Författare Ämne: Vad betyder "gård" och "hall"?  (läst 2127 gånger)

Utloggad Dren

  • Novis
  • Antal inlägg: 15
Vad betyder "gård" och "hall"?
« skrivet: september 24, 2014, 04:32 »
Satt och läste Rigstula och kom på att jag kanske inte begriper vad "gård" eller "hall" betyder.

Såhär står det:

Citera
37. Jarl red sedan
över svartan skog,
över frostiga fjäll
och kom fram till en hall.
Han sköt med spjut,
svängde skölden till värn,
hästen sporrade
och högg med svärd,
väckte strid,
och valplats blotade,
stridsmän han fällde
och stred för landvinning.

38. Därpå ensam han rådde
över aderton gårdar,
gods han skiftade.
gav åt alla
smycken, klenoder
och smärta hästar,
slösade ringar,
högg sönder guldten.


Bara 18 gårdar ? Låter inte mycket. Hur många bodde egentligen på en gård? Är gård lika med stad/by eller en liten fästning kanske?

Och en hall tog han. Vad är en hall egentligen? Hur många personer/krigare hyser en hall eller är inom en halls "sfvär"?

Sedan har jag läst att man i Afrika hade städer och man kom fram till att det berodde på våldet. Och stadsborna gick dagligen upp 6km till sin jordplätt, brukade den, och gick hem igen. Allt för att det inte var lämpligt att ha t.ex en "gård" nära sin jordplätt , då man lätt blev byte för fiender. Borde inte samma mönster gälla även i norden under och före vikingatid när landet var splittrat i små delar?
Alltså måste gård betyda något större, kanske en mindre stad, eller en att man erövrar en ätt (bunden till gården) som styr över en stad eller stor by.

Vad säger ni arkeologer och glada amatörer om "gård" och "hall" ?

Utloggad Hans Menzing

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 369
SV: Vad betyder "gård" och "hall"?
« Svar #1 skrivet: september 24, 2014, 09:15 »
Sverige anses ju länge bara haft tre städer, varav två i Västergötland, och de var säkert inte större än en måttligt stor by.
Så gårdar betyder säkert gårdar och storleken berodde på hur hur trakten såg ut. I skogiga och bergiga områden var de säkert ganska små.
Och den som har 18 gårdar som den här jarlen håller sig säkert med en rätt rymlig hall för att kunna träffa alla som han måste hålla kontakt med.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Vad betyder "gård" och "hall"?
« Svar #2 skrivet: november 27, 2014, 20:19 »
Store mænd, lokale høvdinge eller konger havde en stor hal som f.eks. i Lejre.

http://www.kulturstyrelsen.dk/index.php?id=21311

http://www.roskildemuseum.dk/dit-bes%C3%B8g/s%C3%A6rudstillinger/vikingernes-m%C3%A6gtige-haller.aspx

Desværre har jeg ingen links til haller i Sverige, men det har andre sikkert. De folk, som høvdingen var regent for, boede ikke i så store bygninger, men på gårde. Atten gårdes jord kan være temmelig mange hektar.




Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Vad betyder "gård" och "hall"?
« Svar #3 skrivet: november 27, 2014, 21:17 »
ODS (Ordbog over det Danske Sprog) siger dette om ordet gård/gaard:

