Författare Ämne: Beowulfkvädets topografi  (läst 131617 gånger)

Utloggad Hans Menzing

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 369
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #320 skrivet: november 21, 2014, 17:14 »
Jag är sent ute, men den lokala sägnen säger att kung Racke från Rackeby är begravd i Skalundahögen. Dessutom har ju Selma Lagerlöf förmedlat en saga därifrån som skall bygga på sägen.

Utloggad Odinkarr

  • Stammis
  • Antal inlägg: 192
  • Zigenarfågeln och negerfinken - fine svenske ord
    • Asernes æt
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #321 skrivet: november 21, 2014, 23:57 »
Citera
1. Beowulf var född norrman

Jeg tror ikke man opdelte Skandinavien på denne vis i 500 tallet.

Béowulf forklarer selv om sit ophav (sætning 260-265):

Wé synt gumcynnes  Géata léode
ond Higeláces  heorðgenéatas·
wæs mín fæder  folcum gecýþed
æþele ordfruma  Ecgþéow háten·
gebád wintra worn aér hé on weg hwurfe
gamol of geardum·

som jeg oversætter til nudansk:

Vi er [ud af] krigsslægter(,) Götar folk
og Hygelác’s hjertefølge·
var min fader [af] folket kendt
ædle første-spyd(,) Ecgþéow kaldet·
bød vintre mange før han på sin vej farede
gammel af åre·

Jeg argumenterer for at mandsnavnet Ecgþéow må være et heite, og ikke faderens navn (”noma, nama”).

Beowulf siger til Wígláf (sætning 2813-2814):

Þú eart endeláf ússes cynnes Waégmundinga·

som jeg oversætter til:

Du er endeløbet [af] vor slægt wægmundingerne·

Det vi derfor må forsøge er at afklare hvem ”*Waégmund” var?

Det er foreslået at ”*Waégmund” er en ældre form af det velkendte navn ”Vémundr”, der på urnordisk kan have været ”*WéhmundR”. Navnet kendes på olddansk som ”Wemund”, og fornsvensk som ”Vimund, Væmund”. Findes som ”(uim)t(r)” på Ivla stenen, Småland (SM44), dateret til vikingetid, og som ”(u)imontR” på Harg stenen, Uppland (U449), dateret til vikingetid.

Saxo: Gesta Danorum nævner ”*Waégmund” i beretningen om  den sjællandske Søkonge Sigar (Sigehere, Sigegear, Sigegar, Siggar, Sigvord Konning), der havde sin kongsgård i Sigersted (Sigarsvelli, Sigarsvöllu, Sigarsholmi), 5 km vest for Ringsted, Sjælland. Widsith-digtet (sætning 28) fra 600 tallet e.Kr. skriver "Sigehere lengest Sædenum weold” (Sigehere længst Sødanerne vældede). Vi ved at Sigar's samtid er år 446 e.Kr.:

”…Eodem tempore Gothorum rex Sywardus filios habuisse fertur Wemundum et Ostenum filiamque Alvildam,...

som Winkel Horn oversætter til:

”…I de samme Dage skal der i Gøtland have været en Konge ved navn Sigvard, som havde to Sønner, Vemund og Østen, og en Datter, Alvilde,…”

Denne viden gør at vi kan ankerdatere ”*Waégmund” til ca. år 450-500 e.Kr., hvilket tidsrum ser ud til at være rimeligt nøjagtigt.

mere efterfølgende...

mvh

Flemming

Utloggad Odinkarr

  • Stammis
  • Antal inlägg: 192
  • Zigenarfågeln och negerfinken - fine svenske ord
    • Asernes æt
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #322 skrivet: november 22, 2014, 00:25 »
...forsat om Beowulfs ophav

Beowulf-kvadet (sætning 2602-2604) forklarer os om Wígláf:

Wígláf wæs háten  Wéoxstánes sunu
léoflíc lindwiga  léod Scylfinga
maég Ælfheres·

som jeg oversætter til:


Wígláf blev han kaldt(,) Weohstan’s søn
elskelige linde-kæmper (,) (et mand)folk (ud af) Skjælveunge-ætten
Ælfhere’s mage·

Som vi kan se er også mandsnavnet Wígláf et heite.

