Författare Ämne: Harald blåtands gård hittat  (läst 109865 gånger)

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #360 skrivet: juni 13, 2012, 18:53 »
Vikingetidens arkæologi
Så bør du se lidt på kapitlet af Søren M. Sindbæk samme hæfte med start side 63. Kortet side 70 fig. 5, viser den frisiske påvirkning langs Jyllands vestkyst med forklaring. Det sammenfattede kort side 76 giver stof til eftertanke, hvor en tydelig markering af regioner træder frem med storebælt som skel. Jylland hænger sammen med Fyn og Sjælland og det sydvestlige Skåne markerer sig som selvstændige regioner.

Måske vil jeg lidt senere reflektere over den tilstand.

Man skal have med, at samme type fund, som er gjort på Bornholm (Sorte Muld) også er gjort i Uppåkra. I mange år før og efter 500 var der megen aktivitet på Sorte Muld. Samtidig findes Generelt findes slaviske genstande i Danmark og andre nordiske lande, men "vores" genstande findes i områder syd for Østersøen.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #361 skrivet: juni 13, 2012, 19:17 »
Noget af det, der stadig driller, er at Harald Blåtand blev kristnet stort set samtidig (ganske få år før) med Mieszko I af Polen og at Harald blev gift med en datter af Mistivoi. Haralds søn (og en svensker) gift med en slavisk kvinde, og siden var det et stort dansk-slavisk/russisk-nordisk sammenrend af familier. Lidt underligt, hvis en mand fra Frisland skulle gifte sig ind i en slavisk familie?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #362 skrivet: juni 13, 2012, 19:37 »
Lidt underligt, hvis en mand fra Frisland skulle gifte sig ind i en slavisk familie?

Helt så underligt er det nok ikke. Alfdeni-slægten regerede uden tvivl i en ikke defineret del af Sønderjylland og var sandsynligvis af frisisk afstamning. Ellers kunne de ikke i 80 år ha' opretholdt et overherredømme over friserne. Sønderjylland hørte til hvad frankerne kaldte danernes land (danorum).

Når daner og svear af kongeslægten kunne gifte sig med slaver - hvorfor så ikke en friser? Giftermål som alliancer er politiske og jeg ser friserne som en integreret del af det nordgermanske folk. Den danske kongeslægt giftede sig senere og i middelalderen ind i de frisiske slægter. Der har altid - gennem tiden - været tætte forbindelser mellem Danmark og Holland.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #363 skrivet: juni 13, 2012, 19:39 »
Ja - jeg bemærkede ikke ved kopieringen, at det var Bornholm, der kom dig i forkøbet med det neutrale spørgsmål, som førte til mit uddybende svar.

Du er jo synsk !!!!  ;D

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #364 skrivet: juni 14, 2012, 08:29 »
Helt så underligt er det nok ikke. Alfdeni-slægten regerede uden tvivl i en ikke defineret del af Sønderjylland og var sandsynligvis af frisisk afstamning. Ellers kunne de ikke i 80 år ha' opretholdt et overherredømme over friserne. Sønderjylland hørte til hvad frankerne kaldte danernes land (danorum).

Når daner og svear af kongeslægten kunne gifte sig med slaver - hvorfor så ikke en friser? Giftermål som alliancer er politiske og jeg ser friserne som en integreret del af det nordgermanske folk. Den danske kongeslægt giftede sig senere og i middelalderen ind i de frisiske slægter. Der har altid - gennem tiden - været tætte forbindelser mellem Danmark og Holland.

De vikinger, der i 800- og 900-tallet hærgede England, omsatte deres bytte til rede penge i Flanderns handelsbyer, og i begyndelsen af 1000-tallet var danske lejesoldater i tjeneste hos greverne af Flandern. I Knud den Stores tid var der diplomatiske kontakter mellem Danmark og Flandern; det menes, at Knud besøgte greven af Flandern i 1027 på vej til Rom; efter Harald Harefods død i 1040 var hans søn Hardeknud i Brügge med en dansk flåde for at besøge sin mor, Emma af Normandiet, og for at indlede et angreb på England. (Kilde: Michael Gelting).
Ja, der kan have været behov for en alliance mellem Sønderjylland og Starigard/Oldenborg i Holsten (eller hvad det hed den gang), hvor Mistivoj blev/var knees.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #365 skrivet: juni 14, 2012, 11:25 »
Encyklopædien (Niels Lund) skriver med senere redigeringer: "Gorm tilhørte Jellingdynastiet, der ifølge Adam af Bremen kom fra "Nortmannia", dvs. Norge eller Normandiet [ . . . ]

