Författare Ämne: Sidste nyt fra Jelling  (läst 182149 gånger)

Utloggad Troels

  • Stammis
  • Antal inlägg: 198
    • Gedevasen.dk
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #20 skrivet: juni 26, 2012, 21:09 »
Nu roder Slemme og Mio vist rundt i det.

Personen i gravkammeret er næppe Gorm - det er alle i diskussionen vist enige om nu.

Gorm blev sandsynligvis i 958 lagt i det nu tomme gravkammer i nordhøjen, som også var centrum i stensætningen. Det er ingen af de to udgaver, Sven har tegnet i sit notat, idet der er rekonstrueret en ny større stensætning, som hænger nøje sammen med palisaden og nordhøjen.

En tom sydhøj i kristen tid i stensætningens spids giver ingen mening - hvorimod den i hedensk tid med en sten i midten (stensætningens spids?) kunne repræsentere en, som døde på havet eller i udlandet - altså måske Haralds bror.

Det er muligt, at den fundne grav i kirken er en ældre hedensk grav, men den hænger i så fald sammen med den ene af træbygningerne, som kan stå retvinklet på stensætningen. Det kan være en tidligere afdød slægtning - f.eks. Haralds bror eller Thyras far. Graven hænger hverken sammen med stensætningens akse, som ligger for vestligt, eller med stenkirkerne, hvor den også ligger skævt, da de er lagt øst/vest.

Derimod kan både placeringen af de tre kirker (som vist ligger parallelt med palisadens langsider) midt i et hedensk gravanlæg og Gorms sporløse forsvinden efter min opfattelse skyldes, at han blev flyttet til en grav i kirkerne et sted, som endnu ikke er udgravet.

Det må videre undersøgelser vise, og det arbejde burde naturligvis være afsluttet, før man begynder at investere i yderligere oplevelsescenter.

Og så i øvrigt tak til Sven, fordi du ærligt erkender og afslører, hvor bundet jeres analyseresultater kan være af fortidens fejlforklaringer og projektoplæg.

Utloggad Troels

  • Stammis
  • Antal inlägg: 198
    • Gedevasen.dk
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #21 skrivet: juni 26, 2012, 22:04 »
En tom sydhøj i kristen tid i stensætningens spids giver ingen mening - hvorimod den i hedensk tid med en sten i midten (stensætningens spids?) kunne repræsentere en, som døde på havet eller i udlandet - altså måske Haralds bror.

Det var en lapsus med en sten i midten, for han valgte jo hele stenskibets sydlige stævn. Var Haralds oprindelige tanke i sin hedenske periode, at han selv skulle ligge i en høj i skibets nordlige stævn? Eller i Sydhøjen? Havde skibets retning en symbolsk betydning?

Valgte Harald ved kristningen at tage Kristus med i skibet - placeret midt mellem de to høje? Overtalte hans nye præster ham til i stedet at neutralisere det hedenske skib med en kristen gravkirke og lade højene stå tomme?

Utloggad Sven lagman

  • Avslutat konto
  • Gode
  • Antal inlägg: 1 138
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #22 skrivet: juni 26, 2012, 23:23 »
Vad det gäller nordhögen har den knappast varit tom. I den timrade gravkammaren som man ställt på marken innan man uppförde högen har bevisligen funnit en hel del praktsaker som möbler, silversaker etc. Det jag inte begriper är var dessa större föremål har tagit vägen? Om Harald skulle ha tagit ut sin fars kvarlevor ur högen bör det ha varit på hans order som man grävt sig ner från toppen. Man har då givetvis inte varit intresserad att ta med sig möbler och andra saker - man skulle ju genomföra en kristen begravningsceremoni. Och man kunde definitivt inte få upp dem genom det trånga hålet i gravkammarens tak.

