Sven Lagmans indlæg inspirerede mig til - endnu en gang - at gennemgå Stens Hvass’ dokument med lup, for at se, om der var informationer jeg tidligere har overset. Her er teksterne og min reflektering -
Fund fra gravkammeret i Nordhøjen
De fundne dele af gravgodset viste et meget fornemt udstyr med flere dele af forskellige møbler, blandt andet rigt profilerede vanger af egetræ fra en båre eller seng. Andre dele giver en formodning om kister eller skrin i gravkammeret.
Der er fundet fjer og dun fra lappedykkere fra fyldet i en pude eller hynde og dele af purpurfarvet silkestof. Hertil blev der fundet flere brudstykker af billedskærerarbejder, der var malet på begge sider i farverne rød, gul, sort og formodentligt hvid. Særligt skal fremhæves et lille bæger - i jellingstil - af sølv samt flere fragmenter af andre guld- og sølvsmede-arbejder.
Kommentar:
Fjer og dun tyder på, at den begravede person har ligget på et leje af puder eller dyner. Det purpurfarvede silkestof viser, at personen måske var iklædt en byzantinsk silkekaftan. Fund fra gravkammeret under kirken
Foran koret i den nuværende kirke har man fundet en kammergrav under gulvet i kirken. Dette gravkammer var 3,30 meter langt og 2 meter bredt og har været omkring 1 meter højt. Vægge, gulv og loft var af træ. I graven fandt man resterne af en midaldrende mand, omkring 173 cm høj.
Knoglerne lå ikke i anatomisk orden, men var tilfældigt spredt i graven. Blandt skelettets forskellige dele fandt man omkring
400 små fragmenter af tynde, snoede guldtråde, der må stamme fra et stykke guldindvævet stof. I graven lå to sølvsmykker, der har siddet i en rem (et bælte). Smykkerne var forgyldte og med indlagt niello. Begge havde fornemt udførte dyrehoveder i jellingstil. Disse to smykker fra gravkammeret i kirken er stilistisk så nært beslægtet med det lille sølvbæger fra gravkammeret i Nordhøjen, at de må være stort set samtidige.
Kommentar:
400 fragmenter af guldtråde fra et stykke guldindvævet stof peger igen på at personen var iklædt en byzantinsk silkekaftan med guldindvævede tråde. Bæltet fortæller at det hørte til personens dragt og var en del af hans renommé. Besynderligt er det, at skelettet er fragmenteret?
Trækkes der en parallel til Ladby-skibsgraven dateret til perioden 900-925, blev den gravsatte person her efterfølgende igen - og med vilje - fjernet fra graven. Hullet i højen viste, at man var klar over hvor personen lå i skibet. Ud fra fundene i denne grav fortæller arkæologerne, at ”den døde har været iført en fint guldbroderet byzantinsk silkekaftan, som kendes fra vikingehoffet i Kiev. Rester af pelsværk, fjer og dun antyder, at han har ligget blødt på et leje af puder eller dyner”.
De omtalte guldindvævede tråde fra kammeret i jelling-kirken er interessante. De spinkle og snoede guldtråde i stoffet er meget sarte og hvis Gorm er blevet flyttet fra højen over til kirken, ville flytningen op gennem hullet i kammeret givetvis have efterladt fragmenter af guld? Et andet interessant issue er skelettet. Hvis Gorm - efter relativt kort tid - er flyttet til kirken burde korpus endnu være intakt?
Begge gravkamre i Jelling er fornemt beklædt med træ og ser vi specifikt på udviklingen af kammergrave i Midt- og Nordjylland spreder denne gravform sig fra omkring 920’erne. Et eksempel på en kirke med yderligere en kammergrav under kirken, er Hørning Kirke i Midtjylland dateret til omkring år 950. Hørning Kirke er efterfølgende bygget på et område, hvor en gravhøj blev fjernet. Jelling-stilart opstod i første halvdel af 10.årh. og forsvandt før år 1000.
Jeg forsøger ikke selv at besvare spørgsmålene men usikkerheden understøtter i store træk Sven Lagmans teori om, at vi måske står overfor to forskellige grave. Hvorfor den gravlagte person i Ladby-graven og i Jelling-Nordhøj efterfølgende blev fjernet, bliver nok aldrig opklaret.