Frågan är bara hur långt tillbaka i tiden som detta behov skapade landsvägar ?
Behovet ser du på det kort over Jylland på den anden side af Kattegat, som jeg indledningsvis sendte link til. Det eksisterede, da folk blev bønder. Spørgsmålet er, hvornår det var realistisk muligt at opfylde behovet i forskellige typer nordisk landskab og befolkningstæthed.
Sven Lagman har ganske ret i sit billede af usikkerheden til søs i middelalderen. Denne trussel er endda meget ældre, som allerede Rimbert og Adam af Bremen beskrev. Faktisk kom begge 7-800-tallets missionærer, Willibrord og Ansgar, galt afsted til søs i Norden på grund af sørøveri og skibbrud. Rimbert skrev om sørveriet i 829 i nærheden af Øland: "Med stor besværlighed rejste de den meget lange vej til fods, og hvor det traf sig så, satte de på båd over de mellemliggende vande og nåede endelig ... Birka". Hvordan kom Ansgar fra Småland til Birka til fods, hvis der slet ikke eksisterede gennemgående veje? Var han dygtigere end jeres forfædre?
Jens Ulriksen har i sin danske PhD-afhandling "Anløbspladser" fra 1997, skildret det sydskandinaviske billede i jernalderen fra 200 e.kr. med udgangspunkt i en analyse af anløbspladserne i Roskilde Fjord, hvor Vikingeskibsmuseet jo holder til. Allerede fra analysens begyndelse lå landsbyerne 5-10 km fra kysten. Senere begyndte der at opstå landingspladser uden byggeri ved kysten - altså handelspladser. Således ser også Gudme og Himlingøje ud, idet Gudmes internationale handelsplads, dog havde nogle værkstedsboder. Gudme-mønstret videreudvikledes i ganske få kystbyer som Hedeby og Birka, som beskyttedes af kongemagten. De blev mønstre for middelalderens købstæder, som fik priviliegie på handelen - og skulle betale "beskyttelsespenge" herfor - et mønster, som hansestæderne også byggede på. Der skete således en ændring i handelsmønstret, så man kan ikke bare projecere bagud i tid fra sin egen forestillingsverden - man er nødt til også at se på, hvad der skete andre steder i samtiden.
Fra Lundeborg-handelspladsen gik forbindelsen ad vej til kongecentret i Gudme, og således må handelen også have foregået de fleste andre steder - som i Svens senere eksempel. På grund af risikoen er også tværgående veje blevet et nødvendigt alternativ, selv ved kysten, som jeg nævnte langs Roskilde Fjord. Det var jo heller ikke alle, der havde en båd lige ved hånden - især ikke når de boede 5-10 km fra kysten uden mulighed for at beskytte deres båd. Det idylliske skærgårdsbillede forudsætter, at man bor ved skærgården.