Kan det vara så att den riktiga graven ligger under gravkammaren? Gorm eller Tyra ligger kanske kvar i högen.  :o En kanske vansinnig tanke men det verkar ju som om ingen i äldre tid grävt under gravkammarens golvnivå. Att anlägga sådana "falska gravar" ovanpå de riktiga finns det ju bevis på. Som t.ex. ärkebiskop Jakob Erlandsens grav från 1274 i Gråbrödraklostret i Lund.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #23 skrivet: juni 27, 2012, 08:13 »
Nu roder Slemme og Mio vist rundt i det.
Hvad mig angår, så har du ret, Troels. Jeg glemte et øjeblik, at der er fundet to monumentale grave i anlægget. Men der er endnu øjeblikke, hvor jeg er ved fuld bevidsthed.  :D

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #24 skrivet: juni 27, 2012, 14:00 »
Hvis sydhøjen var Thyras, ved hvis død Gorm rejste den lille sten, var den vel før nordhøjen, hvor man mener, at Gorm lå - og begravelsen i nordhøjen må vel have været hedensk, siden man bagefter flyttede kongen til kirken. Jeg har ikke set nogen forsøge at lave om på den forklaring - endnu.

Nu roder Slemme og Mio vist rundt i det.
En tom sydhøj i kristen tid i stensætningens spids giver ingen mening - hvorimod den i hedensk tid med en sten i midten (stensætningens spids?) kunne repræsentere en, som døde på havet eller i udlandet [ . . .]

I folkemunde hedder Jelling-højene Gorm’s & Thyra’s høje, hvilket vi kan takke teksterne på runestenene for. Da Thyra ifølge den lille Jelling-sten dør før Gorm - og da Gorm forbindes med Nordhøjen - bedømmer Troels derfor, at Sydhøjen må være til ære for Thyra. Troels konkluderer på denne baggrund at Sydhøjen blev først opført.

Dette selvom de dendrokronologiske undersøgelser af højens byggemateriale viser, at denne var under opførelse omkring eller efter år 965. Dette er fakta.

Utloggad Troels

  • Stammis
  • Antal inlägg: 198
    • Gedevasen.dk
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #25 skrivet: juni 27, 2012, 14:48 »

I folkemunde hedder Jelling-højene Gorm’s & Thyra’s høje, hvilket vi kan takke teksterne på runestenene for. Da Thyra ifølge den lille Jelling-sten dør før Gorm - og da Gorm forbindes med Nordhøjen - bedømmer Troels derfor, at Sydhøjen må være til ære for Thyra. Troels konkluderer på denne baggrund at Sydhøjen blev først opført.

Dette selvom de dendrokronologiske undersøgelser af højens byggemateriale viser, at denne var under opførelse omkring eller efter år 965. Dette er fakta.

Karsten - Prøv nu for en gangs skyld at læse alt, hvad der står, og hold dig til det - eller lad os holde os fra hinandens diskussioner. Jeg har naturligvis i mellemtiden noteret mig og checket, hvad du citerede - og givet to yderligere mulige forklaringer på sydhøjen. Den kan godt være opført med hedensk formål, da du selv har citeret Steen Hvass for, at Jellingstenen, som markerer kristningen, dateres mellem 965-970. Jeg behøver altså ikke at kigge nærmere på dateringerne med henblik på denne diskussion.

Jeg har ikke set noget forslag til idé bag en så stor høj i kristen sammenhæng.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #26 skrivet: juni 27, 2012, 15:26 »
Her er lidt mere tekst af Steen Hvass -

Under Nordhøjen er der opført en mindre jordhøj, hvori det store gravkammer lå. Denne indre høj har haft en diameter på cirka 20 meter og været omkring 4 meter høj. Højen omkring kammeret og selve trækammeret var dækket af et jordlag og et massivt lag af større sten, hvor der også fandtes bevarede træstolper. En af disse stolper har kunnet dendrokronologisk dateres og viser, at det dækkende stenlag hen over gravkammeret var opført i vinterhalvåret 958/959. Dette tidspunkt er formodentligt også tidspunktet for selve begravelsen.

