Første beretning om landene omkring Nordsøen og de folk, der boede der, er rapporteret af en græsk opdagelsesrejsende Pytheas fra Massalia perioden 330-300 f.Kr. Hans rejseskildring - Peri tou Okeanos - menes at være urkilden til de senere overleveringer, hvor bl.a. Plinius den Ældre i Naturalis Historia XXXVII, 35 skriver -
"Pytheas Guionibus, Germaniae genti, accoli aestuarium oceani Metuonidis nomine spatio stadiorum sex milium; ab hoc diei navigatione abesse insulam Abalum; illo per ver fluctibus advehi et esse concreti maris purgamentum; incolas pro lingo ad ignem uti eo proximisque Teutonis vendere".
Pytheas (siger), at der er en havbugt med en bredde på sekstusind stadier, der kaldes Metuonidis (Metuonis), hvor det germanske folk guionerne boede. Fra denne er der en dags sejlads til øen Abalus. Her bliver det (i.e. rav) ført ned ad floderne i foråret og udskilt fra det faste hav. De lokale bruger det som ved til bål og sælger det til de nærtboende teutoner.
Kilde: Tillisch, Søren Skriver: Pytheas fra Massalia - en nordlandsfarer. I 1066 - Tidsskrift for Historie, nr. 2-3, 2004, s. 22-30.
En del litteratur mener, at øen Abalus er lig med Helgoland. En anden ting er folket teutonerne. Ifølge Tacitus tabte romerne stort i slaget ved "Saltus Teutoburgiensis" - dvs. slaget i Teutoburgerskoven. Stedet for Varus-slaget i år 9, hvor en romersk hær på 20.000 mand blev hugget ned af germanerne, er nu lokaliseret til Kalkriese lidt nord for Osnabrück, hvor nyere arkæologiske udgravninger sætter spørgsmålstegn ved myterne om Varus-slaget mellem romerne og germanerne.
Kilde: Allan A. Lund (1997), Slaget ved Teutoburger Wald.
Kalkriese / Osnabrück ligger tæt op til de senere frisisk dominerede områder - så mon ikke vi har fået flyttet teutonerne fra Jylland og til nordvest Tyskland?