Historikeren Kroman har redegjort for hvor mange gange Adam af Bremen nævner Normannia, Normandiet og Norge -

Normandiet nævnes kun en gang og Norge nævnes talrige gange. Halvdelen af de gange Norge forekommer bruger Adam betegnelsen Normannia (Nordmannia, Nortmannia), i de øvrige tilfælde Nordwegia (Norwegia, Norweghe, Norguegia a modernis dicta, Nordveia, Nortweia osv).

Kroman fortsætter -
"Spørgsmålet kan dog ikke afgøres statistisk efter forekomsten af navnet. Ordet Normannia er i sig selv oprindelig nærmest et appellativ, der betyder Normannerlandet, afledt af Normanni, Normanner eller Vikinger og der er principielt intet i vejen for, at Normannia kan være et helt tredje sted".

Hvis Adam gennem sine samtaler med Svend Estridsen havde fået afdækket Gorm-dynastiets oprindelsessted havde han nok skrevet henholdsvis Norge eller Normandiet. Jeg tror ikke han vidste det – eller havde måske glemt det.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #366 skrivet: juni 14, 2012, 11:33 »
Af Adam af Bremen -

"Rundt om denne havbugt", siger Einhard, "bor der mange forskellige folkeslag". Danerne og sveonerne som vi kalder nordmannerne, bebor nemlig den nordlige kyststrækning og alle øerne ud for denne. Danerne og sveonerne og alle de andre folkeslag på den anden side af danernes område benævnes under ét nordmanner af de frankiske historieskrivere.

Kilde: Adam af Bremens krønike af Allan A. Lund 2000 s. 209.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #367 skrivet: juni 14, 2012, 12:38 »
Af Adam af Bremen -

"Rundt om denne havbugt", siger Einhard, "bor der mange forskellige folkeslag". Danerne og sveonerne som vi kalder nordmannerne, bebor nemlig den nordlige kyststrækning og alle øerne ud for denne. Danerne og sveonerne og alle de andre folkeslag på den anden side af danernes område benævnes under ét nordmanner af de frankiske historieskrivere.

Kilde: Adam af Bremens krønike af Allan A. Lund 2000 s. 209.

Hvilket får mig til at tænke på, at betegnelsen normanner af frankerne blev brugt om både vikinger og danskere, og måske andre, husker det ikke præcist, men der står om det i forordet til Vikingerne i Paris, mener jeg.
 

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #368 skrivet: juni 15, 2012, 13:16 »
WeekendAvisen har i dag to sider om et område ved Fysing, hvor Kong Godfred (måske) har haft sin kongsgaard.
Andres Dobat mener det er Godfreds Sliasthorp.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #369 skrivet: juni 16, 2012, 10:41 »
WeekendAvisen har i dag to sider om et område ved Fysing, hvor Kong Godfred (måske) har haft sin kongsgaard. Andres Dobat mener det er Godfreds Sliasthorp.

Det er et rigtigt interessant fund, der er gjort her. Udgravningen går tilbage til 2010 og avisens omtale bygger på resultaterne fra sæson 2012, der er nævnt i de tyske arkæologers sæsonrapport. Udgravningerne er netop startet igen for en måned siden.

Der er tale om en ny boplads fra vikingetiden fundet i fjorden Slien tæt ved landsbyen Fysing, Füsing - dateret til perioden ca. 700 til 1000 e.kr. Udgravningen ligger ca. 5 km fra datidens handelsby Hedeby - og er således hundrede år ældre end denne. Man har kunne sejle op til bopladsen ad Fysing Å.

