Författare Ämne: Bo  (läst 34967 gånger)

Utloggad Marty

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 469
SV: Bo
« Svar #80 skrivet: november 22, 2013, 13:05 »

Utloggad Skoglar

  • Veteran
  • Antal inlägg: 945
  • Amatör utan skolning
SV: Bo
« Svar #81 skrivet: november 22, 2013, 14:09 »

Om man funderar på det möjliga spåret "Bo Jonsson Grip som namngivare" så kan denna karta vara av intresse.
Mönstret i VG ser intressant ut, men det är väl? (liten skala) mer mark S om området kring Falan? Eller ser jag fel.
Vidare borde det i så fall krylla av Bosgårdar i Finland, vad nu det kan heta på finska...

http://sv.wikipedia.org/wiki/Fil:Bo_jonssons_l%C3%A4n_sverige.jpg

Utloggad Yngwe

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 702
SV: Bo
« Svar #82 skrivet: november 22, 2013, 15:07 »
Även om jag är ytterst försiktig så tror jag vi kan utesluta Bo Jonsson Grip. Kartan över hans domäner stämmer dåligt överens och det känns som vi hade haft bättre koll på det hela om begreppet var så pass sent!
" Det finns mitt i skogen en oväntad glänta, som bara kan hittas av den som gått vilse"

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Bo
« Svar #83 skrivet: november 25, 2013, 14:05 »
Citat:
Substantivet bo, fsv. bō n. optræder som navneled i et antal svenske stednavne. Ordet betyder ’bolig, bosted, gård, ejendom’, men i de middelalderlige landskabslove benyttes ordet desuden som betegnelse for øvrighedens gods og menes derfor også at indeholde betydningen ’forvaltningsgård’. Disse forvaltningsgårde formodes at have været centre inden for kronens forvaltning eller private godskomplekser (jf. Bjorvand & Lindeman 2000: 88, Svenskt ortnamnslexikon s. 39). Substantivet bo optræder både som usammensat stednavn og som henholdsvis for- og efterled i de svenske stednavne.

De usammensatte Bo-navne samt det flere steder forekommende Bosgård/Bogård tolkes som udtryk for forvaltnings-gårde og dermed som relateret til administrative funktioner. Det understreges dog, at de usammensatte Bo-navne også kan indeholde den mere almindelige betydning ’gård’. Denne betydning formodes at foreligge i hovedparten af de svenske stednavne med efterleddet - bo. Ordet kan som navneled også betyde ’bygd’ (Rahmquist 1994:109, Svenskt ortnamnslexikon s. 39).

Navne indeholdende substantivet bo tillægges i den navnemiljøteoretiske litteratur omtrent samme betydning som ovenfor beskrevet. Lars Hellberg mener, at Bo-navne betegner embedsboliger for kongelige embedsmænd, særligt for forvaltere inden for krongodskomplekset. Han fremhæver desuden, at sammensætningen Boberg(a) forekommer flere steder inden for krongodskomplekser, og han mener, at disse formodentlig også kan betegne ’fornborge’ (Hellberg 1975:96-97, 1979:148).

Med reference til Sigurd Rahmquist fremhæver Stefan Brink, at navnene Bo i Svealand og Bosgård i Götaland formodentlig har udgjort en form for hovedgårde inden for private godskomplekser, men at de eventuelt i nogle tilfælde kan have betegnet forvaltningsgårde inden for krongodset (Brink 1996a:260, 1999a:31). Begge understreger, at navne indeholdende substantivet bo også kan indeholde betydningen ’gård’, ’bygd’ og/eller ’distrikt’. Navneleddet indicerer med andre ord ikke altid (magt)centre (Hellberg 1975:96-97, Brink 1996a:259).

Kilde: Stednavne som kilde til yngre jernalders centralpladser, Ph.d.-afhandling, Lisbeth Eilersgaard Christensen 2010.

NB; Der er ingen indicier på, at navneleddet bo har været anvendt i en centralpladsrelevant betydning i Danmark. Bo synes ikke i Danmark at have indeholdt særbetydningen ’forvaltningsgård’, som det er tilfældet i det mellemsvenske område, og i den bredere betydning ’bolig’ optræder navneleddet først og fremmest i nye navne.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Bo
« Svar #84 skrivet: november 25, 2013, 14:22 »
Citat:
Substantivet gud, fsv. gudh m. ’overnaturligt væsen med magt over naturen og menneskene’ optræder som forled i svenske stednavne både fra hedensk og kristen tid.