Derimod er ”Wéohstánes” (sætning 2613) og ”Wíhstánes” (sætning 2908) en faktisk person. Navnet betyder ”(Ind)viet sten”, kendes fra Kálfsvísa (Snorre Edda, Skáldskaparmál) som ”Vésteinn” (oldnordisk), ”Wisten” (olddansk), ”Væsten” (oldsvensk), og i runer som bl.a. ”uestin, uistain” på flere runesten.

Drengenavnet "Weohstan" er i 900-1000 tallet e.Kr. så ekstremt geografisk centreret i og omkring Öster- og Västergötland, at vi med stor sikkerhed kan sige at ophavet er fra disse landskaber, og derfor et Götar-navn.

Med brugen af ”Scylfinga” (Skjælveunge-ætten) ved vi at Wægmund’s klan ønsker at se sig selv som kommende fra ”Scylfinga, Skilfinga” (Skjælveunge-ætten), der er stam-æt til ”Scyldinga” (Skjoldunge-ætten), og dennes afledede; Ynglinga-ætten. Vi kan også se at alle parter er Götar-æt.

Der gemmer sig her en i samtiden velforstået gammel broderstrid mellem de ætter, der under Kong Skjold (Scyld Shefing, Scyldinga-æt nr. 13, ca. 385-425) sætter sig på magten i slutningen af 300 tallet e.Kr., og Götar-folket, der ikke ønskede at underkaste sig Skjoldungerne. Denne adskillelse kan også ses af Hyndluljóð (vers 11, Ældre Edda), og forklaringen mener jeg findes i forståelsen for, hvorfor de jyske Götar må forlade Jylland, og gøre landnám i hvad bliver Götaland ca. år 300-400 e.Kr.

Jeg mener derfor helt grundlæggende at Beowulf og hans klan er jyske ætter bosat i Götaland. Jeg er helt enig i at Beowulf er højlagt ved indsejlingen til Roskilde Fjord på ”hrones næsse” (Horn's Næs).

Vi må også erindre at "Alla götars ting” havde sæde i Skara, Västergötland. Vi hører at Götar-ætterne (Weorod = folket) i Beowulf-kvadet (sætning 3030-3050) begiver sig til ”earna næs” (Ørnenæs), neden for hvilket næs befinder sig ”on sande” (sandet). Her fejrer de i begyndelsen af 500 tallet e.Kr. deres leder Beowulf's minde, forskelligt fra hvor han andetsteds blev højlagt på ”hrones næsse” (Horn's Næs), Sjælland. Stednavnet ”earna næs” (Ørnenæs) er ”Aranæs, Aranes”, idag ”Årnäs”, Forshem socken, Kinne Herred ca. 40 km nordøst for Skara, Västergötland ved den sydlige bred af Vänern (Væni).

Fra Beowulf-kvadet (sætning 2732-33) hører vi at Beowulf erholdte magten i "fíftig wintra" (50 vintre). Beowulf har derfor været ca. 65 år gammel på sin dødsdag. En høj alder for så stor en kriger.

mvh

Flemming

Utloggad Yngwe

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 702
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #323 skrivet: november 22, 2014, 00:50 »
Som sagt, indiciekedjan är tunn som silkesflor...


Att se var ett mansnamn är vanligast i bruk under berörd tid  är helt omöjligt. Referensmaterialet är löjligt litet och medger inte på något vis sådana slutsatser.  Ättekopplingen är rent sago (inte saga) material och har noll i bevisvärde. Varendaste en av kopplingarna är rent spekulativa och ingen av dom kan styrkas med vetenskapliga metoder.


Ursäkta, det är säkert en och annan som tar anstöt, men blir det inte som att göra astronomiska hypoteser utifrån att ha sett ET?  Ja visst får man spekulera och tolka, men detta är faktiskt inte att tolka. En tolkning kräver någon slags substans i referensmaterialet, och det har inte detta. Det är en rad påståenden som helt saknar hänsyn till alternativ och helt enkelt bara förlitar sig på en möjlighet. Med sådan metodik ligger verkligen Thebe i Täby och Åbo i Habo.....
" Det finns mitt i skogen en oväntad glänta, som bara kan hittas av den som gått vilse"

Utloggad Hans Menzing

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 369
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #324 skrivet: november 22, 2014, 09:24 »
Ja, som Skarabo reagerade jag på att Alla götars ting skulle ligga utanför Skara. Det är bara en gissning, det finns en plats med flera domarringar som heter Götala som ligger ett par kilometer utanför stan, men det finns inga bevis för att det var där tinget höll till.
De dokument som finns skrevs dessutom 800 år efter Beowulfs tid och mycket kan ju ha hänt under den tiden.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #325 skrivet: november 22, 2014, 09:53 »
De dokument som finns skrevs dessutom 800 år efter Beowulfs tid och mycket kan ju ha hänt under den tiden.