Kommentar: Gravlæggelsen er åbenbart sket i gravkammeret i en mindre jordhøj opført 958/959.

Hen over denne (mindre jordhøj) ”stenkappe” bygges som et samlet anlægsarbejde derefter hele højen til den færdige størrelse, som den nogenlunde har i dag med en diameter på 62 meter og en højde på 8 meter. I Nordhøjen fandt man i 1861 en større egestamme med to forgreninger, der på fundtidspunktet blev kaldt en stenslæde. Egestammen blev fundet omkring 1 meter over stenlaget i højfylden til den store høj. Stammen er dendrokronologisk dateret til vinterhalvåret 964/965 og kan vise, at Nordhøjen også var under opførelse på dette tidspunkt. Sydhøjen er under opførelse omkring eller efter 965.

Kommentar: Så overbygningen af Nordhøjen og hele Sydhøjen er åbentbart opført i forlængelse af hinanden perioden 964/965/966. Sammenholdt med den store Jelling-sten, der dateres til 965-970 må vi her være midt en i hedensk/kristen brydningstid - eller nogen tager fejl af tidspunktet for danernes kristning.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #27 skrivet: juni 27, 2012, 15:54 »
[ . . . ] da du selv har citeret Steen Hvass for, at Jellingstenen, som markerer kristningen, dateres mellem 965-970.

????????????

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #28 skrivet: juni 27, 2012, 18:56 »
Karsten - Prøv nu for en gangs skyld at læse alt, hvad der står, og hold dig til det - eller lad os holde os fra hinandens diskussioner.

Troels,
Lad mig først sige at jeg tidligere har ladet mig positivt inspirere af dine mange arbejder. Men dette forum er et debatforum. Hvis dine indlæg ikke er valide vil jeg naturligvis korrigere dem - for andres skyld. Hvis du efterfølgende ikke tilretter - vil jeg konfrontere dig med gældende fakta og det uanset din indstilling. Det gælder selvfølgelig begge veje. I øvrigt skriver jeg hvad der passer mig.  ;)

Med venlig hilsen
Karsten

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #29 skrivet: juni 27, 2012, 21:52 »
Der har været adskillige skænderier her på tråden (jeg tænker på Harald Blåtands gård hittat) og flere gange har jeg tænkt: Hvad med mig, er der slet ikke nogen, der ikke kan lide mig?
Og så kommer denne nagende tvivl : Måske er jeg for betydningsløs, for mainstream, un vrai monsieur tout-le-monde?
Nå,spøg tilside. I alvor tænker jeg, at disse personlige modsætninger giver mig anledning til at fortælle min kone: Nu er der igen et skænderi på mit forum... Og så... så kan jeg se, at hun har lyst til at bede om adressen.

Utloggad Troels

  • Stammis
  • Antal inlägg: 198
    • Gedevasen.dk
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #30 skrivet: juni 28, 2012, 00:56 »
Så må du vist skuffe hende - medmindre du drømmer om at overtage min rolle :)
Jeg burde have forudset det og helt ignoreret Slemme. Alle tre nylige eksempler afslører alligevel sig selv, når man husker eller kigger bagud.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #31 skrivet: juni 28, 2012, 13:14 »
Jeg regner med at afslutte mine indlæg om numerologi med et sidste afsnit, der skal omhandle forskellen mellem tro og overtro. Det kommer en af dagene. Men jeg vil lige minde om sammenhængen med vores emne: Jellingpalisaden er bygget over et numerologisk tema. Da den slags systemer idag er bedst kendt fra damebladenes esoteriske sider og afføder generte smil på rationalistiske hoveder, er der behov for nogle forklaringer der begynder helt forfra, men som kan resumeres ganske enkelt: Tilværelsen er ikke rationel, den har aldrig været det og den vil aldrig blive det.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #32 skrivet: juni 29, 2012, 14:02 »
Citat från: Troels