I den navnemiljøteoretiske litteratur betragtes navne med ordet gud som interessante på linje med andre sakrale navne. Forekommer et navn med dette ord inden for et centralpladsindicerende navnemiljø, tolkes det som meningsgivende inden for denne formodede kontekst og dermed som udtryk for (en del af) centralpladskompleksets sakrale funktion (Brink 1997:67-68).

Også inden for det danske område optræder gud som navneled. Særligt påfaldende blandt stednavne med dette navnled er Gudhēm, som optræder 11 gange i Norden. John Kousgård Sørensen mener, der er tale om et oprindeligt appellativ frem for et sammensat stednavn, og baseret på den formodede betydning af substantivet goðheimr i den norrøne litteratur, tolker han navnet som ”det sted, hvor guderne ”opholder sig”, hører hjemme, og hvor de gøres til genstand for særlig kult” (Kousgård Sørensen 1985:15).

Som navneled i førkristne navne må gud kategoriseres sammen med det eventuelle navneled *as samt navneleddet *tī, afspejlende steder, der har været viet til guderne. Det er sandsynligt, at der har været knyttet kultiske aktiviteter og dermed centrale funktioner til disse steder, men det kan naturligvis ikke afgøres sikkert (jf. *As). Ved ovennævnte tolkning af Gudhēm-navnene formodes disse lokaliteter dog at have rummet funktioner af kultisk karakter.

I førkristne navne afspejler navneleddet gud steder, der har været viet til guderne, og dermed steder, som har relevans i forbindelse med førkristen kult og religion. Det kan dog ikke forudsættes, at alle de pågældende lokaliteter har dannet ramme for egentlig kultudøvelse og dermed centrale funktioner, idet sakrale navne kan betegne lokaliteter af forskellig karakter. Navneleddet gud tillægges sandsynlig centralpladsrelevans, når det optræder i førkristne navne i Danmark.

Kilde: Stednavne som kilde til yngre jernalders centralpladser, Ph.d.-afhandling, Lisbeth Eilersgaard Christensen 2010.

Utloggad Yngwe

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 702
SV: Bo
« Svar #85 skrivet: november 25, 2013, 14:58 »
Citat:
Substantivet bo, fsv. bō n. optræder som navneled i et antal svenske stednavne. Ordet betyder ’bolig, bosted, gård, ejendom’, men i de middelalderlige landskabslove benyttes ordet desuden som betegnelse for øvrighedens gods og menes derfor også at indeholde betydningen ’forvaltningsgård’. Disse forvaltningsgårde formodes at have været centre inden for kronens forvaltning eller private godskomplekser (jf. Bjorvand & Lindeman 2000: 88, Svenskt ortnamnslexikon s. 39). Substantivet bo optræder både som usammensat stednavn og som henholdsvis for- og efterled i de svenske stednavne.

De usammensatte Bo-navne samt det flere steder forekommende Bosgård/Bogård tolkes som udtryk for forvaltnings-gårde og dermed som relateret til administrative funktioner. Det understreges dog, at de usammensatte Bo-navne også kan indeholde den mere almindelige betydning ’gård’. Denne betydning formodes at foreligge i hovedparten af de svenske stednavne med efterleddet - bo. Ordet kan som navneled også betyde ’bygd’ (Rahmquist 1994:109, Svenskt ortnamnslexikon s. 39).

Navne indeholdende substantivet bo tillægges i den navnemiljøteoretiske litteratur omtrent samme betydning som ovenfor beskrevet. Lars Hellberg mener, at Bo-navne betegner embedsboliger for kongelige embedsmænd, særligt for forvaltere inden for krongodskomplekset. Han fremhæver desuden, at sammensætningen Boberg(a) forekommer flere steder inden for krongodskomplekser, og han mener, at disse formodentlig også kan betegne ’fornborge’ (Hellberg 1975:96-97, 1979:148).