Hvordan regner du det ud?
"Beowulf is set in the pagan world of sixth-century Scandinavia, but it also contains echoes of Christian tradition. The poem must have been passed down orally over many generations, and modified by each successive bard, until the existing copy was made at an unknown location in Anglo-Saxon England.
Beowulf survives in a single medieval manuscript, housed at the British Library in London. The manuscript bears no date, and so its age has to be calculated by analysing the scribes’ handwriting. Some scholars have suggested that the manuscript was made at the end of the 10th century, others in the early decades of the eleventh, perhaps as late as the reign of King Cnut, who ruled England from 1016 until 1035."
The most likely time for Beowulf to have been copied is the early 11th century, which makes the manuscript approximately 1,000 years old."

Ifølge min regnemaskine er der (the most likely) +- 500 år imellem handlingens begivenheder og digtets nedskrivning.

http://www.bl.uk/onlinegallery/onlineex/englit/beowulf/

Utloggad Hans Menzing

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 369
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #326 skrivet: november 22, 2014, 10:28 »
Jag skrev kanske slarvigt. Vad jag syftade på var Götala ting, det nämns väl i dokument cirka 800 år efter att Beowulf skall ha levt.
Eftersom jag anser att Beowulfsagan är en saga - om än mycket intressant sådan - så bekymrar jag mig inte om tidsavståndet från eventuella händelser och tills dess de skrevs ned. Jag tror inte att det är meningsfullt att leta efter platser där händelserna möjligen kan ha skett. Det är som när man försöker hitta Eddas landskap vid Göta älv.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #327 skrivet: november 22, 2014, 10:47 »
Jag skrev kanske slarvigt. Vad jag syftade på var Götala ting, det nämns väl i dokument cirka 800 år efter att Beowulf skall ha levt.
Eftersom jag anser att Beowulfsagan är en saga - om än mycket intressant sådan - så bekymrar jag mig inte om tidsavståndet från eventuella händelser och tills dess de skrevs ned. Jag tror inte att det är meningsfullt att leta efter platser där händelserna möjligen kan ha skett. Det är som när man försöker hitta Eddas landskap vid Göta älv.

Agree. Jeg har flere bøger af forskellige forfattere, der alle mener, at begivenhederne fandt sted i deres område: Gotland, Götaland, Sønderjylland m.v. Derfor holder jeg mig til Tolkien, der mente at Beowulf var et digt, som man ikke skulle analysere som 'ægte historie'.
 

Utloggad stakodder

  • Veteran
  • Antal inlägg: 688
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #328 skrivet: november 22, 2014, 11:38 »
Hvordan regner du det ud?
"Beowulf is set in the pagan world of sixth-century Scandinavia, but it also contains echoes of Christian tradition. The poem must have been passed down orally over many generations, and modified by each successive bard, until the existing copy was made at an unknown location in Anglo-Saxon England.
Beowulf survives in a single medieval manuscript, housed at the British Library in London. The manuscript bears no date, and so its age has to be calculated by analysing the scribes’ handwriting. Some scholars have suggested that the manuscript was made at the end of the 10th century, others in the early decades of the eleventh, perhaps as late as the reign of King Cnut, who ruled England from 1016 until 1035."
The most likely time for Beowulf to have been copied is the early 11th century, which makes the manuscript approximately 1,000 years old."

Ifølge min regnemaskine er der (the most likely) +- 500 år imellem handlingens begivenheder og digtets nedskrivning.

http://www.bl.uk/onlinegallery/onlineex/englit/beowulf/

Ja, varken du eller jag vet hur mycket innehållet ändrats under den perioden. Var det från början flera historier som bakats ihop till en? Vi vet inte heller när den skrevs ner för första gången, således är det inte säkert att den befintliga versionen är den första textversionen. Fanns det en proto-Beowulf anno 700, så är tidsresan kortare. Denna osäkerhet är orsaken till att så många gett sig i kast med tolkningen. En avgörande faktor på uttolkningen är också att den engelskspråkiga sfären sällan gett sig i kast med de lokala och ej översatta texter som finns i Skandinavien fram till våra dagar. Även om Tolkien var bra på språk, så tror jag inte han var och rotade i gamla texter på Steges bibliotek.