Gaard, en. [gå?r] Høysg.​AG.108. flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (Holb.​Berg.294. Cit. 1736.(JySaml.4R.III.242). Mall.​SgH.631. Feilb.). gl. gen. best. f. (dial., især i faste forb.) gaardsens (Nyerup.​Levnet.3. PNSkovgaard. B.49. Feilb. OrdbS.(bornh.)). gl. dat. ent. gaarde bevaret i af, i (til) gaarde (se især u. bet. 4). (æda. garth, oldn. garðr, eng. yard, got. gards; besl. m. lat. hortus, have, oldslavisk gradu, indhegning, by (jf. Belgrad, Petrograd), russ. gorod, by (jf. Novgorod) samt m. I. Gaarde, I. Gaare, Gærde, Gjord)
1) hvad der omslutter, afgrænser ell. beskytter (indhegner) et omraade, areal (sml. Aal-, Skærgaard).
   1.1) (nu kun dial.) i egl. bet.: indhegning; dige; gærde. Moth.​G83. MDL. Feilb. jf. SamsøsStednavne. (1922).VII.
   1.2) (fisk.) redskab til fangst af aal, laks olgn. (jf. Aale-, Fiske-, Laksegaard), i sin simpleste form bestaaende af en indhegning af risgærder, nu oftest af et system af garn og ruser. Laxen fanges i dertil indrettede Gaarde, som ere dannede lig en Fold af Hækker, i en spids Vinkel imod Strømmen, og med Arme ud til Siderne.Stadf.​Randers.67. Laksørreden springer Højdespring og gaar i Gaarde. OscJens. IN.29.
   1.3) (dial.) mer ell. mindre farvet ring, der undertiden ses omkring sol og maane; hov (jf. Maane-, Solgaard). Moth. G82. Alle skulde hen til Ruderne, naar der var en “Gaard” omkring Maanen, og det havde nok ogsaa sin Betydning. Fr Grundtv.​LK.123.
   1.4) (vist kun dial.) rød zone (ring), der omgiver en blegns midtpunkt. LandmB.II.372.
   1.5) (billedl. anv. af bet. 1.1; jf. I. Dam 3.1) † (anat.) mellemkødet (perinæum). Buchw.​JS.(1725).6.
2) indhegnet, omgærdet ell. ombygget omraade, areal.
   2.1) (nu kun dial.) i al alm.: indhegnet stykkejord, græsplads, toft olgn. Moth.​G82. MDL. Feilb. jf. SamsøsStednavne.​(1922).VII.
   2.2) (uden for enkelte ssgr. som Kirke-, Vingaard nu kun arkais. ell. dial.) indhegnet stykke jord til dyrkning af planter, frugtavl olgn.; have (jf. fx. Abild-, Grønne-, Kaal-, Urtegaard). *Blomstre skal i dine Gaarde | Hvert et Hjerteskud. Salm Hus.822.7. Feilb. jf.: Fra Tauberfloden . . stiger Skrænterne, grønne af Frugtgaarde. Jørg.​RB.34.
   2.3) indhegning for dyr, især husdyr; næsten kun i ssgr. som Ande-, Bi-, Dyr(e)-, Fasan-, Hønse-, Ormegaard. jf. bet. 4: Jeg betinger mig alleene, naar I kommer i Stand . . Jagt-Frihed i jer Gaard over Høns, Kyllinger, Capuner. Holb.​Tyb. V.9.
   2.4) plads, som hører til en bygning og begrænses af dennes fløje, længer ell. af mure, plankeværker olgn.; gaardsplads, -rum (jf. fx. Bag-, For-, Slotsgaard). han havde en Brønd i sin Gaard. 2Sam.17.18. Der er 2 Soldater i Gaarden, som hugge Brende. Holb.​Masc.​III.9. Det var en af disse Ejendomme med Bagbygning og Sidehuse, der lukker sig om en Gaard, dyb og skummel som en Brønd. Tandr.​R.56.   (jf. oldn. ganga til garðs, sitja í garði, ty. auf den hof gehen osv.; dagl., spøg.) i omskrivninger for nødtørftshuset, især i udtr. som gaa, komme, løbe, skulle i gaarden, gaa osv. (ned i gaarden) for at forrette sin nødtørft. VSO. Gadeordb.1 de var lukkede inde, saa de ikke engang kunde komme i Gaarden. . . Der var hensat en Spand, beregnet til at tjene som Kloset. Pol.13/31905.2.sp.1. Nøglen til Gaarden. VilhAnd.​HB.101.
   2.5) i forsk. billedl. anv. af bet. 2.4   ⚔ om det indvendige af ældre tiders tomme (hule) bastioner. MilTeknO.21.   (sport., l. br.) om felterne i lawn-tennisbaner. D&H.
3) betegnelse for en landejendom m. over 1 td. hartkorn (KancSkr.14/31839. LandbO.III.343. jf. dog Sal.2III.645; mods. Hus, Bol(sted); ejendommene inddeles alm. i dagl. tale efter størrelse i Bondegaarde (se bet. 3.1), Proprietærgaarde (s. d.) og Herregaarde (jf. bet. 3.2)); ogs. om selve bygningerne.
   