Jeg har ikke set noget forslag til idé bag en så stor høj i kristen sammenhæng.
[/quote
Du har ikke bemærket det, men jeg har foreslået, at de tre monumenter: Nordhøj, kirke og sydhøj... kunne opfattes som et symbol på treenigheden.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #33 skrivet: juni 29, 2012, 15:56 »
Hellige talforhold i Jelling ? Hellige geometriske former ?
Og hvis så er, drejede det sig da om gode, idealistiske former for hellighed, eller om afskyelig overtro ?
Hvad betyder overhovedet ordet “hellig“ og hvorved adskiller det sig fra de former for bondefangeri, som man kalder “overtro“ og som gør det naive individ til et nemt offer for åndelig forførelse ?
For at svare, vil jeg først forsøge at beskrive, hvorledes det mytologiske manifesterer sig i den moderne verden. Hertil bruger jeg en analyse af religionshistorikeren Mircea Eliade. Den er bredt anerkendt blandt fagfolk idag, men der arbejdes praktisk taget ikke på den længere, for den er ikke spor populær i befolkningen.
Det moderne menneske har erstattet gudstjenesten med romanlæsning, med at se film og med at høre på fiktive historier.  Biograftilskueren oplever dog ikke altid noget helligt derved og man siger derfor, at den moderne mytologi er “desacraliseret“. Men tilskueren oplever en anden tidshastighed, hvilket gør det muligt at relativisere hverdagens virkelighed. Mens man er i biografen, oplever man hverdagen udefra – fra en anden virkelighed. Men den mere kritiske romanlæser, der er villig til at gøre en anstrengelse, kommer endda i kontakt med det “virkeligt hellige“, enten fortidens eller i selskab med en moderne tænker, der fører begrebet frem til nutiden. Men det medie hvortil gudstjenesten er direkte overført, det er selvfølgelig operaen. For at nævne to eksempler : “Tosca“ og “Ringen“ er begge forsøg på at overføre det hellige til nutiden og advare os mod det umoralske ved magten og dens håndhævere.
Hvorledes ser så nutidens overtro ud : Den er særdeles udbredt og de specifikt moderne former er idolatriske : Dels en tankeløs beundring af magthavere eller af videnskabens koryfæer, dels en form for idolatri af  karismatiske navne og ansigter – prinsesse Diana, Marylin Monroe,… - som “købes“ af de millioner, der ikke er blevet immuniseret.  Men vi har også bevaret de overtroiske sider af astrologien og numerologien : Man ved noget vigtigt om en person, når man kender vedkommendes stjernetegn. 

Tilbage til fortiden : I hellenismens religion var der både fornuftige advarsler, stor skønhed og masser af overtro. De positive værdier blev formuleret af mennesker, der havde god vilje og en meget lang tidshorisont. Men selv de bedste mennesker har ubehagelige sider, specielt når de tvinges op i et hjørne. Bliver man sultet eller ydmyget, så bruger man sit værktøj til at opnå øjeblikkelige fordele for sig selv. Resultatet bliver overtro, som undergår yderligere degradering efterhånden som den kommer i hænderne på stadig mere kortsigtede og egoistiske mennesker. Definitionen på overtro er altså, at den er kortsigtet og favoriserer  nogle enkelte. Men den arbejder med de samme virkemidler som troen, der blot er langsigtet og bredt virkende. En af religionens opgaver er iøvrigt netop at definere denne bredde : Hvem er det “vi“, som man skal føle sig solidarisk med ?
I de hellenistiske århundreder var samfundet delt op i klasser, der var mere solidt adskilte end idag. Man hemmeligholdt viden ved at kodificere den, for at holde klasserne adskilt. Det var et af de ubehagelige formål med den hellige aritmetik og geometri. Og det gav selvfølgelig god grobund for overtro. Udover sine gode sider, var Platon sikkert også overtroisk. Det er bestemt ikke min mening,  at vi bør vende tilbage til Platonismen. Desværre har vi genskabt al overtroen fra den tid , såsom  astrologer og numerologer der stiller personlige diagnoser. Vi har givet afkald på det værdifulde og bevaret affaldsprodukterne.  Men vi har især et kæmpeproblem med videnskaben, der har undfanget en teknologi uden tøjler og næsten uden målsætning.

