er ikke antydning af køl/tagryg i mine eksempler, som i alle dine
Mit forklaringsforslag til Overhusets udformning i spån blev først fremført af mig til Kunstakademiets Arkitektskole, København for henved 7 år siden, hvor den blev vel modtaget.
Det er også værd at vide at alle rekonstruktionsforsøg er sket på baggrund af stolpehuller fundet forskellige steder, der så er koblet sammen med blandt andet de 2 eksempler på de såkaldte ”hog-back” gravsten fundet i det nordlige England og sydlige Skotland alle dateret til en 50-års periode i midten af 900 tallet e.Kr. Gravstenene fra bl.a. Gosforth Kirke, Gosforth, Cumbria er dansk/norske.
Trelleborg rekonstruktionen er nu anerkendt som værende vrang rekonstrueret. De af jer der har set langhuset vil vide at huset er opført med "svalegang". Det har jeg altid ment måtte være vrang bl.a. fordi Hedebymønten viser at der var skråtstillede støttestolper til Underhuset. Det er man nu enig i også var tilfældet på Trelleborg. Fjern derfor visuelt "svalegangen" fra Trelleborg, og vi vil nu se det oprindelige langhus træde frem som vi ser det i 900 tallet e.Kr.
Men et langhus i 900 tallet er stadig slutproduktet af en udvikling af langhuset over næsten 900 år. Krumrygningen viser stadig kølen. Bådeværftet på Vikingeskibsmuseet, Roskilde byggede ”Havhingsten af Glendalough” der blev søsat i 2004. Fik man besøgt bådeværftet medens de byggede skibet 2003-4 ville man visuelt kunne se kølens krumbøjning på dette imponerende langskib.
Langhuset på vølvestaven fra Klinta, Köpings socken på Øland, og langhuset der er det nu tabte Cammin-skrinet er alle fra samme tidsrum, og alle har samme krumbøjning.
Tjängvide-stenen, Älskogs socken, på det sydlige Gotland dateret til 700 tallet viser i øverste panel et langhus set fra fra endesiden og gavlen. Afbildningen er, så vidt jeg kan se, identisk til Hedebymønten bortset fra to ting. Dels er der ingen beskyttende drager, hvilket i kunst betyder at der ikke er tale om en hedensk kirke (hearg), men om et langhus. Det passer fint til hvad afbildningen gengiver. Dels mangler de skråtstillede støttestolper til Underhuset. Kunne man bygge et Underhus uden brug af støttestolper? Ved det ikke.
Sparlösa-stenen, Västergötland (Vg 119) kan dateres til før år 670 e.Kr. da den gengivne rytter på stenens D-side ikke er sadlet op med stigbøjler. Den her gengivne bygning mener jeg bærer stor lighed med gudehovet afbildet på mønten slået i Hedeby. Bygningen en kenning for Bilskirnir (Bilscirni), der betegner Troja og kongsgården bag bystatens bolværk. Det forekommer at hvad vi ser er Troja's byport(e) og ydermuren på hver sin side. Det viste "vindue med tremmer" må være den ydre byport's glughul. Den runde ring på den ydre byport kan være en edsring og derfor en kenning for "hellig", underforstået Troja. En anden mulighed er, at ringen kan tilkendegive en Trojaborg eller ringborg, og derfor være Troja's byplan.
Tanken om at det måtte være langskibets form der er ophavet til Overhusets samme når udført i spån, opstod da det gik op for mig at den tømrer der udførte arbejdet med skibe er den samme tømrer der bygger langhuset. Derfor mente jeg at samme konstrutionsteknik måtte findes begge steder. Det mener jeg er korrekt.
mvh
Flemming