(fortsættes)

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Vad betyder "gård" och "hall"?
« Svar #4 skrivet: november 27, 2014, 21:18 »
3.1) betegnelse for en landejendom m. over 1 td. hartkorn uden nærmere angivelse af dens størrelse; oftest om landejendom m. fra 1–12 tdr. hartkorn: bondegaard. Paa Landsbyen følger Stoelestadet Gaarden og dennem, som derudij boe. DL.2–22–48. der (staar) i dit Fæstebrev . . at du skal holde din Gaard ved lige, og svare din Land-Gilde. Holb.​Jep.​I.1. Korn, Stude og andre Gaardens Frembringelser. Winth. Morsk.92. Under ham blev Huset til Gaard – han sled sig ihjæl paa det, undte nok hverken sig selv eller de andre Maden. AndNx.​PE.I.23. Den alm. Grundform var for større Ejendomme, Gaardene, 4 sammenbyggede Længer om en kvadratisk eller rektangulær Gaardsplads.LandbO.III. 331. ordspr.: mangen gifter sig for en gaard og angrer det inden et aar olgn. (jf. Lycke Bogen.​(udg.1917).Bij2r). Mau.2791. Molb. Ordspr.79. TroelsL.IX.49.   halv gaard, (landbr.) gaard, der kun har det halve af en alm. gaards størrelse (jf. Halvgaard). en heel eller en halv Gaards Tilliggende.Rahb. Min.1804.I.181. Feilb. hel († fuld. Moth. G86. Stampe.​II.727. MO.I.870) gaard, (især jur.) gaard af fuld størrelse (alm. ca. 40 tønder land; jf. Helgaard). DL.3–13– 19. Rahb.​Min.1804.I.181. MO.(u.Halvgaard).   bytte gaarde. 1. i egl. bet.; oftest i videre anv.: bytte lejlighed, bopæl, stilling, embede olgn. SvLa.​SS.21. 2. navn paa en leg, hvori deltagerne staar ell. sidder i kreds om en enkelt; idet deltagerne – efter raab, tegn til hinanden ell. undertiden paa midtermandens raab: “bytte gaarde”, “almindelig flytning, flyttedag” olgn. – indbyrdes bytter plads, gælder det om for midtermanden at erobre sig en plads; kispuds. Moth.​B499. Legeb.​I. a.10. jf.: Bølgerne legede at bytte Gaarde. JVJens.​IM.54.   flytte en gaard ud, se flytte 1. forsidde sin gaard, se forsidde 2.1. gaard fra gaard, se fra sp.114713. gaa fra gaarden, se gaa 2.3. sætte (en) fra gaarden, se sætte. sidde ved (en) gaard, se sidde.
   3.2) (uden for ssgr. som Adels-, Herregaard ell. i forb. m. nærmere bestemmelse nu især dial. (se Feilb.) ell. arkais.) større landejendom (oftest m. tilhørende bøndergods), der ejes af en adelsmand, herremand; herresæde (jf. Hoved-, Sædegaard). En eenfoldig Bonde skulde snige sig ind paa Herrens Gaard. Holb.​Jep.​IV.6. *han (tjente) paa en adelig Gaard. Hrz.​D.I.54. PJJørg.​R.60. billedl.: *hvert Ord, der kom fra Hjertet, og som til Hjertet naar, | det blev en Sten i Muren, der hegner hendes Gaard. Lemb.​D.106.

