Jeg vil gå mere i detaljer : Det er rigtigt at evolutionen fremtræder som lineære kontinuerlige forløb… når man ser den bagfra, altså fra nutiden. Men lever man sig ind i fortiden ved at forsøge at forfølge et forløb, sådan som det foregik, altså forfra, så er der ikke, så har der aldrig været, en sådan adskillelse mellem religiøs og videnskabelig tænkning, som du taler om, Boreas.
Jellinganlægget er tilsyneladende et godt eksempel herpå. Det er et anlæg, der kunne være et af de første planlagte byggerier i Danmark, med en tegnet og gennemtænkt plan før byggefasen. Det tyder på metode og rationalitet, men anlægget er fyldt op med tegn på religiøs tænkning : megalitter i skibsform, høje, runesten og endda – for her er jeg enig med Sven – sikkert en trækirke, der var samtidig med palisaden.
Denne palisade er ejendommelig ved sin udvendige form. Der er sikkert mange tænksomme mennesker, der har undret sig meget over dens form. Det forekommer os, at vi her står overfor et sprog skrevet i et ukendt alfabet.
Et af de rationelle, videnskabelige træk ved anlægget er den rette vinkel i dets centrum : Nordhøjen. Dette var sikkert udgangspunktet – siger arkæologerne i Skalk. Men der er vist ingen tegn på, at denne rette vinkel har været synlig. Der er jo ingen indgange i hjørnerne, så diagonalerne har sikkert ikke været understreget med veje. Men man afsatte planen ved først at vælge dens centrum og derpå konstruerede man den rette vinkel efter at have drejet den så godt som muligt en kvart omgang i forhold til verdenshjørnerne. Tilsidst afsatte man diagonalernes længde, 2 længdemoduler ud af den ene, 3 ud ad den anden, og forbandt endepunkterne… med palisaden.
Jeg foreslår, at vi må tænke både religiøst og videnskabeligt hvis vi vil forstå meningen.
Hvordan så verden ud i 950 ? Den romerske kirke var stivnet i en skolastik, som jeg betragter som et forræderi mod sand religiøs tænkning. Men den var ikke alene : Vikingernes verdensbillede omfattede fuldt så vel den græsktalende del af verden i Øst. Det omfattede også Kazarernes jødiske statsdannelse og den unge islamiske religion. I den østlige del af den kendte verden var der endnu liv i de hellenistiske, tildels videnskabelige, tanker og sekter, som romerkirken næsten havde udryddet.
Og, iøvrigt, hvordan så videnskaben ud i 950 ?
Den var helt anderledes end idag. Dens mening og værdier var mere orienteret mod harmoni end mod dominans. Den form for videnskab, vi har idag, regner jeg egentlig for et forræderi mod sand videnskabelig tænkning.