Jeg er ked af at skulle afslutte allerede. Emnet fortjener en bog – en bogserie. Men jeg er en forumnørd – ikke en areopagist.   




Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #34 skrivet: juni 29, 2012, 16:43 »
Sven Lagmans indlæg inspirerede mig til - endnu en gang - at gennemgå Stens Hvass’ dokument med lup, for at se, om der var informationer jeg tidligere har overset. Her er teksterne og min reflektering -

Fund fra gravkammeret i Nordhøjen
De fundne dele af gravgodset viste et meget fornemt udstyr med flere dele af forskellige møbler, blandt andet rigt profilerede vanger af egetræ fra en båre eller seng. Andre dele giver en formodning om kister eller skrin i gravkammeret. Der er fundet fjer og dun fra lappedykkere fra fyldet i en pude eller hynde og dele af purpurfarvet silkestof. Hertil blev der fundet flere brudstykker af billedskærerarbejder, der var malet på begge sider i farverne rød, gul, sort og formodentligt hvid. Særligt skal fremhæves et lille bæger - i jellingstil - af sølv samt flere fragmenter af andre guld- og sølvsmede-arbejder.

Kommentar: Fjer og dun tyder på, at den begravede person har ligget på et leje af puder eller dyner. Det purpurfarvede silkestof viser, at personen måske var iklædt en byzantinsk silkekaftan.

Fund fra gravkammeret under kirken
Foran koret i den nuværende kirke har man fundet en kammergrav under gulvet i kirken. Dette gravkammer var 3,30 meter langt og 2 meter bredt og har været omkring 1 meter højt. Vægge, gulv og loft var af træ. I graven fandt man resterne af en midaldrende mand, omkring 173 cm høj. Knoglerne lå ikke i anatomisk orden, men var tilfældigt spredt i graven. Blandt skelettets forskellige dele fandt man omkring 400 små fragmenter af tynde, snoede guldtråde, der må stamme fra et stykke guldindvævet stof.

I graven lå to sølvsmykker, der har siddet i en rem (et bælte). Smykkerne var forgyldte og med indlagt niello. Begge havde fornemt udførte dyrehoveder i jellingstil. Disse to smykker fra gravkammeret i kirken er stilistisk så nært beslægtet med det lille sølvbæger fra gravkammeret i Nordhøjen, at de må være stort set samtidige.

Kommentar: 400 fragmenter af guldtråde fra et stykke guldindvævet stof peger igen på at personen var iklædt en byzantinsk silkekaftan med guldindvævede tråde. Bæltet fortæller at det hørte til personens dragt og var en del af hans renommé. Besynderligt er det, at skelettet er fragmenteret?


Trækkes der en parallel til Ladby-skibsgraven dateret til perioden 900-925, blev den gravsatte person her efterfølgende igen - og med vilje - fjernet fra graven. Hullet i højen viste, at man var klar over hvor personen lå i skibet. Ud fra fundene i denne grav fortæller arkæologerne, at ”den døde har været iført en fint guldbroderet byzantinsk silkekaftan, som kendes fra vikingehoffet i Kiev. Rester af pelsværk, fjer og dun antyder, at han har ligget blødt på et leje af puder eller dyner”.

De omtalte guldindvævede tråde fra kammeret i jelling-kirken er interessante. De spinkle og snoede guldtråde i stoffet er meget sarte og hvis Gorm er blevet flyttet fra højen over til kirken, ville flytningen op gennem hullet i kammeret givetvis have efterladt fragmenter af guld? Et andet interessant issue er skelettet. Hvis Gorm - efter relativt kort tid - er flyttet til kirken burde korpus endnu være intakt?