Med reference til Sigurd Rahmquist fremhæver Stefan Brink, at navnene Bo i Svealand og Bosgård i Götaland formodentlig har udgjort en form for hovedgårde inden for private godskomplekser, men at de eventuelt i nogle tilfælde kan have betegnet forvaltningsgårde inden for krongodset (Brink 1996a:260, 1999a:31). Begge understreger, at navne indeholdende substantivet bo også kan indeholde betydningen ’gård’, ’bygd’ og/eller ’distrikt’. Navneleddet indicerer med andre ord ikke altid (magt)centre (Hellberg 1975:96-97, Brink 1996a:259).

Kilde: Stednavne som kilde til yngre jernalders centralpladser, Ph.d.-afhandling, Lisbeth Eilersgaard Christensen 2010.

NB; Der er ingen indicier på, at navneleddet bo har været anvendt i en centralpladsrelevant betydning i Danmark. Bo synes ikke i Danmark at have indeholdt særbetydningen ’forvaltningsgård’, som det er tilfældet i det mellemsvenske område, og i den bredere betydning ’bolig’ optræder navneleddet først og fremmest i nye navne.


Som konstaterat och sagt , Bosgårdarnas koppling till Huvudgårdskomplex bygger så vitt jag vet på ett ytterst fåtal fallstudier vilka knappast kan ses som representativa. Ortsnamnslexikonets förklaring fick därför underkänt av mig...    Skillnaden mellan Götaland och Svealand är inte så tydlig som man kan tro av Brinks mening här och det är inte så att antalet Bo i Svealand uppväger antalet Bosgårdar i Götaland. Tvärtom är även Bo betydligt vanligare i Götalandskapen enligt min studie. Ibland gör Brink sådana konstiga kopplingar, eler gjorde kanske vi ska säga, jag tycker han har bättrat sig :-)
" Det finns mitt i skogen en oväntad glänta, som bara kan hittas av den som gått vilse"

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Bo
« Svar #86 skrivet: november 25, 2013, 15:36 »
En djupdykning från Falbygden kanske kan hjälpa till. Jag har själv varit med och initierat vissa inventeringar både i Gudhem och Jättene/Bosgården. [ . .]  3km åt sydväst ligger Jättene och Bosgården/Hovet. Jättene är ett sakralt namn och syftar på de mytologiska jättarna och Hovet är även det ett sakralt namn. Söder om Jättene ligger Friggeråker och norr om Östra Tunhem.

Citat:
Gudindenavnet Frigg formodes at indgå i navnet Friggeråker, som optræder to steder i Västergötland (Brink 1997a:67, Vikstrand 2001:90).

Da Frigg kun optræder som navneled i to tilnærmelsesvist sikre tilfælde benyttes gudindenavnet ikke som decideret søgeord til afsøgning efter centralpladsindicerende navnemiljøer. I de tilfælde, hvor det forekommer, inddrages det som en del af den formodede centralpladsstruktur i det pågældende område, repræsenterende centralpladskompleksets religiøse funktioner.

Substantivet hov, fsv. hof n. optræder som usammensat stednavn i hovedparten af det svenske område. Derudover forekommer ordet også som led i sammensatte stednavne (Vikstrand 2001:251, Svenskt ortnamnslexikon s. 131).

Ordet hov synes i stednavne at kunne betyde henholdsvis ’forhøjning, højde, bjerg’, ’(stormands)gård’ og ’tempel, gudehus, sakralt relateret bygning’. Den terrænbetegnende betydning menes at være den ældste.

I den navnemiljøteoretiske litteratur tolker Lars Hellberg navneleddet hov som ’halbygning til festlige sammenkomster’, mens Stefan Brink tolker det i betydningen ’førkristen kultplads eller særskilt bygning (eventuelt hal) til forskellige formål af social kollektiv karakter, som bl.a. kult, gæstebud osv.’ (Hellberg 1975:101, 1986a:60, Brink 1997a:80, 1997b:408, 1999a:32). De navnemiljøteoretiske tolkninger af ordet adskiller sig dermed ikke meget fra de ovenstående tolkninger. Den terrænbetegnende betydning nævnes dog sjældent som en mulighed, hvis hov-navne forekommer inden for formodet centralpladsindicerende navnemiljøer eller kontekster af lignende karakter. Navnenes placering inden for de enkelte bygder benyttes som ekstralingvistisk tolkningsargument, og eksempelvis navnenes hyppige placering i tilknytning til kirker i Jämtland tolkes af Brink som indicium på kult(plads)kontinuitet (Brink 1990a:462, 1996a:260, 1999a:32).

