Författare Ämne: Romerska mynt i Skandinavien  (läst 6438 gånger)

Utloggad Karlfredrik

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 346
Romerska mynt i Skandinavien
« skrivet: november 18, 2011, 09:41 »
Re tråden http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,4558.msg43383/topicseen.html#msg43383
Det troliga är att guldmynt antingen smältes ner eller grävdes ner. Det vanliga betalningsmedlet
var ju silver, och det var ju bekvämt med mynt som man kände ungefärlig vikt på.
Betalning för militärtjänst har nämnts, och det stämmer med andra arkeologiska fynd av bland annat romerska rustningar och vapen på Öland och i Danmark.
En annan vara är bärnstenshandeln. Det nämns i en källa att rom skickade upp en handelsman norrut för att köpa bärnsten. Antingen sålde gotländska,öländska och skånska handelsmän varorna vid polska/tyska östersjökusten, eller kom romerska och slaviska köpmän till Sverige/Danmark för uppköp.
Silvermynt kan ju rimligen ha kommit från småhandel vid Limes, den romerska gränsen. Germaner sålde hudar,skin,bivax mm till romerska köpmän.
Handeln med romarna hade tydligen börjat kring 100 f Kr, något halvt århundrade före Caesars galliska krig,av myntfynden att dömma.
Bärnstenshandeln skall gå tillbaka till 1500 f Kr enligt Lotte Hedeager i Gyldendal-Politikkens Danmarkshistorie 2, men då endast som byteshandel.
Tyvärr har inga äldre grekiska eller lydiska mynt hittats i Skandinavien.

Utloggad Odinkarr

  • Stammis
  • Antal inlägg: 192
  • Zigenarfågeln och negerfinken - fine svenske ord
    • Asernes æt
SV: Romerska mynt i Skandinavien
« Svar #1 skrivet: november 19, 2011, 01:07 »


Tacitus forklarer os år 98 e.Kr. hvorfor der ikke var  megen, eller nogen, direkte samhandel mellem romerriget og os i dette tidsrum.

 I Tacitus: Germania (kap. XLI / 41) skriver han at Hermunduri-folket, af Tacitus givet status af "civitas" (borgerskab, statsborgere), har monopol på handlen langs Elben; omend næppe hele vejen til Nordsøen, så i hvert tilfælde et godt stykke af vejen. Nord for Elben har vi kontrol, men vi var ikke på romernes ”godkendte liste” op til år 100 e.Kr., hvilket har to konsekvenser. Alle der handlede med romerne var tvunget til at modtage deres inflationshærgede og værdiløse mønter som betaling for varer solgt. Dette undgik vi heldigvis og derfor finder vi ikke store romerske møntfund i vore landområder. Dernæst er al handel foregået indirekte med Hermunduri-folket som dyrbare mellemhandlere, hvorfor romerne ikke rigtigt kender til os.

Tacitus: Germania (kap. V / 5) skriver år 98 e.Kr. at de germanske folkeslag, der støder op til den romerske grænse, foretrækker guld og sølv som afregningsmønt i forbindelse med samhandel, men at:

"De der bor i det indre [dvs midt- og nord-Europa] er mere simple og anvender tidligere tiders byttehandel (af varer). Pengene de godkender er de gamle og i lang tid mærket (med indskrift), slået (med) billedet af et tospand (af heste foran en stridsvogn)..."

At Tacitus gør brug af ”simplicius” (simple), underforstået ”tilbagestående og ukloge”, er en uovertruffen selvhøjtidelighed, der dækker over et dygtigt købmandskab af modparten. De gamle mønter med afbildningen af et tospand er nemlig mønterne udstedt før Nero’s devaluering år 63 e.Kr., der derfor har et langt højere sølvindhold, og derfor langt større værdi målt i vægt-i-sølv. Romersk statsgaranti havde absolut ingen værdi uden for romerrigets grænser; hverken i Germania Magna eller andre steder.

Ikke overraskende er der fundet flere at netop denne mønttype i Danmark.

Fra en statistisk analyse af arkæologiske forekomster af importerede romerske varer i Danmark fordelt på tid kan vi se at dette netop er hvad der sker. Der er stort set ingen importerede romerske varer op til ca. år 30-40 e.Kr. I tidsrummet ca. år 40-70 e.Kr. stiger dette markant på Fyn, og eksploderer fra slutningen af 100 tallet til år 200 e.Kr.

