Døden og skatter er gammel som menneskeheden selv. Da aber beviseligt køber sig til ydelser, herunder fred, er beskatning ældre end menneskeheden.
Jeg skrev om dette på et andet forum tilbage i 2008.
I Heimskringla (”Saga Magnús konungs berfœtts”, 1. Upphaf Magnús konungs berfœtts) hører vi ordet ”julegave” benyttet i en hel modsat sammenhæng i forståelsen som ”skattebetaling ved juletid”.
Da Kong Olaf Kyrre til Norge dør år 1093 e.Kr. erklærer Kong Magnus Barfod/Magnus III. sig konge. Befolkningen i Uplandet, her forstået som hele Midt- og Nord-Norge, foretrak dog, og aflagde ed til, Magnus Barfod’s fætter Hákon Þórisfóstra (”brœðrung Magnús” dvs. Magnus fadersøn).
Hákon Þórisfóstra klarede sagen ved at gennemføre skattelettelser. Han kalder år 1093 e.Kr. til thingmøde på Ørething (”Eyraþing”) i Niðaróss, Trondheim. Her frafalder han befolkningen at yde Havnetold (”landauragjald” eller ”landingsøregæld”) og Julegave (”jólagjafir”). Samtidigt blev de givet mange friheder. Ikke overraskende blev han, som sin fader var det, valgt til konge over hele Uplands-Norge.
Guld er 8x mere værd end sølv i 1200 tallet. 1 øre guld svarer derfor til 1 Mark sølv. F.eks. ved vi i skrift at en gård i 1200 tallet vurderet til 3 Mark guld skulle betale 1 Mark sølv i skat, hvilket svarer til en ejendomsskat på 4%!
Man afregnede sin indkomstskat efter høsten var i lade, kaldet ”hausttíund” eller ”høsttiende” dvs. en skat på 1/10 af høstudbyttet. Høstfesten kaldes ”Haustöl” eller ”høstøl”. Kristendommen viderefører denne skik under navnet ”Mikkelsdag”, der blev fastsat til 29. september, og ligeledes var skiftedag, og stadig er gældsbetalingsdag i Danmark for lån i fast ejendom.
Der var, som vi må forvente, en lang række andre skatter. Særligt kirkeskat og handelspladsskat.
Þórsnesínga-Saga og Eyrbyggja-Saga (Thorsnæsboernes Saga og Øreboernes Saga) år 884 e.Kr.
"Alle (Thinglaugets) mænd skulde betale visse Skatter til Gudehuset,..."
Skatten kaldes "Hofftoll” og blev betalt direkte til Goden, hvis opgave det var at vedligeholde gudehovet. Jeg har ikke læst noget sted hvor stort beløbet var. Da kristendommen ankommer i 1200 tallet erstattes "hovtolden" af "kirkeskat".
Det sker efter Kirkerådet november 1215 e.Kr. (Laterankonciliet / the Fourth Lateran Council). ”Laterankonciliet” er nævnt i Jyske Lov fra år 1241 e.Kr. som ”then general concili” (3. bog: kap 9). Dette råd indfører den forpestede Kirkeskat på 1/10 af Gods erhvervet efter dette kirkeråd.
Jacob Erlandsens Stadsret for København 13. marts 1254 siger:
”Alle Borgere skulle engang om Aaret betale den Skat, der kaldes Midsommersgæld, hvis ikke Biskoppen undtager nogle af særlig Naade. De, der sælge Øl i Boder, skulle aarlig betale 2 Ører i den Skat, der hedder Ølgæld, nemlig 1 om Vinteren og 1 om Somren”.
Birka er grundlagt og aktiv som handelsplads ikke senere end år 670-710 e.Kr. Selvom vi ikke kan se dette i skrift, har der været en handelspladsskat på markedet.
Vore sølvpenge, møntet efter møntreformen år 670 e.Kr., kaldes ofte "Sceat, Sceatta" (ental, flertal) - det oldengelske ord for "skat", og må vise at sølvpenge blev benyttet som afregningsenhed for skattebetalinger.
mvh
Flemming