Karlfredrik,
Jeg tror en mindre fejl har listet sig ind i din kronologi. Slaget mod Hamburg var vistnok år 845?
År 834; En flåde af danere ankom til Frisland (Interim etiam classis de Danis veniens in Frisiam) til et sted kaldet handelspladsen (emporium) Dorestad, hvor de hærgede og ødelagde alting. Kilde: Quellen zur karolingischen Reichsgeschichte II, (Darmstadt 1958), 11-287 af R. Rau.
År 845; Erik sender flåde ad Elben og ødelægger Hamburg, hvorfra Ansgar må flygte. Kilder: Xantenses, Gesta Abbatum Fontanellensis Fontenelle, S. Germaindes-Pres i Paris. Latinsk tekst: ”Nortmannorum rex Oricus sexcentas naves per Albim fluvium in Germanniam adversus Hludowicum dirigit”.
Når de frankiske annaler nævner størrelsen på normannernes flåde(r), ligger de generelt i størrelsesorden 200 skibe.
Kong Erik benævnes i kilderne ofte som den latinske oversættelse Horich, Oricus, Orich. Navnet Erik stammer fra de latinske navne Øricus, Orikus, der afleder de nordiske navne Øyríkr, Æiríkr, Au(ð)ríkr, Eiríkr dvs. Erik.