Författare Ämne: Sidste nyt fra Jelling  (läst 182502 gånger)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #200 skrivet: september 23, 2013, 11:35 »
Når jeg skriver Island, mener jeg Island.

Bornholm; Jeg har ikke selv fordybet mig i tidlige kristne påvirkninger på Island (og måske Norge). Men noget er der om snakken. Prøv at se disse tidligere indlæg.

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,4764.msg40578.html#msg40578

og dette -
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,4764.msg55937.html#msg55937

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #201 skrivet: september 23, 2013, 12:00 »
Bornholm, for at komme tilbage til et af dine forrige indlæg, så ved jeg da godt at der er masser af faglitteratur om den skandinavisk-Miklagårdiske forbindelse. Man ved alt det der er at vide ! Men denne viden breder sig ikke til alle faggrupper og den er kun meget lidt kendt i befolkningen. Jeg tror, det er befolkningen, der er den styrende - eller snarere bremsende - faktor. Befolkningen kan ikke lide at høre om disse ting. I skolen har vi fået indpodet et billede af en kristenhed der er styret fra Rom, bortset fra nogle skismatiske østerlændinge, der jo også viste sig at være kommunister !  :D
Det er denne træghed i befolkningen der medfører at Jellingearkæologerne ikke vil offentliggøre, at palisaden er bygget over et mønster der smager stærkt af hellenisme. De ved det godt selv, men de er bange for at blive til grin og miste sponsorer, hvis de siger det.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #202 skrivet: september 23, 2013, 12:14 »
Jeg vurderer ikke Iversens video som værende historieskrivning - men som en moderne novelle eller folkeeventyr.
Efter at have set filmene af Gunnar Iversen er jeg nødt til at skrive, at han er galt på den. [...] Der er tale om en skrøne, pyntet med god kameraføring og musik, men et falsum. Hans informationer har ikke rod i historien om de gamle engelske konger, det er digt. Punktum.
[...] men jeg stoler på jer når I siger det er skrøner, han kommer med. [...] At man er uvidenskabelig er én ting. At være populistisk er noget andet og værre. Nemlig at fordreje kendsgerningerne i en retning, som man vælger, fordi den har vind i sejlene. [...] Tilfældigvis ved jeg, at Iversen ikke er udstyret med en computer. Han læser os altså ikke.

Tja, måske skyldes det hele en elendig research fra Iversens side. Han skulle ha' gjort sig lidt mere umage og læst op på sin Danmarkshistorie. Alternativt er det - som indlæggene her viser - måske med fuldt overlæg, at Iversen netop tilpasser sin fortælling i dette første video-afsnit til et afsæt, der er grundpillen i hans fortsatte fortælling i de følgende video'er (som jeg ikke har gennemset).

Iversens forsøg på historieskrivning viser sig (desværre) at være et populær epos. Problemet er, at den slags fiktion spreder sig til nettet på en måde, der tager seriøsiteten ud af Wikipedia, hvad dette link viser -

http://da.wikipedia.org/wiki/Gorm_den_Gamle_(%C3%86thelstan)

Man kan så undrer sig lidt over hvordan den side er opstået hvis Iversen ingen PC har?

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #203 skrivet: september 23, 2013, 12:48 »
Jamen, Emund, der er da masser af hjemmesider, der er lavet på bestilling. Måske af en nevø, måske af en professionel. Iversen fortalte mig selv, at han ikke har en PC. Jeg ringede til ham fordi hans hjemmeside har en ejendommelig fejl, der gør den meget svær at læse. Men måske kun når man læser den udenfor Danmark. Det syntes jeg, jeg ville fortælle ham. 

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #204 skrivet: september 23, 2013, 13:06 »
Citera
At Iversen understreger kristendommens sandsynlige tilstedeværelse i Danmark, længe før den blev katolsk statsreligion - det er udmærket. Men når han siger den kom med vestenvinden fra Irland, så vil jeg mene, at det kun er en mulighed ud af flere og at den mest sandsynlige er skandinavernes samkvem med det østromerske kejserrige.
Det bör understrykas utom allt tvivel att det vid den tid Iversen behandlar, så var Romersk Katolikerna fortfarande bara en av flera kristna rörelser, om än den rörelse som inom kristenheten just då var mest expansiv på de andras bekostnad. Samtidigt kan man inte skilja på hur (gammel-) Engelska, Iriska, Grekisk Ortodoxa, några div sekter skiljer sig åt från varandra, men dock kan man särskilja dem från Romersk Katolicismen. Arianismen stod i särställning från alla andra och är svår att definiera var den hade (kvar) anhängare (annat än i möjligen stort, typ Balkan, Centralmassivet, Galisien).
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #205 skrivet: september 23, 2013, 15:01 »
Gunnar Iversen har lavet nogle interessante studier af den keltiske kristendom i Norden.

