Författare Ämne: Vem var Ragnar Lodbrog?  (läst 27489 gånger)

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Vem var Ragnar Lodbrog?
« Svar #40 skrivet: juni 18, 2014, 17:43 »
Den Angelsaksiske Krønike nævner årene 868-69 en række navne på 5 konger -

1) Guthrum, 2) Bagseg, 3) Oskitel, 4) Halvdan og 5) Hamund og jarlerne 6) Frene, 7) Ivar, 8') Ubbe, den ældre og den yngre 9) Sidoc, 10) Asbjørn og 11) Harald.

Hvem var disse konger og jarler?


Ad 1: Guthrum
Guthrum optræder første gang år 868-69, hvor flåden kom den betrængte hær til hjælp i England. Her samarbejdede han med Bagseg, Oskitel, Halvdan og Hamund og jarlerne Frene, Ivar, Ubbe, den ældre og den yngre Sidoc, Asbjørn og Harald. År 875 var Guthrum sammen med Oskitel og Anwend, de to konger han år 868-69 ankom med. År 878 ledede han et overraskelsesangreb mod Wessex, men blev senere samme år slået af kong Alfred ved »Ethandun« (Edington) i Wiltshire, hvilket medførte at han blev tvunget til at lade sig døbe under navnet ’Athelstan’ sammen med 30 af sine mænd. Samtidig blev grænsen mellem Wessex og Danelagen lagt fast. År 885 brød Guthrum freden og fik hjælp af vikingehøvdingen og vennen Rollo, der kom fra belejringen af Paris. Rollo ankom for sent og Guthrum måtte år 886 affinde sig med at afstå London. Guthrum blev konge i East Anglia årene 879-890.

Ifølge Brompton-Krøniken var Guthrum søn af Frode med tilnavnet ’Enske’ - og derfor optræder Guthrum i flere krøniker med navnet Gorm Enske.

Muligvis havde Guthrum en søn Erik (Eohric), der regerede East Anglia årene 895-902 men faldt i et slag ved Holme. Denne efterfulgtes af en ukendt normannerkonge, der regerede fra år 902 til år 917, hvor kongen faldt ved Tempsford i nærheden af Bedfort.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Vem var Ragnar Lodbrog?
« Svar #41 skrivet: juni 19, 2014, 12:19 »
1) Guthrum, 2) Bagseg, 3) Oskitel, 4) Halvdan og 5) Hamund og jarlerne 6) Frene, 7) Ivar, 8') Ubbe, den ældre og den yngre 9) Sidoc, 10) Asbjørn og 11) Harald.

Hvem var disse konger og jarler?

Kongerne - 2) Bagseg og 3) Oskitel - mangler historiske oplysninger. Kong Bagseg falder år 871 i slaget ved Ashdown, hvor Oskitel år 875 marcherer med til Repton - og derefter hører vi ikke mere til ham. Navnet Oskitel kan oprindeligt være det oldnordiske navn Oddketil og eneste kilde, der nævner et tilnærmet navn er Richer af Reims krønike fra år 997, der mener at høvdingen Rollos far hed »Ketil« (Catillus).

Ad 4: Halvdan

Halvdan og Ivar delte lederskabet af ’den store flådes’ angreb på England år 865 og deltog i slaget året 868-69 sammen med de 5 konger. I år 872 slog Halvdan mønt i London hvilket må betyde, at området var under vikingernes indflydelse. Mønterne er efter frankisk forbillede. År 873 nævnes han nu som samkonge med Sigfred og der forhandles med kong Ludvig II (den Tyske) om fred ved Ejderen. Halvdan nævnes derefter kun af de irske kilder som »Alband«, den danske høvding der blev dræbt år 877 i slaget ved Strangford Lough. Halvdan var konge i York perioden år 875-877.

Ifølge denne tråds gennemgang knytter ingen kilde Halvdan sammen med tilnavnet ’Lodbrog’. Halvdan nævnes i kilderne som bror til både Ivar, Ubbe og Sigfred.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Kylarvende

  • Stammis
  • Antal inlägg: 367
SV: Vem var Ragnar Lodbrog?
« Svar #42 skrivet: juni 19, 2014, 12:32 »
Historikus!
Intressant att tillnamnet Lodbrok inte kopplas till Halvdan i de källor du anger. 

Ifølge denne tråds gennemgang knytter ingen kilde Halvdan sammen med tilnavnet ’Lodbrog’. Halvdan nævnes i kilderne som bror til både Ivar, Ubbe og Sigfred.

