Beretningen om Alfdeni-slægten og friserne bygger helt og holdent på verificerbart kildemateriale.
...Mange reflekterende spørgsmål jeg ikke selv kender svarene på.
Det var sandelig mange ord og mange mails for blot at sige, at Gorm måske var fra den del af kongeslægten, som gik i frankernes tjeneste. Det er muligt, at du alene bygger på det verificerbare materiale, men så tror jeg vi skal hæfte os ved ordet "bygger". Jeg er glad for, at du slutter med at stille spørgsmål.
Godfred, hvis danske slægt du af mystiske årsager kalder Sveoner, spillede utvivlsomt bevidst på at få styr på en frisisk handelsrute fra Dorestad til Hedeby, og fætrene i Frisien var antageligt frankernes modspil, som sikrede en vis balance i handelsforbindelsen fra Rhinen til Østersøen. Det kan man bruge meget god tid på at fundere over.
Der behøver ikke at stå frisere på alt, hvad der ligner fund i Frisien. Folk lærte af hinanden. Byer med gader i midten er der således ikke noget usædvanligt i. De jyske landsbyer som Vorbasse var opbygget på samme måde.
Måske kom Gorm fra Frisien, men så har han da været længe undervejs
. Mon ikke de blot blev assimileret et sted i forbindelse med opdelingen af det frankiske rige? En stærk part bliver sjældent overflødig. Kildematerialets spor peger snarere på, at Gorm var fra Normandiet eller York - men læg mærke til, at han optrådte og begravedes som antikristen. Det var først under Harald, at det officielle religionsskifte skete.
Måske kan brugen af Jelling forklares med, at Thyra var en jysk høvdingedatter, men sporene af en sådan Jelling-høvding savnes totalt. Hvad træbygningerne under kirken er, ved man ikke. Det kan undre, at den ældste er størst, som de fortæller nu. Det tyder på, at det kan være en hal med forbindelse til Gorms hedenske gravplads - inden den første trækirke.
Ringborge er ganske rigtigt ikke noget nyt - og er heller ikke et specielt frisisk fænomen. Der ligger faktisk en meget ældre ringborg ved Ravning nær Jelling. Talsymbolik var allerede populær i kredsen omkring Alcuin af York ved Karl den Stores hof, og bredte sig derfra til Norden (bl.a på den hedenske Röksten og i andre gåder og vers). Palisaden i Jelling, som desværre ikke er dateret, skal næppe ses som er forsvarsværk på linje med ringborgene, men er snarere inspireret af de hegn, som kendes om kulthallerne i Lejre og Tissø - overdimensioneret og fortænkt, som alt hvad Harald Blåtand lavede.
Som jeg skrev indledningsvis i tråden, bærer hans bygningsværker fra 79-83 præg af det vanvid, som griber visse magtfulde mænd, når de lider et svidende nederlag, som han gjorde ved Hedeby i 973 - men det udelukker ikke, at han har benyttet sig af dygtige folk med viden om talsymbolik og meget andet. Detaljerne er imponerende, men formålet !!!
Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af Haralds store byggerier blev brugt eller fik en lang levetid. Det var altså en fejlinvestering, og både Saxo og Sven Aggesen indikerer jo, at danskerne ikke ville finde sig i de store tvangsarbejder og afsatte ham. Sådan ser den mest enkle forklaring vist ud - og det plejer at være den man skal vælge.