Der skal selvfølgelig ikke stilles spørgsmålstegn ved at Iversen påpeger betydningen af en Guthfrith Hardecnutson, hvor efternavnet antyder en tidlig Hardeknud. Legenden om Guthfrith, søn af Hardecnut er tidligere behandlet af islandske Olafur Halldorsson.

Ydermere er en del grundpiller fra keltisk kultur overført til nordvestgermansk kultur og sprog. Ingen tvivl om det.

Men om vikingerne skulle ha' adopteret en form for keltisk kristendom bør dokumenteres. Jeg kan give et enkelt eksempel fra Irland.

Året 863 huserede Lodbrog-sønnen Ivar i Irland sammen med høvdingene Auisle og Olaf den Hvide (Kvite). På et tidspunkt begynder de systematisk at plyndrer keltiske gravhøje ved River Boyne - et sted lidt nord for Dublin ved byen Drogheda - og tømmer dem for alle gravgaver af værdi. (Kilde: Annals of Ulster U863.4.)

Det ser her ikke ud til at disse vikinger respekterede gravfreden i nævnte høje - måske var det ikke deres trosretning?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #206 skrivet: september 23, 2013, 15:37 »
Noget tyder på, at armeniske biskopper eller præster har fungeret på Island i den sidste halvdel af Harald Hårdrådes herskertid.

Citat: Den iro-keltiske kirke var missionerende, og munkene kom så langt som til Island og Bayern. Varigt satte de sig spor i Bretagne og i Skotland og Nordengland, navnlig via munken Columcilles mission.

Link - http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Oldkirken/iro-keltiske_kirke

Citat: Op til 400-t. var Armagh et indflydelsesrigt område i kongedømmet Ulster. Senere blev det udplyndret af angelsaksere og invaderet af danskere (841).

http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Nordirland/Armagh

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #207 skrivet: september 23, 2013, 16:21 »
Det virker nytteløst at gå ind i debatter her. Bidrager man med noget eksakt fra en anset forsker, modsiges det straks af folk der ikke ved noget, men har for megen tid. Bogen ligger lige her, men jeg orker ikke taste en linie ind, for det er jo ligemeget. Man vil ikke kende historien bag de armenske biskopper på Island, man vil ikke vide af dem... nej, men så lad dog være, jeg er ligeglad. Hvorfor deltager voksne mennesker i disse hanekampe, jeg forstår det ikke, det burde være et forum for udveksling af information.

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #208 skrivet: september 23, 2013, 17:47 »
Apropå Armeniska resp ev Iriska präster på Island, så reglerade Påven deras rätt att utföra sin prästliga gärning. Påbudet är inskrivet i den isländska lagsammanställningen. Vad jag förstår tvistar dock de lärde om NÄR regleringen tillfördes, vilket är viktigt att veta i en diskussion. Lagen nämner enbart Armeniska präster, men kan läsas som om regleringen avser alla icke Romersk Katolska präster, d v s präster som inte underställer sig Påven, som kyrkans främste biskop (bland biskopar).

Det innebär utan tvivel att Armeniska präster missionerade på Island. Det innebär att man inte kan utesluta att det dessutom fanns Armeniska präster/missionärer mellan Island och Armenien. Det finns handlingar, som indirekt pekar på att sådana präster finns på Gotland (i varje fall tidvis).
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #209 skrivet: september 23, 2013, 17:58 »
Det virker nytteløst at gå ind i debatter her. Bidrager man med noget eksakt fra en anset forsker, modsiges det straks af folk der ikke ved noget, men har for megen tid. Bogen ligger lige her, men jeg orker ikke taste en linie ind, for det er jo ligemeget. Man vil ikke kende historien bag de armenske biskopper på Island, man vil ikke vide af dem... nej, men så lad dog være, jeg er ligeglad. Hvorfor deltager voksne mennesker i disse hanekampe, jeg forstår det ikke, det burde være et forum for udveksling af information.

Hej Bornholm;
Jeg vil meget gerne informeres om den historiske indvandring af armeniske biskopper på Island, til belysning af Iversens påstand om kristne keltere - sæt igang. Noget tyder på at kulturen kom fra de britiske øer?

