Harald blåtands gård hittat

[Mio Nielsen]

Du må ikke forstå det sådan, Emund, at Skalk anerkender nogetsomhelst. Det er mig, der har meddelt Frank Nielsen hvad han videregiver. Jeg har stadig ikke modtaget et ord fra Jellingholdet. Jeg har endda brugt en af landets kendteste arkæologer som mellemmand, men han kunne heller ikke få diagonalernes længde opgivet. Matematikeren Frank Nielsen ønskede at skrive en artikel om sagen til det danske matematiktidsskrift, men dertil skulle han jo bruge en officiel længde på diagonalerne - og det fik han ikke. Nu har Frank Nielsen så taget det initiativ at publicere sagen på sin egen fysikhistorie hjemmeside efter at have kontrolleret mine mål . Og derfor har vi nu endelig en plan over anlægget på nettet. Jeg vil tro, at næsten enhver matematiker vil anse det for givet, at 3-4-5 proportionerne i en sådan rombe ikke kan være en tilfældighed. Men en dansk museumsinspektør har skrevet til mig, at næsten alle arkæologer har en humanistisk uddannelse og derfor skulle de være ude af stand til at vurdere om denne nyhed er interessant eller ej ! Jeg tvivler på, at det er hele forklaringen.
Venlig hilsen

[Mio Nielsen]

Mine tanker om Jellinganlægget går ud over landets grænser og jeg forestiller mig, at byggeriet hører hjemme i den tusind år gamle strid mellem østlig og vestlig kristendom.

År 975 var tiden ved at rinde ud for de nordiske guder. I syd, vest og øst mødte nordiske rejsende ideologiske systemer der så ned på flerguderiet og som virkede kulturelt overlegne med deres store byer og stenkirker. De kristne naboer syd for grænsen forsøgte at overbevise danskerne om at tilslutte sig deres system med centrum i Rom. Mod vest lå de kristne engelsk-irske øer, hvor vikingerne havde etableret brohoveder. Både mod syd og vest talte og skrev eliten på latin, men et andet verdenssprog dominerede det østlige Europa, nemlig græsk. Sandsynligvis talte man græsk på de russiske floder, når man mødte andre rejsende. Længere mod sydøst kom de rejsende nordboere til en storby med en arkitektur og kultur der måtte virke overvældende og nogle unge valgte at lade sig indrullere i Kejserens livgarde i Konstantinopel. En del skandinaver var altså i stand til at tale græsk og nogle enkelte kunne have lært at læse og skrive sproget. Den østlige halvdel af kristenheden var imidlertid ilde set af Paven i Rom. Skismet var ikke fuldbyrdet, men konflikten åben.
Vikingerne kendte også den jødiske og den muslimske kultur. De fire monoteistiske systemer var alle dybt påvirkede af hellenismen. Både i den arabiske og i den byzantinske verden havde man bevaret den hellenistiske videnskab og litteratur, men i den vestromerske verden fandtes efterhånden kun fragmenter, dog var Platons Timæus blevet oversat til latin.
Men i Konstantinopel var den hellenistiske arv mere aktiv end i Rom. Man diskuterede Timæus i forhold til alle de andre klassikere, som man havde stående i biblioteket. Kristendommen var erkendt som et barn af hellenismen og Platons værker var syntesen af kristendommens forhistorie. Med deres videnskabelige stil måtte de hellenistiske værker tiltrække skandinaverne på en ganske anden måde end Det gamle Testamentes tribale skikkelser. Søfolk og handelsfolk har brug for geometri og aritmetik.

På vikingernes tid var Platons værker allerede mere end tusind år gamle. En selektion havde fundet sted og Timæus var blevet kåret til syntesen af det platon’ske verdensbillede. Der kan næppe være tvivl om, at det var dette værk, man ville anbefale en ung, videbegærlig udlænding.

Og hvad står der så i Timæus ?  Bogen er en spekulativ og videnskabelig skabelsesberetning, men den er hverken åbenbaret eller endelig. Aritmetikken er skabelsens primære værktøj, via særlige talforhold. (engelsk : ratio, fransk : proportion) Nogle forhold er essentielle og smukke. De fastlægger en harmonisk rytme, både i tiden, i lyden, på fladen og i rummet. Den matematiske beskrivelse er foreløbig og Platon udfordrer andre til at finde en bedre. Den aritmetiske beskrivelse drejer sig om universets sjæl, det åndelige lag af virkeligheden. Med hensyn til det materielle univers, så er det et geometrisk anliggende og Platon foreslår, at de smukkeste geometriske former er de fire regelmæssige polyedre og at disse er grundbestanddelene af de fire elementer. Endelig siger han, at alle geometriske former kan opdeles i trekanter og at den smukkeste af disse er den retvinklede trekant som dannes, når man tegner en højde i en ligesidet trekant. Denne figur er, ifølge Timæus, elementarpartiklen i det fysiske univers.

