Nu til dags tales der om 12 apostle, men tallet 12 er siden gammel tid blevet anset som vigtigt. For det første er Jesus himlens søn, og han er ligesom andre solguder blevet forbundet med de 12 billeder i dyrekredsen. En anden grund er, at der var 12 stammer i Israel. Josva havde udpeget 12 mænd – en for hver stamme, og Jesus sagde selv, at de 12 apostle modsvarede de 12 stammer. Matthæus 19,28: ”Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på 12 troner og dømme Israels 12 stammer.”
I Gravkirken i Jerusalem er ædikulaen over Jesu grav omkranset af 12 søjler og otte piller, og sådanne tal har sammen med andre tal fra Bibelen og fra oldtiden sat sig spor.
Et andet eksempel på, hvor vidt man kunne drive brugen af de rigtige tal i arkitekturen, dengang det var vikingetid på vores breddegrader:
Franskmanden William fra Volpiano (962-1031), der var munk i Cluny, blev senere abbed ved Saint Benignus kloster i Dijon. Han var involveret i bygning og ombygning af flere kirker og katedraler, herunder katedralen St. Benigne, ved klostret Mont St. Michel samt ved klostrene Saint-Germaindes-Prés og Fécamp.
I 997 påbegyndtes på hans foranledning en ombygning af St. Benigne, hvor der i den ene ende af bygningen blev konstrueret en rotunde i tre etager under et oculus, en rund åbning i taget, som der er i Pantheon i Rom, og som der oprindelig har været i Gravkirken. Senere kom den dobbelte søjlerotunde i Benigne til at bestå af otte søjler i den inderste kreds og 16 søjler i den yderste, ligesom der ved overgangen til katedralens skib stod fire søjler.
Summen af søjler bliver derved 28, hvilket anses for at være et perfekt tal. Et perfekt tal er normalt et tal, hvis divisorer også giver tallet, når de adderes. Når man ser bort fra tallet selv, altså 28, kan det divideres med en, to, fire, syv og 14, og hvis man lægger de tal sammen, fås også resultatet 28.
###
Munken Alcuin, der var Karl den Stores nære medarbejder, mente, at når menneskeheden var reddet og videreført af de otte overlevende fra Noahs Ark, kunne dette tal ikke være lige så vigtigt som verdens skabelse på seks dage, alene af den grund, at otte i modsætning til seks ikke er et perfekt tal, men et mangelfuldt tal, et deficient tal. Tallets divisorer giver en sum, der er mindre end tallet selv – en plus to plus fire giver jo kun syv
.
Ifølge Augustins værk De Civitate (Guds by) sagde Gud dette om englenes møde med mennesker, at ”deres dage vil være et hundrede og tyve år.” Augustin var også opmærksom på tallet 6 idet han i sit værk om Guds Stad (De Civitate) skrev at Guds arbejde med at skabe verden blev fuldbragt på seks dage, fordi seks er et fuldkomment tal. Tallet seks er det første i talrækken, som kan dannes af sine divisorer: en sjettedel, en tredjedel og en halv – en plus to plus tre giver seks.
Keine Hexerei ...