PS.: Sværmede Svend Tveskæg ikke i stor stil for den engelske (måske britiske) kirke?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #210 skrivet: september 24, 2013, 10:34 »
Gunnar Iversen har lavet nogle interessante studier af den keltiske kristendom i Norden.
Men om vikingerne skulle ha' adopteret en form for keltisk kristendom [...].

Der må være et eller andet jeg tidligere har overset. Kelterne har - for mig - altid stået for at være hedninge med en gudetro meget lig den nordiske asatro. Emnet har været behandlet på tråden om 'Tors ursprung', hvor et par indlæg vises her -

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,4252.msg57757.html#msg57757

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,4252.msg57758.html#msg57758

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,4252.msg57759.html#msg57759

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,4252.msg57760.html#msg57760

Hvis tilfældet - hvornår - og hvor - sker der et skift fra keltisk gudetro til keltisk kristendom?

Jeg har ikke selv den fornødne indsigt.  :(

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #211 skrivet: september 24, 2013, 12:42 »
Interessant Vetgirig! Men jeg stiller mig spørgsmålet om paven - biskoppen i Rom - selv anså sig som den øverste for kristenheden på det tidspunkt hvor han ordnede ting på Island. Der var jo en lang periode hvor paven ikke hævdede den slags.

Emund: Keltere findes jo endnu ! Men om de er blevet kristne ved jeg ikke !  :D Jeg har lige været til Keltisk festival i Woodstock med sækkepiber og fulde irere - men om de var kristne ? At dømme efter ølforbruget var det ikke muselmænd .

Bornholm ! Prøv at bekæmpe din trang til at fjerne alle de mindreværdige fra dette forum. Vi er for mange! Venlig hilsen fra Mio

Utloggad SvenÅke2

  • Medlem
  • Antal inlägg: 26
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #212 skrivet: september 24, 2013, 15:13 »
Jag har för mej att dogmen om påvens ofelbarhet och  dogmen om hans överhet kom EFTER att han varit fånge hos de Sicilianska Normandiska furstarna och dom sedan släppt honom fri.

 Kan det vara runt 1050??

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #213 skrivet: september 24, 2013, 18:41 »
Anne Pedersen er arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet i København, der er aktuel med en stor ny udstilling om vikingerne, hvor et af hovedtemaerne er magten og de internationale alliancer.

Hun har også en mening om kristendommen:

»Den Harald, der vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne,« lyder den berømte sætning fra den store Jellingsten, som Harald Blåtand fik rejst. Men hvad kunne Harald Blåtand selv få ud af det? Ifølge Anne Pedersen er stenen et meget stærkt symbol på magt.

»Over for andre konger er det en besked om, hvor meget Harald Blåtand bestemmer i Danmark, og at det er ham, man skal forhandle med. Derudover var kristendommen udbredt i Europa, og accepten af den nye religion har sikkert gjort det nemmere at være med i et europæisk fællesskab,« siger Anne Pedersen.

Danerne blev gradvist kristne op gennem 800-tallet og 900-tallet indtil år 1000, hvor kristendommen efterhånden helt havde forvist asatroen.

»Der kan have været mange årsager til kristendommens indtog. Der har været missionærer, som har solgt de nye tanker godt til den enkelte, og kristendommen kan sagtens have appelleret bredt, men det kan også have været af politiske grunde. Først og fremmest var mange andre europæiske lande kristne, og at blive kristen var jo en måde at komme med i det fællesskab,« siger Anne Pedersen.

Læs hele artiklen her -

http://videnskab.dk/kultur-samfund/vikingerne-holdt-politiske-topmoder-i-europa

Gad vide om Anne Pedersen har set Iversens video-epos?  :-\

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #214 skrivet: september 24, 2013, 20:34 »
Citera
Interessant Vetgirig! Men jeg stiller mig spørgsmålet om paven - biskoppen i Rom - selv anså sig som den øverste for kristenheden på det tidspunkt hvor han ordnede ting på Island. Der var jo en lang periode hvor paven ikke hævdede den slags.
Det är en lång tids utveckling till "påvens ofelbarhet".
Från början hävdade Roms biskop att denna var en jämlike med Västromerska kejsaren. Så framställs det också i konsten vid tiden, både kyrkans och den "statliga". När Västrom gick under fanns bara Roms biskop kvar och då började denne proklamera sig som romerska rikets arvtagare.
I de olika kristna synoderna genom tiderna efter Niceamötena, så fjärmade sig den östliga kristenheten från Västroms kristenhet. OBS! I Västroms kristenhet ingick då inte Arianskt kristna (de var också utanför östkritendomen), Iriska, Brittiska, Galisiska m fl ursprungskristna. Men påven stödde sig på Petrus, som valde Rom (som det mesta är det säkert en Romersk Katolsk tillrättalagd bluff). Ingen annan piskop hade något liknande att sätta emot, så påven fick faktiskt inflytandet som den främste bland biskopar inom det f d Västromerska området.
Men de östliga ursprungskristna accepterade inte Påven som den främste biskopen. De valde istället patriarker som sina talesmän (ordf) gentemot makten. Det var förståss naturligt att de patriark som var samlokaliserad med Östroms kejsare fick mest inflytande genom att stödja sig på makten och kejsaren omvänt.