(Fortsættes)

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Vad betyder "gård" och "hall"?
« Svar #5 skrivet: november 27, 2014, 21:20 »
4) (sml. got. gards, hus; videre udvikling af bet. 3 og ofte m. overgang til bet. 3 og 5; nu især poet. (højtid.) ell. arkais.) opholdssted for mennesker; bolig; hus; hjem. Hvo som far . . til anden Mands Huus, eller Gaard . . eller hvad Slags Boelig det er . . og dræber (ham). DL.6–9–1. *snart vi er derhjemme! | Hjemme ved vor Faders (dvs.: guds) Gaard. FrHamm.​TB.52. Drachm.​VII.82. jf.: I er af dem, som dagligen nagle den Herre Jesum ind til Korsens Galge og for dem er al Helvedes Gaarde beredt. JPJac. I.82.   i særlige forb. m. præp.: af gaarde (jf. oldn. ríða af garði; i rigsspr. kun højtid.) bort (fra et sted). det er nok, han bliver jaget af Gaarde og faaer Tilhold om aldrig meer at sætte Foden paa Eders Grund. CKMolb.​Amb.171. Hun maatte pakke sit Tøj, og over Middag blev hun kørt af Gaarde. AndNx.​PE.I.209. uegl.: Med Karl Mantzius drog atter en af dansk Scenekunsts store Personligheder af Gaarde (dvs.: han døde). Pol.8/61921.7.sp.1. ordspr.: kande af gaarde og kande i gaarde holder længst venskab, se u. Kande. i gaarde (sjældnere gaard) (jf. ænyd. glda. ride i gaard, komme (til), æda. (føræ) i garþ (DGL.I.5), oldn. ríða í garð; især arkais. ell. dial.) hen til ell. paa et (nærmere omtalt) sted. Er manden i gârde (dvs.: hjemme)? Moth.​G82. dette Klenodie blev . . kun taget frem, naar der var Høitid i Gaarde. Thiele.​II.235. det er et Kongeslot, dèr skal vi til i Aften. Hun red saa i Gaarde med sine sex beredne Karle. SvGrundtv. FÆ.II.119. (bønderne) havde faaet Pesten bragt i Gaarde af de første Flygtninge. JPJac.​II.375. tjene i gaarde (sj. gaard. Holb.​Hex.​I.3) med, tjene samme sted som; tjene sammen med. hand tiener i Gaarde med hende. DL.6–13–12. Pont.​FL.154. jf.: (jeg) spurgte Karlen, hvem der ellers boede i Gaarden med os. CBernh.​X.38. være gammel i gaarde olgn., (ogs. i talespr.) have tjent, opholdt sig længe paa et sted; ogs.: være lidt for selvsikker p. gr. af lang tjeneste; i videre anv.: have nøje, fortroligt kendskab til noget. Moth.​G82. Naa saa Du (dvs.: en tjenestepige) er af den Slags! Saa bliver Du ikke gammel i Gaarde. Schand.​SF.64. Aakj.​VF.60. Thorsen.87. Feilb. overf.: i Engeland, hvor Christendommen var gammel i Gaarde. Grundtv. Saxo.​II.270. til gaards ell. til gaarde (Bregend.​TGK.26. Hedebo.93), (dial.) hen til (ell. paa) et sted. *Hun kom tilgaards som Tøs i fordums Dage. Aakj.​RS.133. “velkommen til Gaards da,” sagde hun. AndNx. PE.I.106. Faarene hertilgaards (dvs.: her paa gaarden) fødes med . . Surbundshø. PNSkovgaard.​B.50.   kongens gaard olgn., (arkais.) det sted, kongen opholder sig; ogs.: kongens borg ell. slot. Hugger mand anden . . i Kongens Gaard. DL.6–7–11. VSO. PJJørg.​R.59. jf.: *Der var stor Frygt over al den Gaard: | Af Tandværk leed den kongelig Maard. Oehl.​XIV.30. tjene i kongens gaard olgn., tjene kongen; tjene ved hoffet. Langebek.​Breve.94. VSO. D&H.
5) større bygningskompleks, der bruges til beboelse ell. til drift af en virksomhed.
   5.1) offentlig ejendom, ofte bestaaende af flere bygninger ell. længer m. (gaards)plads imellem og hyppigst anvendt som beboelse; næsten kun i ssgr. som Bane-, Fattiggaard samt i propr. Ladegaarden og (vulg.) i best. f. gaarden: dels (i alm.) om fattiggaarden, dels spec. (om kbh. forhold) om Ladegaarden, som var Kbh.s fattiggaard (nu om den paa Sundholm værende forsørgelsesafdeling). VillHans.​NT.27. RudLange. Drømme.​(1910).9. DSt.1920.88.    Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog den røde gaard (jf. bet. 5.2), spec.: Regensen (paa Købmagergade i Kbh.). *Op I gjæve Sønner | af den røde Gaard! | Glædens Klokke slaaer, | Soldet forestaaer! Hostr.​G.66.