Et område synes primært at have fungeret som boligområde. Der er identificeret tre langhuse, et er 32 m langt og 9 m bredt, et andet er ca. 25 m langt og 5-6 m højt. To af de største huse har været placeret på en bakke med udsigt over Slien, hvoraf det ene bærer præg af at være nedbrændt. To pilespidser sidder i de rådne egetræsstolper ved indgangspartiet. Der er registreret mere end 200 af de såkaldte grubehuse fra vikingetiden, hver på ca. 6 m2 forsænket i overfladen.

I udgravningen er indtil nu fundet en ”korsamulet”, der er en mønt fra sidst i 600-tallet med et korsmotiv på den ene side. Korset er et malteserkort og amuletten er båret med korset vist udad. Korsamuletter fundet i Skandinavien er normalt fra 900-tallet.

Andre fund er en armring af massivt guld, kostbare smykker og perler med indlagt bladguld, arabiske mønter samt fibler med forgyldte ornamenteringer. Desuden er der fundet glasskår af drikkeglas, glasperler, kviksølv og elementer af nåle og bronze, spydspidser af jern, der indikerer, at der kan have været en handelsplads på stedet.

Arkæologerne forestiller sig at pladsen måske var det militære og administrative magtcentrum, hvor aristokratiet boede - og den danske arkæolog Andres Dobat kæder i avisens artikel bopladsen sammen med de frankiske annalers benævnelse af kong Godfred årene 808 og 810.

Der er således fundet en forløber for Hedeby, der i 700-tallet blev etableret ved Slien og som nævnes i de historiske tekster som Sliaswich og Sliesthorp.

Handelspladsen går helt tilbage til ca. år 700 hvor ingen sønner af Gudfred eksisterede, men hvor den oversete Alfdeni-slægt dokumenteres af annalerne og kan føres tilbage til 700-tallet. At Gudfreds slægt så senere - år 807 - jager denne slægt i eksil (det nedbrændte hus?) og måske overtager aktiviteterne - er en anden sag.

Det bliver spændende at se flere dateringer og artefakter, der måske kan indikerer et ejerskab.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #370 skrivet: juni 17, 2012, 15:47 »
Der er således fundet en forløber for Hedeby, der i 700-tallet blev etableret ved Slien og som nævnes i de historiske tekster som Sliaswich og Sliesthorp.

Hvorfra stammer stednavnet Sliaswich og specielt endelsen -wich?

De mest kendte handelsbyer men en sådan endelse, er f.eks. Quentowic nær Boulogne og Ipswich i Suffolk. Stammen -wik- menes at være et låneord ”vicus” fra latin, der betyder kvarter (i en by), mindre bosættelse eller landsby. Det oldengelske -wic- menes i betydningen bolig, logi, hus, landsby, by, lejr, gade, vej - og med det hollandske -wijk- menes kvarter i en by.

Det frankiske eller frisiske ord - wig, wic, wik, wijk - forstås som et domænenavn i betydningen et område (hovedgård) omgivet af flethegn (wicker fence). Disse wic’s opnåede med tiden en vis grad af selvstyre med privilegier, uddelegeret af kongen.

For eksempel hører vi at frisiske købmænd i perioden 775-85 generelt fik særlige privilegier i handelsbyerne (f.x. Quentowic og Dorestad), udarbejdede egne landskabslove (Lex Frisionum), måtte vælge egne ledere, oprettede egne domstole og indførte egne toldafgifter.

Var den først anlagte Sliaswich en sådan -wic- ??

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #371 skrivet: juni 17, 2012, 20:21 »
Måske samme endelse som -vik (Viken) eller vig (Sandvig), eller på Orkney: -wich (i Sandvich)

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
Harald blåtands gård hittat
« Svar #372 skrivet: juni 17, 2012, 23:14 »
Historisk atlas over det sydlige Danmark:
http://historiskatlas.dk/
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #373 skrivet: juni 18, 2012, 09:32 »
Hvorfra stammer stednavnet Sliaswich og specielt endelsen -wich?
De mest kendte handelsbyer men en sådan endelse, er f.eks. Quentowic nær Boulogne og Ipswich i Suffolk. Stammen -wik- menes at være et låneord ”vicus” fra latin, der betyder kvarter (i en by), mindre bosættelse eller landsby. Det oldengelske -wic- menes i betydningen bolig, logi, hus, landsby, by, lejr, gade, vej - og med det hollandske -wijk- menes kvarter i en by.
Det frankiske eller frisiske ord - wig, wic, wik, wijk - forstås som et domænenavn i betydningen et område (hovedgård) omgivet af flethegn (wicker fence). Disse wic’s opnåede med tiden en vis grad af selvstyre med privilegier, uddelegeret af kongen.
For eksempel hører vi at frisiske købmænd i perioden 775-85 generelt fik særlige privilegier i handelsbyerne (f.x. Quentowic og Dorestad), udarbejdede egne landskabslove (Lex Frisionum), måtte vælge egne ledere, oprettede egne domstole og indførte egne toldafgifter.
Var den først anlagte Sliaswich en sådan -wic- ??