Begge gravkamre i Jelling er fornemt beklædt med træ og ser vi specifikt på udviklingen af kammergrave i Midt- og Nordjylland spreder denne gravform sig fra omkring 920’erne. Et eksempel på en kirke med yderligere en kammergrav under kirken, er Hørning Kirke i Midtjylland dateret til omkring år 950. Hørning Kirke er efterfølgende bygget på et område, hvor en gravhøj blev fjernet. Jelling-stilart opstod i første halvdel af 10.årh. og forsvandt før år 1000.

Jeg forsøger ikke selv at besvare spørgsmålene men usikkerheden understøtter i store træk Sven Lagmans teori om, at vi måske står overfor to forskellige grave. Hvorfor den gravlagte person i Ladby-graven og i Jelling-Nordhøj efterfølgende blev fjernet, bliver nok aldrig opklaret.

Utloggad Troels

  • Stammis
  • Antal inlägg: 198
    • Gedevasen.dk
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #35 skrivet: juni 29, 2012, 19:48 »
Troels:
Jeg har ikke set noget forslag til idé bag en så stor høj i kristen sammenhæng.

Du har ikke bemærket det, men jeg har foreslået, at de tre monumenter: Nordhøj, kirke og sydhøj... kunne opfattes som et symbol på treenigheden.

Jeg har måske udtrykt mig uklart. Det jeg savner, er en brug af høje i kristen symbolik fra den tid - og det er i øvrigt ikke kirken, men stenen, som står mellem de to høje, hvoraf den ene i alt fald var så hedensk, at Helligånden ville protestere mod den symbolik på Treenigheden.

Men jeg skal prøve at besvare mine egne tidligere spørgsmål med en mulig forklaring på hele anlæggets form:

Udgangspunktet var en hedensk kulthal med et hedensk gravkammer, som ikke lå direkte øst/vest, fordi dette først og fremmest var kristen symbolik.

Omkring dette anlæg anlagde Harald (eller Gorm) en kæmpe stensætning med nordhøjens begravelse i midten - ud fra det gamle hedenske anlægs retningsorientering. Han besluttede så - stadig i hedensk tid at benytte dette dødeskib til flere familiebegravelser og gik i gang med sydhøjen, som stod rejst omkring 965. Om det var en mindehøj eller møntet på en bestemt fremtidig begravelse, ved vi ikke, da kristningen kom på tværs.

Kristningen medførte nye skikke - og herunder øst/vest-begravelser. Harald kunne ikke bare droppe det kæmpeanlæg, som man havde lagt store kræfter i, og forsøgte derfor at konvertere anlægget med forældrenes begravelser til et kristent gravanlæg ved at anbringe Kristus-stenen mellem de to høje og omgive hele anlægget med et hegn i form af et parallellogram, som ligger vendt øst/vest, som et kristens gravanlæg skulle, men følger stensætningen på de korte sider, og dermed kan tænkes at skulle symbolisere en harmoni mellem det gamle gravanlæg og kristendommen - og måske en harmoni i hele rigets konvertering. Det kan forklare de mystiske vinkler - og så kan han i øvrigt have brugt kendte mål og talkombinationer, som i andre af sine byggerier.

Senere kom kirkerne til, hvor man justerede retningen lidt, for at det ikke skulle se helt besynderligt ud - men det behøver ikke at være de oprindelige arkitekters tankegang, der styrede denne placering. Ideen med hegnet er muligvis taget fra de hegn, vi kender om kulthaller som Lejre, Tissø og Järrestad - men sådan, at hegnet her samtidig afmærkede den indviede jord.

Teoretisk kan både Gorm og Thyra have ligget i nordhøjen - og de behøver vel aldrig at være flyttet til kirken.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #36 skrivet: juli 12, 2012, 18:00 »
Stednavne og arkæologi omkring Jelling i Østjylland

En arbejdsgruppe under Jellingprojektet arbejder pt. med bl.a. analyser af stednavne og arkæologi i Tørrild herred (hvori Jelling er beliggende) med det formål at belyse baggrunden for vikingetidens Jelling samt undersøge, om lokaliteten har haft synlig effekt på det lokale eller regionale område.