Även om man inte tror att muntlig tradition kan bevara någon information över tiden, så är det iaf konstigt att begreppet "gifdar", av de flesta översatt som det redan under 500-talet försvunna folket Gepider, finns med i Beowulf. Man undrar vad anglosaxarna år 1000 hade för relation till gepiderna på 500-talet.

Odinkarr: När jag skrev Norrman tidigare så var det ju i en allmän bemärkelse. Bara noterar att Beowulf tycks ha varit någonstans i nuvarande norra Norge, eftersom Finna land är angivet. Och samma antydningar finns både i Hrolf Krakes saga och Bjarkarimur. I den senare texten är Bodvars bror Thorir hundfot boendes i Hålöygaland och inte i Götaland.

När det gäller Beowulfs gravplats så är min kandidat Björnebakken/Björnehoved dvs höjdpartiet söder om Fredriksvaerk. Norra Själlands bästa utsikt över Roskildefjorden. Hronesness framför, dvs näsen vid inloppet till fjorden där man under lång tid fångade stora mängder med tumlare (dvs hron). Österut ligger Arreness (Earnaness?) med sitt Dragebjer.

För den tolkningstvivlande i allmänhet rekommenderas boken Beowulf och Lejre, där amerikanska professorer lagt ner mycket arbete på platsen Lejre, och hur den inspirerat författarna till Beowulf. Gissningsvis kommer fler danska texter att översättas till engelska i samma ärende.
Jag vet var Grendels grotta ligger

Utloggad Odinkarr

  • Stammis
  • Antal inlägg: 192
  • Zigenarfågeln och negerfinken - fine svenske ord
    • Asernes æt
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #329 skrivet: november 22, 2014, 11:39 »
Citera
De dokument som finns skrevs dessutom 800 år efter Beowulfs tid och mycket kan ju ha hänt under den tiden

Beowulf-kvadet forekommer i skriftsamlingen kaldet "Cotton Vitellius A. xv" der består af 2 manuskripter. Det ene af disse manuskripter kendes nu som "Nowell Codex", der befinder sig i British Library. I dette manuskript finder vi bl.a. Beowulf-kvadet. Det overlevende manuskript blev i år 2000 dateret til ca. år 1000-1010 e.Kr.

Der er bred enighed om at kvadet er nedskrevet i 700 tallet, og at handlingerne finder sted  første halvdel af 500 tallet e.Kr. Dette kan krydstjekkes fra en række kilder.

Den ukendte person der nedskriver Beowulf er kristen, og kvadet har derfor en række katolske moral-begreber. Dog heldigvis ikke mere end at vi her stadig har det mest perfekte indblik i hvordan vor verden opfattedes og var før kristendommen ankommer.

Der er to møntsystemer vi må have styr på i tidsrummet ca. år 385-755 e.Kr.:
•Guldskillinger (Gold scilling, gull skillingr) - gældende mønt nord for Ejder-strømmen fra ca. år 385-670 e.Kr. (på Sjælland, i Blekinge og i Nord-Trøndelag kan vi se er mønten i omløb år 450 e.Kr.)

•Sølvpenge (Seolfor pening, silfr peningr) - gældende mønt nord for Ejder-strømmen år 670-755 e.Kr.


Efter dette tidspunkt bryder fællesmønten sammen, og landskaber udsteder egen mønt med egen vægt og værdi.

Skæringsdatoen er fastsat efter Pippin’s møntreform år 755 e.Kr., og er udslaget af en række meget betydningsfulde omvæltninger i Friesland; med kontrollen med hovedhandelspladserne, herunder særligt Dorestad, der falder under fjendens kontrol år 689 e.Kr.

....fortsættes

mvh

Flemming



Utloggad Odinkarr

  • Stammis
  • Antal inlägg: 192
  • Zigenarfågeln och negerfinken - fine svenske ord
    • Asernes æt
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #330 skrivet: november 22, 2014, 11:40 »
....fortsat

Sceat (ental) og sceatta (flertal) kendes også i formerne ”skattr, skat, skatts, sket(t)” (oldnordisk, oldsaksisk, gotisk, oldfrisisk), i dag ”skat”; alle med betydningen ”kvæg, fæ, penge, pengestykke”. Det er i brugen af ”sceattas” underforstået at skatten kan bestå af fysisk mønt. De forskellige forståelser for "sceattas" betyder samtidigt også at betegnelsen er en bogholderienhed, ikke en faktisk mønt.