Skiljelinjen efter Nicea gick ju genom synen på guds och Jesus väsen var olika. Arianerna stod för en tredje synvinkel. En annan skiljelinje var just att Roms biskop ville få accepterat att denne var den främste bland biskoparna, vilket alltså de östliga kristenheterna inte accepterade. Nicea behandlade dock så mycket mer. Jag läste för länge sedan om en del av detta (har inga referenser längre, än möjligen Jan-Öjvind Svahn, men kan minnas fel) där bl a strategin för att få barbarerna inom och utom (romerska) riket att anta kristendomen. Dittills (300-talet) hade man inte lyckats särskilt bra. Nicea blev alltså även en utgångspunkt för att som strategi anpassa kristendomen till barbarnas egen religion. Kristendomen fick alltså efter detta sina högtider fastställda, t ex Jul, Jesus födelse (som ju var sommartid eg), Kristi Himmelsfärd m fl. T o m Påsk är en placering m h t en romersk högtid. Man började bygga kyrkor på icke kristna offerplatser och mycket annat. Det brukar bli diskussioner när detta nämns eftersom det finns många tvivlare. En del av Nicea gick också ut på att rensa bort ovidkommande kristen literatur, t ex Thomasevangeliet och en 20-30 till.
Efter Nicea så började strategin resultera i att barbarerna befolkningsvis, med sina hövdingar i spetsen (de var ju klanbundna) antog kristendomen, särskilt inom f d Västromerskt område. Frankerna var t ex tidigt ute.

Visst hävdade Påven att han var den främste biskopen!
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #215 skrivet: september 24, 2013, 21:09 »
Emund, kan du ikke fortælle noget om den centrale bygning i Jelling, som man har fremvist på Nationalmuseet ?
Jeg kan altså ikke forstå, at Anne Pedersen kan tale så meget om kristendommens ankomst til Danmark uden at nævne, at Danmark befandt sig midt mellem de to kristne - og stridende - centre.
Fornylig var der en artikel i Tidsskriftet Sfinx om Paven i Avignon. Man kunne læse at pavestolen i Avignon var centret for alle kristne ! Konstantinopel, Rusland, Grækenland, Ægypten ... : ausradiert !
Jeg protesterede overfor artiklens forfatter, som sagde: johh, næhh, jahh... Hun sagde også, at jeg var den eneste, der havde protesteret.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #216 skrivet: september 24, 2013, 23:39 »
Tja, måske skyldes det hele en elendig research fra Iversens side. Han skulle ha' gjort sig lidt mere umage og læst op på sin Danmarkshistorie.
@Emund. Tak for din grundige kritik af Iversens video-historie. Din historiske viden på dette område ligger langt over hvad jeg formår, så jeg holder mig til at lede efter geometriske tegn. Det er en metode blandt mange andre i arkæologien opfattet som en semiotisk disciplin, der fortolker fortids-tegn.

Det bör understrykas utom allt tvivel att det vid den tid Iversen behandlar, så var Romersk Katolikerna fortfarande bara en av flera kristna rörelser, om än den rörelse som inom kristenheten just då var mest expansiv på de andras bekostnad. Samtidigt kan man inte skilja på hur (gammel-) Engelska, Iriska, Grekisk Ortodoxa, några div sekter skiljer sig åt från varandra, men dock kan man särskilja dem från Romersk Katolicismen. Arianismen stod i särställning från alla andra och är svår att definiera var den hade (kvar) anhängare (annat än i möjligen stort, typ Balkan, Centralmassivet, Galisien).
@ Vetgirig. Tak for at perspektivere de mange mulige kilder til den kristne kultur i Norden. Jeg kommer til at tænke på Mads Lidegaards fine lille bog: "Da Danerne blev kristne", hvor han påstår at danskerne tidligt var kristne som Arianere. Jeg er ikke i stand til at vurdere dette værks historiske sandhed. Her skal man nok spørge hans søn.

