Författare Ämne: När blev "Utlanden" svenskt  (läst 25852 gånger)

Utloggad Marty

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 469
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #40 skrivet: mars 17, 2011, 08:48 »
Mycket spännande med "Grim" Boreas. Nya och intressanta uppslag för mig.

MVH/Martin

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #41 skrivet: mars 17, 2011, 10:47 »
'Älv' är iofs. en gotisk variant medan man i danska och svenska gärna använder 'å'.

I en del af Norden anvendte man »ós« for et vandløb.

Ar-ós (Aarhus) opstod i perioden år 800-850 og er dermed den næstældste by i Danmark efter Ribe. Gennem vikingetid udviklede Arós sig fra at være en markedsplads beliggende på en sandbanke - til et handelscenter og senere et sæde for både kongemagt og religion. Byen hed dengang »Arós« med betydningen åmundingen, hvilket hentyder til den noget ejendommelige beliggenhed på et bakkedrag omgivet af dal og Mølleåen, der gennemløber Brabrand Sø.

»Ar« refererer til en å - et vandløb - og »ós« refererer til det oldnordiske ord for "(å)-munding".

Nid-ar-os betyder blot Nid-åens udløb ved Trondheim.

Rigtig mange stednavne i Skandinavien indeholder »ós« - og et eksempel på anvendelse som forled er fx. Os-by i Göinge.

Blev Elven egentlig ikke kaldt Elfir?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #42 skrivet: mars 17, 2011, 12:35 »
Så enkelt er det tyvärr inte. Snorre och Håkon Håkonsson var antagonister. När Snorre avrättades i en ålder av 54 var det på kungens order...

Hej Boreas,
Håkon IV havde imperialistiske tilbøjeligheder og i sin regeringstid lagde han i år 1262 både Island og Grønland ind under Norges krone, der også omfattede Suderøerne (Hebriderne) og øen Man.

Snorri blev inviteret af kong Håkon til at besøge Norge årene 1218-20, hvor han må have udført størstedelen af sin research med at indsamle data på de norske konger og fyrster. I løbet af vinteren besøgte han Jarl Skule. I denne første periode tog han ligeledes på visit hos lovmanden Eskil Magnusson af Västergötaland sommeren år 1219, hvor han opholdt sig en tid i Skara netop som denne skrev på Västgötalagen. År 1220 luftede Håkon IV overfor Snorri sine tanker om at lægge Island ind under Norge, hvilket Snorri i første omgang forhindrede ved at love, at ville arbejde for sagen. I virkeligheden støttede Snorri Jarl Skules bestræbelser for at vinde tronen, der dog slog fejl da Håkon officielt blev valgt til konge på rigsmødet i Bergen år 1223.

I mellemtiden giftede Snorri sin datter bort til den islandske stormand Gissur þorvaldsson (*1208, †1268), der senere - årene 1229-31 - opholdt sig hos sin slægtning Håkon IV i Norge.

Snorris anden rejse til Norge var i årene 1237-39, hvor han modtog store gaver og ærebeviser af selveste kong Håkon - samt af hertug Skule for sit arbejde. På det tidspunkt bad Håkon IV Snorri om at medvirke i planerne om at få Island ind under Norge, hvilket Snorri nægtede og rejste tilbage til Island mod kongens vilje. Denne handling fik kong Håkon IV til at beordre svigersønnen Gissur þorvaldsson om enten - at tvinge Snorri tilbage til Norge eller - at dræbe ham, hvilket blev det sidste.

Gissur þorvaldsson besøgte senere og flere gange Norge og blev til sidst udnævnt til islandsk jarl over Sydlandet – Nordlandet og Borgarfjorden.

Noter vedr. Heimskringla:
Yndlingasaga er formodentlig blevet til i tidsrummet omkring 1230 på Snorris gård Reykjaholt inderst i Borgefjor på Vestisland - re.: ”Skjoldungernes Saga” af 1984, forfattet af mag. art. Karsten Friss-Jensen, Institut for Klassisk Filologi ved Københavns Universitet. ”Snorres Kongesagaer” oversat af Anne Holtsmark og Didrik Arup Seip, Gyldendal Norsk Forlag 1979. ”Freyr's offspring: Rulers and religion in ancient Svea society (Historia Religionum" nr. 21. Uppsala Universitet, 2002) af religionshistorikeren Olof Sundqvist. ”Ynglingatal og Yndlingasaga”. En studie i historiske kilder. Studia humaniora 2. Oslo: Universitetsforlaget 1991 af Claus Krag. ”Studier över Ynglingatal” af Walter Åkerlund, Lund 1939. ”Dating Ynglingatal”. Chronological Metrical Developments in Kviduhattr af filologen Christopher D. Sapp, Skandinavistik 2002. Snorre Sturlessöns historieskrivning 1873 - ”Om Ynglingatal” i Norsk Historisk tidsskrift III 1873. Kritiske bidrag til vikingetidens historie 1878. ”Ynglingatal” i Arkiv för nordisk filologi XV 1899. ”De senaste undersökningarna rörande ynglingasagan” af Henrik Schück, (Svensk) Historisk tidskrift 1895. En oversigt og sammenfatning af forskningen omkring Ynglingatal genfindes i Hallvard Magerøys, ”Ynglingatal”, i Kulturhistoriskt lexikon för nordisk medeltid Malmö 1976.


Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #43 skrivet: mars 20, 2011, 00:19 »
I en del af Norden anvendte man »ós« for et vandløb.

Ar-ós (Aarhus) opstod i perioden år 800-850 og er dermed den næstældste by i Danmark efter Ribe. Gennem vikingetid udviklede Arós sig fra at være en markedsplads beliggende på en sandbanke - til et handelscenter og senere et sæde for både kongemagt og religion. Byen hed dengang »Arós« med betydningen åmundingen, hvilket hentyder til den noget ejendommelige beliggenhed på et bakkedrag omgivet af dal og Mølleåen, der gennemløber Brabrand Sø.

»Ar« refererer til en å - et vandløb - og »ós« refererer til det oldnordiske ord for "(å)-munding".

Nid-ar-os betyder blot Nid-åens udløb ved Trondheim.

Rigtig mange stednavne i Skandinavien indeholder »ós« - og et eksempel på anvendelse som forled er fx. Os-by i Göinge.

Blev Elven egentlig ikke kaldt Elfir?


1) 'Os' referer entydig och enbart till 'elvens munning' ('åmynning') - alltså det område hvor elven stadig 'fornyer' det havområde den munner ut i. Bemerk att samme ordlyd anvendes på finsk, der 'uusi' betyr 'ny'.

'Os' forekommer anvendes som du sier i en rekke norske stedsnavn, som Røros, Glåmos og Os-lo. Lo-elven i Lo-dalen, der renner ut ved Gamlebyen i dagens Oslo. Lo referer forøvrig till kattedyret man i Norge kaller gaupe - en heraldiske forgjenger for den norske riksløve, med bakgrunn i de norrøne myteverden.   

2) Århus vil jeg anta kombinerer leddene År og Hus. Et 'åre-hus' referer muligens til 'felles-hus'/forsamlingshus, likt de gamle hov og tempel.
"Aros" er troligvis en ett eksempel på en av de mange feilskrivninger man finner fra den tidlige kristningstid, da tyske klerker skulle anvende latinske bokstaver på danske og norske stedsnavn. Dengang ble f. eks. Nidaros stavet 'Nithaerus'.

3) Våre förste bøker med latinske bokstaver reflekterer en uvanlig variasjon i såvel dialekter som skrivemåter. 'Elfir' er ikke annet enn en islandsk variant av ordet 'Elv/Eleven'. I Bohuslän kalte man det nok stadigvekk 'Älven'.

“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #44 skrivet: mars 20, 2011, 14:02 »
Citat från: Emund Slemme
År 1220 luftede Håkon IV overfor Snorri sine tanker om at lægge Island ind under Norge, hvilket Snorri i første omgang forhindrede ved at love, at ville arbejde for sagen. I virkeligheden støttede Snorri Jarl Skules bestræbelser for at vinde tronen, der dog slog fejl da Håkon officielt blev valgt til konge på rigsmødet i Bergen år 1223.

Litt kronologi:

Etter kong Offas allianse med de frankiske handelshus ble handelen i Irskesjøen merkantilisert - dvs. monopolisert, under kirkelig ledelse. Dette brøt radikalt med de gamle handelslovene hvor varebytte, uten pengebruk, var malen. Dette rammet de norske hertugdømmet på Irland, som i lang tid hade vært en intergrert del av det norske sjøkongedømme med hovedsete i Tronheimen. De norske hersene (også kalt "kongene") i Irland var dypt involvert i Lodbroks mobilisering mot det frankiske handels- og kultur-monopol. Sjekk Sigtrygg Gale, Olav Kvaran, Sigtrygg Silkeskjegg. Kampen om Irland og handelsrutene gjennom Irskesjøen ble en meget vesentlig del av vikingetiden. Når Knut den Stores erobrer Tronheimen i 1027-1030 er herredømmet over handeln fra Vinland - via Irland - en vesentlig gevinst.
      