Substantivet tun, oldn. tún n., optræder relativt hyppigt i nordiske stednavne. Ordet har oprindeligt betydet ’indhegning, gærde’, men har med tiden udviklet sig til også at betegne det indhegnede område. Ordet optræder i den (for neutrale substantiver) uventede plurale form tuna i ca. 120 svenske stednavne, hvoraf en stor del består af det usammensatte Tuna.

Thorsten Andersson fremhæver, at tuna-navnene ikke nødvendigvis udgør en homogen gruppe, og at navneleddet bl.a. kan betegne indhegninger til husdyr, gårdspladser, kultpladser og administrative centre (Andersson 1968:111, 122-124).

I den navnemiljøteoretiske litteratur antages det, at tuna-navnene afspejler stormandsbebyggelser eller administrative centralpladser. Lars Hellberg påpeger, at tuna-bebyggelser optræder centralt inden for formodede centralplads-indicerende navnemiljøer, og at de gør det så hyppigt, at det plurale navneled tuna med tiden har fået status som en decideret term for en statslig centralplads (Hellberg 1984a:91-92). Hellberg mener desuden, at de ældste tuna-navne skal dateres til yngre romersk jernalder, og at de i Mälarområdet næppe er meget yngre (Hellberg 1975:109-110, 1979:128, 1984a:92, 1984b:137).

Kilde: Stednavne som kilde til yngre jernalders centralpladser, Ph.d.-afhandling, Lisbeth Eilersgaard Christensen 2010.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Bo
« Svar #87 skrivet: november 25, 2013, 17:12 »
yngwe;

Hvorfor er der ingen Bosgårde på Gotland, Öland og i Bohuslän ?

Hvorfor er der kun 2 i Kalmar Län ? og samme i hele Blekinge ?

Hvorfor er der kun 1 eller 2 i det sydlige og ældste Halland ?

ligesom der kun er 1 i det gammelskånske sletteland mellem Kullen og Simrishamn ?

Mærkeligt - eller hur?

Utloggad Heinrich H

  • Stammis
  • Antal inlägg: 100
SV: Bo
« Svar #88 skrivet: november 25, 2013, 17:30 »
Hur är det med orter som Bosarp och Boserup i Skåne, har dom något med bogårdar att göra?

Utloggad Skoglar

  • Veteran
  • Antal inlägg: 945
  • Amatör utan skolning
SV: Bo
« Svar #89 skrivet: november 25, 2013, 19:50 »
Hur är det med orter som Bosarp och Boserup i Skåne, har dom något med bogårdar att göra?

Namn på -arp, -erup eller -strup är oftast en nedslitning av -torp.

Jag vet inte om -torpnamn är attför särskiljda från -gårdsnamn för att vara intressanta.
Sedan klickade jag genom SOFI Ortnamnsregistret tills min PDF-läsare låste sig. På en Bosarp fann jag ett äldre "Bogestorp" om det möjligen kan vara till någon ledning.

Vi har några dussin Boge-namn (t ex Bogesund) i Sverige och ännu färre -boga (t ex Arboga).

Med risk för att vara onödigt långsökt skulle det kunna vara så att några av bosgårdarna är "bogesgårdar" och har fått namnet av en närliggande å- eller vägkrök?

Utloggad Yngwe

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 702
SV: Bo
« Svar #90 skrivet: november 25, 2013, 23:35 »
yngwe;

Hvorfor er der ingen Bosgårde på Gotland, Öland og i Bohuslän ?

Hvorfor er der kun 2 i Kalmar Län ? og samme i hele Blekinge ?

Hvorfor er der kun 1 eller 2 i det sydlige og ældste Halland ?

ligesom der kun er 1 i det gammelskånske sletteland mellem Kullen og Simrishamn ?

Mærkeligt - eller hur?


