under andra århundradet e.Kr. ...skedde en syntes mellan olika germanska trosinriktningar. I västra Germanien upphöjdes Irmin/Wodan till huvudgud vid sidan av Ing. Tyr och Tor fanns med hela tiden... att Oden, Njord och Yngve-Frej skulle ha uppträtt som nordiska furstar av kött och blod är bara saga och myt).
Det er, så vidt jeg kan se, vigtigt at skelne mellem romernes geografiske opdeling af det mellemste og nordlige Europa til Elben, og tysk nationalismes forsøg i 1800 tallet på at koble egen mangel på historie sammen med skandinavisk samme under den falske varebetegnelse Germanere. Du forsøger et kristent, EUsk syntese-fra-syd argument. Sandheden er nøjagtigt den modsatte. Det er Skandinavien der, med folkevandringer, storeksporterer sin stolte gudeverden mod syd.
Vi ved stort set intet om de stammer der bor i hvad romerne kalder Germania Magna, Germania Inferior og Germania Superior. Vi kan en lille bid om kelterne og kimbrerne, men ellers ved vi meget lidt. Det skulle da lige være hvad vi kan støve frem om de slaviske guder Svantevit (Sventovit), Rinvit, Rygievit og Puruvit, samt guden Pizamar (Pizamarr) og sejrsguden Tjarnaglofi (Tjarnaglófi) i staden Aasund (Ásund).
Vi kan sige noget om De Gamle Sakser, Vandalerne, Longobarderne og Frankerne; alle stammer knyttet til Skandinavien nord for Ejder-strømmen og derfor nord for romernes Germania Magna.
Guden Tyr er en bronzealdergud i Skandinavien. Han ser ud til at blive eksporteret fra Skandinavien til det østlige Middelhav i Ældre Bronzealder. Tager vi etruskernes brug af Tyr som et eksempel kan vi se at guden undergår en ændring i forståelsen fra at være Den Hedenske Høje til at være en sejrsgud til at være en krigsgud. Det er som krigsgud han ser ud til at indgå i gudeverdenen for de ætter der tager kontrol med Skandinavien ca. år 40-77 e.Kr., og som har Freyr som Den Hedenske Høje.
Guden Thor er sin oprindelige forståelse før Troskiftet år 600-630 den forfædrende torden- og skygud. Han er den ældste værnende forfader. Denne forståelse er ændret ved udvandringen til Færøerne i 700 tallet. En af de mærkværdige konsekvenser af dette er at begrebet "”Torden og Lynild” (Thunor und Lihting) ikke forekommer på oldnordisk.
"Den Hedenske Høje" er i 700 tallet blevet udvidet fra alene Freyr til nu også at være Thor og Odin, og det ser ud til at være afhængigt af landskab og lokale traditioner og ændringer.
Moder Jord- navnene er mangfoldige i hele Skandinavien, over tid og sted, fra Ældre Bronzealder til alle Vor Frue (Vor Freja)-kirker. Njord er en Bronzealder moder jord-betegnelse som jeg mener forekommer som "Neaira" i Homer: Odyssey (Bog XII: 127-133). Hun er knyttet til Fyn, også i Bronzealderen. Men der er mange, mange andre. Hyldningen sker under den generelle forståelse: "Erce, Erce, Erce, eorþan modor! ...Hal wes þu, folde, fira modor!”.
I juni/juli år 772 e.Kr. trængte Karl den Store/Charlemagne (742-814) ind i De Gamle Saksers landområder, indtog Eresburg (Heresburg = Sværdborg), i dag ”Obermarsberg”, og ødelagde Irminsul (Ermensul).
Der er gjort mange forsøg på at forklare Irminsul som værende identisk til vort Verdenstræ. Det mener jeg er misforstået. Ordet ”Irminsul” eller ”Irmin’s støtte” mener jeg alene skal opfattes som en træstøtte ovenpå hvilken man stillede et gudebillede i træ. Skriftet ”Kaiserchronik” fra 1100 tallet siger: ”ûf einir yrmensûle / stuont ein abgot ungehiure, / den hiezen sie ir koufman” eller “på en Irminsul / står et enormt uhyre, / den kalder de deres købmand”. Brugen af “ungehiure” (uhyre) er en katolsk beskrivelse af et hedensk træ gudebillede. På samme vis er “Irmin” den hovedgud der dyrkes af den religiøse gruppering “Hermiones” (Pomponius Mela, Bog III.3.31, år 40 e.Kr.) og “Irminones” (Plinius den ældre, 23-79 e.Kr.). Det er af denne årsag at sakserne ikke er Skjoldunger. Man skulle derfor mene at saksernes Irmin modsvarer vor egen Hedenske Høje, der er Frey.
mvh
Flemming