(fortsættes)

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Vad betyder "gård" och "hall"?
« Svar #6 skrivet: november 27, 2014, 21:21 »
   5.2) købstadsbygning (nu især: i privat eje) m. indkørselsport og tilhørende større gaardsplads (nu oftest: sæde for en større handels- ell. industrivirksomhed, tidligere ogs. udelukkende brugt til beboelse); jf. ssgr. som Bispe-, Brygger-, Gæstgiver-, Købmandsgaard. Moth.​G82. jeg har faaet Prioritet i hans store Gaard paa gammel Torv. Holb.11J. V.11. Gaarden No. 368, i Prindsensgade . . maa indrettes til Slagtergaard. Reskr. 17/21792. jeg gik op paa “Gaarden” (dvs.: gæstgivergaarden) i den Hensigt at drikke . . en lille Kognakstoddy. Schand.​F.59. Ypperstepræstens Gaard (1819: Pallads). Matth.26. 58(1907). dobbel gaard, se dobbelt 2.1.

(fra ODS bind 6, 1924)

SLUT på ordet.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Vad betyder "gård" och "hall"?
« Svar #7 skrivet: november 27, 2014, 21:23 »
Samme ordbog siger dette omordet Hal:

I. Hal, en. [hal'] (sj., ved sammenblanding med I. Hald, skrevet Hald. Blich.​(1920).V. 184. JHSmidth.​Haver.206. jf. Bjergshald. – ogs. Hall. Holb.​DNB.89; nu især i bet. 1.2 (efter eng. hall): [hå·l ell. m. eng. udtale], se u. bet. 1.2. – nu sj. og især i bet. 2 (efter ty. halle): Halle. [ˈhalə] Ew.​(1914).V.147. VSO. Molb.​DH.I.91.121. Winth.​VI.236. Kaalund. 96. Drachm.​D.61). flt. -ler [ˈhal'ər, sjældnere ˈhalər] (oldn. hǫll, eng. hall, ty. halle; om mulig sammenblanding i folkeviserne med former af ordet Hjal(d) s. d.; oprindelse uvis   i bet. 1 (under paavirkn. fra eng. og ty.) genindført fra oldn., i bet. 2 laant fra ty.)
1) stort, højloftet opholdsrum.
   1.1) (ofte m. overgang til bet. 1.3; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog (poet.)) stor sal, især: til festlig sammenkomst (og ofte udstyret med søjler, til pryd ell. støtte; jf. Drikke-, Fest-, Gilde(s)hal mfl.); i alm. spr. (og uden for ssgr. som Færge-, Jærnbanehal olgn.) nu kun om det største rum i et slot, en herregaard ell. i en større offentlig bygning olgn. (en) Hal (Oehl.​HJ. 126: Sal) paa Rimol. Oehl.​(1841).III.116. *Knæler da i Templets Halle | Altrets Gjæster ned i Rad. Staffeldt.104. *i Festens Hal | De tændte Fakler allerede blusse. PalM.TreD.104. alle sammenkomster under åben himmel eller i hal og hus. FrHamm. EK.160. *Gorm den gamle sad i Hallen, | Hærdebred, men gal i Skrallen. Blækspr. 1893.8.   billedl. ell. overf. *Himlens Hal.Heib. Poet.​V.190. *Bag Nattens Hal den (dvs.: en flod) skjuler sine Strømme. Hauch.​SD.II.297. *En Fest, jeg feirer i mit Hjertes Halle. Winth.​XI.91. *Skovens Haller.Recke.​LD.87. Drachm.​D.61.
   1.2) større, til opholdsrum benyttet forstue ell. (for)rum i villa, (herre)gaard olgn., som regel med trappe op til værelserne ovenpaa og med døre ind til husets egl. opholdsrum; i alm. i formen Hall. Meyer.5(1878). Ane stod nede i Hallen ved Trappen. Bang.​DuF.57. VoreDamer.7/81924. 11. Fin Villa . . 8 Værelser, Hall, Centralvarme (osv.).BerlTid.27/81924.M.15.sp.1. Sal.2 X.670.
   1.3) (ofte i tilfælde, der ogs. kan opfattes som bet. 1.1; poet., nu l. br.) stort og prægtigt rum, som danner en selvstændig bygning; ogs.: borg; slot (jf.: det andet ord Hall, som findes udi det ord Valhalla, betyder . . et prægtigt huus eller pallatz. Holb. DNB.89). Ved Bredden af Isefjord laae en eenlig Halle. Ew.​(1914).V.147. *Hallen Koldinghus | Med Taarn og Højelofte. Grundtv.​PS.IV.6. *Glad udi Vraae som i glimrende Hald! Blich.​(1920).V.184. *Ind i den hellige Halle (dvs.: om et kapel) | Hun træder. Winth.​V.234. Kaalund.96.   (ved sammenblanding med I. Hald, se sp. 7146) i forb. højen hal. *Tidens Storme fælde skal . . | Stærke Borg og højen Hal. Blich.​D.1II.123. billedl.: *Han bad: o Herre i høien Hald! Grundtv.​Sang - Værk.​II.(1839-41). 128.
 