Denne verdensanskuelse var blevet videreudviklet i det gnostiske Ægypten og nogle gnostisk-kristne forestillinger var blevet en del af den byzantinske kristendom og dermed en del af baggrunden for striden mellem Rom og Konstantinopel. Andre gnostiske forestillinger levede videre i såkaldte kætterske retninger : Paulicianisme, Bogomilisme og Les Cathares der spredte sig over store dele af Europa indtil korstogene mod Konstantinopel og Catharerne 1202 – 1229.

[Odinkarr]

Mine tanker om Jellinganlægget går ud over landets grænser og jeg forestiller mig, at byggeriet hører hjemme i den tusind år gamle strid mellem østlig og vestlig kristendom.

Mio, lad mig starte med at lykønske dig med indsparket om "3-4-5"-tanken i Jellinganlægget; der er en god årsag til at vi har ordsproget "utak er verdens løn", og det kan jeg se du for længe siden har opdaget.

Jeg har læst hele tråden igennem og jeg har stadig ikke været i stand til at opbygge nok råviden til at forstå hvordan anlægget tænkes at have været anlagt, som du forestiller dig det. Kunne du ikke lave en tegning i jpg. form og bringe den her på siden?

Udover almindelig nysgerrighed, er jeg også opmærksom på at du synes at forudsætte:

1. At Jellinganlægget er et kristent anlæg
2. At kristen tankegang er ophavet til "3-4-5"-tanken

Som udgangspunkt tror jeg begge forudsætninger er vrang. Dels er jeg rimelig sikker på at Jelling, der er en del af ætterne fra Angel's landskab op til udvandringen til Øst-Anglen år 497 e.Kr., har været et helligsted længe for kristendommen blev opfundet og kodificeret. De første kirker i Jelling er hedenske hearg, ikke romerskkatolske.

Ringborgen "Troldborg Ring" på bakketoppen nord for Ravning-broen, lige syd for Jelling, blev opført år 100-200 e.Kr. og var i brug til 400 tallet e.Kr.

Dernæst viser det sig gang på gang at 1800 tallets forestilling om at alt udgår fra Rom, fordi de før-kristne skandinaver er dumme og uvidende, naturligvis er een stor røverhistorie. Det var også Grundtvig helt opmærksom på:

Nordens Mythologi (1832):Rim-Brev til Nordiske paarørende:

”Sønner og døttre af Nordens Aand:
........
Knusde dermed det stolte Rom,
Som der skal evig kvædes om!”

Jeg ville derfor, med den beskedne viden jeg har om tiden før 900 tallet e.Kr., gerne efterprøve om "3-4-5"-tanken
kan spores til kunst og arkitektur nord for Ejder-strømmen tidligere. Men først skal jeg forstå hvad "3-4-5"-tanken
indebærer.

mvh

Flemming

[Mio Nielsen]

Det var mange spørgsmål, Flemming – og to, tre misforståelser. Lad mig tage det sidste først : 3-4-5 metoden er dels en metode til at tegne rette vinkler i terrænnet. Den er mere præcis end den mest indlysende fremgangsmåde. Der er en matematiker der hævder, at denne metode har været kendt fra stenalderen i Norden og det tror jeg på. Endvidere er 3-4-5-trekanten et særtilfælde af Pythagoras generelle sætning om retvinklede trekanter. (9+16=25).
Men det er jo ikke al viden der slås op i så stor skala som tilfældet er i Jelling. Derfor spørger jeg mig, efter at have forudsat at bygmestrene havde denne viden, hvorfor de absolut ville fremvise den. Og der kommer vi til hypoteser, ikke forudsætninger :

Hele Jellinganlægget fra omkring år 975 – altså skibssætning, palisade og høje, kunne være et religiøst anlæg. Men hvilken religion ? Jellingarkæologerne kalder den store linseformede figur for en skibssætning – og dermed gør de den hedensk. Men jeg foreslår – blot en hypotese – at det kunne være både en skibssætning og en vesica piscis og dermed et synkretistisk kompromis mellem den eksisterende religion og kristendommen. Det samme tror jeg ikke er tilfældet med rombefiguren, den er sikkert helt ny, men alligevel et kompromis mellem den rombe gnostikerne havde stor interesse for (hvor den lille diagonal har samme længde som siden) og det 3-4-5 talforhold som vikingernes landmålere havde anvendt i århundreder til at opmåle jordstykker.