Fra de tidligste lovkoder kan vi se, at hvor gældende mønt er guldskilling omtales brugen af "sceattas" ikke. Det fører til slutningen af brugen af "sceattas" som bogholderienhed må være senere end år 670 e.Kr. Fra "Myrcena lage" (Mersernes lov), fra begyndelsen af 900 tallet e.Kr.?, kan vi se at bogholderienheden "sceatta" (flertalsform) forekommer, og at 30.000 "sceatta" ( xxx • þusenð sceatta) svarer til 120 pund sølv.

Kong Offa II. til Mercia (757-796) udsteder sølvpenge (Seolfor pening, silfr peningr) slået i Øst-Anglen (Ipswich?) år 794-6 e.Kr. Hans mønt er en nøjagtig efterligning af mønten udstedt af Æthelberht, konge til Øst-Anglen. Vi er lidt usikre på sidstnævntes regeringstid, men det begynder ca. år 779 e.Kr. Han dræbes af Kong Offa II. til Mercia år 794 e.Kr., hvorefter Mercia gennemfører, hvad vi i finansverdenen kalder en ”omvendt overtagelse” af Øst-Anglen.

Derfor mener vi at Beowulf-kvadet muligvis er skrevet til Offa II. da han beviseligt gennemfører en omvendt overtagelse af Øst-Anglen, hvorfra Anglerne i Mercia oprindeligt udvandrede. Hermed kan vi se hvorfor Offa II. vil knytte sig til Uffe hin Spage (Offa I. ) og dermed Danerne.

Igen derfor mener jeg vi kan sige at brugen af bogholderienheden "sceat, sceatta" må betyde at den underliggende mønt er sølvpenge, der møntes i alle landskaber fra år 670-755 e.Kr. Som vi kan se viderefører bl.a. Kong Offa II. udstedelsen af sølvpenge i sit landskab i sin regeringstid år 757-796 e.Kr. Men, og her er min hovedargumentation, Beowulf-kvadet (sætning 1686) lyder:

"ðára Þe on Scedenigge sceattas daélde" eller "der de i Skandinavien skatte uddelte".

Vi taler derfor om de sølvpenge der var i omløb i Skandinavien, ikke de nye kongeriger i England, når vi hører om "sceattas". Dette møntsystem bryder sammen, så vidt vi kan se, år 755 e.Kr.

Vi skal ligeledes erindre at Beowulf omtaler kvindelige krigere gennem Grendels moder. Kvinder forbydes adgang til slagmarken ved Adamnan Loven fra år 696/7 e.Kr. Det er ikke troligt at en kristen munk ville have beskrevet kvindelige krigere i mere end et enkelt slægtsled efter lovens indførelse.

Med lidt usikkerhed kan vi hermed datere Beowulf-kvadet til år 755-757 e.Kr.

Derfor er Beowulf-kvadet så vigtigt i forståelsen af skandinavisk historie, sammen med Widsith-digtet fra 600 tallet.

mvh

Flemming


Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #331 skrivet: november 22, 2014, 11:44 »
Ja, som Skarabo reagerade jag på att Alla götars ting skulle ligga utanför Skara. Det är bara en gissning, det finns en plats med flera domarringar [ . .]

Fy Hans  ;)  Så skulle folket i Jönköpings län ha' været meget lovlydige? Se engang her -

I Jönköpings län dominerer de runde stenkredse, som på svensk kaldes domarringarna med ca. 1000 grave. Domarringarna har sit navn fra den almindelige folketro, der mente at stenkredsene var oldtidens tingpladser. I dag ved vi at stenkredsene er brandgrave fra jernalderen.

Domarringarna tilhører kategorien af jernaldergrave, der har en geometrisk form som cirkler, kvadrater, rektangler, ovaler og skibssætninger. Nævnte former findes gerne samlet på de fleste gravpladser. Specielt i Sydsverige er det de runde stenkredse (domarringarna) der visse steder er i overtal.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #332 skrivet: november 22, 2014, 12:40 »

Vi taler derfor om de sølvpenge der var i omløb i Skandinavien, ikke de nye kongeriger i England, når vi hører om "sceattas". Dette møntsystem bryder sammen, så vidt vi kan se, år 755 e.Kr.