Da Harald Hardråde seilte til England 1066 hade han fortsatt støtte fra øyene i vest. Etter hans fall ble imidlertid makten over vestsiden av England endelig katolsk. I 1151/52 fikk Nicholas Brakespear i oppgave å bringe hele Norge inn i det katolske skattemantall. Da kongens fogd skulle inkassere skatten tok det tre år å gjennomføre rundturen. Håleygenes gamle sjøkongedømme var stort nok till - sammen med Raumernes gamle Nordsjørike - å danne en egen kirkeprovins. Nidaros ble som kjent erkestift og senter for et vest-nordisk riket som besatte 10 bispeseter: Hamar, Oslo, Stavanger, Bjørgvin, Isle of Man, Orknøyene, Færøyene og Grønland, samt Skåholt og Holar på Island. Da Breakspear ble ferdig 1154 var Nidaros det rikeste erkestift i hele den katolske kirke. Samme år ble han, som den eneste engelskmann noensinne, valgt til pave i Rom, under navnet Hadrian II.

Når håleygen og Hertugen Skule sto imot ynglingen og frillesønnen Håkon Håkonsson var dette uttrykk for dypere allianser. Bak kampen om Europas største kongedømme lå det tunge historiske motsetninger. Striden mellom Snorre og Gissur hadde røtter i den gamle strid mellom adlige tradisjonalister og reformivrige handelsfamiljer, som ønsket å utvikle handelen på de engelske og frankiske markeder. Uenigheten gikk på hvilke rettigheter man skulle inrømme kirken innen de nordiske kongedømmer under 1200-tallets første halvdel. Som så ofte ellers under romerkirkens tid førte polititisk oposisjon til voldelige reaksjon. Snorres død må ses på bakgrunn av hans posisjon som akademiker og politiker - i en tid som var infektert av svik og skrupuløs vold.

http://www.snl.no/.nbl_biografi/Skule_B%C3%A5rdsson/utdypning

“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #45 skrivet: mars 20, 2011, 14:02 »
Hej Boreas,
Håkon IV havde imperialistiske tilbøjeligheder og i sin regeringstid lagde han i år 1262 både Island og Grønland ind under Norges krone, der også omfattede Suderøerne (Hebriderne) og øen Man.


Dette var slett ikke noen norsk ekspensjonstid, snarere tvert imot. Håkon Håkonssons ambisjoner var enbart å beholde det rike han ville arve, uten å komme i konflikt med paven og hans legater. Da hjalp det å rydde de ledende håleyger av veien, som Hertug Skule (1240) og Snorre (1241). Da Håkon endelig ble kronet måtte han dessuten trolove sin eneste datter til prinsen av Ponte Leon og utstyre henne med 400 'vismen' - dvs. båtbyggere, sjøfolk, navigatører og kartmakere. Deretter kunne spansk og portugisisk adel utvikle flåter med havgående skip og utfolde sin nyvunnede kunnskap om seilingsrutene over Nord-Atlanteren.

Slik overlevde det gamle Norgesvelde Håkon Håkonssons dager og det 13. århundre. Dog, noen år senere ankom de spanske og portugisiske flåtene til Nord-Atlantern, utstyrt med krutt og kanoner. Nå kunne de decimere den største norske flåten - hvoretter øyene i Nord-Atlanteren ble liggende forsvarsløse for pirater og slavejegere. Slik endte det gamle Norgesveldet og selv en union mellom Norge, Sverige og Danmark kunne lite gjøre. Utplyndringen av øyene i Nord-Atlanteren ble god forretnikng og under 1400-tallet ble Grønland og alt land vest derfor lagt under kongen av Portugal.

Dermed lå veien åpen for en systematisk exploatering av øyene i nord, samt det gullprydete 'Stor-Irland' (Insula Fortunate) på den andre siden havet. I Tordesillias 1474 kunne paven dele Atlanteren og det amerikanske kontinent i to interessefærer, en spansk og en portugisisk. 1476-77 reiser Columbus med den engelsk handelsmann 'John Doe' till St. Lawrence Bay, hvor han konstanterte at det nye kontinentets lengdegrad lå ”35 døgr” vest av Azorene...

http://no.wikipedia.org/wiki/Kristina_av_Tunsberg
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #46 skrivet: mars 21, 2011, 12:00 »
2) Århus vil jeg anta kombinerer leddene År og Hus. Et 'åre-hus' referer muligens til 'felles-hus'/forsamlingshus, likt de gamle hov og tempel.
"Aros" er troligvis en ett eksempel på en av de mange feilskrivninger man finner fra den tidlige kristningstid, da tyske klerker skulle anvende latinske bokstaver på danske og norske stedsnavn. Dengang ble f. eks. Nidaros stavet 'Nithaerus'.

