Författare Ämne: Amled och Viglet, datering på myten?  (läst 3865 gånger)

Utloggad Karlfredrik

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 346
Amled och Viglet, datering på myten?
« skrivet: december 07, 2010, 11:15 »
När skall enligt myten Amled och Viglet ha leveat? Jag gissar på 600-talet e Kr.

Utloggad Odinkarr

  • Stammis
  • Antal inlägg: 192
  • Zigenarfågeln och negerfinken - fine svenske ord
    • Asernes æt
SV: Amled och Viglet, datering på myten?
« Svar #1 skrivet: december 07, 2010, 17:47 »
Her er hvad jeg har skrevet om dette i mit "Bilag M: Hólmgeirr Godfredsøn - Holger Danske":

http://www.verasir.dk/show.php?file=chap35-17.html#toc216



citat

Da Shakespeare laver sit første manuskript til ”The Revenge of Hamlett, Prince of Denmarke” år 1589 e.Kr. og i den endelige udgave år 1597 e.Kr. hvor han bruger Saxo’s Amlet fra Gesta Danorum, kender han naturligvis til Christiern Pedersen’s udgave af Holger Danske. Han må også vide at Christiern Pedersen kom fra Helsingør. Det må være derfor at Shakespeare placerer Hamlet, prins af Danmark i "Elsenour" (1.2.363, Folio 1-udgaven 1623). Denne viden har Shakespeare uden tvivl fra den engelske skuespillertrup der besøgte Helsingør år 1586 e.Kr. Samtidig er Kong Fred. II.'s nye slot "Krogen/Kronborg" færdigbygget år 1585 e.Kr.
 
Måske lige så interessant er Amlet hos Saxo ikke prins af Danmark (bog 2:149-154, 3. bog Fra Rolfs til Fenges død, Rorik Hor-vendel og Fenge). Amlet (Amlethus) er søn af Hor-Vendel (Horwendillus) og Geruth (Gerutham). Hos Shakespeare kaldes Hamlet's moder Dronning Gertrude.

Hor-vendel bliver, med sin broder Fenge (Fengo), underkonge af Jylland (Iutorum praefectus), som deres fader Ger-vendel (Gerwendillus) var det. Geruth er datter af Kong Rorik (Rorico) af Danmark. Geruth er derfor prinsesse, men Amlet er ikke prins af Danmark.

Der synes enighed om at den "jyske" Amlet/Amleth/Amlothi/Amloði (Klodrian) var en faktisk jysk prins der levede i 600 tallet e.Kr. i og omkring "Ammelhede", Virring sogn syd for Randers (Saxo, Bog 4 skriver at hans grav findes i Jylland på en mark (campus) med hans navn). Måske er den frisiske runeindskrift fra ca. år 700 e.Kr. vort vidnesbyrd:

"På en klint satte Amled sig til værge"

(indskrift på runestav med Ældre Futhark.
Kilde: Michael Skovmand:Kronik i Aarhus Stiftstidende, 1.2.92)
 


Mit gæt er at Saxo’s Geruth er identisk med Carloman’s enke Gerberga. Carloman (751-771, medregent 768) var Karl den Store/Charlemagne’s broder, der til sin død styrede Austrasia (den nordøstlige provins af Frankernes område, svarende til det østlige Frankrig, det vestlige Tyskland, Belgien og Holland. Hovedbygderne var Metz og Rheims).  I Saxo’s beretning, hvor nogle af oplysningerne kan bekræftes som sandfærdige, er Carloman derfor lig Hor-Vendel (Horwendillus) og broderen Fenge (Fengo) lig Karl den Store/Charlemagne. Saxo skriver at Fenge dræber Hor-Vendel, og når vi sammenligner dette med faktiske begivenheder med Carloman’s tidlige død, brødrenes strid, og enkens frygt for Karl den Store, kan vi ikke udelukke at Karl den Store/Charlemagne faktiske dræbte sin broder for at tage kontrol med hele det frankiske rige.
 
