Den nøjagtige geografi ved I langt bedre end jeg. Den pointe jeg forsøgte at fremhæve er at landskabsnavnet er historisk knivskarpt, og viser den faktiske befolkning ved landskabets dannelse.
Og hvornår landskabet dannes kan vi faktisk godt sige en del fornuftigt om i tid.
Snorre Edda (Skáldskaparmál, 82. Hópaheiti) siger ”herr er hundrað” eller ”hær er hundred”, hvorfor det forekommer rimeligt at den militære opdeling ”herat” må være identisk til ”hundrede”, og begge betød 120 (tólffraett).
Vore landskaber er, uden undtagelse, opdelt i herat (herred) og sýsla (syssel). Dette er sandt fra Estland (*Aðalsýsla & Eysýsla); det sydlige Garðaríki omkring Daniperstadir (Kænugarður, Kiev), der jvf. Hervarar saga ok Heiðreks (kap. 13) lå i "Ernarherað" (errinn + herað = Det stærke herred); over de norske landskaber, jvf. f.eks. Borgersyslo, hele det nuværende Danmark og Sverige, og de nye kongeriger i Britannien.
Jyderne gør brug af landopdelingen ”lathe” (hlaða, lade/gærde), der underopdeles i "hundreder", der igen er hvorledes Svea-folket eller Ynglinga-ætten landopdeler gennem brugen af Attundaland (8 x hundrede + land), Tíundalandi (10 x hundrede + land), Erlinghundra, Seminghundra, Sjuhundra (7 x hundrede + land), Fjädrundaland (*Fjärdhundraland; 4 x hundrede + land) og Långhundra.
Fra landskabsnavnet skal man baglæns kunne finde bol-opdelingen. Årsagen til at bolerne ikke er ens i størrelse skyldes at dette afhænger af jordens bonitet. Hele formålet med bol-opdelingen er at udlode land der kan brødføde 1 familie. Jo dårligere jord (f.eks. Falster, Danmark) des større bol.
Jeg ville derfor umiddelbart have en formodning om at Skåne og Hallands fede jorde, som Sjællands sorte muld, må have mindre bolstørrelser end de nordlige landskaber i Sverige og Norge.
Baglæns herfra kan man så finde bygderne, hvor man har haft fælleskab i brug af smed og evt. forsvarsværk.
mvh
Flemming