Hvad har jeg fået ud af disse diskussioner ?
På en måde er det jo netop mig, der er målgruppen, for jeg er ikke historiker, hverken af ånd eller uddannelse. Derfor er jeg jo eleven (en elev på 70 år) og det er jo eleven der skal eksamineres og det er på elevens forbedrede viden, man kan måle om lærerne er noget værd.
Hvis vi siger, at vores emne her er : kristendommen i Danmark set som et samspil med de øvrige nordeuropæiske landes religion, så kan jeg sige, at jeg sandelig er blevet klogere, men det var heller ikke så svært, for jeg var meget dum indtil nu !
Fra min barndom har jeg båret to modsatrettede billeder fra 12-hundredetallet : Dels Arkona-templets destruktion af kristne danskere, formidlet af min barndoms skolebøger (ca. 1950), dels teutoner-tempelriddernes fremfærd i Pskov og Alexander Newskys heroiske sejr over dem – skildret af Eisenstein og fremvist for den 16-årige Mio N. i Det danske Filmmuseum (ca. 1958).
Med hensyn til det første billede, så lærte vi derom, uden at få den mindste fornemmelse af at der øst for de vendiske hedninge var andre kristne under en ældre autoritet end den pavelige.
Det andet billede – det var næsten på samme linie, for Eisenstein skildrer den russiske kultur og sjæl, som om den var næsten fri for kirkelig påvirkning. Kirkeklokkerne ringer for at fejre sejren, men ellers ser vi ikke meget til de gejstlige !
I begge tilfælde drejer det sig om målrettet propaganda. I begge tilfælde fjerner man den ortodokse kirke fra historien. Mon ikke nutidens ortodokse i Rusland opfatter den sovjetiske kommunisme som en vestlig infiltrering ?
Takket være de forskellige bidragydere på denne side, har jeg nu en viden om, at Nordeuropa blev kristnet i en flere århundreder lang vekselvirkning mellem østlig og vestlig påvirkning. I Danmark var det nok sådan, at kun den romersk-katolske kirke var i stand til at føre en organiseret missionsvirksomhed. Konstantinopel var for langt væk og måske også mindre ambitiøs. Dette har nogle danskere naturligvis erkendt som en fordel og desuden var det kun i Østen, at man kunne finde den attraktive hellenistiske arv. Jeg betragter det derfor som meget sandsynligt at de to nyfundne Jellingmonumenter skal signalere tilknytning til en østorienteret religiøs bevægelse.
Et andet spørgsmål vi har berørt, er Gorm den Gamle og Harald Blåtands etniske afstamning. På dette punkt har jeg ikke fået ny viden, men ny uvidenhed ! At danske konger var af dansk afstamning – det er en fordom som jeg har mistet,for jeg har forstået, at konger på den tid ikke nødvendigvis regerede landet. De blev valgt, eller godkendt, af samfundets stormænd, for hvem de skulle fungere som en slags ombudsmand. Så det var hyppigt nødvendigt at tilkalde dem fra udlandet. En dansker med den nødvendige erfaring og status ville jo være medlem af en af familierne – og dermed uacceptabel for denne families fjender.
I disse år lærer den russiske ungdom påny, at den ortodokse kirke har været en betydningsfuld aktør i landets historie. I mange år har man fortiet alt derom – bortset fra kirkens negative sider.
En tilsvarende radikal ændring skal vi nok ikke forvente os i Danmark ! Men der har været alvorlige fortielser og forvanskninger og hvis vi fremover skal leve i god forståelse med vores naboer, så er der behov for rettelser i Danmarkshistorien.