De endelige analyseresultater foreligger endnu ikke, men materialet synes indtil videre at indicere, at vikingetidens spektakulære anlæg i Jelling opstod uden nogen synlig optakt i nærområdet. Der er således ikke registreret overbevisende magt- og centralitetsindicier i det nære område omkring Jelling i tiden forud for 950’erne, hvilket er relativt atypisk for stormandsresidenser fra yngre jernalder og vikingetid, som ofte fremviser lang kontinuitet eller relation til (ældre) centralpladser med handel eller håndværksrelaterede aktiviteter.

http://nfi.ku.dk/navnekongres2012/foredrag/lisbeth_eilersgaard_christensen/

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #37 skrivet: juli 14, 2012, 22:34 »
Jeg har måske udtrykt mig uklart. Det jeg savner, er en brug af høje i kristen symbolik fra den tid - og det er i øvrigt ikke kirken, men stenen, som står mellem de to høje, hvoraf den ene i alt fald var så hedensk, at Helligånden ville protestere mod den symbolik på Treenigheden.

Men jeg skal prøve at besvare mine egne tidligere spørgsmål med en mulig forklaring på hele anlæggets form:

Udgangspunktet var en hedensk kulthal med et hedensk gravkammer, som ikke lå direkte øst/vest, fordi dette først og fremmest var kristen symbolik.

Omkring dette anlæg anlagde Harald (eller Gorm) en kæmpe stensætning med nordhøjens begravelse i midten - ud fra det gamle hedenske anlægs retningsorientering. Han besluttede så - stadig i hedensk tid at benytte dette dødeskib til flere familiebegravelser og gik i gang med sydhøjen, som stod rejst omkring 965. Om det var en mindehøj eller møntet på en bestemt fremtidig begravelse, ved vi ikke, da kristningen kom på tværs.

Kristningen medførte nye skikke - og herunder øst/vest-begravelser. Harald kunne ikke bare droppe det kæmpeanlæg, som man havde lagt store kræfter i, og forsøgte derfor at konvertere anlægget med forældrenes begravelser til et kristent gravanlæg ved at anbringe Kristus-stenen mellem de to høje og omgive hele anlægget med et hegn i form af et parallellogram, som ligger vendt øst/vest, som et kristens gravanlæg skulle, men følger stensætningen på de korte sider, og dermed kan tænkes at skulle symbolisere en harmoni mellem det gamle gravanlæg og kristendommen - og måske en harmoni i hele rigets konvertering. Det kan forklare de mystiske vinkler - og så kan han i øvrigt have brugt kendte mål og talkombinationer, som i andre af sine byggerier.

Senere kom kirkerne til, hvor man justerede retningen lidt, for at det ikke skulle se helt besynderligt ud - men det behøver ikke at være de oprindelige arkitekters tankegang, der styrede denne placering. Ideen med hegnet er muligvis taget fra de hegn, vi kender om kulthaller som Lejre, Tissø og Järrestad - men sådan, at hegnet her samtidig afmærkede den indviede jord.

Teoretisk kan både Gorm og Thyra have ligget i nordhøjen - og de behøver vel aldrig at være flyttet til kirken.

Jeg aner mindre end intet om grave, men på Bornholm har arkæologen skrevet om nogle grave, der er en høj over, at det kunne være arianske grave. Kan det have noget med sagen at gøre?

Utloggad Troels

  • Stammis
  • Antal inlägg: 198
    • Gedevasen.dk
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #38 skrivet: juli 14, 2012, 22:48 »
Arianer var normalt nogle af folkevandringsfolkene, som f.eks. goterne og nogle af herulerne.

Hvornår er disse grave dateret? Hvor læser jeg om det?

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #39 skrivet: juli 14, 2012, 23:41 »
Der står om det i et hefte fra Bornholms Museum, men jeg kan ikke finde det frem før i morgen.
 :(