Så med hensyn til dit punkt 1, så svarer jeg, at min hypotese er, at Jellinganlægget fra den periode vi beskæftiger os med, er religiøst og synkretistisk. Og, 2, at 3,4,5-metoden bestemt ikke er kristen. Den har været kendt 3 årtusinder før vor tidsregning. Men dens demonstrative anvendelse netop på det tidspunkt kunne være en hentydning til noget østkristen symbolik.

Og nu vil jeg stille et spørgsmål : Når du skriver om før-kristne kirker i Jelling, er det så intuition eller har du kilder til dette ?

Tilsidst et følelsesudbrud : Jeg forventede ikke at blive takket for min ide, men jeg er ret desillusioneret med hensyn til danske arkæologer i denne sag.

Svar 175 og 178 giver links til at se de figurer vi taler om.
 

[Odinkarr]

21. maj 2011 skrev jeg dette i et andet bidrag på nærværende forum:

citat

Det er her værd at fremhæve at en kirke, stav- eller sten, ikke er ensbetydende med kristendommens tilstedeværelse på egnen overhovedet.

Vi kan endegyldigt vise at stavkirkerne er hedenske gudehov ved at efterse vægtæppet fra Skog Kirke i Hälsingland (”bonad, bonaden från Skog Kyrka”). Vægtæppet er dateret til ca. år 1250 e.Kr. og gengiver en hedensk stavkirke i kampen mod en kristen kirke. Vægtæppets datering til ca. år 1250 e.Kr. viser derfor nøjagtigt hvornår kristendommen ankommer, lidt sent, til Hälsingland.

Der findes i dag 29 stavkirker tilbage i Norge. De overlevende stavkirker er alle fra 11-1300 tallet, men under mange af de nuværende stavkirker er det fuldt bevist ved arkæologi at den nuværende stavkirke står oven på en eller to tidligere kirker. Det kræver ikke megen tanke at indse at ifald en stavkirke fra 1100 tallet har overlevet i 900 år til i dag, så hidrører de tidligere kirker ikke fra kristendommen.

Mindre kendt har vi også i det sydlige Danmark fundet spor efter 20 stavkirker (ofte kaldet ”trækirker”), den seneste fundet 2004 af Arkæolog Mikael Holdgaard Nielsen i Aidt i Hvorslev Kommune.

Man har i mange år været klar over at findes tre førkristne stavkirker i Jelling, hvorpå den nuværende stenkirke fra år 1080-1100 e.Kr. er bygget. Den første stavkirke i Jelling synes at have været 30 m x 14 m, dvs. væsentlig større end den nuværende stenkirke. Stavkirkerne siges at være bygget fra år 965-1080 e.Kr. At der nu skal tilføjes endnu en stenkirke ændrer ikke på denne sag.

Allerede under Kong Wermund til Angel (Wuffinga-æt, ca. år 497-537 e.Kr.) er Jelling Kongsgård med hele Sønderjylland, inklusive Anglen, som landområde. Hvor gravhøjene og Jellingestenene derfor står i dag har været helligt område mindst siden dette tidspunkt. Derfor har der stået en oprindelig kirkja/gudehov her. Dette er årsagen til at Gorm Den Gamle gravsættes her. Det er ikke fordi Gorm Den Gamle er gravsat i Jelling, at der bygges stav- og stenkirke, men omvendt.

citat slut


http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php?topic=4511.msg37954#msg37954


I mit afsnit "Hearg, Vé og Stavkirker" viser jeg hvordan jeg mener de oprindelige kirkja (gudehov) tog sig ud:

http://verasir.dk/show.php?file=chap27-1.html#toc152


Det er ikke vanskeligt at vise tætte forbindelser til såvel Miklagård, og dermed Østkirken, som Vestkirken, der jo truer land og rige fra Bremen allerede fra 800 tallet. Vi kan også vise indflydelse i adfærd og kunst fra begge steder, hvorfor det klart er en mulighed at "Jellinganlægget" fra ca. år 975 e.Kr. er under ekstern indflydelse.