En del kan förklaras med brister i mitt arbete, Kalmar län har t.ex några fler än i filen, varav en på Öland.
Bohuslän och Dalsland saknar nästan helt, men här kan också föreligga fel från mig eller dialektala störningar  :)

Gotland har jag tittat närmare på, där saknas det helt. Å andra sidan verkar gård som ortsnamnsled vara ovanligare där överhuvud taget, iallafall inbillar jag mig det. Där är -arve vanligare som efterled och det finns ett antal Bosarve, men jag har inte räknat med dom eftersom det vore att släppa in en mängd andra kombinationer, som te.x. torp i olika former.


Trots felkällorna i plottandet så är skillnaderna ändå markanta,och jag har ingen förklaring till det



" Det finns mitt i skogen en oväntad glänta, som bara kan hittas av den som gått vilse"

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Bo
« Svar #91 skrivet: november 25, 2013, 23:40 »
Hur är det med orter som Bosarp och Boserup i Skåne, har dom något med bogårdar att göra?

Bos-arp/rup reflekterar 'arpet' eller 'rupet' som tillhör Bo. (-ryd/röd/rud = röjd mark, jmfr. sved/sve = svedjad och uppodlad mark). Större -arp eller -ryd eller -sved blir gärna en ny gård, till en början som underbruk till Bosgården.

Sådana blir speciellt intressanta i dom fall där den gamla (ursprungliga) bosgården försvunnit eller fått nytt namn...
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Bo
« Svar #92 skrivet: november 26, 2013, 11:23 »
Citera
Bos-arp/rup reflekterar 'arpet' eller 'rupet' som tillhör Bo. (-ryd/röd/rud = röjd mark, jmfr. sved/sve = svedjad och uppodlad mark). Större -arp eller -ryd eller -sved blir gärna en ny gård, till en början som underbruk till Bosgården.

Sådana blir speciellt intressanta i dom fall där den gamla (ursprungliga) bosgården försvunnit eller fått nytt namn...
Den här "reflektionen" är ett viktigt element i en studie av landskapets forna utnyttjande.Tanken är väl att när en släkt/klan besegras, så blir någon dotter/son ingift hos de segrande, medan en stor del av den förlorade sidans egendomar styckas upp bland storgårdens menige män (familjer) med ett antal nya gårdar som följd. I SV Skåne (eg Skåne) ansågs i ett skeppslag (senare socken) markerna vara uppdelade i tredelar, där 24 bönder (m familj) delade på en tredjedel, en stormannagård (kungens gård) innehade en tredjedel och att återstoden var allmänning. Då bör man minnas att stormannagården försörjde ungefär samma mängd individer, som bondetredjedelen. Då kan man även förstå varför uppdelningen sker, som leder till -arp, -rup, -torp etc gårdar uppstår.

När kristendomen sedan införs, så trycker den organisationen på för att erhålla sådana besegrades marker som donationer åt något kloster eller ett biskopssäte. Vid den tiden betydde donation i norden att "avkastningen" skänktes under viss tid, medan kyrkan inte nämnde att de avsåg överlåtande av ägarrätt enligt romersk rättsordning. Den besegrade släkten såg förståss en chans att i en snar framtid hämta sig och återta full kontroll över egendomen, som bas till förnyad makt, så de föll för kyrkans locktoner. Det innebär också att dessa -arp, -torp etc bör ha tillkommit före kristendomen satte sig fast i Sverige, vilket bör bli 1100 plus/minus 50 år ungefär.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Bo
« Svar #93 skrivet: november 26, 2013, 12:47 »
Jeg eftersøger en Bosgård på Kålland og i området ved Rackeby eller Skalunda, hvor kongemagten tidligt var repræsenteret.
Disse forvaltningsgårde formodes at have været centre inden for kronens forvaltning [ . .] Navne indeholdende substantivet bo tillægges i den navnemiljøteoretiske litteratur omtrent samme betydning som ovenfor beskrevet. Lars Hellberg mener, at Bo-navne betegner embedsboliger for kongelige embedsmænd, særligt for forvaltere inden for krongodskomplekset.