Jeg tror ikke forskerne på Moesgårds Museum bliver særligt glade for det, du skriver. De fleste af museets publikationer konstaterer, at det tidligste Aarhus fra sidst i 700-tallet - hed Aros. Men det kan da være de tager fejl? ;) Her har du et link med lidt flere alternativer om Aarhus – over tid.
http://da.wikipedia.org/wiki/%C4%80r%C5%8Ds

Et andet link er fra museets mere populære site om ”Vikingernes Aros”.
http://www.vikingemuseet.dk/tidligaros.htm

Du kan selv surfe lidt rundt i informationerne. Læg dog mærke til den lille grafik over Aros, som byen så ud omkring år 800, da den blev anlagt. Arkæologerne mener, at Aros opstod omkring en langsgående gade parallelt med et vandløb – hvor der blev anlagt en række parceller. Her vil jeg trække en parallel til frisernes urbane strukturering af deres handelspladser Quentowic og Dorestad fra sidst i 600-tallet.

Her anlagde man - efter en bestemt struktur - en langsgående gade parallelt med en svag højderyg ca. 10-20 m fra et vandløb. På hver side af gaden blev området opdelt i rimelig ens parceller adskilt af gærder og grøfter. Handels- eller produktionsenheden vendte mod gaden, mens den bagerste del af parcellen blev brugt til affaldsdynger.

Tilbage til trådens emne. Arkæologen Kristina Bengtsson har undersøgt den tidligste bebyggelse ved Kungahälla, som hun mener, bestod af en række regelmæssige parceller/tofter orienteret mod en langsgående gade, der fulgte Elven. Det kan være helt tilfældigt – men alligevel? Perspektivet er interessant.

Hilsen
Karsten

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #47 skrivet: mars 21, 2011, 14:30 »
Jeg har fundet et par yderligere ”milepæle” fra området omkring Götaelven frem - til belysning af forholdene i Vikingetiden.

Kyrkebyskatten med 23 hele og brud af arabiske mønter fra områderne ved det Kaspiske hav fra perioden 808-917.

Möldalskatten indeholdene forskellige mønter fra Europa. Fundet indeholdt 33 fragmentariske tyske, engelske og danske mønter - med sidste datering år 1039.

Nordre älv ved Kallerhamn, pålspärr fra ca. 1050.

Det er ikke overraskende at der var Byzantinske kontakter gennem hele 900-tallet - men interessant er det, at finde en skat med arabiske mønter i Kyrkeby. Arabiske (kufiske) mønter er en sjællenhed i Bohuslän.
Möldalskatten med en blanding af europæiske mønter afspejler tidens forhold. Et stort antal Angelsaksiske og danske mønter peger på perioden med dansk hegemoni - tiden 1028-1042.
Pælespærringen ved Kallerhamn er måske fra sidst i perioden, hvor Svend Estridsen og Magnus den Gode regerede Danmark og Norge i fællesskab – og hvor Harald Hårderåde huserede.

Jeg har selv været på Island. Her findes Hallgrims-kirken i Reykjavik. På Snorris tid var personnavnet Grim meget almindeligt. Älvgrimarna – efterkommere af Grim ved Elven? Eller Snorris eget imaginære påfund?

Hilsen
Karsten

Utloggad Marty

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 469
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #48 skrivet: mars 21, 2011, 21:38 »
Knappast av namnet Grim:) Dateringen av Pålspärren "Två av pålarna är 14C-daterade till 965-1085 e.Kr. och 1070-1200 e.Kr." (Riksantikvarieämbetet).  Detta tyder nog på att den etablerats efter 1050. Kanske runt 1060 samtidigt som Lödöse (Lödde Os) eller i samband med Kungahälla runt 1080. MVH/Martin

Utloggad Marty

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 469
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #49 skrivet: mars 21, 2011, 22:24 »
Knut den Store hade en stor mängd Svear, Götar mm i sina trupper. När England var erövrat ville han inte ha dem kvar utan betalade dem. Det finns mer anglosaxiska mynt i Svealand än i Danmark av den anledningen. Skatten i Mölndal är nog bara "typisk". Det som skulle stödja den "danska skolan" är i så fall bristen på skatter i Västsverige. Svearna, Gotlänningar osv fick betalt för att hjälpa till medans Danskar och Götar var tvungna..(jag tror dock inte på den teorin). Det finns inget arkeologiskt, ortsnamnsmässigt, eller i historiska källor som öppnar för en möjlig dansk eller norsk överhöghet i Älvsyssel under något annat än mycket korta perioder som inte lämnat några spår.
MVH/Martin

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #50 skrivet: mars 23, 2011, 10:13 »
Dateringen av Pålspärren "Två av pålarna är 14C-daterade till 965-1085 e.Kr. och 1070-1200 e.Kr." (Riksantikvarieämbetet).  Detta tyder nog på att den etablerats efter 1050. Kanske runt 1060 samtidigt som Lödöse (Lödde Os) eller i samband med Kungahälla runt 1080.