I øvrigt mener jeg det er nyttigt, når man taler om religion, at skelne mellem magtens religion og mystikkens religion. I alle religioner er der en strid mellem disse to forståelser. Det er magtens religioner, der strides, mens den mystiske erkendelse viser en forbløffende overensstemmelse mellem de forskellige retninger og religioner. Den mystiske erkendelse er religionernes kilde, men er samtidig en stadig udfordring til en dogmatiseret og magtbegærlig kirke. Den katolske kirke har løst problemet på en smart måde. De mystikere den ikke kan få dømt som kættere ophøjer den til helgener.

Utloggad SvenÅke2

  • Medlem
  • Antal inlägg: 26
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #217 skrivet: september 25, 2013, 00:07 »
Jag trodde att Harald  antog kristendomen för att förekomma att den Tyske kejsaren   anföll norrut,   motiverat som ett "korståg".   När Danerna redan var kristna kunde ju inte kejsaren motivera något "korståg".

Påven i Avignon  förföljde och dödade 10000-tals kristna i nuvarande södra Frankrike,  - katharerna,  hos oss kallade kättare.  Vari deras kätteri bestod vet man inte idag.   

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #218 skrivet: september 25, 2013, 11:01 »
Jag trodde att Harald antog kristendomen för att förekomma att den Tyske kejsaren anföll norrut, motiverat som ett "korståg". När Danerna redan var kristna kunde ju inte kejsaren motivera något "korståg".

Der er to væsentlige hændelser i forbindelse med Harald og kristendommen.

På et kirkemøde i den tyske by Ingelheim udnævnte man år 948 bisper til Ribe, Slesvig og Århus, som var underlagt ærkebispen i Hamborg-Bremen. Da Danmark endnu ikke (officielt) var kristnet har eftertiden undret sig over, hvorfor man på det tidspunkt tog den beslutning i Ingelheim? Tidspunktet var før Harald Blåtands regeringstid.

Den anden hændelse er en tekst i annalerne fra Altaich år 973 -

"Mens kejseren og hans søn Otto I, der allerede i faderens levetid havde fået kejsertitel (962), opholdt sig i Quedlinburg i påsken, kom der gesandter fra Grækenland og Benevent med gaver og stormænd fra ungarerne og bulgarerne, ligeledes kom der gesandter fra grev (dux) Harald med den fastsatte skat og underkastede sig kejseren".

Af teksten fremgår det, at Harald Blåtand var underlagt kejseren. Harald opfattes som "greve" og stormand (i kejserriget?) og var derfor skatskyldig af toldafgifterne fra handelen i Hedeby og Ribe.

I mit forrige indlæg om museumsinspektør Anne Pedersens artikel meddeler hun -

»Når man indgik alliancer, så foregik det meget ligesom i dag. Man gjorde sig synlig på den politiske scene, og man mødtes med ligestillede på en slags topmøder, hvor der blev knyttet forbindelser og alliancer«.

og senere -
»Venskaber og alliancer mellem konger kom først og fremmest kongerne selv og deres venner til gode, da de kunne styrke deres egne indbyrdes forhold med gaver og giftemål og på den måde sikre deres egen position og sørge for, de ikke blev angrebet, men der var også visse fordele for befolkningen. I hvert fald de handlende. Sikkerhed var nemlig en forudsætning for, at handelsmændene kunne bevæge sig frit igennem Europa, og det var vigtigt, at deres konge havde gode forbindelser«.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #219 skrivet: september 25, 2013, 12:05 »

I øvrigt mener jeg det er nyttigt, når man taler om religion, at skelne mellem magtens religion og mystikkens religion. I alle religioner er der en strid mellem disse to forståelser. Det er magtens religioner, der strides, mens den mystiske erkendelse viser en forbløffende overensstemmelse mellem de forskellige retninger og religioner. Den mystiske erkendelse er religionernes kilde, men er samtidig en stadig udfordring til en dogmatiseret og magtbegærlig kirke. Den katolske kirke har løst problemet på en smart måde. De mystikere den ikke kan få dømt som kættere ophøjer den til helgener.
Niban, denne opfattelse af religionerne udtrykker du meget klart, og jeg føler derfor trang til at sige, at jeg ikke deler den. Faktisk har jeg brugt mange kræfter på at argumentere mod denne opfattelse og formulere en anden. Men det bliver alt for omfattende at komme ind på her.

Noget andet er at debatten glæder mig. Jeg vil gerne sige til nye læsere at sammenhængen mellem Jelling og det religiøse er noget de fleste her er enige om, og derfor kommer debatten vidt omkring.