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Vem var Ragnar Lodbrog?
« Svar #43 skrivet: juni 20, 2014, 16:32 »
1) Guthrum, 2) Bagseg, 3) Oskitel, 4) Halvdan og 5) Hamund og jarlerne 6) Frene, 7) Ivar, 8') Ubbe, den ældre og den yngre 9) Sidoc, 10) Asbjørn og 11) Harald.

Hvem var disse konger og jarler?

Næste konge i rækken - Hamund - er en interessant person. De old-engelske krøniker havde svært ved at tolke denne konges - åbenbart fremmedartede - navn, da kongen nævnes under følgende navneformer –

Annuth, Amund, Anwend, Osmund, Asmund og Hamund.

Kong ’Hamund’ deltog i togtet til England årene 868-69 og frem til år 875, hvor han nævnes sidste gang. Umiddelbart ser det ud til at denne konges navn enten var Anund eller Emund, som traditionen blandt sveakongerne.

En enkelt kilde nævner en tidlig Anund når Adam af Bremen fortæller, at sveakongen »Ring« tog imod ærkebiskop Unni i Birka ca. år 935-36.

Citat från: Adam af Bremen
”Accepimus a saepe dicto rege Danorum Suein, tunc apud Sueones imperitasse quendam Ring cum filiis Herich et Edmund; ipsumque Ring ante se habuisse Anund, Bern, Olaph”.
"Jeg har selv af den ofte citerede danerkonge Svein erfaret, at der dengang hos sveonerne herskede en konge ved navn Ring sammen med sønnerne Heric (Erik) og Emund; før "Ring" havde Anund, Bern (Bjørn) og Olaph (været konger)".

Det viser sig senere at Adam retter rækkefølgen så Emund bliver søn af Erik (Heric).

Citat från: Adam af Bremen
“Emund, filius Herici, tunc in Suedia regnavit. Is Haroldo confederatus, christianis eo venientibus placabilis fuit”.
"Emund, Herics søn, var dengang konge i Svedien. Han stod i forbund med Harold (Blåtand) og var venligt indstillet overfor de kristne".

Hvis vi som udgangspunkt antager, at Adam nævner kongerne fra én og samme periode i svearnes historie (ref. Svend Estridsen), kan Adams række af konger opstilles således - hypotetisk og med estimerede årstal -

Bjørn (†ca. 885) -> Anund -> Ring (†ca. 940) -> Erik (Heric) -> Emund (†ca. 985-86)

Kong Bjørn (Bern) er muligvis personen med tilnavnet ’Jernside’, som i kilderne nævnes som søn af Lodbrog. Ingen anden person med navnet Bjørn nævnes som konge i denne periode.

Adams kong Anund er muligvis samme person og konge, som ankommer til England årene 868-69, hvor Anund (Anwend) år 875 marcherer til Repton.

Kong Ring må selvfølgelig indpasses sammen med biskop Unnis besøg i Birka. Personligt tror jeg dog ikke på en sveakonge med navnet »Ring«.

Erik’s (Heric) søn Emund (Emundær Slemæ ?) må være samtidig med Harald Blåtand, som nævnt af Adam.

Adams nævnte kong Olaph - og hvis vi skal forblive i samme tidsperiode - kan kun være sveakongen Olaf, der med sønnerne Gnupa (Chnob) og Gurd benævnes som det svenske Hedeby-dynasti i første halvdel af 900-tallet.
 
Citat från: Adam af Bremen
”Successit illi Olaph, qui veniens a Sueonia, regnum optinuit Danicum vi et armis, habuitque filios multos, ex quibus Chnob et Gurd regnum optinuerunt post obitum patris”.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Vem var Ragnar Lodbrog?
« Svar #44 skrivet: juni 25, 2014, 16:17 »
1) Guthrum, 2) Bagseg, 3) Oskitel, 4) Halvdan og 5) Hamund og jarlerne 6) Frene, 7) Ivar, 8') Ubbe, den ældre og den yngre 9) Sidoc, 10) Asbjørn og 11) Harald.

Hvem var disse konger og jarler?

Jarl Ivar med tilnavnet Benløs er ifølge flere kilder søn af ’Lodbrog’ og behandlet tidligere.

Jarl Ubbe ankom ved ’den store flådes’ angreb på England år 865 og deltog i slaget året 868-69 sammen med de 5 konger. År 878 kæmpede Ubbe (og Ivar) mod Alfred i Wessex og han nævnes i kilderne som bror til både Halvdan, Ivar og Sigfred.