Jeg har set lidt mere på muligheden for en sammenhæng af forvaltning af krongodskomplekset. Vi fik ingen træffere på Bosgård i Kålland. Ser vi på overleveringen burde der så ligge Bosgårde i området omkring Främmestad. Men i hele området og det nordfor liggende Grästorp har ingen Bosgårde.

Ser vi på Halland og Tölö, Kungsbacka - savnes også her en Bosgård. I det nordlige Halland var Tölö (Thølæ) krongods og storgård og det vurderes at krongodserne i Halland blev anlagt omkring år 1020. Stormandsgården i Tölö må derfor være opført i Knud den Stores regeringstid. Der findes ingen runesten i Nordhalland.

Grimeton ligger lidt øst for byen Varberg i Himleåens dalsænkning og Halland. Grimeton havde politisk betydning udover lokalsamfundet, da stedet nævnes i både Västgötaloven og Valdemars Jordebog. Gården Grimeton opregnes som krongods og betalte afgift til kongen. Muligheden foreligger derfor, at der til gården var knyttet en stormand og måske endda grænsejarl i Halland. Der er ingen Bosgård i området Grimeton.

Yngwe; det er kun nogle få eksempler – men det tyder ikke på at Bosgårde er knyttet til krongodset – som du selv tidligere har nævnt. Så måske skal løsningen søges indenfor de såkaldte private godskomplekser?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Bo
« Svar #94 skrivet: november 26, 2013, 17:02 »
Hvorfor er der ingen Bosgårde på Gotland, Öland og i Bohuslän ?
Hvorfor er der kun 2 i Kalmar Län ? og samme i hele Blekinge ?
Hvorfor er der kun 1 eller 2 i det sydlige og ældste Halland ?
ligesom der kun er 1 i det gammelskånske sletteland mellem Kullen og Simrishamn ?
Trots felkällorna i plottandet så är skillnaderna ändå markanta, och jag har ingen förklaring till det.

Det tyder ikke på at navnet Bosgård har været anvendt i administrativ sammenhæng i hele det gammeldanske område. De få gårdsnavne i Halland og Skåne kan indeholde den mere almindelige betydning ’gård’. Navnet Bosgård optræder sjældent i det nuværende danske område.

Fra omkring år 890 findes beretningen af sømanden Wulfstan. Wulfstans sejladsbeskrivelse i Østersøen bekræfter, at Blekinge og kystområderne nord for, samt øen Öland var en del af svearnes hegemoni. Det kunne forklare fraværet af de senere Bosgårde på Öland og i det meste af kystområdet fra Blekinge til Mälarområdet.

Gotland og Bornholm var autonome, men muligvis ad hoc en del af én eller flere alliancer.

Bringer det os frem til et system med en form for fælles forvaltning indenfor en eller flere større (private) godskomplekser? Et administrativt Gothia? Læg mærke til Bosgårde i øst mellem Bråviken og Slätbaken og i vest i Nordhalland. Havde göterne adgang til havet i både øst og vest? Eller betyder Bosgård blot ’gård’.

Utloggad Yngwe

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 702
SV: Bo
« Svar #95 skrivet: november 26, 2013, 22:46 »
Emund. Kan man inte tolka skillnader i frekvens som att de möjligen hör hemma i olika adminstrativa system. dvs de beskriver en likartad funktion i hela sitt spridningsområde, med att denna funktion är olika uppbyggd i olika områden? Om de är lokala skatte-lador eller liknande så bör man alltså finna dom på platser där bygden producerar ett överskott.
" Det finns mitt i skogen en oväntad glänta, som bara kan hittas av den som gått vilse"

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Bo
« Svar #96 skrivet: november 27, 2013, 11:56 »
Att en Bosgård kunde ha varit ett slags huvudgård för en bygd eller "bygdegemenskap" som är äldre och till omfattning mindre än bona? Kanske som en socken i storlek och funktion? [ . .] Man får betänka att ytterst litet är känt om Västergötlands bon och trots deras höga frekvens är troligen ännu mindre känt om Bosgårdarna. I det jag har läst om bona, ses bos-indelningen såsom en mycket ålderdomlig företeelse, eftersom de nämns första och sista gången i (bevarad) skrift c:a år 1220. I den mindre än 100 år yngre "Yngre västgötalagen" nämns de inte. Därmed inte sagt att det är otroligt, att bosindelningen endast existerade under 100-200 år. Vi kommer dock då tillbaka till början av 1100-talet och tiden för många av våra socknars bildande.

yngwe; muligvis er jeg ved at være på linje med AiÖ, hvor Bosgården er en proto-forvaltning opstået i et eller flere større private godskomplekser, sikkert i tidsrummet før sognene og VG bon blev dannet. Magtfulde stormænd i vikingetid kunne tænkes at opkøbe jord og gårde, som blev administreret centralt.