Den faktiske person Autchar, der i den senere ridderdigtning fiktivt forbindes med Holger Danske, rejste år 771/772 e.Kr. med Gerberga og hendes børn til Kongen af Lombardiet Desiderius’ hof i hovedbygden Ticinum (i dag Pavia). Da nogle kilder skriver at Gerberga var datter af Kong Desiderius, svarer denne konge til Kong Rorik hos Saxo. Amlet hos Saxo svarer derfor til den faktiske person Autchar, der i Middelalderen forbindes med Holger Danske. Vi kan derfor se at allerede da Saxo skriver Gesta Danorum år 1200/1 e.Kr. er der en fuldstændig sammenkobling mellem Amlet og Holger Danske, selvom disse senere tilføjelser er fri fantasi. Alt dette har Shakespeare naturligvis fuld forståelse for.

citat slut

mvh

Flemming

(jeg er derfor helt enig)


Utloggad Sven-Åke

  • Veteran
  • Antal inlägg: 652
SV: Amled och Viglet, datering på myten?
« Svar #2 skrivet: december 08, 2010, 22:22 »
Finns det då någon koppling mellan denne Holger Danske  och den Holger Danske som nämns i Udos krönika om Normandie?? 

Utloggad Karlfredrik

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 346
SV: Amled och Viglet, datering på myten?
« Svar #3 skrivet: december 09, 2010, 09:22 »
Holger Danske skall enligt legenden vara den Ogier de Danemarche som stupar i Rolandsången
Wikipedia har en version, http://sv.wikipedia.org/wiki/Holger_Danske
http://da.wikipedia.org/wiki/Rolandskvadet

Utloggad Odinkarr

  • Stammis
  • Antal inlägg: 192
  • Zigenarfågeln och negerfinken - fine svenske ord
    • Asernes æt
SV: Amled och Viglet, datering på myten?
« Svar #4 skrivet: december 09, 2010, 10:48 »
Helt ret.

På oldfransk skrives han i kvadet "Oger de Denemarche" (vers LVIII, sætning 748-50 ); "Oger li Daneis" (vers CCLVII, sætning 3543-52) og ""Oger de Danemarche" (sætning 3937).  Kom ihu at de franske har lidt svært ved at udtale "h".

Mit bud er at denne person, "le duc Oger" (Hertug Oger), i Vers XII, sætning 170 var en af Kong Godfred's fem sønner, hvoraf to sendes i landflygtighed.

Frankernes Annaler forklarer os at år 819 e.Kr. laver to af Godfred’s sønner en alliance med Harald II. mod deres to andre brødre og driver dem ud af landet. Der er i år 819 e.Kr. kun ét sted disse to fordrevne sønner kan søge asyl og det er hos Charlemagne’s søn Ludvig den Fromme (le Débonnaire) (og ved vi at Harald Klak gør netop dette 6 år senere da han år 825 e.Kr. forsøger at tage tronen fra Kong Godfred’s søn Kong Horik I. der i år 819 e.Kr. havde fordrevet sine brødre fra Danmark).

Jeg vil i øvrigt godt tilføje en rettelse til mit indlæg ovenfor, hvori jeg gengiver en dansk oversættelse af en frisisk runeindskrift. Jeg skrev mit afsnit for snart 8 år siden, og havde dengang ikke adgang til den originale indskrift. Det har jeg nu haft muligheden for og jeg er ikke enig i den danske fortolkning jeg har brugt fra 1992.

Runeindskriften, kaldet "Westeremden B", er dateret til ca. år 750-800 e.Kr. og ser ud som følger:

ophæmujiBAdaæmluþ:
wimœBæhþuSA
iwioKuPdunale:

Elmar Seebold (1990) fortolker dette således (læsende g for j, v for B, ë for A, ô for œ):

"ophæmu givëda æmluþ:iwi ok upduna (a)le wimôv æh þusë"

Jantina Helena Looijenga fortolker indskriften således (1997):

"op hæmu jibada æmluþ : iwi ok up duna (a)le wimœd æh þusa"

Som hun oversætter til:

"at the homestead stays good fortune, may it also grow near the yew on the terp; Wimœd owns this"



Michael Skovmand: Kronik i Aarhus Stiftstidende (1.2.1992) fremkom med denne fortolkning af førstedelen af indskriften:

"På en klint satte Amled sig til værge"

Dette er formentlig en dansk oversættelse af en tidlig frisisk fortolkning af indskriften der lød således:

"Op Ophaim (Oppum?) nam Amluth stried op"

Mit bud på hvad runeindskriften siger er som følger:

"Omkring hjemmet gav Amleþ [tryghed] : (på) takstræet og omkring thorpen Gro! Wimœd ejer denne [runestaven]".


mvh

Flemming