(fortsættes)

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Vad betyder "gård" och "hall"?
« Svar #8 skrivet: november 27, 2014, 21:24 »
 1.4) i forsk. spec. anv. om udenl. forhold, dels som gengivelse af eng. hall (fx. om forsk. højere læreanstalter): Om adskillige Collegier Hospitaler Skoeler og Haller som findes i London. LTid.1726.688. disse prægtige Collegier, disse stolte Haller. FrSneed.​I.471. dels som gengivelse af ty. halle: (Luzern har) mange Haller, Hvælvinger og Buegange. Bagges.​DV.IX.418.
2) stort overdækket rum ell. selvstændig bygning, der tjener som oplags- ell. udsalgssted for varer.
   2.1) i al alm.; om danske forhold nu næppe uden for ssgr. som Fiske-, Flæske-, Ølhal(le) olgn.; om torvehallerne i Paris: Den smukkeste Pige fra Hallerne. BerlTid.17/111924.M.2.sp.1.
   2.2) spec. (foræld.) om bygning ell. rum, hvor enkelte varer (især manufakturvarer), før de kunde gaa i handelen, skulde efterses og prøves og som garanti for god kvalitet forsynes med stempel; især om den 1834 ophævede klæde- og uldhal i Kbh. (jf. I. Halle, III. halle, Halle-). Cit.1704. (De kgl. Laugs-Artikler til 1730. I. 349). Holb.​Staat.538. (kommercekollegiet) overvejer, paa hvad maade samme manufactur og hal kunde settes i stand igien. Cit.1716.(KbhDipl.​VIII. 388). Forordn.11/101769. VSO. MO.

SLUT på ordet hal.

Utloggad Hans Menzing

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 369
SV: Vad betyder "gård" och "hall"?
« Svar #9 skrivet: november 28, 2014, 10:05 »
FRågan utgår från en dikt och då kan ord säkert få nya poetiska betydelser, men hall betyder förstås i det här fallet hövdingens långhus där han bodde och höll sammankomster.
Gård däremot kan nog betyda olika saker. Dels ett samlande begrepp för hövdingens hela egendom, dels benämningar på de olika smågårdarna som ingår.
Men detta är bara gissningar. Jag vet inte om det tidigt fanns något ord för gods eller egendom.