Et eksempel er her islandske Snorri Sturluson, der fortæller om den västgötiske stormand Skoglar-Toste, der drog på viking og hentede sig stor rigdom. En sådan magtfuld stormand kunne eksempelvis eje og forvalte godser på tværs af VG, ÖG og Smålandene.

Udover mine nævnte eksempler fra ÖG findes en Bosgård på Bolmsö i Tjust (Thyust) og her står ligeledes runesten Sm 47. Ved kirken og Bosgården i Forsheda lidt vest for Värnamo, står runestenene Sm 51 og Sm 52. Sidstnævnte har ristet finhiþi for stor-bo’et Finnveden. Rigtig mange runesten står i regionen omkring Ljungby. Jeg nævner det fordi Finnveden senere indeholdt Sunner-bo, Väst-bo og Öst-bo dvs. syd, vest og øst for søen Bolmen. Samlet findes der i området 24 runesten fra vikingetid.

Resten af de meget spredte Bosgårde må tilhøre kategorien i betydning ’gård’ og ikke i et kollektivt sammenhæng.

Utloggad Yngwe

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 702
SV: Bo
« Svar #97 skrivet: november 27, 2013, 14:32 »
yngwe; muligvis er jeg ved at være på linje med AiÖ, hvor Bosgården er en proto-forvaltning opstået i et eller flere større private godskomplekser, sikkert i tidsrummet før sognene og VG bon blev dannet. Magtfulde stormænd i vikingetid kunne tænkes at opkøbe jord og gårde, som blev administreret centralt.

Et eksempel er her islandske Snorri Sturluson, der fortæller om den västgötiske stormand Skoglar-Toste, der drog på viking og hentede sig stor rigdom. En sådan magtfuld stormand kunne eksempelvis eje og forvalte godser på tværs af VG, ÖG og Smålandene.

Udover mine nævnte eksempler fra ÖG findes en Bosgård på Bolmsö i Tjust (Thyust) og her står ligeledes runesten Sm 47. Ved kirken og Bosgården i Forsheda lidt vest for Värnamo, står runestenene Sm 51 og Sm 52. Sidstnævnte har ristet finhiþi for stor-bo’et Finnveden. Rigtig mange runesten står i regionen omkring Ljungby. Jeg nævner det fordi Finnveden senere indeholdt Sunner-bo, Väst-bo og Öst-bo dvs. syd, vest og øst for søen Bolmen. Samlet findes der i området 24 runesten fra vikingetid.

Resten af de meget spredte Bosgårde må tilhøre kategorien i betydning ’gård’ og ikke i et kollektivt sammenhæng.


Ja nu var ju det stycke av AiÖ du refererade till här hans sätt att rekapitulera vad jag skrivit, och alltså helt enig med min hypotes.


Man kan väl knappast utesluta Bosgårdar som stormäns huvudkomplex, men det är heller inte sunt vid att låsa sig till det då det egentligen saknas tyngd i ett sådant påstående.




Angående bo som beteckning på en byggdeindelning så finns det mängder med sådana, bland våra härader återfinns de från Skåne till Mälardalen med den enklaste av förklaring av innebörden, nämligen just byggd.
" Det finns mitt i skogen en oväntad glänta, som bara kan hittas av den som gått vilse"

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Bo
« Svar #98 skrivet: november 28, 2013, 15:50 »
Tilbage er at forsøge en tidsmæssig indplacering af Bosgårde. En måde er en kronologisk historisk gennemgang af tidens hændelser.