Historien synes dog at forklare os at alene det at afgrænse "Jellinganlægget" til ca. år 975 e.Kr. må være vrang. Som Troja blev afbrændt og genopbygget utallige gange, og derfor opdeles i Troja I., Troja II., Troja VIII osv., bør man nok overveje samme tilgang til "Jellinganlægget".

Stort set al genial arkitektur og ingeniørkunst er kopieret (inspireret) fra tidligere arbejder i større eller mindre grad. Runen ligger normalt i at finde frem til hvorfra, og man skal normalt ikke langt væk geografisk da man har skullet hente bygmestre og håndværkere der kunne udføre det man ønskede at frembringe.

mvh

Flemming

[Emund Slemme]

Det var mange spørgsmål, Flemming – og to, tre misforståelser. Lad mig tage det sidste først : 3-4-5 metoden er dels en metode til at tegne rette vinkler i terrænnet. Den er mere præcis end den mest indlysende fremgangsmåde. Der er en matematiker der hævder, at denne metode har været kendt fra stenalderen i Norden og det tror jeg på. Endvidere er 3-4-5-trekanten et særtilfælde af Pythagoras generelle sætning om retvinklede trekanter (9+16=25).

Ifølge Worsaaes rejsebeskrivelse i Blekinge fra 1840, findes en tegning af - hvad forskere mener er en matematisk udregnet skibssætning fra Vedeby i Blekinge. Konstruktionen er ekstrem præcis. Jeg bringer skitsen her.

Jeg er sikker på der findes andre lignende konstruktioner, der må have forudsat kundskaber efter oldtidens regnemetoder.

[Mio Nielsen]

Emund, du har vist glemt at sætte et link ind i dit sidste svar. Det lyder ellers interessant, det du taler om.

Takket være Flemming-Odinkarr har jeg nu læst en meget smuk artikel fra -81 om det geometriske design af ringborgene. Fornøjelsen var udelt, MEN de matematiske betragtninger – som blev offentliggjort af fagtidsskriftet Arkitekten – adskiller sig fra det matematiske i Jelling derved at ringborgenes geometri er indlysende, mens det matematiske i Jellingpalisaden er mindre klart – det er næsten skrevet i en kode. Jellingfigurens matematik er udtrykt i et sprog, som de færreste forstår, men som kan forklares uden vanskelighed.
 
Til de danske fagarkæologer der har med Jelling at gøre, vil jeg her sige klart, hvad jeg tænker om dem.

Jeg regner med, at hundredevis af Skalks læsere har bøjet sig over Jellingpalisadens skæve firkant i undren. I min nære omgangskreds kunne jeg nævne to. Begge har jeg naturligvis fortalt om min opdagelse og begge har dermed fået nøglen til at kunne fortsætte deres eftertanke med een vanskelighed mindre. For nu ved de, at firkantens skævhed ikke er en tilfældighed.

Når mennesker omkring os forsøger at forstå en meddelelse, så er det, under normale omstændigheder, uhæderligt at skjule koden for dem. Med undtagelser naturligvis : når man er i krig, eller konkurrence med andre, har man ingen etisk pligt til at fortælle dem, hvad de ønsker at få at vide – men ellers ?

Er Skalk-bladet da i krig med sine læsere ? Har det danske Nationalmuseum et konkurrenceforhold til landets befolkning ?  Siden jeg skrev til bladet om min opdagelse, har man bragt to artikler om Jelling : Den sidste, fra nr. 2 dette år, er virkelig rørende : Frederik den Syvendes patetiske bestræbelser for at finde en grav i Sydhøjen gennemgås i de mindste detaljer : Lænestolen bragt op på højens top sammen med pibe, livlæge osv osv. Ganske vist fandt Fr. Syvtal intet nyt og artiklen heller ikke, men man bringer da en dybfølt meddelelse om, at mennesker spår, men Gud råder ! For trehundredene gang, fik vi eftertrykkeligt at vide, at der ingen grav er i Sydhøjen.
Tak for oplysningen Skalk, jeg skal nok forny mit abonnement !

[Emund Slemme]

Emund, du har vist glemt at sætte et link ind i dit sidste svar. Det lyder ellers interessant, det du taler om.

Jeg ser da billedet af en skibssætning ganske tydeligt - men, man skal været logget på for at kunne se det.

