Om jag minns rätt förekom inte segel förrän mot slutet av järnåldern
Som jeg skriver i indledningen til mit kapitel "Langskibenes herkomst":
http://verasir.dk/show.php?file=chap26.html#toc144"den aftagelige mast med rå, sejl og styreåre allerede er udviklet i Bronzealderen".
Det ved vi i skrift og i visuelle gengivelser, og jeg viser dette i kapitlet.
Sejlhastighed Her er nogle af de beregninger jeg har foretaget.
Sejladsen i 2-300 tallet e.Kr. fra Orkney til sydvestkysten af Norge (Hordaland, Rogaland og Vestagder) blev besejlet på 5 dages rejse dag og nat. Antager vi at sejladsen skete med ca. 65 sømil på 24 timer er den samlede strækning på ca. 325 sømil, hvorved vi ankommer til sydvestkysten af Norge. Se Gaius Julius Solinus: Polyhistor (kap. 22).
Sejladsen ca. år 825 e.Kr. fra Isle of Lewis (den nordligste af øerne på Hebriderne) til Mainland på Orkney udgør ca. 141 sømil, og blev besejlet på 2 dage (og nætter), og derfor med en sejlfart på ca. 71 sømil på 24 timer eller 2.9 knob (5.4 km/t). Der forudsættes god bør under hele rejsen. Se Den irske munk Dicuil: De mensura Orbis terrae (Om jordklodens udstrækning).
Sejladsen ca. år 825 e.Kr. fra Orkney til Shetland udgør ca. 121 sømil og blev besejlet på to sommerdage, og én nat imellem, dvs. 36 timer. Dette giver en sejlfart på 3.36 knob (6.3 km/t). Se Den irske munk Dicuil: De mensura Orbis terrae (Om jordklodens udstrækning).
I ”Ohthere's rejse til Norden” fra år 871-899 e.Kr. sejler Ohthere nord om Norge. Strækningen mellem landkendingen og havnen Mehamn, Gamvik, Finnmarken og landkendingen "Svyatonosskaya Sirena", Kolahalvøen, Murmansk Oblast besejles på 4 dage og nætter under sejl. Strækningen er på ca. 304 sømil, hvilket betyder en sejlfart på 3.2 knob (5.9 km/t).
I ”Ohthere's rejse til Norden” fra år 871-899 e.Kr. sejler Ohthere fra kongsgården på Godøy (Goðeyja), Hålogaland til Sciringesheale (Sciringeshēal), som jeg mener er identisk til havnen "Lahelle" i Kristiansand. Rejsen tager mere end 1 måned, hvor sejlplanen forudsætter at sejlads kun finder sted i dagslys. Antager vi sejlads i sommerhalvåret, og 10 timers sejlads pr. 24 timer
1, da vil 1 måneds sejlads række til 750-900 sømil (1.389-1.668 km).
1 8 timers søvnbehov, 2 timer til at rigge skibet af- og til- hver dag, samt 2 timer til forberedelse af måltid og teltlejr, efterlader 10 timer til sejlads. I ”Ohthere's rejse til Norden” fra år 871-899 e.Kr. sejler Ohthere fra Sciringesheale (Sciringeshēal) til Hedeby. Antager vi at styrmanden har brugt Håkull (Högkull), Kullen (Kullaberg), Skåne som landkending til at slå en breddegradskurs mod Nordsjælland, er afstanden til denne landkending da 187-212 sømil, afhængigt af hvor vi antager Sciringesheale (Sciringeshēal) lå. Da vi hører dette besejlet på 3 dage og nætter, har sejlfarten været ca. 62-71 sømil på 24 timer eller 2.5-3.0 knob (4.63-5.5 km/t).
Wulfstan's sørejse ca. år 890 e.Kr. fra Hedeby til Truso blev besejlet på syv dage og nætter. De ca. 400 sømil mellem Hedeby og Truso blev besejlet med en doven vestenvind og et fuldt lastet handelsskib. Sejlfarten var ca. 57 sømil på 24 timer eller 2.4 knob (4.4 km/t).
Sejladsen år 1000 e.Kr. mellem (Eystribygð, Julianehåb) og (Vestribygð, Godthåb) var en ”6 dages Roning med sex Mand paa en sexaaret Baad”. Se Erik den Rødes Saga (Eiríks saga rauða).
mvh
Flemming