Hej Martin,
Det er ikke let at datere pælspærringer. Den første kalibrering kan være påvirket af træets fældningsdato - og den sidste er måske en efterfølgende reparation af spærren? Et alternativ er, om spærren er opført på én gang - eller - har arbejdet strakt sig over en årrække?

mvh Karsten

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #51 skrivet: mars 23, 2011, 11:07 »
Hej Martin,

Alvheim
På baggrund af Claus Krags kritik har jeg tjekket (kollat) Snorris personnavne i Ynglingasaga - med navne i person- og runeregistre fra Vikingetid. Der er kun træffere på navnene Eirik og Dag – og ingen andre personer matcher almindelige kendte navne fra tiden. Sært.

I den nordiske mytologi nævnes Alfheim som Frejs bolig i Asgård. Her boede lys-alfer også kaldet elver-folket eller elle-folket. Man kan så fundere lidt over, hvorfra Snorri har hentet sin inspiration til Alfe-slægten?

Alv-heim (og navnene Alv-geir, Alv-hild, Gand-alv, Alv) er kun nævnt i den sene nordiske litteratur fra middelalderen –

•   "Ynglingatal" i Snorre Sturlassons "Heimskringla" fra ca. 1230.
•   "Þorsteins saga Víkingssonar" (Torsten Vikingssons saga) fra 1200-tallet
•   Flateyjarbók (Flatöboken) håndskrift fra 1300-tallet.
•   Fornaldarsagorna "Hervarar saga og Heiðreks" (Hervararsagan) fra 1400-tallet.

"Þorsteins saga Víkingssonar" fortæller -

”Kong Alvgeir som hadde giftet seg med Bryngerd, datter av kong Raum av Raumarike. Alvgeir dro fra Raumarike østover og la under seg landet der. Han kalte landet etter seg selv”.

Den oprindelige fortælling er Snorris, der kopieres af senere forfattere. Selv Saxo og Sögubrot (ca. år 1300) har fået navnene med, men nævner ikke landets navn. Det er god middelalderskik at ”Alv underlagde sig landet og kaldte det efter sig”. Samme sag finder vi i de danske krøniker, hvor Rydårbogen fra 1200-tallet fortæller at ”Dan undertvang tillige med jyderne Fyn, Skåne og alle andre danske øer, og kort tid efter kaldte han i en fælles forordning til alle riget for Danmark og indbyggerne danere efter sit eget navn, Dan”.

Hos Snorri er alle kongernes familieforhold bekendt. Vi ved hvem Alv-geir giftede sig med, hendes afstamning etcetera. Ovenstående detaljering er påfaldende derhen, at Snorris kilder næppe havde kendskab til, hvem disse konger var gift med og tilmed deres fædre. Der er ingen fortilfælde i vikingehistorien. Den ældste kong Alv-geir estimeres til at leve sidst i 700-tallet, dvs. ca. 450 år fra det tidspunkt Snorri skrev sin litteratur. En saglig vurdering må til her. Med nutidens øjne ses substansen i stoffet at være sagnhistorie.

Alvheim = Älvsyssel. Der er ingen referencer, der tyder på en sådan forbindelse.

Mvh Karsten

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #52 skrivet: mars 24, 2011, 21:55 »
Vel checket. Kun ett lille, men essensielt kuriosa:

I Sverige kalles et agn (agnet) for ett bete (betet). Hvorfor kaller man de tegn vi anvender for våre 9 vokaler og 20 konsonanter for "Alfarnas bete"...?!  ;)
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Lilleman99

  • Novis
  • Antal inlägg: 1
SV: När blev "Utlanden" svenskt
« Svar #53 skrivet: maj 14, 2011, 01:20 »
I Torslanda på Hisingen ligger en plats som heter Tumlehed. Det kan kanske vara något?

Japp. Tumlehed är ett ställe i Torslanda socken, som hörde till norska delen av Hisingen. Där finns en domarring vilket skulle tyda på att där var en tingsplats.

Dock tvivlar vissa -jag vet inte vilka - på att detta verkligen är en domarring.