning blev en af de ældste blandt dem iført. Efter forbavset at have undersøgt den udbrød han:

Nu er jeg blevet døbt tyve gange og har altid fået en ordentlig dragt, men denne gang har man givet mig en sæk, der passer til en kvægdriver, men ikke til en kriger. Hvis jeg ikke skammede mig over at være nøgen, kunne du på stedet få den med tilbage til din Kristus".   ;)

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #153 skrivet: oktober 10, 2012, 19:42 »
God historie, Emund. De døbte væringer var sikkert ikke mere troende end ludvig den Frommes. Men de blev adskillige år i Konstantinopel og må være kommet hjem til Sverige med et andet syn på verden.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #154 skrivet: oktober 11, 2012, 21:06 »
Mere om Jellingrombens matematik:

Jeg fortsætter mine spekulationer over mulige længdeenheder i Jellingbyggeriet. (Se svar nr. 124).

Generelt er arealet 24/25 x kvadratet på sidelængden. Det indebærer at arealet er et helt antal enheder, dersom sidelængden er 5, 10, 20, 25, 50, 75, 100 osv. Altså et tal hvis kvadrat er deleligt med 25.

Udregner vi de til disse sideværdier svarende arealer får vi de hele tal : 24, 96, 384, 600, 2400, 5400 og 9600. En Jellingrombe med sidelængde på 25 enheder har altså et areal på 600. Dette ville svare til en længdeenhed på ca 14,4 meter.  Men en sidelængde på 5, 50 osv. er også bemærkelsesværdig, dels derved at arealet: 24 er deleligt med 12, dels derved at dette areal er præcis 1 eller 10 enheder mindre end det tilsvarende kvadrat.

Skønt ovenstående er matematiske facts (medmindre jeg har regnet forkert), så er det naturligvis kun løse spekulationer når det drejer sig om at forstå planlæggernes matematiske tankegang. Der er sikkert lang vej igen. 

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #155 skrivet: december 26, 2012, 21:14 »
Mht kantlængden i pyramiden så er de fleste ægyptologer enige om at den er 440 royal cubit.
Hvis vi sætter en cubit til 0,5236m (nogle siger 0,5235m) så svarer det ret godt til 20 gl danske tommer. Især hvis man benytter kæppen fra Borum Eshøj på 30 tommer. Den bliver så på 0,7854m, hvor den da den blev fundet var 0,7855m. En forskel på 1/10 mm. Et mærkværdigt præsist sammentræf. En fod på 12 tommer bliver så 0,31416m. Højden i romben bliver så 1100 fod.
Med disse antagelser bliver kantlængden af Keopspyramiden 230,384m og kantlængden af romben 359,975m eller realistisk afrundet til 360m. På den måde kan dimensionerne af Cubiten og Keopspyramiden være skjult i den gl. danske fod.
Men spørgsmålet er så hvordan kan denne utrolige overensstemmelse være nået til Danmark i Bronzsalderen, og mon den er blevet overleveret til Jellinganlægget?
Disse overvejelser er nu blevet uddybet i en artikel i Acta Arcaeologica 2012 (20.dec.) pp.275-286
Her har jeg også vist en geometrisk illustration af formlen pi=6/5xphi^2 der som resultat giver formen for Jelling palisaden og forklarer at omkredsen af en cirkel med diameter som afstanden mellem højene (postuleret til 137,5m) svarer til den korte diagonal i Jelling romben.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #156 skrivet: december 29, 2012, 11:44 »
Vesthimmerlands Museum skriver om fund af en målestok i Borremosen (300-250 f.kr.) ved Års:

Målestok
Træstaven af hassel er inddelt i otte dele af 16,5 cm og svarer til flere nordtyske målestave af samme udformning. Enheden på staven svarer til en halv fod (en græsk fod var 33 cm). Der kan være tale om alenmål. En gammel dansk alen målte to fod. I så fald repræsenterer jernaldermålestokken to alen - inden den blev tilspidset til andet formål.

Mit indlæg under ’metod’ viser den vanskelige proces med at verificere ’geometrisk arkæologi’ ud fra kun et enkelt målepunkt (Borum Eshøj).

Målestokken fra Borremosen er inddelt i 8 x 16,5 cm som svarer til 132 cm. Fra det romerske målesystem ved vi, at de i sen-antikken anvendte en ’ulna’, der var en fire-fods-cubit (118,52 cm), hvor hver fod svarede til 29,63 cm.