Så vidt jeg kan se er den fælles møntenhed nord for Ejder-strømmen og i Friesland (Domborg og Dorestad) fra år 385 - 670 e.Kr. guldskilling (Gold scilling, gull skillingr). I takt med at vi skaber nye kongeriger i Britannien fra år 446 e.Kr. fremefter vinder guldskilling også indpas i disse kongeriger.  Guldskilling er også gangbar mønt i Frankien fra år 585 e.Kr. (muligvis tidligere).

De mere end tusinde "brakteat" vi har fundet er alle guldskillinger, og mange er omsmedet til Gyldne Tavler.

Af årsager vi endnu ikke kan forklare tilfredsstillende, men som bevidner ekstrem statsdannelse og pengepolitisk forståelse, erstattes guldskillinger i alle landskaber på samme tid år 670 e.Kr. med sølvpenge (Seolfor pening, silfr peningr). Denne fællesmønt er gældende i alle landskaber til år 755 e.Kr., hvor møntsystemet bryder sammen som et udkom af Pippin’s møntreform. Pepin Den Lille (The Short) (ca. 714-768). Pepin III. var Konge af Frankerne år 751-68 e.Kr.

mvh

Flemming

Utloggad Adils

  • Veteran
  • Antal inlägg: 802
  • Arkeolog, konstvetare, poet, konstnär och musiker
SV: Romerska mynt i Skandinavien
« Svar #2 skrivet: november 19, 2011, 12:30 »
Jag har för mig att Gallehushornen tillverkades av nedsmälta romerska gulmynt.
Hell thir regin donaraz!

Utloggad AndreasE

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 947
SV: Romerska mynt i Skandinavien
« Svar #3 skrivet: november 20, 2011, 20:24 »
Jag har för mig att Gallehushornen tillverkades av nedsmälta romerska gulmynt.

Det kan man ju inte veta, men det antas ofta att de flesta Skandinaviska guldföremål från romersk järnålder och folkvandringstid tillverkades av just nedsmälta aureus och solidus. Ifall guldhalten är tillräckligt hög (runt 93-95% guld) kan man nästan vara säker, då de romerska guldmynten var den enda källan till så rent guld under perioden i fråga.

När det gäller just Gallehushornen så kommer vi ju aldrig få reda på guldhalten, då de stals och smältes ned redan 1802. 

Utloggad Odinkarr

  • Stammis
  • Antal inlägg: 192
  • Zigenarfågeln och negerfinken - fine svenske ord
    • Asernes æt
SV: Romerska mynt i Skandinavien
« Svar #4 skrivet: november 20, 2011, 21:01 »
Jeg har ikke læst om nogle undersøgelser af hvor guldet blev gravet frem i årene 100-670 e.Kr..

Jeg kan sige at jeg er overbevist om at det er mangel på fysisk guld til alle former for smykker og guldskillinger til at dække behovet i en stærkt stigende befolkning i Skandinavien og de nye kongeriger i Britannien, særligt fra år 446 e.Kr. fremefter, der udløser behovet for indførslen af sølvpenge år 670 e.Kr.

Indskriften i Ældre Futhark på guldskillingen fra Tjurkö (DR Br75), dateret til år 385-670 e.Kr. lyder:

 ”wurte runoR an walhakurne. heldaR kunimundiu”

Som jeg oversætter til:

”gjorde runer på walhakurne. Holder slægtsbeskytter” 


Det urnordiske ”walhakurne” oversættes normalt til ”de fremmedes guld”. Vi genfinder ordet i det gotiske landområde ved Sortehavet ”Wallachia” fra år 275 e.Kr. Ordet er vor betegnelse for de oprindelige Briter i Wales, som vi kaldte ”Wealas” og indskriften antyder hvorfra guldet til denne mønt kom.

Det er min vurdering af “walhakurne” helt nøjagtigt er en henvisning til den walisiske stamme, hvis landområde var Cornwall, England. Landskabsnavnet “Cornwall” kendes på oldengelsk som “Cornwalas” (fra år 891 e.Kr.) og “Cornubia” (fra år 705 e.Kr.) og er vor udtalelse af det keltiske “kernou” (horn), der henviser til den halvø landskabet Cornwall er.
 
Angel-saksiske krønike skriver for året 495 e.Kr.:

”Her cuomon twegen aldormen on Bretene, Cerdic (&) Cynric his sunu,
mid .v. scipum in þone stede þe is gecueden Cerdicesora
(&) þy ilcan dæge gefuhtun wiþ Walum”.

Som jeg oversætter til:

”Her kom to oldermænd til Britannien, Cerdic (&) Cynric hans søn,
med 5 skibe i det sted der er kaldet Cerdic’s åre
(&) da samme dag fægtede/ kæmpede med waliserne”.