[Mio Nielsen]

Tak Emund, det vidste jeg ikke. Er der en datering af dette anlæg?

[Mio Nielsen]

Den nye Skalk-artikel om Jelling som jeg omtalte for et par dage siden, og som beskriver den omfattende, kostbare og resultatløse udgravning af Sydhøjen som Frederik 7 var initiativtageren til i 1861.--- kan læses ganske modsat.
Det kunne være muligt at forfatteren - Jens Vellev - paralleliserer til den "Jagten på Kongens gård" som Jellingarkæologerne drev på med i 2011, men som siden er glemt eller neddæmpet. I så fald skulle artiklen være indledningen til et holdningsskift.
Hvis dette er tilfældet, så forstår jeg bedre. Det er jo uundgåeligt at et blad som Skalk er under påvirkning af landets statsoverhoved, som er notorisk interesseret i arkæologi. Og det er naturligt at man ikke kan foretage holdningsskift fra det ene nummer til det næste. Det er jo landets identitet, det drejer sig om - og det er sikkert en tung affære.
Jeg selv tænker, ligesom Odinkarr og andre, at de fundne rester af træbygninger under Jellingkirken sandsynligvis er kultbygninger. 

[Anganatyr]

Vad ville de manifestera med denna gigantiska vesica piscis? Var det att manifestera sin makt? Eller var det en kristen kungamakt med ett hedniskt folk som ville visa Gud sin tro utan att de hedniska stormännen runt omkring förstod vad det handlade om? Eller varför byggdes den?

Vad har du för hypotes om detta Mio Nielsen? Det skulle vara intressant att ta del av dina tankar och funderingar.

[Mio Nielsen]

Mine hypoteser - som ændrer sig løbende - går på at vesica piscis-formen i romben er et kristent symbol på fisken i nettet.
Dette giver naturligvis kun mening, dersom det faktisk viser sig, at de to anlæg er samtidige - hvilket vel aldrig vil blive bevist eller modbevist.
Men jeg har i høj grad brug for hjælp og samarbejde, dersom denne hypotese skal styrkes eller afkræftes. På Internet er det meget svært at finde videnskabelig litteratur om gnosticisme og de følgende "kætterske" retninger. Jeg bor nemlig selv langt ude på landet. Universitetsbiblioteker er uden for min rækkevidde.

Endvidere forestiller jeg mig, at bygherren af anlægget forsøgte at samle og cementere landets ideologi omkring en gren af kristendommen, der ikke var afhængig af Rom og kejseren sydpå. På den måde kunne Danmark blive et led i en kæde af kristne, men selvstændige, nationer fra Konstantinopel til England. En drøm der faktisk blev virkeliggjort med reformationen.

[Anganatyr]

Jag vet att Elaine Pagels har skrivit en hel del om gnostikerna eftersom jag läste en bok av henne för några år sedan, kanske det kan vara till någon hjälp?
http://sv.wikipedia.org/wiki/Elaine_Pagels

[Anganatyr]

Här är en annan sida som kanske kan vara till någon hjälp.
http://www.ageac.org/sv/ageac_sv

[Mio Nielsen]

Tak for referencerne. Jeg har kun set overfladisk på det, men artiklerne kommer vist slet ikke ind på de grafiske symboler. Iøvrigt tror jeg, at man kan sige, at det grafiske ikke blot var symboler for gnostikerne, men en del af meddelelsen. De havde nemlig en langt større arv af hellenistisk geometri end den romersk-katolske kirke.


Noget helt andet: Jeg skrev til Jellingarkæologerne om min opdagelse af 3-4-5 forholdet for mere end et år siden. Og igår fik jeg svar fra dem, nemlig fra Mads Holst, som skriver at ideen er meget besnærende og at han ikke vil afvise at dette peger mod en østlig inspiration.

Det går i den rigtige retning! Jeg vender tilbage til Anganatyrs spørgsmål inden så længe, men vil også gerne høre, hvad andre tænker.

[Emund Slemme]

Tak Emund, det vidste jeg ikke. Er der en datering af dette anlæg?

Nej, mig bekendt er der ikke en særskilt datering af netop denne grav. Generelt genopstod skibssætninger som gravmonoment i 700-800-tallet og fremadrettet - til hvilken tidsperiode den viste grav fra Vedby må høre under.

Skibssætninger tilhører kategorien af jernaldergrave, der har en geometrisk form som cirkler, kvadrater, rektangler, ovaler og skibssætninger. Nævnte former ligger gerne samlet på mange gravfelter, hvilket den danske boplads Lindholm Høje i Nordjylland er et godt eksempel på.