I England findes Droitwich, Leftwich, Middlewich, Nantwich, Norwich, Northwich, Netherwich og Shirleywich – hvor det har at gøre med steder, hvor der blev produceret/solgt salt. Men bør der ikke oprettes en anden tråd til Godfred og Sliaswich?
 8)

Utloggad Sindre

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 007
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #374 skrivet: juni 18, 2012, 11:36 »
Egelska wikipedia har en artikel om -wich: http://en.wikipedia.org/wiki/Wich

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #375 skrivet: juni 18, 2012, 15:07 »
Min kilde er TijdSchrift voor Skandinavistiek af Tette Hofstra - "Changing views on Vikings" -

The nominal element *wīk- can be identical with Old English wīc ‘dwelling place, lodging, house, village, town, camp, street, lane’, Dutch wijk ‘district in a town’. Old English wīc and Dutch wijk are commonly considered as loanwords from Latin: Latin vīcus means ‘district of a town; minor settlement, village’.

http://dpc.uba.uva.nl/cgi/t/text/get-pdf?c=tvs;idno=2402a01



Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #376 skrivet: juni 18, 2012, 17:37 »
Et andet site har denne beskrivelse af en -wik- (og Wigbolds Rights) -

The Frankish name Wig or Wik (Wic, wijk) means domain – an area (farm) surrounded by a wicker fence and most probably is related to the Manor system and pre dates City Privileges. Place names and surnames ending with -ig, -igger, -ik often can be traced back to such places. These ‘manor rights’ were similar in nature to city rights provided elsewhere, to towns that had not developed from a manor that developed under clerical systems, but didn’t necessarily include the right of defense systems such as  city walls;

http://paulbuddehistory.com/europe/holland/

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #377 skrivet: juni 18, 2012, 17:56 »
Når vi nu taler om handelsstederne med endelsen -wik- har jeg glemt at Dorestad i frankertiden på frysk hed Wyk by Duurstede – og på hollandsk hedder Wijk bij Duurstede.

Wikipedia har et par informative sites –

På frysk http://fy.wikipedia.org/wiki/Dorest%C3%AAd

På hollandsk http://nl.wikipedia.org/wiki/Dorestad

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #378 skrivet: juni 18, 2012, 20:50 »
Egelska wikipedia har en artikel om -wich: http://en.wikipedia.org/wiki/Wich

De har også denne, der så vidt jeg kan se, er den samme tekst, men i en anden kategori?
http://en.wikipedia.org/wiki/Wich#cite_note-2
 8)

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #379 skrivet: juni 18, 2012, 21:05 »
Helt så underligt er det nok ikke. Alfdeni-slægten regerede uden tvivl i en ikke defineret del af Sønderjylland og var sandsynligvis af frisisk afstamning. Ellers kunne de ikke i 80 år ha' opretholdt et overherredømme over friserne. Sønderjylland hørte til hvad frankerne kaldte danernes land (danorum).

Når daner og svear af kongeslægten kunne gifte sig med slaver - hvorfor så ikke en friser? Giftermål som alliancer er politiske og jeg ser friserne som en integreret del af det nordgermanske folk. Den danske kongeslægt giftede sig senere og i middelalderen ind i de frisiske slægter. Der har altid - gennem tiden - været tætte forbindelser mellem Danmark og Holland.

Hvorfor kan man intet finde om Alfdeni-slægten eller bare Alfdeni på nettet? Hedder de noget andet på et sprog, jeg ikke kender? Eller er der bare ingen, andre end dig, der har opdaget dem?
 :D