Jarlerne Frene, Asbjørn og Harald er der ingen historiske oplysninger på andet end, at de faldt i slaget ved Ashdown (Aescesdune) år 871.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Vem var Ragnar Lodbrog?
« Svar #45 skrivet: juni 26, 2014, 11:54 »
1) Guthrum, 2) Bagseg, 3) Oskitel, 4) Halvdan og 5) Hamund og jarlerne 6) Frene, 7) Ivar, 8') Ubbe, den ældre og den yngre 9) Sidoc, 10) Asbjørn og 11) Harald.

Hvem var disse konger og jarler?

Ad 9: Jarlerne den ældre og den yngre Sidoc.

Den ældre Sidroc (Sydroc, Sidoc) nævnes allerede 9. januar 852 som leder af vikinger, der ødelagde klostret Saint-Wandrille de Fontenelle. Den 9. oktober samme år, leder ’Sydroc’ en flåde på 250 fartøjer og slår lejr på øen Jeufosse i Seinen.

Året efter - 853 - ødelægger Hasting Luçon i maj måned og i juni trækker ’Sydroc’ væk fra Seinen og tager til Loire. Her afbrændes Nantes, Angers, Saumur, klostret Saint-Florent-le-Vieil og Tours.

Sommeren år 855-56 (18. juli) sejler ’Sydroc’ op ad Seinen til Pitres, hvor han venter på forstærkninger. Den 19. august forener han sin flåde med Bjørn (Bernon) Jernside og de plyndrer regionen Perche. Bjørn overvintrer på øen Jeufosse, hvor han bosætter sig og etablerer en befæstet lejr. Den 28. december afbrændes Paris af vikinger, hvis beboere har forladt byen.

År 857. Den 12. juni angribes Paris af vikinger.
 
År 858. Ultimo marts eller primo april aflægger Bjørn Jernside troskabsed til Karl den Skaldede, mens to flåder angriber klostrene i Saint-Denis og Saint-Germain-des-Prés den 3. april. Årene 858-59 forlader Bjørn Jernside og Hasting Frankrig med 62 skibe med kurs mod Spanien, Rhône-dalen og Italien.

I april-maj år 860 overvintrer Bjørn Jernside og Hasting i Camargue, og tager videre til Arles og Nîmes for at returnere til Rhône. I løbet af sommeren eller det tidlige efterår, bliver vikingerne slået tilbage af grev Girart Roussillon af Wien, hvorefter togtet fortsætter til Italien.

År 861 afbrænder vikinger hovedstaden Winchester, regeret af kong Ethelbert af Wessex.
 
I april måned 861 er lederen Hasting og vikingerne tilbage i Loire og året efter i Bretagne. Den 29. november året 865 angriber Hasting Le Mans, men lider store tab.
 
Samme år fortsætter ’den store flåde’ til England, hvor ’Sidroc’ nævnes - og han og den yngre Sidroc deltager i slaget året 868-69 sammen med de 5 konger. År 871 falder både den ældre og den yngre Sidroc (Sidoc) i slaget ved Ashdown (Aescesdune).
 
Kommentar: Vi ser her hvordan en del af flåderne, der belejrede Paris fortsætter mod England. Der ses tætte forbindelser mellem høvdingen Sidroc og Bjørn Jernside årene 855-56 - og det ser ud til at de kontinentale vikingeflåder allerede år 861 får interesse for England.
Bjørn Jernside og Hasting fortsætter deres aktiviteter i Frankrig (866, 867, 868, 869, 872, 873, 874, 882, 890). Først år 892 lander Hasting i England - Milton i Kent - med 80 skibe. Steenstrup mener Bjørn dør år 885 - og Hasting synes at forsvinde i kilderne efter år 893-94.


Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Kylarvende

  • Stammis
  • Antal inlägg: 367
SV: Vem var Ragnar Lodbrog?
« Svar #46 skrivet: juni 26, 2014, 12:07 »
Historikus!
Tack för mkt intressant info.

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Vem var Ragnar Lodbrog?
« Svar #47 skrivet: juni 26, 2014, 12:25 »
Historikus!
Tack för mkt intressant info.

Tak for det - jeg tror at emnet - Vem var Ragnar Lodbrog? - nu er dybdeanalyset  :)

Tak for interessen og tak til Karlfredrik for at oprette emnet.

Jeg lukker af nu - så det er sidste udkald, hvis der er spørgsmål til evt. indlæg.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Kylarvende

  • Stammis
  • Antal inlägg: 367
SV: Vem var Ragnar Lodbrog?
« Svar #48 skrivet: juni 26, 2014, 15:48 »
Historikus!
Du har onekligen djupanalyserat! Nu är du värd semester!