Vi skal ligeledes erindre at Beowulf omtaler kvindelige krigere gennem Grendels moder. Kvinder forbydes adgang til slagmarken ved Adamnan Loven fra år 696/7 e.Kr. Det er ikke troligt at en kristen munk ville have beskrevet kvindelige krigere i mere end et enkelt slægtsled efter lovens indførelse.

Med lidt usikkerhed kan vi hermed datere Beowulf-kvadet til år 755-757 e.Kr.

Derfor er Beowulf-kvadet så vigtigt i forståelsen af skandinavisk historie, sammen med Widsith-digtet fra 600 tallet.
mvh
Flemming

God gennemgang
tak & god weekend

Utloggad Hans Menzing

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 369
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #333 skrivet: november 22, 2014, 17:17 »
Odinkarr

Än en gång - den tid jag talar om är från 500-talet då Browulf levde fram till dess begreppet Alla götars ting dyker upp i dokumenten.
Beowulf uppfattar jag som en lysande saga som bör läsas som en saga.
Att Hamlets namn rentav fanns i gammal dansk säger betyder ju inte att Shakespeares berättelse speglar verkligheten.

Utloggad Hans Menzing

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 369
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #334 skrivet: november 22, 2014, 17:21 »
Historikus

Det fina med domarringen var ju att domarna satt på obekväma stenar så det blev aldrig några rättegångar som pågick i månader.

Utloggad JanneF

  • Medlem
  • Antal inlägg: 50
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #335 skrivet: november 23, 2014, 08:45 »
Tror du på det själv Hans? Lite mer kan man väl begära av en erfaren skribent att bara vräka ur sig saker som i tryck ska föreställa sanning.. men i själva verket bara är en väldigt svag teori med sagans skimmer över sig...

Utloggad Hans Menzing

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 369
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #336 skrivet: november 23, 2014, 09:14 »
JanneF

Förlåt, jag borde lär mig att inte skämta i så här allvarliga kretsar.
I en mycket vacker lunta om Västergötland för många år sedan fanns en härlig teckning på ett antal välklädda vikingar som balanserade på stenar i en domarring. Då handlade det om Eckornavallen och där finns ju också Girommen, Jättekvinnans ugn, och även det illustrerades med en teckning på en stor kvinna på alla fyra som försöker blåsa liv i elden inne i gånggriften så att grytorna på taket skall bli varma. Jag tycker fortfarande att det är roliga skämt.
Däremot är det ju inte otroligt att man samlades till ting vid gravplatser av det här slaget, eller vid stora gravhögar. Det finns otaliga sägner som påstår det, men det finns vad jag vet inga bevis.

Utloggad Yngwe

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 702
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #337 skrivet: november 23, 2014, 12:55 »
Hans, jag gillade ditt skämt.  För numera ska man betrakta domarringar som en grav och inget annat, men samtidigt är det ju som du säger inte alls uteslutet att dom haft fler funktioner. Och so du påpekade så finns det ju faktiskt visst underlag som stödjer ditt skämt.




Och Historikus. Vad är det som är så konstigt med att vi från Jönköpings län skulle vara särskilt laglydiga? ;D
" Det finns mitt i skogen en oväntad glänta, som bara kan hittas av den som gått vilse"

Utloggad Hans Menzing

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 369
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #338 skrivet: november 23, 2014, 15:11 »
Läste en mycket poetisk bohuslänsk historiker som skrev att folket förr ville samlas på en plats där fäderna vilade för att ta del av deras visdom, eller hur han nu fick till det. Det finns ju tecken som tyder på att man samlades till olika blot i anslutning till gånggrifter och hällkistor, så varför skulle inte domarringar och ättehögar kunna ge samma värdiga ram åt tingsmötena.

Utloggad JanneF

  • Medlem
  • Antal inlägg: 50
SV: Beowulfkvädets topografi
« Svar #339 skrivet: november 23, 2014, 21:24 »
Det lärde man ju sig redan i småskolan Hans! Tyckte bara att din kommentar ,att man satt på stenarna för att man skulle stressa fram besluten, var så obota dum så den inte kunde stå obesvarad.