Træfning ved Fyrisvallarna
På et tidspunkt - estimeret til ca. år 987/88 - kom det til en træfning ved Fyrisvallarna, hvor en dansk/skånsk jarl (drott), Toke Gormsen af Skåne deltog i spidsen for en styrke, der led nederlag og Toke selv faldt i kampen. Runesten ved Hällestads kirke dokumenterer hændelsen. Ifølge Adam af Bremen jagtede Erik Segersäll derefter de danske stormænd ud af Skåne og Halland og besatte områderne indtil sin død år 995. På det tidspunkt giftede Svend Tveskæg sig med enken til Erik Segersäll og slog mønter i Lund 995/97.

Jysk - götisk alliance
En række runesten dokumenterer et samarbejde mellem Nordjylland og Gothia. Runesten med billeder af "det store dyr" i Mammenstil (970-1000) kan relateres til Gormslægten, der anvendte dyret som symbol. Der findes 3 sten i VG og 3 i ÖG. Runesten med epitetet ”harða goðan” estimeres til perioden 982-1070.

Appellativet harþa er et symbol uden reel sproglig betydning, som knytter sig til en konge af Gormslægten og er benævnelsen for et broderskab "felag". Epitetet goþan, goðr, goþa, goþi, indikerer en form for klasserelation og binder sig til et navneord. Epitetet harða goðan er dokumenteret af Adam af Bremen, hvor samtlige kopier af hans værk nævner Svend Estridsen som "Harðegon' filius Suein". Harðegon' = harða goðan.

En optælling viser, at epitetet "harða goðan" findes på 10 runesten i Jylland, 1 på Øerne, 5 i Skåne, 23 i Västergötland, 2 i Östergötland og 1 i Småland. Der findes ingen harða goðan runesten i Norge, Bohuslän, Halland, Blekinge og Bornholm.
 
Slaget ved Svold
To runesten dokumenterer slaget ved Svold (VG 40, Dr 66), hvor den danske er i Mammenstil. Slaget ved Svold ændrede på magtfordelingen i Norden, hvor de norske jarler Erik og Svend markerer sig som slagets sejrherrer godt hjulpet af Olof Skötkonung og Svend Tveskæg.

Sejrherrerne delte riget, hvor Erik Jarl tog sig af de norske områder og Olaf Skötkonung fik Ranrike - det senere Bohuslän - mod fortsat at afgive Skåne, Halland og tilmed Blekinge til stedfaderen Svend Tveskæg. Det er første gang Blekinge er en del af det danske rige.

Slaget om England
En meget stor gruppe af thegn og drængr symboler findes på runesten nord for Mälardalen, hvor Knud den Store hyrede en del af sine krigere årene 1014-15 i forbindelse med slaget om England. En del runesten har ristet þægn & drængR eller reference til Knud eller Tinglid. Tolkningen af typografien på runestenene er foretaget af professor Anne-Sofie Gräslund, der skønner, at traditionen blev brugt i forbindelse med tinglid hæren, der eksisterede i tidsrammen 1018-1066. Knud runestenene menes derfor, at kunne dateres til perioden år 1040-1070.

Slaget ved Helgeå
En koalition bestående af norske Olav den Digre (Hellige), sveakongen Anund Jakob samt den danske rigsforstander Ulf Jarl som bagmand, angreb ved flere lejligheder år 1025 Sjælland og Skåne. Det afgørende slag stod år 1026 mod Knud den Store ved Helgeå i Skåne, men det er uklart hvem der i virkeligheden sejrede. Det er sandsynligt, at Knud her tabte Blekinge. Anund slog mønter 1027 i Sigtuna, Olav den Digre jagedes i landflygtighed 1028, Håkon Jarl var rigsforstander i Norge 1028, Knud slog svenske mønter 1030.

Yngwe; Bosgårde var et götisk fænomen uanset en dansk påvirkning. Har du tænkt på ’Liber Census Daniæ’, der omtaler Valdemars godser i Sverige?

Utloggad Yngwe

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 702
SV: Bo
« Svar #99 skrivet: november 28, 2013, 16:20 »


Yngwe; Bosgårde var et götisk fænomen uanset en dansk påvirkning.


För att jag ska kunna ta ställning får du definiera Götisk
" Det finns mitt i skogen en oväntad glänta, som bara kan hittas av den som gått vilse"