Stokken fra Borremosen ser ud til at modsvare en fire-fods-alen på 132 cm, hvor hver fod er lig med 33 cm. En fod á 12 tommer bliver så 0,33 m - og en alen á 2 fod giver 0,66 m.

Borum Eshøj tilhører gruppen af stormandshøje fra den ældre bronzealder omkring 1.400-800 f.kr. og den i niban’s eksempel anvendte målestok afviger en del fra Borremosens målestok fra perioden 300-250 f.kr. – der dog ligger tidsmæssigt nærmere Jelling.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #157 skrivet: december 29, 2012, 16:11 »
P.V. Glob’s originaltekst fra ’Danske Oldtidsminder’ af 1948 s. 134 –

”Et vidnesbyrd om opmålingsarbejdet under og før anlæggelsen af fæstningen er en 1,35 meter lang målestok af egetræ med en knap i den ene ende og tilspidset i den anden, som er inddelt i 8 lige lange måleenheder på 16½ cm, indskåret skiftevis konvext og konkavt”.

En græsk eller romersk påvirkning er her plausibel, da vi er inde i perioden med den tidlige romerske ekspansion i Sydeuropa.

Streg-inddelingen med konvekst og konkavt gør det nemt at se afstanden på de to alen samt de fire fod.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #158 skrivet: februari 10, 2013, 18:43 »
Vad gäller vattenhålet i nordhögen är denna redan 1590 dokumenterad i text och bild ”Kilde omsat i bunden med kampesten, hvorfra de omboende daglig öser vand, i omkreds holder den 47 alen.” Vattenhålet omtalas flera gånger till dess en troligtvis mindre utgrävning 1704 på order av Fredrik IV från sidan av toppen skapade ett avvattningshål i mittgropens ”vattenkälla”.

1820 rensade man botten i den forna ”källan”. Då påträffades ett lager stora, nedrasade stenar som hissades upp och under dessa fann man taket till gravkammaren av trä. Ett mindre hål var upptaget i stocktaket och här hade uppenbart plundrare för länge sedan tryckt sig in. Kammaren var till stor del jordfylld och det enda man fann var små bitar av den praktinredning i form av möbler etc som funnits här. Nu frågar jag mig: Var har hela denna praktinredning av sängar och möbler tagit vägen? Att få upp dem genom det ytterst trånga hålet i taket har inte kunnat låta sig göras. Märkligt nog har jag inte sett någon som försökt förklara detta obegripliga faktum.

Jeg er stødt på lidt mere tekst om dette besynderlige kildespring på toppen af en gravhøj.

I en artikel (2000) af Anne Pedersen har hun gransket de historiske tekster om Jelling - og ligeledes historien om kilden på toppen af Nordhøjen.

Første beskrevne undersøgelse foregik år 1704, mens og da kong Frederik IV var på militær inspektion i området. Her blev registreret at et hul i toppen af højen stod under en lav vandstand, men intet andet er nævnt og det er usikkert om artefakter blev fundet.

Næste dokumenterede undersøgelse var år 1820. Her havde lokale folk besluttet sig til at grave i Nordhøjens top i et forsøg på at få en gammel kilde - som man mente var der - til at fungere. Kilden havde altid forsynet hullet med vand, men var tilsyneladende blokeret. I stedet for en kilde afdækkede folkene store sten og under dem et lag af ege bjælker. Yderligere gravning blev stoppet af myndighederne.

Det stemmer helt godt overens med Sven lagman’s registrering.

Se tidligere indlæg -
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,5460.msg49301.html#msg49301



Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #159 skrivet: februari 28, 2013, 11:47 »
Traditionen tro bringer Skalk i årets første nummer en artikel om Jelling. Og årets høst om kirkens korgavl er virkelig sensationel: ...forventningen til at tydelige spor ville gengive et forsvundet bygningsafsnit var lille. ... og dette gik fuldt i opfyldelse. Så den syv siders artikel konkluderer, at vore gamle kirkers tidligste bygningshistorie nok skal nuanceres. Forfatteren undrer sig over at de ældre faser af Jelling kirkes bygningshistorie ikke er kommet for dagens lys tidligere. Og han skønner, at det skyldes højene, runestenene, skibssætningen og palisaden. Han finder ikke grund til at nævne, at denne palisade faktisk ikke har været omtalt i Skalk siden januar 2009, mens korgavlen har været genstand for flere artikler.