I år 519 e.Kr. tager Cerdic og Cynric kontrol over Wessex (Westsexana) med hovedbygd i Cerdicesford (idag Charford, Wessex). Hverken Cerdic eller Cynric er fra de ætter der kaldes Vest-sakser. I så fald kan mønten måske dateres til ca. år 495-519 e.Kr.

En del af guldforsyningen fra begyndelsen af 500 tallet e.Kr. kan være kommet fra Wales.

mvh

Flemming


Utloggad Adils

  • Veteran
  • Antal inlägg: 802
  • Arkeolog, konstvetare, poet, konstnär och musiker
SV: Romerska mynt i Skandinavien
« Svar #5 skrivet: november 20, 2011, 23:48 »
Det kan man ju inte veta, men det antas ofta att de flesta Skandinaviska guldföremål från romersk järnålder och folkvandringstid tillverkades av just nedsmälta aureus och solidus. Ifall guldhalten är tillräckligt hög (runt 93-95% guld) kan man nästan vara säker, då de romerska guldmynten var den enda källan till så rent guld under perioden i fråga.

När det gäller just Gallehushornen så kommer vi ju aldrig få reda på guldhalten, då de stals och smältes ned redan 1802.

Det var väl bara det ena som blev stulet, eller minns jag fel där? Dock kan man göra isotopanalys och se hur gammalt guld är (och vad det har för ursprung?)
Hell thir regin donaraz!

Utloggad AndreasE

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 947
SV: Romerska mynt i Skandinavien
« Svar #6 skrivet: november 21, 2011, 00:01 »
Nej, jag är ganska säker på att båda två stals och smältes ned. Hornen som finns utställda är kopior gjorda efter ritningar och beskrivningar. Ovanligt nog så lyckades man lista ut vem som gjorde det.

Guld går inte att spåra genom tex isotopanalys (till skillnad från tex brons). Guld är ett mycket stabilt grundämne och ser likadant ut vart det än kommer ifrån, och det går inte att datera ett guldföremål genom kemiska analyser heller.


Utloggad Odinkarr

  • Stammis
  • Antal inlägg: 192
  • Zigenarfågeln och negerfinken - fine svenske ord
    • Asernes æt
SV: Romerska mynt i Skandinavien
« Svar #7 skrivet: november 21, 2011, 00:15 »
Nej, jag är ganska säker på att båda två stals och smältes ned...

Desværre sandt.

http://da.wikipedia.org/wiki/Guldhornene 

Selv kopierne er blevet stjålet af flere omgange.

mvh

Flemming

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Romerska mynt i Skandinavien
« Svar #8 skrivet: mars 11, 2012, 18:34 »
I Frankrike hade man visst ikring 400 guldgruvor när Caesar anlände. Det kan ju förklara vart endera keltiska, germanska och gotiska smeder fick sitt guld ifrån.

Som mynt fick guldet sen ett nytt, sekundärt symbolvärde - som grundläggande målenhet för "omsättningsvärde" och ett reglerbart, monetärt handelssystem som kunde appliceras till alt av något värde - så maktens centrum kunde utnyttja all värdeproduktion i landet. Resultatet blev en slavdrivande feodalism som gjorde att "barbarerna" i norr började anses som frigörare... 

http://www.youtube.com/watch?feature=endscreen&NR=1&v=ThgsKuv4Ej0     
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Romerska mynt i Skandinavien
« Svar #9 skrivet: januari 18, 2015, 11:20 »
Romerska myntfynd från norra del av Nordsjön väcker fortfarande en del häpnad. Sen Claudius och Neros dagar - då romerna rådde över England - lär dom även haft kontakter väster om Norska havet:

http://www.econ.ohio-state.edu/jhm/arch/coins/fallsoh.htm
http://www.econ.ohio-state.edu/jhm/arch/coins/breathit.htm
http://www.gloriafarley.com/chap11.htm

http://www.science-frontiers.com/sf090/sf090a02.htm
« Senast ändrad: januari 18, 2015, 11:52 av Boreas »
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Hans Menzing

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 369
SV: Romerska mynt i Skandinavien
« Svar #10 skrivet: januari 19, 2015, 09:41 »
I Sverige finns det många som talar om att mycket guld kan ha kommit hit i anslutning till hunnernas plundringar.
Nyligen var det en arkeolog här i Falköpingstrakten som spekulerade kring om mycket guld, bl a halsringarna från Ålleberg och Möne, kan ha offrats i oron över missväxt i skuggan av ett stort vulkanutbrott.