[Mio Nielsen]

Ja Emund, man kunne godt antage, at alle disse skibsformede anlæg fra den periode, i virkeligheden henviser både til kristne og til hedenske symboler !
Verdenshistorien kan kun skrives i stærkt forenklet form. Alle de mellemstadier, der frembragtes af mennesker der glemte at få patentrettigheder og copyright... de falder ud af historien, fordi de er unyttige for et vigtigt element af vores ideologi: troen på det store menneske.
Kristendommen blev indført i Danmark af hr. NN. Sådan omtrent står der på Jellingestenen - og det tror vi på, i sådan en grad at vi danskere bærer jesusfiguren fra Jelling afbildet i vores pas. På første side!
Jeg er bestemt ikke ude på at afskaffe religionen. Tværtimod er det den, der forekommer mig det mest interessante i historien. Men den populære historieskrivning har givet os danskere et billede af en konstant kristen værdifaktor fra Harald Blåtand til i dag. Det er selvfølgelig en historisk usandhed, men det værste er, at det hæmmer vores tankegang. Dog er det naturligvis kun de, der faktisk prøver at tænke, der bliver hæmmet. De andre har det dejligt. 

[Emund Slemme]

Ja Emund, man kunne godt antage, at alle disse skibsformede anlæg fra den periode, i virkeligheden henviser både til kristne og til hedenske symboler !

Tja . . . i Skandinavien blev opført skibssætninger helt tilbage i bronzealderen og som jeg tidligere skrev genopstod denne gravtype igen i yngre jernalder perioden 400 - 800 e.kr. Det er vanskeligt at skelne ovale stensætninger fra skibssætninger - men hvis jeg igen må referere til Lindholm Høje gravpladsen skønnes de ovale skibssætninger at være fra perioden 600-700-tallet og skibssætningerne - som før nævnt - fra perioden 700-800-tallet.

Lindholm Høje indeholder 115 ovale- og 138 skibssætninger.

På Lindholm Høje taler vi om brandgrave, hvor flertallet af de undersøgte grave indeholdt brændte ben og oldsager, der peger på den hedenske grav. En 22 m lang skibssætning (grav nr 635) indeholdt en bådgrav, da der er fundet 52 rester efter jernnagler der lå i rækker både på tværs og på langs ad en øst-vest vendt bådformet brandplet. Det skønnes at en båd eller en del af en båd er blevet brændt på stedet. Denne grav er beliggende på den yngste del af gravpladsen, der blev forladt omkring år 900.

Jeg ser ikke mange kristne symboler her.

[Vetgirig]

Vi kan endegyldigt vise at stavkirkerne er hedenske gudehov ved at efterse vægtæppet fra Skog Kirke i Hälsingland (”bonad, bonaden från Skog Kyrka”). Vægtæppet er dateret til ca. år 1250 e.Kr. og gengiver en hedensk stavkirke i kampen mod en kristen kirke. Vægtæppets datering til ca. år 1250 e.Kr. viser derfor nøjagtigt hvornår kristendommen ankommer, lidt sent, til Hälsingland

Mycket intressant uppgift denna bonad.

Appropå tapeten i Skog, så slår det mig att denna inte nödvändigtvis behöver visa på en kamp mellan icke kristna och kristna. Det kan handla om en kamp mellan missionerande Romersk Katoliker och inhemska t ex Grekisk Ortodoxer (Arianer? Armenisk kristna? Annat?).

Jag försöker sätta upp en länk till en fil där jag motiverar lite mer eftersom den tänkta texten överskred tillåtet.
https://www.dropbox.com/s/hy3c0l52ts6uqh7/Bilaga%20till%20inl%C3%A4gg12-05-17.doc

Vg meddela om länken inte funkar, då jag själv inte kan testa.

[Mio Nielsen]

Dit link fungerer og jeg har læst dit bidrag med stor interesse. Jeg vender snart tilbage til emnet, der jo efterhånden slet ikke har noget at gøre med vores titel: Harald Blåtands kongsborg fundet.! De danske fagarkæologer proklamerede i 2011 at Jelling måtte være en kongelig bolig. Jeg tror, de er ved at skifte mening, så jeg synes godt, vi kan fortsætte diskussionen her, selvom emnet nu er : "Religiøse overgangsstadier fundet i Jelling"!